Dokumentets metadata

Straffesag - momssvig - kreditnota - dobbelt fradrag købsmoms

T var tiltalt for momssvig idet han i 2008, som den reelle ejer i 3 selskaber, at have angivet momsen for lavt med 2.476.280 kr.T drev i 2008 byggevirksomhed i selskabsform. T gik konkurs i 2002 med et selskab og kunne ikke blive registreret igen, hvorfor det var hans hustru der formelt ejede selskaberne.T havde bl.a. undladt at medtage kreditnota sendt til et andet af ham eget selskab og medtaget faktura uden moms i eget regnskab desuagtet at fakturaen sendt til kunden indeholdt moms.Straffen blev i byretten fastsat til fængsel i 1 år og 3 måneder samt en tillægsbøde på 2.476.000 kr. Byretten lagde vægt på størrelsen af det unddragne beløb og at T tidligere var straffet for ligeartet kriminalitet.Landsretten stadfæstede byrettens dom, men nedsatte tillægsbøden til 2.475.000 kr. Landsretten udtalte at den beskedne nedsættelse af tillægsbøden, der skyldtes tekniske afrundingsregler, ikke kunne føre til, at T ikke skulle betale sagens omkostninger for landsretten.

Vestre Landsrets dom af 20. februar 2013, 11. afdeling, nr. S-1189-12

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Henning Lyngsbo)

Afsagt af landsdommerne

Vogter, Mogens Heinsen og Tine Børsen Smedegaard (kst.) med domsmænd

....................................................

Byrettens dom af 11. maj 2012, nr. 1-4232/2011

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 29. november 2011.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, momssvig af særlig grov karakter,

ved som den reelt ansvarlige og daglige leder i selskabet H1 ApS med forsæt til momsunddragelse for perioden den 1. april 2008 til den 30. juni 2008 at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav selskabets moms for lavt med 626.000 kr.

2.

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, momssvig af særlig grov karakter,

ved som den reelt ansvarlige og daglige leder i selskabet H2 invest og byg ApS med forsæt til momsunddragelse for perioden den 1. april 2008 til den 30. juni 2008 at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav selskabets moms for lavt med 1.475.280 kr.

3.

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, momssvig af særlig grov karakter,

ved som den reelt ansvarlige og daglige leder i selskabet H3 ApS med forsæt til momsunddragelse for perioden den 1. juli 2008 til den 31. december 2008 at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav selskabets moms for lavt med 375.000 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og tillægsbøde.

Tiltalte har nægtet sig skyldig. Han har erkendt, at der er sket fejlagtige momsindberetninger, men det er alene foretaget ved simpel uagtsomhed og er derfor straffri.

Forklaringer

Tiltalte T har vedrørende forhold 1 forklaret, at det i noget af perioden er hans kone, BA, som har stået som direktør i selskabet H1 ApS. Han gik konkurs med en virksomhed i 2002 og kan ikke eje noget. Han har drevet selskabet og stået for bogføring og fakturering sammen med revisoren. Momsregnskabet lavede revisoren, fordi tiltalte konstant blev kontrolleret af SKAT. Tiltalte lavede selv momsregnskabet for perioden 1. april 2008 til 30. juni 2008. Det blev lavet på et stykke A4 papir. Kreditnotaen fra H2 invest og byg ApS til H1 ApS (underbilag 4 til forhold 1, bilag 1-2) har han selv lavet den 20. maj 2008. Han mener, at fakturaen skulle have ligget i H1 ApS, men han husker det ikke. Han husker ikke baggrunden for udstedelsen af kreditnotaen. Det skyldes måske, at der var blevet sendt en faktura til H2 invest og byg ApS, som reelt skulle have været til H1 ApS. For at holde styr på momsregnskabet, sendte han alle bilagene til revisoren.

H1 ApS fik en stor byggeopgave, men H2 invest og byg ApS stod for selve entreprisen som bygherre. Han har kun udfyldt momsindberetningen den 30. juni 2008. Han fik tallene fra bilagene i bilagsmappen. Der var mange bilag i mappen, ca. 100-200 bilag. Der var måske et helt ringbind med bilag. Han tror, der var flere bilag vedrørende udgående moms. Han husker ikke, hvorfor han kun har angivet 23.062 kr. i udgående moms. Han regnede med, at selskabet skulle have et større beløb retur i negativ momstilsvar. Han kan ikke forklare, hvorfor det angivne beløb var så lavt. Han har angivet momsen ud fra de bilag, der var der på tidspunktet. Han har ikke fortrængt beløbet fra kreditnotaen på tre millioner kr. Selskabet havde ikke likviditetsproblemer, og det kunne formentlig have betalt momstilsvaret på de 626.000 kr., hvis det var blevet angivet.

Før han gik konkurs havde han med køb og salg af ejendomme at gøre, og han drev en kæde af solcentre. Han kom oven på igen, og drev selskaber i BAs navn. Fra 2003-2008 beskæftigede han sig med køb og salg af ejendomme og formidling. I 2007 købte han et selskab for 50 millioner og solgte det igen samme år, men det var ikke sådan, at han tjente godt på det. Senere begyndte han at få byggeopgaver, og han havde underleverandører på opgaverne. Han drev tre selskaber. H1 ApS skulle sælges med den ejendom, der blev opført i 2007, men køberen sprang fra. H2 invest og byg ApS skulle fungere som byggeselskab, og H3 ApS drev handelsvirksomhed med blandt andet salg af biler og både. H2 invest og byg ApS skulle opføre den ejendom, som skulle ejes af H1 ApS. Både H2 invest og byg ApS og H3 ApS ejede også ejendomme.

Han havde ingen ansatte. Det var kun ham, der sad med alt papirarbejdet. Der var mange opgaver. Hans forhold til SKAT var fint i årene 2003-2008. Han var tit til møde hos SKAT. Han mødtes primært med V.1, som kontrollerede alt for alle tre selskaber. SKAT kontrollerede ham på grund af den tidligere konkurs. Han husker ikke, om H1 ApS skulle afregne moms hvert kvartal eller hver måned. Han husker heller ikke om H2 invest og byg ApS og H3 ApS afregnede moms hvert kvartal eller hvert halvår.

De store momsudbetalinger i 2007 for H1 ApS kan skyldes byggeperioden for ejendommen. Alle bilagene befinder sig hos SKAT. Selskabet er i dag lukket. Det var normalt revisoren, der lavede momsregnskab. Den 30. juni var hun på ferie. Han lavede selv momsregnskabet, fordi han vidste, at selskabet skulle have penge tilbage, og der kunne ikke være så mange fakturaer. Han vidste dog ikke, hvor meget, han skulle have tilbage. Der var frist til indsendelse af momsregnskabet den 10. august, men man kan godt lave det tidligere og ansøge om at få beløbet udbetalt tidligere. Han havde alle bilagene, da han lavede momsregnskabet. Han vidste, at SKAT kom på kontrol, hvis han skulle have store beløb tilbage, og han ville få at vide, hvis regnskabet var forkert. Han husker ikke, hvornår han sendte regnskabet ind, men han blev ringet op dagen efter. Han fandt efterfølgende ud af, at den ene af fakturaerne var medtaget i første kvartal, men han har først betalt i 2. kvartal, så derfor var den med igen. Han mener, at han lavede kreditnotaen til H1 ApS den 20. maj 2008. Den må have været med i bilagene. Han ved ikke, hvorfor den ikke var med i momsregnskabet. Han mener, at selskabet skulle have et stort beløb tilbage i momsrefusion.

Vedrørende forhold 2 har tiltalte forklaret, at hans kone ejede selskabet, men det var ham, der drev det. Han lavede momsregnskabet ud fra de bilag, han havde. Han kan ikke forklare den store forskel på det beløb, han har angivet, og det beløb revisoren kom frem til. Han kender ikke til, at han skulle have taget fotokopi af fakturaer. Det kan måske være de bilag, der også var med i 1. kvartal. Han var ikke så nervøs for det, fordi han vidste, at det blev kontrolleret, når det blev sendt ind til SKAT. Han har smidt sammentællingen ud, da regnskabet alligevel skulle korrigeres.

Vedrørende forhold 3 har tiltalte forklaret, at han står for driften af selskabet, men det er BA, der "lagde navn til". Der var to fakturaer. Oprindeligt var der en faktura uden moms, fordi han af en revisor havde fået at vide, at det ikke var momspligtigt, da der var tale om en overskudsandel. Efterfølgende fik han at vide, at beløbet var momspligtigt. Begge fakturaer har siddet i hans regnskab i samme mappe, som blev sendt til selskabets revisor. Han husker ikke, hvornår han fandt ud af, at der skulle moms på beløbet, men det var inden for samme kvartal, som fakturaen blev udstedt. Han kan ikke se noget forkert i at anvende samme fakturanummer som sket i stedet for at annullere fakturaen og sende en ny. Revisoren må have overset den efterfølgende faktura.

Han husker mødet den 18. marts 2009 med V.1 hos SKAT, hvor de diskuterede, om der skulle moms på beløbet eller ej. Tiltalte benægtede under mødet, at der skulle moms på. Da han fandt ud af, at dette ikke var rigtigt ringede han til SKAT og oplyste dette. Han ved ikke, hvornår fakturaen til G1 A/S af 5. november 2008 (underbilag 3 til forhold 3, bilag 1-1) er lavet, men den er lavet efter den faktura uden moms. Den er ikke først lavet efter mødet med SKAT. Han husker ikke, om underbilag 3 er den nye faktura, han lavede.

V.1 har som vidne vedrørende forhold 1 forklaret, at han blev opmærksom på kreditnotaen fra H2 invest og byg ApS til H1 ApS med et momsbeløb på 626.000 kr. i forbindelse med en kontrol af H2 invest og byg ApS. Han foretog derfor et krydstjek med momsregnskabet i H1 ApS. Da det heraf fremgik, at H1 ApS skulle have et mindre beløb udbetalt, rettede han henvendelse til tiltalte for at se regnskabet for H1 ApS. Han fik bilagene med med det samme.

H2 invest og byg ApS afregnede moms hvert halve år, og tiltalte havde indgivet en negativt momsangivelse på godt 800.000 kr. for selskabet for 1. halvår 2008. Når selskaber skal have moms udbetalt, har SKAT tre uger til at kontroller momsregnskabet, inden pengene bliver udbetalt. Han kontaktede H2 invest og byg ApS, og han og tiltalte aftalte, at der kunne foretages kontrol den 22. juli 2008. Der var ikke lavet regnskab i selskabet, og det blev aftalt, at bilagsmaterialet skulle sendes til revisoren, så der kunne blive lavet et regnskab. Vidnet fik herefter regnskabet og bilagene omkring medio august 2008. Det var på det tidspunkt, han så, at der var trukket 626.000 kr. fra i momsregnskabet for kreditnotaen til H1 ApS. Han rettede henvendelse til tiltalte herom. Tiltalte udleverede bilagsmaterialet for H1 ApS, som var sat i et ringbind. Der var heller ikke lavet regnskab for dette selskab. Sidst i bilagsmaterialet lå kreditnotaen fra H2 invest og byg ApS. Der var kun medtaget to posteringer vedrørende moms i momsregnskabet fra H1 ApS, og momsen på de 626.000 kr. var ikke medtaget. H1 ApS afregnede moms hvert kvartal frem til den 1. juli 2008, hvorefter selskabet efter ansøgning overgik til månedsafregning.

Hos SKAT havde de talt om, at der skulle laves kontrol hos de selskaber, tiltalte drev, hvis der kom indberetninger med negativ moms. I sommeren 2008 begyndte vidnet at interessere sig for tiltalte. Der havde været flere perioder med negativ moms hos H1 ApS i forbindelse med, at selskabet opførte en ejendom i 2007. Vidnet er bekendt med, at der tidligere har været fokus på tiltalte i 2003 umiddelbart efter konkursen, men derefter var der ikke speciel fokus på ham. Det er andre kollegaer hos SKAT, der behandlede de tidligere sager, hvor der var lavet momsangivelse med negativt momstilsvar. Det er meget almindeligt, at SKAT foretager kontrol, når der er negative angivelser i den størrelsesorden. Fra juli kvartal 2007 og fremefter havde SKAT været på besøg hos H1 ApS nogle gange. Der blev ikke fundet fejl ved momsregnskaberne. Det var vidnets kollega SB, der tidligere havde med tiltaltes sager at gøre. Vidnet overtog det fra SB i 2008.

H1 ApS havde frist til den 10. august 2008 til at aflevere momsafregningen, men der er mange virksomheder, der indsender angivelsen tidligere, da de så har ret til at få et negativ momstilsvar udbetalt efter 3 uger.

Vedrørende forhold 2 har vidnet forklaret, at H2 invest og byg ApS var ved at flytte, da han kom på tiltaltes kontor den 22. juli 2008. Regnskabsbilagene lå på en hylde. Revisoren havde ikke haft tid til at lave regnskabet på grund af ferie, så tiltalte havde selv lavet momsregnskabet på et stykke papir uden bilagsnumre. Det første bilag var en fotokopi af en købsfaktura på et væsentligt beløb. Når der ligger en sådan fotokopi, ved man som skattemedarbejder, at man skal være ekstra opmærksom. Det andet bilag var fra 2007. Vidnet spurgte tiltalte, hvorfor det ikke var medtaget i 2007, og tiltalte svarede, at han ikke mente, at bilaget var medtaget i 2007. Vidnet ville gerne se momsregnskabet fra 2007, men fik at vide, at regnskabet ikke var på kontoret. Det tredje bilag var i orden. Det fjerde bilag var den originale købsfaktura, der var fotokopieret som bilag 1. Købsfakturaen var trukket fra igen. Det femte bilag var uden datering. Det var noget rod, og vidnet foreslog derfor tiltalte, at bilagsmaterialet blev sendt til revisoren, så denne kunne lave momsregnskabet. Det var tiltalte indforstået med, og vidnet tilbageholdt udbetalingen af det negative momstilsvar. Der gik ca. en måned inden revisoren havde lavet momsregnskabet, og det viste sig, at selskabet nu i stedet skulle betale 825.274 kr. i moms i stedet for at have udbetalt 859.908 kr. Ved en gennemgang af momsregnskabet fra revisoren viste det sig, at en faktura fra G2-renovering fejlagtigt ikke var fratrukket, og 100.000 kr. var fejlagtigt bogført på grund af omposteringer. Bilaget fra G2-renovering lå i bilagsmaterialet. Det har ikke været muligt at sammenligne revisorens regnskab med tiltaltes, da tiltalte ikke længere har sit regnskab.

Vedrørende forhold 3 har vidnet forklaret, at han lavede kontrol hos H3 ApS på grund af en negativ momsangivelse. Der lå en nota til G1 A/S hos revisoren, hvorpå der stod "overskudsandelsnota". Notaen var dateret den 5. november 2008, og der var ikke medregnet moms. Han talte med tiltalte herom, og de aftalte et møde den 18. marts 2009. Under mødet oplyste tiltalte, at han ikke anså det for et problem, og at der ikke var moms på beløbet, da der var tale om udbetaling af en overskudsandel. Mødet tog ikke så lang tid, en halv time til tre kvarter. Tiltalte oplyste, at G1 A/S ville sælge en ejendom, men som følge af finanskrisen kunne tiltalte ikke købe ejendommen. Tiltalte fik i stedet etableret et salg til anden side, og fik derfor et beløb herfor, som anført i notaen - en slags mæglerhonorar. Vidnet forklarede tiltalte, at der skal tillægges moms på et sådant honorar. Tiltalte mente fortsat, at der i stedet var tale om udbetaling af overskudsandel uden moms, og de aftalte, at tiltalte skulle finde dokumenter vedrørende handlen. Efter mødet kunne vidnet se, at hans kollega, HN, for nylig havde været på kontrol hos G1 A/S. Vidnet kontaktede kollegaen, som kontaktede regnskabschefen hos G1 A/S og fik ham til at sende deres faktura. Vidnet fik fakturaen fra G1 4-5 timer efter, tiltalte havde forladt vidnets kontor. Heraf fremgik, at der i beløbet på 1.875.000 kr. var indregnet moms med 375.000 kr.

Tiltalte lagde en besked på vidnets telefonsvarer fredag den 20. marts 2009, og vidnet ringede tilbage den 23. marts, hvor tiltalte oplyste, at beløbet selvfølgelig var med moms, og at han havde udstedt en kreditnota. Vidnet foreholdt ikke på dette tidspunkt tiltalte, at han havde fakturaen fra G1 A/S, fordi han gerne ville have tiltaltes forklaring. Det gjorde han først under et møde omkring november 2009, efter at SKAT havde undersøgt flere forhold hos selskabet. Sagsfremstillingen i forhold 3, bilag 1-1, er skåret til, således at den alene vedrører de ansvarspådragende forhold, SKAT fandt ved kontrollen.

Revisor V.2 har som vidne forklaret, at han var revisor for H3 ApS også forinden tiltalte overtog driften.

Foreholdt underbilag 2 og 4 til forhold 3, bilag 1-1, forklarede han, at der ikke har været en korrektion på 250.000 kr. i moms. Han har ikke set en faktura med moms på beløbet vedrørende notaen om overskudsandel. Der har i bilagene alene været den nota, der er fremlagt som underbilag 2, som er benævnt overskudsandelsnota, hvor der ikke er medtaget moms.

Han lavede regnskabet for 2007, men ikke regnskabet for 2008. Han fratrådte, fordi han ikke kunne overskue tiltaltes transaktioner. Han lavede regnskabet i maj 2008. Regnskabet for 2008 skulle laves i maj 2009. Han fratrådte ca. 1. juni 2009 eller slutningen af maj. Vidnet lavede også bogføring og momsregnskab for selskabet. Det var kvartalsmoms. Det sidste momsregnskab lavede han for 4. kvartal 2008. Det var en af hans ansatte, der lavede udkast til momsregnskabet, men vidnet var også inde over det. Regnskabet for 2007 har vidnet selv lavet og afstemt. Tiltalte kom med bilagene, når de skulle lave momsregnskab. Vidnet har ikke længere bilagene. Dem fik tiltalte retur, da vidnet stoppede som revisor. Da han den 14. februar 2011 blev afhørt af politiet, havde han heller ikke bilagene på kontoret.

Foreholdt bilag 3-4, forklarede vidnet, at han ikke mener, at det var de to bilag på 1.875.000 kr. vedrørende overskudsandel, han blev forevist af politiet, da han blev afhørt. Vidnet mener, at det var et bilag på 500.000 kr., som SKAT også havde spurgt ind til.

Foreholdt bilag 3-4-1, e-mail af 15. februar 2011, som vidnet selv har skrevet, forklarede vidnet, at det så er sådan, det må have været. Det må være de bilag vedrørende overskudsandelen, han fik forevist af politiet. Han har undersøgt sit bogholderi og hvad der er bogført, og der fremgår ikke en faktura på 1.875.000 kr. med moms. Han har heller ikke set en sådan faktura. Man bogfører normalt, når beløbet er blevet betalt. Hvis pengene er gået ind på en konto tilhørende selskabet, vil han gå ud fra, at den er blevet bogført, men han kan ikke sige i dag, om den rent faktisk er bogført.

Personlige forhold

Tiltalte er tidligere straffet

Rettens begrundelse og afgørelse

Ad forhold 1

Tiltalte var ansvarlig for driften af både selskabet H1 ApS og H2 invest og byg ApS, og det var ham, der stod for bogføringen sammen med revisoren. Den 30. juni 2008 lavede han momsangivelsen for perioden 1. april 2008 til 30. juni 2008 for H1 ApS. Det var også ham, der den 20. maj 2008 udstedte en kreditnota fra H2 invest og byg ApS til H1 ApS, hvori der var indeholdt 626.000 kr. i moms. Dette beløb er efter vidneforklaringen fra V.1 medtaget i momsregnskabet for H2 invest og byg ApS, ligesom bilaget sad i bilagsmappen for H1 ApS. Tiltalte kan således ikke have været uvidende om, at der var et større momsbeløb, som skulle medtages i momsregnskabet for H1 ApS, og retten finder det på den baggrund bevist, at tiltalte har afgivet urigtige oplysninger i momsangivelsen med forsæt til at unddrage det offentlige afgift.

Ad forhold 2

Tiltalte lavede som ansvarlig for driften af H2 invest og byg ApS momsangivelsen for perioden 1. april 2008 til 30. juni 2008, hvoraf fremgik, at selskabet havde et negativt momstilsvar på 859.908 kr. Momsregnskabet blev lavet på et A4 ark uden bilagsnumre. Efter aftale med SKAT blev selskabets regnskabsmateriale efterfølgende sendt til selskabets revisor til udarbejdelse af et egentligt momsregnskab. Heraf fremgik, at der var et momstilsvar på 825.274 kr., hvilket beløb efter kontrol blev korrigeret, således at der fremkom en difference på 1.475.280 kr. mellem det af tiltalte angivne beløb og det reelle momstilsvar.

Efter bevisførelsen, herunder vidneforklaringen fra V.1, må det lægges til grund, at tiltalte i sit momsregnskab blandt andet havde fratrukket købsmoms fra samme faktura to gange, idet den ene var medtaget på en fotokopi, ligesom der var fratrukket fakturaer fra tidligere momsperioder.

Retten finder på den baggrund sammenholdt med afvigelsens størrelse, at de urigtige oplysninger i momsangivelsen er afgivet med forsæt til at unddrage det offentlige afgift.

Ad forhold 3

Tiltalte har på vegne af H3 ApS udstedt to forskellige fakturaer til G1 A/S med fakturanummer 20086 på et beløb på 1.875.000 kr. Den ene betegnes "overskudsandelsnota" og er uden moms, mens den anden er betegnet "salg/formidling", hvori der er indregnet moms med 375.000 kr.

Efter bevisførelsen, herunder særligt vidneforklaringerne, lægges det til grund, at den faktura, der blev sendt til G1 A/S, indeholdt moms, mens der i regnskabsmaterialet hos H3 ApS alene var medtaget den faktura, der var benævnt "overskudsandelsnota", som var uden moms. Det lægges videre til grund, at regnskabsmaterialet for H3 ApS ikke indeholdt en kreditnota på 250.000 kr. vedrørende fakturanummer 20086. Der er således angivet 375.000 kr. for lidt i moms for perioden 1. juli 2008 til 31. december 2008. Det er på den baggrund bevist, at tiltalte som ansvarlig for driften i H3 ApS har afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, og at dette er sket med forsæt til at unddrage det offentlige afgift.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89.

Retten har lagt vægt på størrelsen af det unddragne beløb, og at tiltalte tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet. Der er herefter ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.476.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes som nedenfor bestemt.

T h i k e n d e s f o r r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.476.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

..........................................

Vestre Landsrets dom af 20. februar 2013, 11. afdeling, nr. S-1189-12

Byretten har den 11. maj 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 1-4232/2011).

Påstande

Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af frihedsstraffen og nedsættelse af tillægsbøden til 2.475.000 kr.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at ordene "1. april 2008" i forhold 2 ændres til "1. januar 2008".

Supplerende oplysninger

Kriminalforsorgen har den 10. december 2012 udarbejdet en personundersøgelse af tiltalte til brug for landsrettens behandling af sagen.

Ud over det i Byrettens dom anførte er tiltalte straffet ved dom af 13. august 1997 fra Byretten for overtrædelse af straffelovens § 279 og momsloven.

Bøden på 2.000 kr. for overtrædelse af færdselsloven blev vedtaget af tiltalte den 16. april 2010 og ikke som anført i byrettens dom den 16. marts 2012.

Supplerende forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.1 og V.2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er yderligere afgivet forklaring af V.3.

Tiltalte har supplerende forklaret, at BA var eneejer af de tre selskaber og tillige direktør på de relevante tidspunkter, men det var ham, der stod for driften. Det var ham og revisor, der stod for bogføringen. Det var ham selv, der stod for det daglige bogholderi. Han har som regel altid haft revisor til at lave momsopgørelser i de selskaber, han har drevet. Han husker ikke baggrunden for kreditnotaen på 626.000 kr., eller hvorfor den ikke er i H1 ApS' momsregnskab. Han har ikke bilagsmaterialet, som må være hos SKAT, der har hentet bilagene hos revisor. Han har aldrig fået bilagene tilbage. Han var i perioden 2003 til 2008 ofte til møde hos SKAT, der kontrollerede ham meget efter den tidligere konkurs, navnlig hvis selskaberne skulle have penge tilbage. Det skal nok passe, at han den 30. juni 2008 lavede momsen for både H1 ApS og H2 invest og byg ApS. Revisor, V.3, var på ferie, så han lavede det selv på nogle kvadrerede ark. Han indberettede ikke momsen elektronisk. Han vidste, at opgørelsen ville blive kontrolleret af SKAT. Det var opgørelsen i H2 invest og byg ApS, der var mest interessant, da han mente, at dette selskab skulle have en del penge tilbage som følge af byggeopgaver. Han mener, at likviditeten var god nok, men han blev styret stramt af banken. Han har nok bare smidt opgørelsen ud, da han ikke regnede med, at den havde nogen betydning.

Vedrørende forhold 2 har tiltalte supplerende forklaret, at han kun havde de fysiske bilag i en mappe. Det var på grundlag af dem, han lavede opgørelsen. Der kan godt have siddet kopier af fakturaer i mappen, men der er absolut ikke tale om, at han har taget fakturaer med flere gange. Han sendte angivelsen ind, og han vidste, at han ville blive kontaktet af SKAT. Derfor så han ikke noget problem i det. Det blev under SKATs besøg aftalt, at revisor skulle lave en korrektion, når hun kom tilbage fra ferie. Der var en faktura med et meget stort momsbeløb, som revisor havde taget med i den foregående periode, selvom den først var betalt i den indeværende periode. Han havde aldrig regnet med, at det var en alvorlig sag. Det er rigtigt, at han indberettede en negativ moms på 859.908 kr., men han bestrider de opgørelser, som hans revisor og SKAT har lavet. Han har ikke bilagene, der må være hos SKAT. Det er ham, der har skrevet under på efterangivelsen af 24. september 2008. Det blev han pålagt at gøre. Han mener ikke, at han selv var med til at gøre tallene op sammen med SKAT, men det er svært at huske så langt tilbage. Han husker ikke, om han fik revisors opgørelse. Han har ikke klaget over de civilretlige afgørelser. Han kender ikke til opgørelsen af 16. juli 2008, som fremgår af udskriften fra indberetningen. Han ved ikke, om det er noget revisor har foretaget.

Vedrørende forhold 3 har tiltalte supplerende forklaret, at der er to fakturaer, fordi han fik besked på, at der skulle laves en med moms. Han husker ikke, hvornår han sendte fakturaen med moms til G1 A/S. Det er ikke nogen af de revisorer, han brugte i 2008, der har sagt, at en overskudsandel var momsfri. Han mener ikke, at han selv har sendt momsopgørelsen for H3 ApS ind. Det må være revisor. Han har kun lavet opgørelsen i forhold 2 selv. Opgørelsen i forhold 1 kan godt være sendt ind af revisor senere.

V.1 har supplerende forklaret, at det er ham, der har gennemgået bilagene i sagens forhold 2. Han foretog kontrollen den 22. juli 2008. Han fandt da en mappe med bilag og et kvadreret ark med momsopgørelse. Tiltalte gav udtryk for, at han havde brug for at få det negative tilsvar udbetalt. Efter en gennemgang blev de dog enige om, at revisor V.3 skulle lave bogføring og en opgørelse. Han hentede materialet hos revisor, efter denne havde lavet en opgørelse. Det var også da, han opdagede kreditnoten til H1 ApS. Han fandt nogle fejl i revisors opgørelse, hvilket førte til, at tallene overordnet set blev bedre for selskabet end revisors tal. På et møde med revisor den 9. september 2008 blev han og revisor enige om tallene. I mellemtiden var tiltaltes egen opgørelse bortkommet. Der blev senere holdt et møde med tiltalte, som accepterede den regulerede opgørelse og underskrev en efterangivelse, ekstrakten side 91. Bilagene blev tilbageleveret til revisor V.3, der skulle bruge dem til at lave årsrapporten. Opgørelsen for H1 ApS var også lavet på et kvadreret ark, som tiltalte oplyste, han selv havde lavet. Indberetningen er sket elektronisk fra virksomhedens computer. Det ses af koden 9999 på oversigten, ekstrakten side 66. Indberetning er sket den 30. juni 2008, hvor V.3 angiveligt var på ferie. Det er ham, der har skrevet "skønnes rigtig" over sin underskrift på efterangivelsen af 24. september 2008. SKAT lavede samtidig en kontrol af en foregående periode, og det er det, korrektionen pr. 16. juli 2008 vedrører. Tiltalte har fået en rapport fra SKAT om det.

Statsautoriseret revisor V.2 har supplerende forklaret, at det er notaen, ekstrakten side 111, han har set, mens han ikke har set fakturaen indeholdende moms, ekstraktens side 112. Som udgangspunkt er der ikke moms på den ydelse, som er beskrevet på notaen ekstrakten side 111. Han husker ikke, om han har drøftet det med tiltalte.

V.3 har forklaret, at hun var på ferie i ugerne 28-30 i 2008. De uger har kontoret normalt lukket. Hun var på det tidspunkt kun revisor for H2 invest og byg ApS og H3 ApS, men derimod ikke H1 ApS. Hun fik, da hun kom tilbage fra ferie, en henvendelse fra tiltalte, der bad hende lave bogføring og momsregnskab for første halvår for H2 invest og byg ApS. Det skulle laves hurtigt, selvom momsfristen først udløb 1. september 2008. Der skulle komme penge retur. Hun ved ikke, hvordan tiltalte var kommet frem til sit tal, og hun mener ikke, at hun spurgte ham. Hun fik bilagene. Det tog hende to arbejdsdage at lave momsregnskabet. Der var nok et ringbind med bilag. Hun kontaktede tiltalte, og hun sendte efter aftale regnskabet til SKAT. Hun gjorde ham bekendt med, at selskabet skulle af med penge, men de har ikke gennemgået regnskabet post for post. Hun husker ikke, om hun har set tiltaltes opgørelse. Hun husker ikke, om tiltalte fik bilagene retur, eller de kom ned til SKAT. Hun har ikke hørt om, at SKAT skulle være kommet til et andet resultat, end hun gjorde. En faktura fra G2-renovering siger hende ikke noget. Hun kan - foreholdt V.1s forklaring og SKATs sagsfremstilling - ikke afvise, at der har været et møde, men hun har ikke registreret noget tid desangående.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ad forhold 1

Tiltalte har i byretten forklaret, at han selv lavede momsopgørelsen for andet kvartal 2008 for H1 ApS. Der er ikke for landsretten fremkommet oplysninger, der støtter tiltaltes forklaring for landsretten om, at han ikke selv har udarbejdet opgørelsen og indsendt den. Med denne bemærkning, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1.

Ad forhold 2

Tiltalte har den 24. september 2008 uden forbehold underskrevet en efterangivelse af momsen for 1. halvår 2008 for H2 invest og byg ApS, hvorefter der anmeldtes yderligere samlet moms med 1.475.280 kr. SKATs afgørelse af 18. november 2008 om ændring af momsansættelsen i overensstemmelse hermed er ikke blevet påklaget. Med disse bemærkninger, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 2.

Ad forhold 3

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 3.

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at frihedsstraffen er fastsat som sket. Det bemærkes, at sagens tidsmæssige forløb ikke kan føre til et andet resultat.

Tillægsbøden nedsættes til 2.475.000 kr. Forvandlingsstraffen er uændret fængsel i 60 dage.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

Den beskedne nedsættelse af tillægsbøden, der skyldes tekniske afrundingsregler, kan ikke føre til, at tiltalte ikke skal betale sagens omkostninger for landsretten.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at tillægsbøden nedsættes til 2.475.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.