Dokumentets metadata

Ejendomsavance - parcelhusreglen - beboelse i ejerperiode - to boliger - udlejning - tilbageflytning til tidligere bolig

Skatteyderen boede med sin ægtefælle og to børn på en husbåd. Ifølge skatteyderen og bl.a. dennes moder, samt i henhold til registreringen i Folkeregisteret, flyttede skatteyderen i perioden fra den 8. februar 2006 til den 3. maj 2006 til en ejerlejlighed, som skatteyderen ejede, og som han siden erhvervelsen den 15. oktober 2003 havde udlejet til sin moder. Den 4. maj 2006 flyttede skatteyderen sin adresse tilbage til husbåden. Skatteyderen solgte ejerlejligheden ved købsaftale af 23. juni 2006 med overtagelse den 29. august 2006.Sagen vedrørte, om avancen ved salget af lejligheden var skattefri efter parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.Retten fandt efter en samlet vurdering, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at han i perioden fra den 8. februar til den 3. maj 2006 reelt havde haft bolig i ejerlejligheden. Retten lagde bl.a. vægt på, at skatteyderen både før og efter denne periode havde haft folkeregisteradresse på husbåden, hvor han kunne bo, at hans ægtefælle og to børn i hele perioden fortsat havde folkeregisteradresse på husbåden, at ejerlejligheden i hele perioden var udlejet af skatteyderen til hans mor, at lejligheden havde et tinglyst areal på 65 m2 bestående af 2 værelser, at skatteyderen og hans familie efter hans moders forklaring i retten alene skulle bo hos hende, indtil båden var i orden, og at de derefter skulle tilbage til båden. Skatteyderen havde derfor ikke bevist, at han havde haft bolig i ejerlejligheden i en del af sin ejertid, således som dette skulle forstås efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8.Retten fastslog på denne baggrund, at salget ikke var skattefrit efter parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Parter

A
(Advokat Just Justesen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Mads Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Ulla Ingerslev

Sagens baggrund og parternes påstande.

Denne sag, der er anlagt den 13. marts 2012, vedrører spørgsmålet, om ejendommen ...1, har tjent som bolig for A i en periode af den tid, han har ejet denne med den virkning, at han ikke er skattepligtig af avancen opnået ved salg af ejendommen.

Påstande

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at avancen ved salg af ejendommen ...1, ikke medregnes i hans skattepligtige indkomst.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Spørgsmålet har været behandlet i Landsskatteretten, der den 13. december 2011 stadfæstede skatteankenævnets afgørelse, hvorefter fortjeneste ved salg af ejendommen ...1 blev anset for skattepligtig efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Skatteankenævnet forhøjede derefter A´s kapitalindkomst med 668.302 kr.

Den beløbsmæssige opgørelse af ejendomsavancen er ikke genstand for behandling under sagen.

Følgende fremgik af Landsskatterettens afgørelse:

"...

Sagens oplysninger

Klageren købte ejendommen ...1 ved købsaftale af 18. august 2003 med overtagelse den 15. oktober 2003.

Klageren udlejede ejendommen til sin mor, der flyttede ind den 15. oktober 2003. Klagerens mor beboede ejendommen indtil ultimo august 2006, hvor hun flyttede ind i ejendommen på ...2, der ligeledes er købt af klageren ved købsaftale af 13. november 2005.

Klageren solgte ...1 ved købsaftale af 23. juni 2006 med overtagelse den 29. august 2006.

Ifølge folkeregistret har klageren været tilmeldt adressen ...1 i perioden 8. februar 2006 - 3. maj 2006. Klageren boede indtil da på en husbåd i ... og var tilmeldt her på adressen ...3, nr. 6. Klageren flyttede tilbage til denne adresse den 3. maj 2006.

Klagerens ægtefælle og deres to børn har i hele perioden været tilmeldt adressen ...3, nr. 6.

Klageren har oplyst, at han og dennes familie herunder fader og moder har boet sammen, i ... i en række år. Efter faderens død flyttede familien til ..., hvor klageren købte en lejlighed til sin mor, mens klageren og dennes hustru samt 2 børn købte en stor sejlbåd med bådplads i ... . De var tilmeldt folkeregistret her.

Imidlertid var det svært at opvarme båden om vinteren, og selvom man havde forsøgt forskellige løsninger, fungerede disse ikke rigtigt. Klageren havde derfor forespurgt havnefogeden, om de kunne beholde bådpladsen, selvom de agtede at flytte til lejligheden, hvor klagerens mor boede. Havnefogeden havde oplyst, at de ikke kunne beholde bådpladsen, hvis de flyttede folkeregisteradresse. Dette var baggrunden for, at klagerens hustru og børn beholdt folkeregisteradressen på båden, mens klageren flyttede til lejligheden i ...1.

Rent faktisk havde hele familien boet i lejligheden på ...1, dog således, at man fortrinsvis brugte den til at sove i, idet man vaskede tøj, tog bad og lavede mad nede i klagerens daværende virksomhed, som lå på ...3, nr. 5.

Klagerens repræsentant har som dokumentation på, at klageren rent faktisk har haft fast bopæl på ...1, fremlagt erklæringer fra ansatte i klagerens virksomhed H1 ApS, nabo til virksomheden, klagerens mor, naboer til bådpladsen i ... havn samt havnefogeden i ... havn.

Repræsentanten har endvidere fremlagt brev fra ... Kommune, hvoraf fremgår, at klagerens mor fra den 1. marts 2006 ikke længere fik udbetalt boligydelse.

Skatteankenævnets afgørelse

Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, at avance ved afståelse af fast ejendom er skattepligtig. Hovedreglen i § 1 er modificeret i § 8, hvoraf det fremgår, at nogle ejendomme er undtaget fra beskatning. Der er alene tale om ejendom, der anvendes til beboelse.

Det er en betingelse for skattefritagelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, at ejendommen i hele eller en del af ejerperioden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand. Det følger af retspraksis, at afgørelsen af om betingelsen er opfyldt skal ske ud fra en konkret vurdering.

Det fremgår endvidere af den skatteretlige praksis, f.eks. Østre Landsrets dom af 9. september 2003 [SKM2003.412.ØLR] og Højesterets dom af 10. oktober 2005 [SKM2005.404.HR], at det er skatteyderen, der skal løfte bevisbyrden for, at ejendommen rent faktisk har tjent til bolig for denne eller dennes familie i ejerperioden.

Ejendommen har været udlejet til klagerens mor i hele ejerperioden og hun har hele året betalt månedlige lejebetalinger. Det følger af den skatteretlige praksis - herunder Landsskatterettens kendelse af 11. september 2002 og Skatterådets bindende svar af 22. maj 2007, at såfremt en ejendom har været fuldt udlejet, kan ejeren ikke juridisk set have haft rådighed over ejendommen i udlejningsperioden.

Der er derudover lagt vægt på, at der blev skrevet slutseddel på ...2 allerede den 13. november 2005, hvilket er før klageren og familien flyttede ind i lejligheden på ...1.

Endvidere er det tillagt vægt, at klageren og klagerens familie har boet på husbåden siden 1. november 2003 og derfor må have afklaret, om de kunne trives på en husbåd. Dette skal også ses i sammenhæng med, at de flytter tilbage på husbåden.

Ejendommen kan derfor ikke have tjent til bolig for ejeren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Klageren er derfor skattepligtig af avancen på 668.302 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren ikke er skattepligtig af avancen ved salget af ejendommen ...1.

Det er principalt gjort gældende, at der ikke på baggrund af den i sagen citerede skatteretspraksis fra Landsskatteretten og Skatterådet, er grundlag for en "allerede-fordi-beslutning", hvorefter udlejning begrebsmæssigt udelukker, at ejendommen kan have tjent som bolig for ejeren i en periode.

Subsidiært er det gjort gældende, at formuleringen af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 ikke giver hjemmel for indfortolkning af et synspunkt om andet og mere end et krav om faktisk brug som bolig.

Hertil kommer, at skatteankenævnets brug af begrundelsen "kan ejeren ikke juridisk set have haft rådighed over ejendommen i udlejningsperioden" er uklar, allerede fordi klageren som ejer har fuld juridisk dispositionsret over det aktiv, som han har adkomst til.

Der er endvidere henvist til, at klagerens indflytning i sin ejerlejlighed havde været en de facto flytning og ikke pro forma, allerede af den grund, at klageren og sammes husstand havde taget varigt ophold i ejerlejligheden, og at betingelserne i ejendomsavancebeskatningsloven er opfyldt, idet betingelsen i henhold til § 8, stk. 1 er, at ejerlejligheden har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvor denne har ejet ejerlejligheden.

Endvidere har klageren loyalt oplyst om baggrunden for, at ikke den samlede husstand anmeldte flytning, idet man i så fald ville miste sin havneplads, da betingelsen for opretholdelse af denne var, at man var tilmeldt folkeregistret med adresse på båden, og at flytning fra en fast ejendom til en husbåd var et eksperiment.

Sammenfattende er det gjort gældende, at ejerlejligheden de facto har tjent som bolig for ejeren og/eller dennes husstand i en del eller hele den periode, hvori denne har ejet ejerlejligheden, og at ejeren/klageren har opfyldt betingelserne for at kunne afstå sin ejerlejlighed skattefrit. Det er derfor uden betydning for den konkrete sag, at klageren ikke har været opmærksom på det forhold, at der skulle være sket særskilt meddelelse om beregning af ejendomsværdiskat, alt grundet en kendelig retsvildfarelse.

Der er i øvrigt henvist til de fremlagte erklæringer samt dokumentation på, at klagerens mor ikke længere fik udbetalt boligydelse i den periode, hvor klageren boede i ejendommen.

SKATs udtalelse

SKAT har indstillet, at den påklagede afgørelse stadfæstes i overensstemmelse med Landsskatterettens kontors indstilling.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, skal fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Fortjeneste ved salg af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder medregnes dog ikke til den skattepligtige indkomst, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det beror på en konkret vurdering, om det er godtgjort, at beboelse har fundet sted. Det er således ikke tilstrækkeligt, at ejendommen alene har tjent til ophold.

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder er det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at ejendommen ...1 har tjent til bolig for klageren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand i perioden fra den 8. februar 2006 - 3. maj 2006, hvor klageren har været tilmeldt folkeregisteret på adressen.

Der er herved henset til, at klageren kun har haft folkeregisteradresse kortvarigt på ejendommen lige forinden ejendommen blev solgt samtidig med, at klagerens hustru og børn i samme periode fortsat var registreret i folkeregistret på klagerens oprindelige adresse ...3, nr. 6. Endvidere har klageren og dennes hustru selv forklaret, at man kun har anvendt ...1 til at overnatte i, men at man i øvrigt lavede mad, vaskede tøj og tog bad nede på havnen i klagerens daværende virksomheds lokaler.

Det er således ikke godtgjort, at opholdet i ejendommen har haft en karakter af reel beboelse med henblik på varigt ophold.

Der skal i denne forbindelse bl.a. henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2005, offentliggjort i SKM2005.404.HR samt Østre Landsrets dom af 9. maj 2006, offentliggjort i SKM2006.380.ØLR .

Klageren skal herefter medregne fortjenesten på 668.302 kr. ved salget af ejendommen ...1 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

A har under sagen fremlagt udskrift fra folkeregistret, hvoraf fremgår, at han i perioden fra den 1. november 2003 til den 8. februar 2006 var tilmeldt adressen ...3, nr. 13, i perioden fra den 8. februar 2006 til den 3. maj 2006 var tilmeldt ...1, derefter frem til den 13. januar 2008 på ny var tilmeldt ...3, nr. 13, hvorefter han blev tilmeldt ...3, nr. 6.

Det fremgår af ligeledes fremlagte udskrifter af folkeregisteret, at A´s ægtefælle og to børn i hele perioden fra den 1. november 2003 til den 13. januar 2008 var tilmeldt ...3, nr. 13, og at de herefter blev tilmeldt ...3, nr. 6.

A har under sagen oplyst, at det er tekniske forhold i ..., der begrunder ændringen af tilmeldingen pr. 13. januar 2008. Der er tale om samme adresse før og efter denne dato. Tidligere var bådene registreret med adresse ...3, nr. 13, men det gav problemer med posten. Derfor blev adresserne ændret til ...3, nr. 6 med et efterfølgende nummer.

Den virksomhed, han udøvede i H1 ApS, havde til huse på ...3, nr. 5, og ikke som anført i stævningen ...3, nr. 6.

A har endelig oplyst, at det er en fejl, når hans navn ... i folkeregisteret er anført som ....

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A, BA, MK, JJ, SL og SS.

A har forklaret, at han er uddannet som automekaniker og er beskæftiget indenfor bådbranchen, hvilket han har været i 15 år. Han har i den periode beskæftiget sig med motorer og strøm i lystbåde, herunder også toiletter m.v. Han har haft virksomhed i ... . Den hed H1 ApS og havde adresse på ...3, nr. 5. Hans kunder kom fortrinsvis fra lystbådehavnen. Lystbådene, der skulle repareres var både fastliggende og gæstesejlere. I højsæsonen havde han meget lange arbejdsdage, ofte til 8 eller 9 om aftenen. Han havde i perioden omkring skattesagen 4 ansatte og havde faciliteter, så han kunne få både ind i værkstedet.

Han flyttede fra ... med familien, fordi de arbejdsmæssigt havde meget at lave i havnen og havde vanskeligt ved at passe huset. De ville også gerne bo på en båd. De havde i ... boet sammen med hans mor og far, indtil hans far flyttede på plejehjem. De solgte huset og købte i 2004 en almindelig motorbåd, hvor der er alt, der skal være. Der var ingen møbler, der skulle flyttes med, idet alt er på båden. Deres møbler fra huset var afsat, smidt ud og solgt. Der var to kahytter ude foran, hvor børnene boede, og en agterkahyt, der blev brugt til soveværelse, samt et fællesareal midt på. Der er nok ca. 70 m2 i gulvareal. Man må ikke ligge med en husbåd i ... havn men kun med en båd, der kan sejle. De var tilmeldt folkeregistreret på båden og havde tilladelse til at bo på båden. Man får så en postkasse på havnen. Hvis man flytter folkeregisterregistreringen fra havnen, skal man søge på ny. Der var kun plads til 19 eller 20 både med folkeregisteradresse, og man er ikke sikker på at kunne flytte tilbage, hvis man flytter derfra. De havde haft båd før, og det var nemt at bo på havnen. Der var ikke meget vedligeholdelse. De havde dog ikke tidligere boet på en båd om vinteren. De havde ikke forudset, at det ville blive et problem, men det blev det mht. varmen. Fyret i båden var ikke så godt, og brød stille og roligt ned. Han ville sætte et centralvarmefyr ind, og det var der ikke rigtig plads til, og det gik flere gange ned. De besluttede at forsøge at sælge båden. De satte båden til salg hos den mægler, de havde købt den af. I første omgang var den til salg til samme pris, de havde givet. Det var omkring 2006, samtidig med, at de ikke kunne få varmen til at fungere. De ønskede at flytte på landet igen. Markedet for salg af både var åbenbart ikke godt, og båden blev ikke solgt. Den er stadig ikke solgt. Det var kun ham, der meldte adresseændring til folkeregistret, fordi de var usikre på, om de kunne flytte tilbage igen, hvis de ikke kunne sælge båden. De flyttede faktisk alle fire til lejligheden, idet varmen forhindrede dem i at bebo båden om vinteren. Det fungerede fint at bo sammen med hans mor, for de har tidligere boet sammen. I lejligheden var der en stor stue med køkken og et separat soveværelse. Han og hans familie sov i stuen, dels på en sofa, dels på madrasser på gulvet. Hans mor sov i soveværelset. De har boet hos hans mor i flere perioder, fordi der var problemer med varmen. De opholdt sig alle meget på værkstedet, for der var han og hans kone. De spiste også der. Hans mor var også ansat i firmaet. Bådens pris er forsøgt sænket, og den har også i en periode ikke været til salg. De gav 2,850 mio. Nu står den til 1,9. Den har ikke sejlet ret meget, måske 200 timer siden 2004. Det eneste, der kan flyttes fra båden, er porcelæn, planter og tv.

Man kan lave mad i båden, og der var køleskab, mv. Der var to toiletter i båden, og de havde også bad, men det var lettere at bruge havnens eller værkstedets. Tøjvask skete på værkstedet eller i ...1.

Foreholdt mail fremlagt som side 4 i bilag 11 forklarede han, at de ikke bare havde en drøftelse men også rent faktisk satte båden til salg i 2006. Båden fik lov at stå, mens han havde adresse i ...1. De kunne godt bo sammen i ...1, men planen på længere sigt var at flytte på landet, måske sammen med hans mor, måske alene. Lejligheden i ...1 blev sat til salg i 2006. Han husker ikke datoen. Den blev solgt via en ejendomsmægler. Han må have papir på det et sted. Hans mor kunne heller ikke bo der i længere tid, for lejligheden var mørk. De solgte lejligheden, fordi hans mor ikke kunne holde ud at bo der. De ville have noget større og lysere til hende. Det var der talt om, allerede inden de flyttede derned, men det blev endeligt besluttet, mens de boede der. De flyttede tilbage til båden, fordi de ikke kunne sælge den. Han lod nogle andre overtage reparationen af fyret efter at de fraflyttede. Det var nok i februar.

BA har forklaret, at A og børnene kunne bo hos hende, indtil båden var i orden. A flyttede adresse til ...1. Hun afmeldte boligsikring i den forbindelse. Der gik 4-5 måneder, før hun igen fik boligsikring. De havde alle mulighed for at spise på værkstedet, og de var der det meste af dagen, idet hun selv arbejdede der. Hun kunne besøge sin mand på plejehjemmet, og så spiste de sammen. Alle sov i ...1. De kunne være der, fordi der var stor stue. Der kunne ligge en dobbelt luftmadras på gulvet. Der var også en stor hjørnesofa, hvor børnene sov i hver sit hjørne, og hun selv sov i det lille soveværelse. Der var ikke mulighed for, at de kunne sove på værkstedet. De tog alle af sted om morgenen. Der kunne i perioder være rigtig meget arbejde. Hun sad som kontordame og lavede bogholderi og lønninger og bestilte varer, og hun hentede som regel børnene fra skole. I weekenderne var der som regel noget, A og CA lavede i værkstedet. Når drengene kom fra skole, var de også i værkstedet, hvor de kunne lave lektier i en stor sofagruppe. De var kun i ...1, når de skulle sove. A og hans familie vaskede tøj på værkstedet, og hun vaskede hjemme. Ofte var drengene og hun alene i lejligheden. Hun vidste, at de ville sælge båden, og at den blev sat til salg i 2006. De havde talt om, at de måske ville flytte sammen et andet sted hen. Hun selv ville tættere på havnen og ønskede at få en lysere lejlighed, da hun skulle flytte fra ...1. Det var ikke meningen, at A og hans kone og børn skulle blive boede i hendes lejlighed men skulle tilbage og bo i båden. Der var hele tiden tale om, at hvis de fik solgt båden, ville de måske købe så stort et sted, at hun kunne flytte med, men da båden ikke kunne sælges måtte de blive boende på den.

MK har forklaret, at han er smed. Han laver alt det, man ikke kan købe nogen steder. Han har selvstændig virksomhed og har udført arbejde på A´s fyr på båden. Det var brændt sammen ved almindelig slitage og var løbet tør for vand. Det var ellers egnet til at varme en sådan båd op. Det er samme type fyr, man bruger i tog og store busser. Han udskiftede dele af fyret. Det skulle bestilles, og de havde ikke delene på lager. Det tog nogen tid. Han vidste, at A havde sat båden til salg, men vidste ikke hvorfor. A og hans familie boede ikke i båden, da han reparerede den, for det var for koldt. Han ved ikke, om det var meningen, at A og hans familie skulle tilbage til båden.

SJ har forklaret, at han producerer kalecher til lystbåde på havnen i .... Han har haft virksomhed der i 20 år. Han kender A, fordi A har haft marinereparationsvirksomhed i samme gade som vidnets forretning, og han har også selv en båd i havnen. I perioder ligger hans båd tæt på A´s båd. Han ved, at A og dennes kone og børn på et tidspunkt flyttede ned og boede på båden. A og CA havde købt båden og var flyttet dertil en sommeren, men da det blev efterår, viste det sig, at det ikke var så let, som de troede. De blev i tvivl om de ville bo i båden, og det var svært at holde varmen, og i en periode boede de i en lejlighed i nærheden af ... Torv. Han ved dog ikke, hvor de havde folkeregisteradresse. A havde i lejemålet i virksomheden en masse gode faciliteter, blandt andet køkken, hvor de kunne være meget, og børnene kunne være der efter skole, ligesom de kunne vaske. Han er ret sikker på, at A og CA satte båden til salg, fordi det ikke fungerede så nemt, når det blev koldt på havnen. Der var også lukket for vandet i perioder. Markedet for både var nok fint på et tidspunkt, men han ved ikke, hvornår det vendte. I dag er det ikke nemt. Han ved ikke, om det var meningen, at de skulle tilbage til båden.

SL har forklaret, at hun kender A og familien fra ...1, da de boede der, hverken før eller efter. Hun kan huske, at de købte en båd, og flyttede på den. Der var noget vrøvl med varmen på båden, og derfor flyttede de ind og boede hos BA. Det var efter hendes opfattelse meningen, at de skulle tilbage og bo på båden, når den var færdig. Hun opfattede det som midlertidigt, at de boede hos BA.

SS har forklaret, at han ved, at A og CA købte en båd. Han ved ikke, om de boede på båden. Han har altid mødt dem og set dem i ...1, hvor de boede alle sammen.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokument af 11. februar 2013 anført følgende til støtte for sin påstand:

A har derudover anført, at der er tale om en konkret vurdering. Han har ikke særlig tænkt på skattespørgsmålet, da han flyttede til lejligheden. Han mener, at man selv må bestemme, hvordan man vil bo - herunder hvor lidt plads man kan nøjes med. De havde besluttet at sælge båden og det er omstændighederne og markedet, der har betydet, at de har måttet opgive salget. De var alle reelt flyttet til lejligheden.

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 3. februar 2012 anført følgende:

Til støtte for påstanden om frifindelse gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at han opfylder betingelserne for skattefrihed i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Som udgangspunkt medregnes fortjeneste ved salg af fast ejendom til den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1. Efter lovens § 8, stk. 1, skal fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen. Bevisbyrden for, at betingelserne for skattefrihed efter § 8, stk. 1, er opfyldt, påhviler sagsøgeren, jf. f.eks. SKM2005.404.HR , SKM2007.74.HR , og SKM2011.110.HR .

I en situation som den foreliggende, hvor sagsøgeren har haft to ejendomme til rådighed, og hvor sagsøgeren flytter tilbage til den hidtidige bopæl efter at have haft adresse på den nu afståede ejendom i under 3 måneder, bærer sagsøgeren en tung bevisbyrde for, dels at han opgav sin hidtidige bolig, dels at der for så vidt angår den afståede ejendom var tale om reel beboelse med henblik på varigt ophold, jf. f.eks. TfS 2004.286 V [SKM2004.143.VLR?red. SKAT], SKM2006.258.SR , SKM2007.74.HR og SKM2005.404.HR .

Denne toleddede bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

For det første havde sagsøgeren under hele perioden rådigheden over den hidtidige bopæl; ejendommen, ...3, nr. 6. Ejendommen blev ikke udlejet og stod fuldt ud til ægteparrets disposition. Da sagsøgeren ikke har besvaret opfordring (C) eller reageret på det i duplikken anførte, må det lægges til grund, at ejendommen, ...3, nr. 6, ikke havde problemer med varmeanlægget eller andet, der gjorde ejendommen ubeboelig. Det kan tilsvarende lægges til grund, at sagsøgeren ikke har forsøgt at sælge ejendommen ...3, nr. 6. Selv hvis sagsøgeren måtte have forsøgt at afstå den hidtidige bopæl, - hvilket bestrides - medfører dette heller ikke, at sagsøgeren dermed har godtgjort, at han reelt flyttede til ...1, med henblik på varig beboelse, jf. f.eks. SKM2006.16.ØLR , SKM2006.380.ØLR og SKM2010.565.BR , i hvilke afgørelser, det ikke blev tillagt betydning, at skatteyderen havde forsøgt at afstå den hidtidige bopæl.

Sagsøgeren opfylder på ovenstående baggrund ikke betingelsen om at have opgivet den hidtidige bolig.

For det andet har sagsøgeren ikke løftet den tunge bevisbyrde for, at flytningen til den afståede ejendom havde karakter af reel beboelse med henblik på varigt ophold. Tværtimod taler sagens faktiske omstændigheder afgørende imod en reel beboelse i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Navnlig bør der lægges vægt på den korte registrering på ejendommen (lidt under tre måneder), det forhold, at sagsøgerens ægtefælle og børn i samme periode fortsat var registreret i folkeregisteret på adressen ...3, nr. 6, samt den omstændighed, at sagsøgeren selv har oplyst, at den afståede ejendom alene blev anvendt til at overnatte i, jf. bilag 1, side 3, 2. afsnit.

Det må som følge af sagsøgerens manglende besvarelse af opfordring (E) og (F) samt det i duplikken anførte endvidere lægges til grund, at den afståede ejendom har været sat til salg inden eller samtidig med, at sagsøgeren flyttede sin adresse til ejendommen, hvorfor reel beboelse også af den grund er udelukket. Henset til den afståede ejendoms tinglyste areal på 65 m2 fordelt på to værelser (bilag C) er det også usandsynligt, at flytningen til den afståede ejendom var med henblik på varigt ophold for sagsøgeren, hans kone og to børn.

Det faktum, at sagsøgerens moder, der beboede den afståede lejlighed, pr. den 1. marts 2006 ikke længere fik boligstøtte, medfører ikke, at sagsøgeren har godtgjort, at han reelt flyttede til ...1, med henblik på varig beboelse. Ophøret af boligstøtte var en automatisk følge af, at sagsøgeren flyttede sin folkeregisteradresse til ...1 og ikke en materiel vurdering af, om sagsøgeren havde taget varigt ophold på adressen.

Det forhold, at sagsøgeren eventuelt har opholdt sig på ejendommen i en del af eller i hele perioden kan heller ikke medføre, at ejendommen dermed har tjent som bopæl i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, jf. f.eks. SKM2005.404.HR .

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter en samlet vurdering af de fremkomne oplysninger finder retten, at A ikke har godtgjort, at han i perioden fra den 8. februar til den 3. maj 2006 reelt havde bolig på adressen ...1.

Retten har herved lagt vægt på, at A såvel før som efter denne periode havde sin folkeregisteradresse på ...3, nr. 13, at han der havde en båd, som han havde tilladelse til at bebo, og at hans ægtefælle og børn i hele perioden fortsat havde folkeregisteradresse på dette sted. A havde således i perioden to boliger til rådighed.

Retten bemærker, at det er op til den enkelte, hvilken boligsituation, man ønsker, men det vil ved den konkrete vurdering af, hvor en skatteyder har bolig, have betydning, hvor mange boliger den pågældende har til rådighed, og hvorledes de er indrettet.

I denne sag har retten lagt vægt på, at lejligheden i ...1 i hele perioden var udlejet af A til hans mor, at lejligheden havde et tinglyst areal på 65 m2 bestående af 2 værelser, at A og hans kone og to børn anvendte stuen, hvor de alle overnattede på luftmadrasser eller i en hjørnesofa, og at A og hans familie efter hans mors forklaring i retten alene skulle bo hos hende, indtil båden var i orden, og at de derefter skulle tilbage til båden.

Derudover har retten lagt vægt på, at A overfor skattemyndighederne og i retten har oplyst, at han og hans ægtefælle og børn primært overnattede i lejligheden ...1, og at de i øvrigt foretog almindelige daglige opgaver som vask, madlavning og badning i hans virksomhed, der var beliggende i ...3, nr. 5.

Endelig har retten lagt vægt på, at A ikke alene ved vidneforklaringen fra MK har godtgjort, at det ikke var muligt at bebo husbåden i perioden, ligesom der ikke - skønt opfordret dertil - er fremlagt dokumentation vedrørende bestræbelserne på at sælge husbåden og lejligheden. Det bemærkes i den forbindelse, at vidneforklaringerne i retten om tidspunktet for, hvornår båden var til salg, samt mailen under bilag 11 ikke udgør dokumentation for, at båden var til salg før folkeregisterændringen i februar 2006.

Under disse omstændigheder har retten ikke tillagt det betydning, at vidnerne har forklaret, at de opfattede familien som bosiddende i lejligheden i perioden, idet det afgørende er, om der har været tale om bolig i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Retten har heller ikke tillagt det betydning, at A´s mor fra den 1. marts 2006 ikke længere modtog boligsikring.

Retten anser det således som dokumenteret, at der alene var tale om et midlertidigt arrangement og ikke en flytning til lejligheden med henblik på en varig eller bare længerevarende beboelse.

Retten finder således, at A ikke har bevist, at han har haft bolig i ejendommen ...1, i en del af sin ejertid, således som dette skal forstås efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Derfor tager retten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten har lagt vægt på, at sagens værdi må anses at være skatteværdien af 668.302 kr., at hovedforhandlingen har været gennemført på 3 timer, og at skriftvekslingen i sagen har været begrænset.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 30.000 kr.