H.A.2.2.2 Forskelsværdien

Ved forskelsværdien forstås forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien. Se VUL § 5, stk. 2.

Forskelsværdien udgøres hovedsagelig af bygningsværdien, men omfatter også

Om landbrugsejendommes forskelsværdi, se afsnit H.A.2.2.1.4.

Når grundværdien overstiger ejendomsværdien, bliver forskelsværdien negativ. Fx hvis den ubebyggede grund skønnes at være mere værd end ejendommen med den eksisterende bebyggelse, fordi der vil være omkostninger forbundet med nedrivning og bortskaffelse af byggematerialer.

Forskelsværdien er ingen selvstændig ansættelse og kan derfor ikke påklages.

Dækningsafgift

Forskelsværdien er grundlag for beregning af dækningsafgift, som betales efter § 23A i den kommunale ejendomsskattelov.

Forskelsværdien er også grundlag for beregning af en del af den dækningsafgift, som skal betales efter § 23 i samme lov. Se afsnit H.A.6.4.1.

Pilotering og ekstrafundering

Pilotering og anden form for ekstrafundering betragtes, som om det hører til den bebyggelse, der allerede er, eller som skal bygges på ejendommen.

For ubebyggede ejendomme, hvor der er foretaget ekstrafundering, indgår udgifterne til disse foranstaltninger i ejendomsværdien og dermed i forskelsværdien. En sådan ubebygget ejendom vil have en højere forskelsværdi, men en lavere grundværdi, end en tilsvarende ejendom, hvor disse ekstra udgifter ikke har været nødvendige.