Dokumentets metadata

Afgift af kaskoforsikringer af lystfartøjer - forsikringer tegnet af udenlandsk selskab

Skatterådet bekræfter, at der skal betales afgift af lystfartøjsforsikring, når en dansk ejer af en lystbåd under nærmere beskrevne vilkår overdrager en andel af båden til et selskab (A) i EU-land X. A foretager en registrering af båden i det pågældende land, og tegner forsikring af båden. Skatterådet finder ud fra de nærmere beskrevne vilkår ikke, at der sker reel overdragelse af ejerandele. Endvidere udtales det, at lystfartøjer ikke kan blive omfattet af gældende praksis vedrørende udenlandsk ejede lystfartøjer ved overdragelse af en ejerandel på 3 %. Skatterådet bekræfter, at afgiftskravet påhviler forsikringsselskabet, der tegner forsikringen. Skatterådet afkræfter, at afgiftskravet påhviler den danske ejer eller det udenlandske selskab A. Skatterådet bekræfter endvidere, at det medfører indkomstbeskatning i Danmark af fri båd til rådighed, når en dansk ejer overdrager en ejerandel af sin båd til et selskab i land X, men alligevel har fuld rådighed over båden uden betaling af leje herfor.

Spørgsmål

1. Skal der opkræves afgift af lystfartøjsforsikring af en lystbåd, når en dansk ejer af båden som nærmere beskrevet overdrager så stor en del af båden til en medejer (A) i EU-landet X, at båden kan blive registreret i land X' skibsregister?
2. Hvis spørgsmål 1 besvares med "ja", påhviler afgiftskravet så forsikringsselskabet (der har forsikret båden)?
3. Hvis spørgsmål 1 besvares med "ja", påhviler afgiftskravet så majoritetsejeren af båden (som ikke har tegnet forsikringen)?
4. Hvis spørgsmål 1 besvares med "ja", påhviler afgiftskravet så minoritetsejeren af båden (som har tegnet forsikringen)?
5. Udløser det indkomstbeskatning i Danmark af fri båd efter reglerne herfor, når den danske ejer overdrager en ejerandel af sin båd til et selskab i land X, men alligevel har fuld rådighed over båden uden betaling af leje herfor?

Svar

1. Ja, se begrundelsen.
2. Ja.
3. Nej, se begrundelsen.
4. Nej, se begrundelsen.
5. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger påtænker at etablere et selskab (A) i EU-land X, som skal tilbyde danske båd-ejere at overtage en ejerandel på 3 pct. af lystbåden, og at tegne kaskoforsikring af båden i land X eller et dansk forsikringsselskab. Samtidig skal båden registreres i skibsregisteret i land X, idet det oplyses, at der accepteres registrering med en ejerandel i land X med ned til 3 pct. Båden forbliver liggende i Danmark, og anvendes til sejlads i Danmark. Det udenlandske selskab (A) får ikke råderet over båden.

Det oplyses nærmere om aftalen mellem den danske bådejer og A, at den dels skal omfatte en aftale mellem de to parter om fælles ejerskab til båden, dels en aftale mellem parterne, som indebærer betaling af et årligt vederlag fra den danske part til A, som samtidig påtager sig en række forpligtelser.

Aftalen skal omfatte en nærmere specificeret båd. Det udenlandske selskab (A) forpligter sig til som medejer at sørge for, at den pågældende båd tilmeldes og registreres hos I (Internationalt fartøjsbevis), som hjemmehørende i en nærmere angiven by i land X. Hvis det kræves, skal den danske part acceptere, at båden forsynes med et amtsligt anerkendt nummerskilt, og afholde omkostningerne hertil. I er gyldigt i 2 år, og A forpligter sig til at søge om forlængelse heraf i yderligere 2 år. Omkostningerne forbundet med tilmelding til I, herunder forlængelse, betales af den danske part.

Det udenlandske selskab (A) skal endvidere forpligte sig til at tegne ansvars- og kaskoforsikring for båden. Omkostningerne herved afholdes af A. Den danske part accepterer via aftalen mellem parterne den valgte forsikring. A har ansvaret for kontakten til forsikringsselskabet.

Ved indgåelse af aftalen skal den danske part betale et beløb til A til dækning af administrationsomkostninger til oprettelse af aftaleforholdet, ansøgning om I, herunder moms i land X samt oprettelse af ansvarsforsikringen. Det årlige vederlag fra den danske part til A skal oplyses inden indgåelse af aftale med A, og fastsættes bl.a. på basis af forsikringsomkostninger, der ligeledes afhænger af sejlererfaring, sejlområde mv.

Om forsikringsforholdet vedrørende bådene oplyses det nærmere, at A skal være forsikringstager overfor forsikringsselskabet. Forsikringsselskabet skal dog bekræfte forsikringsforholdet og forsikringsbetingelserne overfor den danske part som medejer. Af bekræftelsen, som skal underskrives af forsikringsselskabet og sendes til den danske part skal det bl.a. fremgå, at den danske part har ret til at betale forfaldne forsikringspræmier, at forsikringsselskabet skal være forpligtet til at meddele den danske part, hvis der foreligger restance med betaling af forsikringspræmier, at forsikringsselskabet skal informere parten, hvis forsikringen ophører, at en afslutning af forsikringsforholdet i utide kræver den danske parts samtykke, og at udbetaling af forsikringssummen til A kræver den danske parts samtykke.

Om ejerfællesskabet skal det aftales, at det udenlandske selskab (A) har en ejerandel på 3 pct. af båden, og den danske part har en ejerandel på 97 pct. Beregningsgrundlaget for den procentuelle ejerandel er forsikringssummen. A betaler ikke vederlag for overtagelse af ejerandelen på 3 pct. Om de nærmere vilkår for dette ejerfællesskab oplyses, at det kun er den danske part, der er berettiget til at bruge og råde over båden og have 100 pct. brugs- og råderet. Den danske part vælger og bestemmer selv nationale og internationale havnepladser samt vinteropbevaring.

Det er alene den danske part, der kan sælge, pantsætte, overdrage o.lign. til tredjepart. A kan kun sælge, pantsætte eller overdrage båden til tredjepart med accept af den danske part. Ejerfællesskabet tegnes på ubestemt tid, og er uopsigeligt det første år. Herefter kan den danske part opsige aftalen med en kortere frist.

Det aftales generelt, at A ikke på nogen måde hæfter for eventuel gæld eller andre finansielle aktiviteter, som bådens øvrige ejere har indgået tidligere eller i fremtiden. Men hensyn til pant skal A samtykke i, at den danske part kan stille sin andel (97 pct.) af ejerfællesskabet som sikkerhed/pant for kreditter, og at pantet kan indeholde alle dele, som hører til fartøjet, herunder tilbehør og reservedele. Ved kreditgivers eventuelle udnyttelse af udpantningsret overfor den danske part skal A på kreditgivers forlangende afstå fra sin andel på 3 pct. i henhold til ejerfællesskabsaftalen, til fordel for kreditgiveren. Den danske part har ikke ret til at afstå rettigheder ifølge fællesejet, der kan belaste A.

Det aftales endvidere, at alle omkostninger i forbindelse med anskaffelse og vedligehold af båden, liggeplads, vinteropbevaring, transport til vinteropbevaring og retur, bådlift etc. afholdes af den danske part. Dette gælder ligeledes for alle øvrige omkostninger til f.eks. reservedele, reparationer, fornyelse etc.

Ved indgåelse af aftale om ejerfællesskab som beskrevet skal der samtidig indgås aftale om betaling af et årligt vederlag fra den danske part til det udenlandske selskab (A) for de første 12 måneder. Denne aftale forlænges automatisk årligt, med mindre den opsiges af den danske part. Efter et år kan denne aftale opsiges med en kortere frist, hvorved ejerfællesskabet tillige ophører. Aftalen skal endvidere kunne opsiges ved salg af båden, og skal da ophøre på salgsdatoen. Betalte vederlag til selskabet A til omkostningsdækning for A skal kun kunne erstattes i det omfang de gældende forsikringsbetingelser giver mulighed herfor. A tilbageholder betalte vederlag til dækning af A's omkostninger.

Begge parter kan opsige aftalen om ejerfællesskab indenfor opsigelsesfristen. Afståelse af ejerfællesskabet til tredjepart kan kun finde sted ved accept af den anden part. Opsigelse af ejerfællesskabet er samtidig en opsigelse af den øvrige del af aftalen.. Ved opsigelse af aftalen bliver den danske part eneejer, og ingen af parterne har krav mod hinanden. Der betales ikke erstatning for udgifter til liggeplads eller erstatning i øvrigt. Ved dødsfald eller insolvens ophører ejerfællesskabet.

Det oplyses videre, at A ikke vil indgå aftale med danske bådejere, hvis både er optaget i dansk skibsregister.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at en given båd i den beskrevne situation bliver hjemmehørende i land X.

Spørger henviser til lov nr. 1082 af 10. november 2005, samt bekendtgørelse nr. 14 af 7. januar 1994, der omhandler statsafgift af kaskoforsikring for lystfartøjer.

Spørger henviser videre til SKATs juridiske vejledning, afsnit E.A.6.2.2 . (Lystfartøjsforsikringer omfattet af reglerne), hvoraf det af afsnit om afgiftsfrie forsikringer fremgår:

"Forsikring for udenlandsk ejede lystfartøjer, der er optaget i et udenlandsk skibsregister. Selv om sådanne lystfartøjer har fast bådplads her i landet, anses de ikke for hjemmehørende her i landet."

Spørger anfører, at det er givet jf. sølovens bestemmelser, at lystfartøjet nu sejler under det lands love og forskrifter, i hvilket lystfartøjet er registreret i skibsregistret. Det være sig krav til fartøjet, sikkerhedsudstyr, krav til skibets fører, nationalitetsflag etc. Den udenlandske medejer tegner samtidig kaskoforsikring for lystfartøjet i et udenlandsk forsikringsselskab for et lystfartøj, der nu er registreret i det pågældende lands skibsregister.

Spørger har afgivet bemærkninger til SKAT's indstilling til besvarelse. Her anfører spørger, at spørgers ønske om at etablere den skitserede model alene er begrundet i konkurrencemæssige forhold, idet tyske selskaber allerede anvender den beskrevne model, uden at der bliver betalt afgift til den danske stat. Da der i december 2012 er vedtaget en forhøjelse af afgiften, er der en stærkt stigende interesse fra danske lystsejlere for den beskrevne model. Hvis denne udvikling fortsætter, vil det betyde tab af danske arbejdspladser, tab af afgiftsprovenu, og det medfører konkurrenceforvridning.

Spørger bemærker videre, at såfremt Skatterådet besvarer spørgsmål 1 med "ja", anbefaler man, at spørgsmål 2 besvares med "nej". Dette begrunder spørger med, at for forsikringer der indtegnes hos et selskab inden for EØS-samarbejdet, påhviler det forsikringsselskabet at opkræve og indbetale lystbådeafgiften. Spørger har imidlertid været forelagt adskillige eksempler på, at disse forsikringsselskaber (tyske, hollandske og engelske) indtegner kaskoforsikringer uden opkrævning og indbetaling af afgift til den danske stat. Indtegnes kaskoforsikringen derimod i et forsikringsselskab udenfor EØS-samarbejdet, påhviler det den, der lader fartøjet forsikre, selv at indbetale afgiften til SKAT i Danmark. Dermed påhviler der den, der forsikrer fartøjet, et klart ansvar for indbetaling af afgiften.

Spørger oplyser endvidere supplerende, at man er enig i udkastet til besvarelsen af spørgsmål 5.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes besvaret, om der skal betales afgift af kaskoforsikringer for lystfartøjer, når der indgås aftale med et selskab i land X om overtagelse af en ejerandel og foretages registrering af fartøjet i land X som beskrevet.

Lovgrundlag

Følgende fremgår af lov om afgift af lystfartøjsforsikringer (lovbekendtgørelse nr. 1082 af 10. november 2005 med senere ændringer):

"§ 1

Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt.

§ 2

§ 1 gælder ikke for

1. ulykkesforsikringer og ansvarsforsikringer
2. tingskadeforsikringer for lystfartøjer i de tilfælde, hvor risikoen uden særligt præmietillæg er dækket ved de almindelige forsikringsbetingelser for familieforsikringer o. lign.,

(...)

§ 3

Afgiften svares af de forsikringsselskaber, der tegner de i § 1 nævnte forsikringer. Udenlandske forsikringsselskaber, der ikke er etableret her i landet, skal over for told- og skatteforvaltningen udpege en herboende repræsentant. (...)

(...)

§ 4

Afgiften udgør 1,34 pct. årligt af forsikringssummen for lystfartøjer.

Stk. 2. Der svares kun afgift for perioder, hvor lystfartøjet er dækket af en forsikring efter § 1, jf. § 2.

...

§ 17

Præmien for de afgiftspligtige forsikringer kan af selskaberne eller repræsentanterne forhøjes med afgiften."

Forarbejder

I det oprindelige lovforslag, L 207 fremsat den 17. august 1976 fremgår det ikke nærmere, hvad der skal forstås ved udtrykket "hjemmehørende".

Skatteministeren har under behandlingen af lovforslag L 81 af 16. november 2012 om ændring af bl.a. lov om afgift af lystfartøjsforsikringer afgivet flere svar til Folketingets Skatteudvalg. Af svaret på spørgsmål 16 vedrørende lovforslaget er det anført, at et lystfartøj bl.a. anses for hjemmehørende i Danmark, hvis det ejes af en person bosiddende i det danske toldområde og er forsikret for sejlads indenfor dette område. På spørgsmål 24 vedrørende lovforslaget, som omhandlede afgift ved udflagning af lystfartøjer har ministeren svaret, at der med udflagning normalt forstås at lade et skib registrere i et andet land og sejle under dets flag pga. lempeligere bemandingsregler og skatteregler i det pågældende land. Der er videre henvist til svaret på spørgsmål 16, og svaret, at det fremgår, at der skal betales afgift af forsikringer vedrørende lystfartøjer hjemmehørende her i landet, og at lystfartøjet anses for hjemmehørende i Danmark, hvis det ejes af en person bosiddende i det danske toldområde og er forsikret for sejlads inden for dette område.

Praksis

Følgende fremgår af SKATs juridiske vejledning, afsnit E.A.6.2.2 Lystfartøjsforsikringer:

"(...)

Et lystfartøj er hjemmehørende i DK, når et af nedenstående punkter er opfyldt:

• Lystfartøjet er optaget i det danske skibsregister, selv om lystfartøjet udelukkende benyttes til sejlads uden for dansk toldområde
• Lystfartøjet ejes af en person bosiddende i toldområdet og er forsikret for sejlads inden for dette område
• Lystfartøjet ejes af en person bosiddende uden for toldområdet, men hvor reglerne for told- og afgiftsfri indførsel ikke længere er opfyldt
• Lystfartøjet leases af en person bosiddende i toldområdet og er forsikret for sejlads inden for dette område.

(...)

Afgiftspligtige forsikringer

Følgende forsikringer er omfattet af afgiftspligten:

• Kaskoforsikringer samt kombinationer af kaskoforsikringer og andre forsikringsformer
• Brandforsikringer ...
• (...)

(...)

• Tillægsforsikringer mod særskilt præmietillæg, der tegnes i kombination med ikke-afgiftspligtige familie- og fritidshusforsikringer
• (...)

(...)

• Forsikringer på et lystfartøj, der er optaget i det danske skibsregister, hvor ejeren er dansk statsborger, men bosiddende i udlandet
• Forsikring på et dansk ejet lystfartøj, der er optaget i det danske skibsregister, selv om det udelukkende anvendes til udlejning i udlandet.
• (...)

(...)

Afgørelsen af om en forsikring er afgiftspligtig, sker efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Afgiftsfrie forsikringer

Følgende forsikringer er fritaget for afgift:

• Ulykkesforsikringer og ansvarsforsikringer
• Tingskadeforsikringer for lystfartøjer i de tilfælde, hvor risikoen uden særligt præmietillæg er dækket ved de almindelige forsikringsbetingelser for familieforsikringer og lignende.
• (...)

(...)

• Forsikringer for lystfartøjer, der udelukkende er forsikret for og benyttes til sejlads uden for dansk toldområde. Fritagelsen er dog betinget af, at fartøjet ikke er optaget i Skibsregisteret. Det er dog uden betydning for afgiftspligten, om fartøjet tilhører herboende personer.
• Tillægsforsikringer, der tegnes til afgiftspligtige lystfartøjsforsikringer som følge af sejlads til steder uden for det danske toldområde.
• (...)
• (...)
• Forsikringer for udenlandsk ejede lystfartøjer, der er optaget i et udenlandsk skibsregister. Selv om sådanne lystfartøjer har fast bådplads her i landet, anses de ikke for at være hjemmehørende her i landet.

Se LYSTFAL (Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer) § 2.

...

Afgørelsen af om en forsikring er afgiftsfri, sker efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde."

Begrundelse

Det fremgår at den påtænkte disposition omfatter indgåelse af aftaler med danske bådejere. Det fremgår, at aftalerne indebærer, at der oprettes en aftale om fælles ejerskab vedrørende den enkelte lystbåd med en ejerfordeling på 3 pct. til det udenlandske selskab (A) og 97 pct. til den danske part. Det fremgår, at det udenlandske selskab (A) ikke skal betale vederlag for overtagelse af andelen, ligesom den danske part ikke skal betale vederlag for generhvervelse af ejerandelen på 3 pct. i tilfælde af, at aftaleforholdet mellem parterne ophører, hvorved hele ejerforholdet efter aftalen går tilbage til den danske part. Den udenlandske part (A) kan ikke råde over sin ejerandel, herunder opnås hverken faktisk eller retlig råden (brugsret eller ret til at sælge og pantsætte båden). Ejerfællesskabet skal bortfalde uden videre ved dødsfald eller insolvens. Den udenlandske part (A) skal endvidere afstå fra sin rettighed, hvis en kreditor ønsker dette i forbindelse med udpantning i fartøjet. Endelig skal A ikke påtage sig forpligtelser eller udgifter ved bådens drift, idet disse alene skal påhvile den danske part.

Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at den beskrevne aftale om overdragelse af en ejerandel ikke vil have karakter af en reel overdragelse til det udenlandske selskab (A).

Allerede af den grund ændrer den påtænkte disposition vedrørende lystfartøjer tilhørende personer bosiddende i Danmark ikke på, at bådene skal anses for hjemmehørende i Danmark i relation til lov om afgift af lystfartøjsforsikringer.

Det bemærkes, at det endvidere er SKATs opfattelse, at et givent fartøj ved overdragelse af en ejerandel på 3 pct. ikke kan anses for udenlandsk ejet. Fartøjet kan dermed ikke blive omfattet af den beskrevne praksis, hvorefter der ikke skal betales afgift af forsikringer for udenlandsk ejede lystfartøjer, der er optaget i et udenlandsk skibsregister, selv om lystfartøjer har fast bådplads her i landet.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja", se begrundelse.

Spørgsmål 2

Det ønskes, hvis spørgsmål 1 besvares med "ja" oplyst, om afgiftskravet så påhviler forsikringsselskabet (der har forsikret båden)

Begrundelse

Idet kaskoforsikringen i den beskrevne situation omfattes af lovens § 1, er forsikringsselskabet afgiftspligtigt i medfør af lovens § 3

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med ja.

Spørgsmål 3

Det ønskes, hvis spørgsmål 1 besvares med "ja" oplyst, om afgiftskravet så påhviler majoritetsejeren af båden (som ikke har tegnet forsikringen)

Begrundelse

Loven, eller regler fastsat i medfør af loven, indeholder ikke regler, der pålægger danske ejer af båden at indbetale afgiften i den beskrevne situation. Det bemærkes, at som det fremgår af ovenstående anses den danske part i den beskrevne situation ikke som majoritetsejer men reelt som eneejer.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 bevares med "nej", se begrundelse.

Spørgsmål 4

Det ønskes, hvis spørgsmål 1 besvares med "ja" oplyst, om afgiftskravet så påhviler minoritetsejeren af båden (som har tegnet forsikringen).

Begrundelse

Det bemærkes, at som det fremgår af ovenstående, kan det udenlandske selskab (A) ikke anses som minoritetsejer af båden. A kan endvidere ikke anses som forsikringsselskab vedrørende forsikring af lystfartøjet, og er dermed ikke omfattet af lovens § 3, der fastsætter, at det påhviler forsikringsselskabet at indbetale afgiften til SKAT.

Det bemærkes, at det udenlandske selskab (A), som den der skal tegne forsikringerne og betale forsikringspræmier til forsikringsselskabet, indirekte vil kunne blive pålagt afgiftskravet, idet det fremgår af lovens § 17, at forsikringsselskabet eller repræsentanten for forsikringsselskabet kan forhøje forsikringspræmien med afgiften.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 bevares med nej, se begrundelse.

Spørgsmål 5

Det ønskes besvaret, om det udløser indkomstbeskatning i Danmark af fri båd efter reglerne herfor, når den danske ejer overdrager en ejerandel af sin båd til et selskab i land X, men alligevel har fuld rådighed over båden uden betaling af leje herfor?

Lovgrundlag

Statsskattelovens (lov nr. 149 af 10/4 1922) § 4:

Ifølge bestemmelsen er den skattepligtige indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, herunder, jf. bestemmelsens litra b:

"b. af Bortforpagtning, Bortfæstning eller Udleje af rørligt og urørligt Gods, saavel som af vederlagsfri Benyttelse af andres rørlige eller urørlige Gods. Lejeværdien af Bolig i den skattepligtiges egen Ejendom beregnes som Indtægt for ham, hvad enten han har gjort Brug af sin Beboelsesret eller ej; Værdien ansættes til det Beløb, som ved Udleje kunde opnaas i Leje af vedkommende Ejendom eller Lejlighed, dog at den, naar særlige Forhold maatte gøre denne Maalestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt."

Begrundelse

Spørgsmålet forudsætter, at der sker en reel overdragelse af en ejerandel til et selskab i land X.

Det følger af Statsskattelovens § 4 b, at der er skattepligt af værdien af at få stillet et gode vederlagsfrit til rådighed. Dette gælder også, selvom det kun er en andel af et gode, der stilles til rådighed.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 bevares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.