H.A.2.1.2.1.4 Lokalkorrektion

Grundværdierne opfanger kun en del af den forskel i værdien, der er begrundet i den geografiske beliggenhed. Bygningernes værdi afhænger også af beliggenheden. Se afsnit H.A.3.2.3 om grundværdianalyse.

Den tredje del af analysen fastlægger, hvor meget det generelle normtal skal korrigeres, når der bliver taget hensyn til ejendommens beliggenhed.

Det generelle normtal er relateret til standardhuset. Ved at indregne tillæg og nedslag på de solgte ejendomme i et område, kan man korrigere normtallet til et normtal for lokalområdet.

Her bliver der taget hensyn til de solgte ejendommes individuelle forhold i form af opførelsesår, materialer, indretning mv. Lokalkorrektionen bliver beregnet som differencen mellem dette lokale normtal for standardhuset og salgsprisen pr. kvadratmeter vægtet etageareal for de samme solgte ejendomme.

Lokalkorrektionen samler op på niveaumæssige differencer, som der ikke er taget hensyn til i hverken grundværdiansættelsen eller forslagsmodelberegningen ud fra det almindelige normtal.

Vigtigheden af den lokale korrektion

To forhold er vigtige i forholdet mellem grundværdi og bygningsværdi/forskelsværdi. Det er:

Den endelige beregning af vurderingsforslaget

Den endelige beregning af vurderingsforslaget sker ved, at bygningsværdien beregnes og lægges sammen med grundværdien. Det sker først når det lokale normtal er fastlagt og den endelige beslutning om vurderingsniveauet er truffet.