Dokumentets metadata

Straffesag - registreringsafgift - uindregistreret bil - kørsel med prøvenummerplader

T havde ført en uindregistreret Dodge med faste prøveskilte i strid med reglerne for brug af prøveskilte og blandt andet anvendt bilen til transport af 480 flasker kildevand den 11. marts 2011. Han havde derved unddraget for 122.068 kr. i registreringsafgift.T forklarede at den 11. marts 2011 skulle bilen opmagasineres. Prøvepladen skulle flyttes fra bilen til en Jeep. På grund af travlhed fyldte han bilen med flaskerne og bad medarbejderne om at køre den fyldte bil over til det mindre og roligere lager, hvor det ville være lettere for ham at komme til med Jeepen. Der var tale om en enkeltstående leverance og kørsel.Byretten fandt T skyldig i forsæt. T´s forklaring tilsidesattes som utroværdig, da slutsedlen for Jeepen var dateret den 25. marts 2011.Landsretten stadfæstede byretsdommen.

Østre Landsrets dom af 17. december 2012, 9. afdeling nr. S-2850-12

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Thomas Mark Damsholt, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Karen-Anke Tørring, Tuk Bagger og Karen Moestrup Jensen (kst.) med domsmænd

....................................

Byrettens dom af 4. september 2012, SS 2-10839/2012

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 20. april 2012.

T er tiltalt for overtrædelse af

registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3, og § 100, stk. 3, jf. § 82, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 651 af 16. juni 2011 om registrering af køretøjer m.v. (tidl. bekendtgørelse nr. 811 af 28. juni 2010 § 102, stk. 1, jf. § 82, stk. 3),

ved med forsæt til afgiftsunddragelse i perioden fra den 26. juli 2010 til den 11. marts 2011, at have ført en uindregistreret bil af mærket Dodge med faste prøveskilte i strid med reglerne for brug af prøveskilte og senest den 11. marts 2011 ca. kl. 11.25 ad ...1, hvor han anvendte bilen til transport af 480 flasker kildevand, alt hvorved han unddrog det offentlige registreringsafgift på 122.068 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om en tillægsbøde på 61.000 kr.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne V.1, V.2, politiassistent V.3 og bilinspektør V.4.

Tiltalte har til retsbogen afgivet og vedstået følgende forklaring:

"...

Tiltalte forklarede, at han havde købt bilen cirka 2 år forud for marts 2011, altså i 2009. Bilen blev købt med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg. Bilen er toldsynet. Han havde fået bilen vurderet hos Told og Skat og havde i den forbindelse fået oplyst, hvad det ville koste at få bilen indregistreret i Danmark. Han havde anmodet Told og Skat om at få doku-mentation herfor, hvilket Told og Skat havde afvist under henvisning til, at der var sket en elektronisk registrering af den oplyste pris for indregistrering af bilen. Det viste sig senere, at denne elektroniske registrering ved en fejl var blevet slettet af Told og Skat. Det var derfor nødvendigt at få bilen vurderet på ny hos Told og Skat. Ved den anden vurdering blev indregistreringsprisen vurderet til at være betydeligt højere end ved første vurdering. Tiltalte klagede over denne vurdering til motorankenævnet, som traf afgørelse herom den 8. november 2010 (sagens bilag 8). Tiltalte overvejede efterfølgende at få en flexleasingsaftale til bilen men endte med ikke at gøre noget ved det. Tiltalte forsøgte i den efterfølgende tid at afsætte bilen på det tyske marked.

Foreholdt sagens bilag 12-4, forklarede tiltalte, at han den 26. juli 2010 fik udleveret faste prøveskilte til bilen ved sit selskab H1. Formålet med få udleveret prøveskilte var at få bilen fotograferet og fremvise bilen til kunder med henblik på salg. Bilen var som nævnt sat til salg på det tyske marked. Tiltalte var en enkelt gang i Tyskland med henblik på at få bilen afsat, hvilket ikke lykkedes. Efterfølgende har tyske kunder, der har været interesseret i at købe bilen, rettet henvendelse til tiltalte på hans adresse i Danmark. Tiltaltes virksomhed H1 handler med læskedrikke.

Foreholdt sagens bilag 12-3, forklarede tiltalte, at selskabet den 1. juli 2010 ændrede hovedbranche fra engroshandel med mineralvand til salg og leasing af biler. Tiltalte forventede på det tidspunkt, at der ville være et marked for mindre biler i Danmark. Det viste sig imidlertid ikke at holde stik. Reelt er hans virksomhed derfor fortsat med at sælge mineralvand og har aldrig solgt eller leaset biler. H1 er en virksomhed, der er ejet af tiltalte som eneanpartshaver. Virksomheden har hjemsted på tiltaltes privatadresse på ...2. Bilen har været parkeret fire forskellige steder i den i anklageskriftet nævnte periode: Ved tiltaltes adresse på ...2, ved tiltaltes mors adresse i ...3, i en garage i ...4 og enkelte gange i ...5. Den 11. marts 2011 var tiltalte kørt til ...5 med bilen. Bilen var tom og skulle på lager, hvor prøveskiltene skulle afmonteres. På tiltaltes lager i ...5 var en række containere og de i anklageskriftet nævnte 480 flasker med kildevand. Tiltalte flyttede de 480 flasker med kildevand fra lageret over i bilen, som han havde parkeret uden for lageret. Tiltalte forlod ...5 til fods efter at have placeret bilen. Kildevandene skulle på et senere tidspunkt flyttes over i en jeep, der ligeledes tilhører tiltalte. Denne jeep skulle først omregistreres, hvorefter tiltalte ville køre kildevandene hen til et revisorselskab i ...6, som havde købt kildevandene af tiltaltes firma.

Foreholdt sagens bilag 6-1, oplyste tiltalte, at de på foto 3 viste CD´er ikke tilhører tiltalte. CD´erne var i bilen, da tiltalte købte den. Han har efterfølgende hørt CD´erne.

Foreholdt samme bilag, foto 4, oplyste tiltalte, at de på fotoet viste øldåser er blevet anvendt i forbindelse med salgsarbejdet med bilen.

Foreholdt samme bilag, foto 5 og 6, oplyste tiltalte, at de 2 brobizzer tilhører tiltalte og aldrig er blevet anvendt. De er blevet anskaffet med henblik på fremtidig reparation og eventuel salg af bilen i Sverige.

Foreholdt samme bilag, foto 8, forklarede tiltalte, at denne brobizz er til Storebæltsforbindelsen og ligeledes tilhører tiltalte.

Foreholdt samme bilag, foto 12, oplyste tiltalte, at de solbriller, der ses i handskerummet, ikke tilhører ham. De har ligget der siden, han overtog bilen, som han købte gennem et forhandlernet.

Foreholdt samme bilag, foto 11, forklarede tiltalte, at den pågældende grill i en periode satte flyers som reklame under vinduesviskerne på bilen. Tiltalte har taget en af disse flyers og lagt den ind på bagsædet af bilen.

Foreholdt samme bilag, foto 12, forklarede tiltalte, at han har sejlet med færgen til Rørvig men ikke med den i anklageskriftet nævnte bil. Han antager, at køreplanen har ligget blandt de papirer, som tiltalte opbevarede i en mappe sammen med bilens registreringsattest og importpapirer. Denne mappe medbringer han altid for i givet fald at kunne forevise den for Told og Skat eller politiet.

Foreholdt samme bilag, foto 13, 14 og 15, forklarede tiltalte, at 2 af bonerne vedrører indkøb til en grillfest, som han på et tidspunkt har afholdt med en bekendt. De pågældende boner må ligeledes have ligget i den mappe med bilens registreringsattest og importpapirer, som tiltalte altid medbringer i bilen.

Foreholdt samme bilag, foto 16, forklarede tiltalte, at det er en parkeringsskive fra Siemens, som han har anskaffet og anbragt i bilen med henblik på parkering ved sin bopæl på ...2. Tiltalte er på et tidligere tidspunkt end det i anklageskriftet nævnte blevet standset af en person fra Told og Skat vedrørende bilen. Han husker ikke præcist, hvornår det fandt sted, men det kan godt passe, at det var omkring marts måned 2010. Den pågældende spurgte tiltalte, om tiltalte var bekendt med reglerne for anvendelse af prøveskilte, herunder at tiltalte ikke måtte transportere varer eller lignende i bilen. Den pågældende dag havde tiltalte et rullegardin i bilens bagagerum. Rullegardinet skulle anvendes i forbindelse med fotografering af bilen. Tiltalte er endvidere blevet stoppet af politiet om aftenen den 25. januar 2011 på ...7. Han var da på vej i bilen fra ...3 til sin adresse på ...2. Bilen havde forud herfor været parkeret ved tiltaltes mors adresse i ...3. Tiltalte havde hentet bilen med henblik på at klargøre den til salg. Det var meningen, at bilen skulle på værksted for at blive klargjort. Tiltalte havde ikke indgået en konkret aftale med et værksted, men det er muligt at indgå sådanne aftaler fra dag til dag. Bilen skulle endvidere toldsynes på ny. Tiltalte kørte bilen ind til ...2. Bilen stod der et stykke tid. Tiltalte klargjorde selv bilen flere gange ved at vaske den. Tiltalte har endvidere sat nye bremseklodser og bremseskiver på bilen på et gør-det-selv værksted, ligesom bilen har fået nye hjul og nye lygter, har fået skiftet olie, er blevet lakbehandlet og har fået nye dæk. Forbedringerne af bilen er sket hen ad vejen og ikke på en gang. Grunden hertil er, at bilen ikke var færdigvurderet, hvorfor tiltalte ikke havde konkrete salgsplaner for bilen. Tiltalte har i hele den periode, der er anført i anklageskriftet - fra den 26. juli 2010 til den 11. marts 2011 - haft rådighed over sin mors bil. Tiltalte har ikke haft rådighed over andre biler i den pågældende periode. Tiltaltes mor er en ældre dame, som tiltalte hjælper på forskellig vis, hvorfor tiltalte har rådighed over hendes bil.

Adspurgt af forsvareren og foreholdt sagens bilag A, oplyste tiltalte, at den omtalte flexleasing alligevel ikke blev til noget.

Foreholdt sagens bilag B, oplyste tiltalte, at xxx er tiltaltes mailadresse. Mobile er den førende internetsalgsplads i Europa for biler. Mailsene af 18. februar og af 2., 6. og 11. marts 2011 vedrører konkrete forespørgsler til tiltalte om bilen. Mailen af 3. marts 2011 kl. 18.12 er tiltaltes svar på en anden konkret forespørgsel vedrørende bilen. Tiltalte fik den 11. marts 2011 om eftermiddagen besked fra Told og Skat om, at bilen var blevet beslaglagt.

Foreholdt sagens bilag C, forklarede tiltalte, at mailen vedrører den jeep, som tiltalte efterfølgende skulle anvende til at hente flaskerne i ...5. Tiltalte endte med ikke at købe denne jeep, men købte i stedet for den jeep, der er nævnt i bilag E.

Foreholdt sagens bilag D, forklarede tiltalte, at det er en udleveringsrekvisition af 7. marts 2011 vedrørende de i anklageskriftet nævnte flasker med kildevand.

På ny adspurgt af anklageren, forklarede tiltalte, at de 480 flasker kildevand skulle flyttes fra bilen til jeepen. Flaskerne skulle anvendes i forbindelse med syn af jeepen, idet jeepen skulle opvejes. Når synet var blevet gennemført, og tiltalte havde fået registreret jeepen, ville han anvende jeepen til at køre mineralvandsflaskerne til kunden i ...6.

På ny afhørt af forsvareren forklarede tiltalte, at han ønskede at få jeepen opvejet med henblik på at få lov til at fylde mere last på bilen, så han kunne transportere mest muligt gods på hver køretur med bilen.

Foreholdt sagens bilag F forklarede tiltalte, at han ønskede at få bilens lasteevne forøget fra 2.000 kg til 2.175 kg eller op til det maksimalt tilladte. Efterfølgende fandt tiltalte ud af, at det var en meget besværlig proces at få bilens lasteevne forøget, og at han kunne løse sit problem ved at anvende en trailer på jeepen.

Adspurgt af anklageren og foreholdt bilag F, forklarede tiltalte, at jeepen havde en egenvægt på 1.500 kg, og at den absolut tilladte totalvægt for denne type køretøj var 2.175 kg. Den konkret tilladte totalvægt for tiltaltes jeep var i midlertidig kun 2.000 kg. Tiltalte ønskede at få forøget den konkret tilladte totalvægt for jeepen fra 2.000 kg til 2.175 kg eller mest muligt. Den konkret tilladte totalvægt for tiltaltes jeep fremgår af tiltaltes registreringsattest. Tiltalte har ikke medbragt dokumentation herfor. Formålet med at læsse de 480 flasker mineralvand, der var læsset på Dodge´en, over på jeepen, var at få forøget jeepens konkret tilladte totalvægt. Det var tiltaltes opfattelse, at man kunne få forøget en bils konkret tilladte totalvægt ved at læsse mere gods på bilen. Tiltalte mener, at reglerne tidligere var sådan, at man kunne forøge en bils konkret tilladte totalvægt på denne måde. Tiltalte undersøgte ikke disse regler i tiden forud for den 11. marts 2011.

Foreholdt, at det af bilag E fremgår, at tiltalte først skulle overtage jeepen den 25. marts 2011, og adspurgt, hvorfor han allerede den 11. marts 2011 lastede Dodge´en med de 480 flasker, forklarede tiltalte, at han havde planlagt opvejningen i god tid. Tiltalte forklarede endvidere, at det fremgår af sagens bilag C, at han den 10. marts 2011 havde haft forhandlinger med en anden bilsælger om køb af en anden jeep, men at denne handel ikke blev til noget

..."

Vidnet V.1 har til retsbogen afgivet og vedstået følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han er ansat i SKAT. Han laver fysisk kontrol i forbindelse med smugleri, varetransport med videre i ...5. Den 11. marts 2011 blev vidnet opmærksom på en bil, der var parkeret i ...5. Han genkendte bilen, fordi han cirka et år tidligere havde set den pågældende bil i ...5. Den første gang vidnet så bilen, var ejeren ved at læsse nogle flasker med kildevand på bilen. Vidnet havde kontaktet ejeren, som havde oplyst, at han havde klaget til SKAT over vurderingen af bilen. Vidnet havde forklaret ejeren af bilen, at han ikke måtte transportere varer i en bil på prøveplader. Han havde herefter bedt ejeren om at køre bilen hjem og afmontere pladerne. Ejeren havde oplyst, at han var bekendt med reglerne om anvendelse af prøveplader, og havde forklaret, at bilen havde stået stille længe og trængte til at komme ud og køre. Samtidig havde ejeren nogle flasker med vand, som han skulle have transporteret, og derfor ligeså godt kunne tage med i bilen. Den 11. marts 2011, hvor vidnet på ny fik øje på bilen, gik vidnet hen til bilen og så, at den var fyldt med mineralvand i bagagerummet. Der lå endvidere en mappe i forruden. Bilen var fortsat monteret med prøveplader. Vidnet ventede forgæves et stykke tid på, at ejeren til bilen skulle dukke op. Herefter ringede vidnet til nogle kolleger i punktafgiftsafdelingen i SKAT. Vidnets kolleger fra punktafgiftsafdelingen kontaktede politiet. Mens vidnet ventede ved bilen, blev han på et tidspunkt kontaktet af en person, der oplyste, at bilen skulle flyttes hen til et andet pakhus, hvor den skulle opmagasineres. Vidnet sagde til den pågældende, at bilen ikke kunne blive flyttet nu, fordi politiet og SKAT var på vej. Kort efter ankom politiet og en kollega fra punktafgift til stedet og overtog sagen fra vidnet. Da vidnet første gang havde set bilen i ...5, havde han indskærpet over for ejeren, hvilke regler der gælder for anvendelse af prøveplader, og havde bedt ejeren om at køre hjem og afmontere prøvepladerne. Da vidnet på ny så bilen i ...5 den 11. marts 2011, antog han, at prøvepladerne havde siddet lang tid på bilen, fordi de skruer, der fastholder prøvepladerne, var rustne, og rusten løb ned ad prøvepladerne.

Adspurgt af forsvareren og foreholdt tiltaltes forklaring om, at der var et rullegardin i bilens bagagerum, da vidnet og tiltalte talte sammen i 2010, fastholdt vidnet sin forklaring om, at der på det pågældende tidspunkt var kildevand i bagagerummet i bilen. Han forklarede supplerende, at der var tale om klare 1/2-liters flasker med kildevand. Vidnet er sikker på, at der ikke var tale om vareprøver, fordi der var mange flasker kildevand. Vidnet optog ikke rapport om den pågældende episode i 2010. I forbindelse med episoden fremviste ejeren af bilen en vurderingsattest fra Told og Skat til vidnet og oplyste, at han havde klaget over vurderingen. Den 11. marts 2011, hvor vidnet på ny observerede bilen i ...5, blev bilen kort tid efter flyttet til et andet sted i ...5. Mens vidnet ventede ved bilen ved det sted, hvor den senest var blevet placeret, talte han med en person, som ville flytte bilen. Den pågældende oplyste, at ejeren forinden havde afleveret nøglen til bilen på et kontor og havde anmodet om, at bilen blev flyttet til opmagasinering i et pakhus. Den pågældende havde herefter fået nøglen udleveret og var blevet bedt om at flytte bilen hen i pakhuset. Vidnet sagde til den pågældende, at bilen ikke måtte flyttes, fordi personale fra Told og Skat og politiet var på vej derud. Vidnet kan ikke huske, om der på det tidspunkt, hvor han i 2010 talte med ejeren af bilen, var andre ting i bagagerummet end de nævnte mineralvandsflasker.

..."

Vidnet V.2 har til retsbogen afgivet og vedstået følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han er ansat i SKAT i København, hvor han arbejder med punktafgifter. Han har ikke været direkte involveret i forbindelse med undersøgelsen af bilen eller sagen den 11. marts 2011. SKAT udleverer prøveskilte efter anmodning fra virksomheder. Der sker ikke en egentlig prøvelse af sådanne anmodninger, men det undersøges hvilken branchekode, virksomheden er registreret under. Told og Skat får oplyst den pågældende virksomheds branchekoder fra Erhvervs-og Selskabsstyrelsen. En virksomhed med branchekode vedrørende køb og salg af mineralvand vil normalt ikke få udleveret prøveskilte. En privat person vil heller ikke få udleveret prøveskilte. Prøveskilte udleveres kun til selskaber, som har et fast og vedvarende behov for disse. Salg af en enkelt bil vil ikke opfylde kravet til et fast og vedvarende behov for prøveskilte.

Adspurgt af forsvareren, bekræftede vidnet, at der skal betales et gebyr og forsikring i forbindelse med udlevering af faste prøveskilte. Vidnet er ikke bekendt med, om der herudover løbende skal betales vægtafgift eller ejerafgift i forbindelse med anvendelse af prøveskiltene. Prøveskiltet udleveres blandt andet andet til virksomheder, der som virke har salg af biler, og som har en relevant branchekode. Der er ikke opstillet specifikke krav om, hvor mange antal biler, der skal importeres eller sælges om året af de pågældende virksomheder. Virksomheden skal blot have en vis aktivitet og et fast og vedvarende behov for prøveskilte.

Adspurgt af retten forklarede vidnet, at han ikke er bekendt med regler om opvejning af biler i forbindelse med syn af biler

..."

Vidnet politiassistent V.3 har til retsbogen afgivet og vedstået følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, vedrørende sagens bilag 13, at han den 25. januar 2011 om aftenen havde standset en Dodge, fordi bilen var monteret med faste prøveskilte. Føreren var høflig og oplyste, at han var direktør eller tidligere havde været direktør i det selskab, som prøveskiltene var udstedt til. Vidnet huskede ikke, hvad føreren forklarede om baggrunden for kørslen med bilen den pågældende aften. Vidnet sendte efterfølgende en mail til SKAT med oplysning om, at han havde standset den pågældende bil på det pågældende tidspunkt. Vidnet var ikke selv i stand til at vurdere, om der var tale om en lovovertrædelse i den forbindelse.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke husker, om der var noget i bilens bagagerum. Vidnet tilføjede, at han formentlig havde noteret det i mailen til SKAT, hvis der havde været varer eller lignende i bilens bagagerum. Vidnet oplyste, at han ikke er bekendt med regler om opvejning af biler med henblik på vægtafgift

..."

Vidnet bilinspektør V.4 har til retsbogen afgivet og vedstået følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han er ingeniør af uddannelse og endvidere har en 3-årig uddannelse som bilinspektør. Han er ansat som bilinspektør i ..., hvor han blandt andet er redaktør for vejledning for syn om køretøjer.

Ordet opvejning er ikke et officielt udtryk, men det anvendes i følgende tre situationer:

Ved forøgelse af en bils egenvægt/køreklare vægt som følge af konstruktionsændringer på bilen, ved forøgelse af en bils lasteevne/tilladte totalvægt samt ved forøgelse af den tilladte påhængsvognsvægt for en bil.

Forøgelse af en bils lasteevne/tilladte totalvægt og forøgelse af tilladte påhængsvognsvægt forudsætter en udtalelse fra bilfabrikanten, hvilken udtalelse danner grundlag for et fornyet syn af bilen. Forøgelse af en bils egenvægt/køreklare vægt forudsætter, at ejeren af bilen dokumenterer, at der er foretaget konstruktionsændringer af bilen, som har medført en forøgelse af egenvægten/den køreklare vægt. En sådan konstruktionsændring kan for eksempel bestå i påmontering af en kran eller en læssebagsmæk. Hvis en bils egenvægt/køreklare vægt ændres med mere end 50 kg., skal bilen gensynes med henblik på fastsættelse af ny egenvægt/køreklar vægt, hvilket kan føre til en ændring i vægtafgiften. Det er ikke muligt at ændre en bils egenvægt/køreklare vægt på grundlag af gods, som læsses på bilen.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der hverken er mulighed for at spare registreringsafgift eller vægtafgift på en bil ved at forøge bilens egenvægt/køreklare vægt. Adspurgt af forsvareren, om hvorvidt reglerne om vægtafgift er lette at forstå for almindelige mennesker, forklarede vidnet, at folk i almindelighed ikke interesserer sig så meget for vægtafgiftsreglerne men snarere for reglerne om kørekort og trailere.

Adspurgt på ny af anklageren forklarede vidnet V.4 supplerende, at reglerne aldrig har gjort det muligt at forøge en bils tilladte totalvægt ved pålæsning af gods. Det er og har altid været bilfabrikanten, der fastsætter en bils tilladte totalvægt. Det har på et tidspunkt været muligt for varebiler, der udelukkende anvendes til privat kørsel, at betale en lidt lavere afgift ved at få nedsat varebilens tilladte totalvægt fra over 2.000 kg. til under 2.000 kg.

Adspurgt på ny af forsvareren forklarede vidnet supplerende, at det er muligt, at den tidligere ejer af tiltaltes jeep har benyttet sig af denne adgang til at få nedsat den tilladte totalvægt. Ved varebiler, der anvendes til erhverv, er der ikke nogen betydelig forskel i afgiften på biler med en tilladt totalvægt på over eller under 2.000 kg

..."

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han bor på ...2 i en andelsbolig. Han har på et tidspunkt har været formand for andelsboligforeningens bestyrelse. Han har en mindre virksomhed og har planer om at etablere virksomhed i Afrika.

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har erkendt, at bilen ikke er indregistreret i Danmark, og at han den 26. juli 2010 fik udleveret faste prøveskilte til bilen ved selskabet H1, som tiltalte er eneejer af, hvilket selskab den 1. juli 2010 havde ændret hovedbranche fra engroshandel med mineralhandel til salg og leasing af biler, selvom selskabet reelt fortsatte med at sælge mineralvand og aldrig har solgt eller leaset biler. Tiltalte har endvidere erkendt, at han på et tidspunkt i 2010 blev standset af en person fra Told og Skat og i den forbindelse fik oplyst, at en bil med faste prøveskilte ikke må anvendes til transport af varer eller lignende, samt at han den 25. januar 2011 blev stoppet af politiet, mens han kørte i bilen. Endelig har tiltalte erkendt, at han den 11. marts 2011 i ...5 læssede 480 flasker mineralvand på bilen, i hvilken der endvidere var nogle cd´er, 6 øldåser, hvoraf 2 var åbnet, 3 brobizzer henholdsvis til Øresundsbron og Storebæltsforbindelsen, solbriller, en færgebillet og køreplan til færgen i Rørvig, bon´er fra et supermarked i ... og en parkeringstilladelse, som tiltalte havde anbragt i bilen med henblik på parkering ved tiltaltes bopæl på ...2.

Retten finder det efter vidnet V.4s forklaring samt det forhold, at der den 11. marts 2011 i bilen blev fundet en faktura, der er udstedt af H1 og dateret 8. marts 2011, på levering af 480 flasker mineralvand til et revisionsfirma i ...6, samt det forhold, at slutsedlen vedrørende den jeep, som mineralvandene efter tiltaltes forklaring skulle læsses over på, er dateret den 25. marts 2011, ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om baggrunden for pålæsningen af de 480 flasker mineralvand som utroværdig.

Det lægges efter vidnet V.1s forklaring til grund, at tiltalte havde læsset kildevand på bilen, da han i 2010 i ...5 blev stoppet af vidnet, samt at vidnet udover at oplyse tiltalte om, at han ikke måtte transportere varer i en bil med prøveskilte, anmodede tiltalte om at køre hjem og afmontere prøveskiltene.

Herefter og efter bevisførelsen i øvrigt findes det bevist, at tiltalte har anvendt den uindregistrerede bil i strid med reglerne for brug af faste prøveskilte i perioden fra den 26. juli 2010 til den 11. marts 2011 til trods for, at han omkring på et tidspunkt i 2010 fik indskærpet reglerne for anvendelse af faste prøveskilte og blev anmodet om at afmontere prøveskiltene, samt at tiltalte herved havde forsæt til at unddrage statskassen registreringsafgift.

Som følge af det anførte er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3, og § 117, stk. 3, jf. § 77, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 504 af 30. maj 2012 om registrering af køretøjer m.v. (tidl. bekendtgørelse nr. 811 af 28. juni 2010 § 102, stk. 1, jf. § 82, stk. 3).

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på det unddragne beløb samt på, at tiltalte på et tidspunkt i 2010 fik indskærpet reglerne om anvendelse af prøveskilte og blev anmodet om at afmontere prøveskiltene.

Efter karakteren af kriminaliteten har retten ikke fundet grundlag for at gøre straffen betinget.

I medfør af straffelovens § 58, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 61.000 kr., subsidiært fængsel i 20 dage.

Retten har ved udmåling af tillægsbøden lagt vægt på det unddragne beløb.

T h i k e n d e s f o r r e t

Tiltalte T straffes med fængsel i 20 dage.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 61.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 17.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Thomas Mark Damsholt. Et tidligere udlagt salær på 1.550 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat Annemarie Kruse-Madsen, udredes endeligt af tiltalte.

................................

Østre Landsrets dom af 17. december 2012, 9. afdeling nr. S-2850-12

Byrettens dom af 4. september 2012 (SS 2-10839/2012) er anket af A med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte, der har forklaret i det væsentlige som i byretten.

De i byretten af vidnerne V.1, V.2, V.3 og V.4 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke ved det, men antager, at bon´erne og færgeoverfartsoversigten må have ligget i mappen med registreringsattesten, at de må være faldet ud. Han ved ikke, om de er fundet i bilen eller i mappen, men de kan ikke have ligget i bilen, for så havde han set dem. Han ændrede sin branche til også at omfatte bilsalg, fordi han så en mulighed for at få flexleasingkontrakt til bilen. På grund af krisen kom de store i branchen frem med leasing af også små biler. Derfor gik det ikke for ham og hans planer om at komme ind på markedet for små biler. Han afventede afgørelsen fra Motorankenævnet, inden han satte gang i salget af Dodgen. Han hverken solgte eller leasede biler i den periode. Han fortsatte med at sælge kildevand i samme omfang som hidtil. Han overvejede at ændre branchekode igen, men det ville betyde, at han ikke ville kunne sælge bilen igen med en flexleasingkontrakt. Det var hele tiden tanken, at bilen skulle videresælges. Hans ven havde købt en række amerikanske biler, mens dollarkursen var lav. Vennen lavede også en flexleasingordning vist gennem et udenlandsk selskab. Det var det, der inspirerede ham til at købe Dodgen og forsøge at etablere en flexleasingordning. Han forespurgte SKAT om afgiften allerede inden hjemtagelsen af bilen. SKAT ansatte den lidt for højt i starten, men det endte med, at SKAT selv kontaktede ham og satte afgiften 20.000 kr. ned. Derefter tog han Dodgen hjem og fik den toldsynet. Han indhentede i den forbindelse et EU-Certifikat, hvilket var en betingelse for godkendelse i EU. Fra toldvæsenet fik han at vide, at bilen var afgiftsmæssigt registreret på stelnummeret, og at han derfor ikke behøvede bekymre sig om registreringsafgiften. Der var imidlertid ikke registreret noget på bilen, da han henvendte sig til SKAT. Derfor måtte han køre ud og få bilen genvurderet hos SKAT. Den nye vurdering var noget højere end den tidligere. Det klagede han over nogle gange, og det gik der lang tid med. På et tidspunkt var han ude og få bilen vurderet for tredje gang. Den vurdering klagede han over til Motorankenævnet, der efter 9 måneders sagsbehandlingstid fastholdt SKATs tidligere afgørelse. I alt den tid kunne han ikke sælge bilen i Danmark. Derfor prøvede han på det tyske marked. Den Jeep, han købte, skulle han bruge i sit firma.

I marts måned 2010 holdt hans bil ved lageret i ...5, da han blev passet op af en medarbejder fra Told og Skat. Han så bilens papirer og undrede sig over brobizzen i vinduet. Tiltalte svarede hertil, at det var nok, fordi han skulle over til Sverige og have bilen repareret. Toldmedarbejderen formanede ham om, at det måtte man ikke, men det er ikke rigtigt. Tiltalte havde rent faktisk haft bilen i Sverige, hvor den var blevet malet, men det var uden anvendelse af brobizzen. Der var ikke flasker eller andre varer i bilen på det tidspunkt. Der var kun en karton med rullegardinet. Toldmedarbejderen fortalte ham, at han ikke måtte transportere varer eller andet i bilen, så længe den var på prøveplader.

Den 25. januar 2011 havde sneen lige lagt sig, og derfor ville han tage bilen hjem til ...2 fra ...3, hvor den havde stået i den hårde vinter.

Den 11. marts 2011 holdt bilen foran hovedlageret i ...5. Der var stor travlhed, og det var svært at komme til. Dodgen skulle opmagasineres på det samme foretagendes mindre lager i ..., fordi prøvepladerne skulle flyttes fra Dodgen til Jeepen. På grund af den store travlhed, fyldte han Dodgen med flaskerne og bad nogle medarbejdere om at køre den fyldte Dodge over på det mindre og mere rolige lager, hvor det så ville være lettere for ham at komme til med Jeepen. Der var tale om en enkeltstående leverance af vand til den pågældende revisor, og derfor var det blot en enkelt kørsel på prøveplader, han skulle foretage med Jeepen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig i forsætlig overtrædelse af registreringsafgiftsreglerne i det omfang, som er beskrevet i anklageskriftet.

Straffen findes passende.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.