Dokumentets metadata

Straffesag - skatte- og momssvig - stråmænd - sorte lønninger - nedbrydningsvirksomhed

T og KB var daglige ledere i selskaberne H1 Handel ApS og H2 Handel ApS.Selskaberne var ikke momsregistrerede og der blev ikke indeholdt A-skat i selskabernes udbetalte lønninger. Endvidere havde T og KB ikke selvangivet de udbetalte lønindkomster fra selskaberne. KB var registreret som ejer af H2 Handel ApS. H1 Handel ApS var ejet af en stråmand. Selskaberne drev nedbrydningsvirksomhed. KB forklarede, at det reelt var T der drev selskaberne, han hævede penge i banken men afleverede disse til T. KB erkendte, at han modtog 84.000 kr. for vederlag for det erlagte arbejde.Byretten fandt KB´s forklaring troværdig og KB blev idømt 60 dages betinget fængsel og en tillægsbøde på 425.000 kr.Byretten fandt T ansvarlig for selskabernes manglende indeholdelse af A-skat og manglende momsangivelser. T blev idømt ubetinget fængsel i 1 år og en tillægsbøde på 1.550.000 kr.T ankede dommen til Landsretten.Landsretten stadfæstede byrettens dom.

Vestre Landsrets dom af 24. januar 2013, 10. afdeling S-0728-12

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat H. P. Grønborg-Pedersen)

Afsagt af landsdommerne

Poul Hansen, Hanne Aagaard og Henrik Twilhøj med domsmænd

........................................

Byrettens dom af 14. marts 2012, nr. 7-1464/2011

Anklagemyndigheden

mod

KB

og

T

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 8. juli 2011.

KB og T er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, skattesvig af særlig grov karakter,

ved i forening og som daglige ledere i

A:

H1 Handel ApS, CVR-nr. ..., ...9 fra den 1. oktober 2005 til den 31. december 2006 med forsæt til skatteunddragelse at have været ansvarlige for, at selskabet ikke indeholdt A-skat med kr. 378.644, hvorved det offentlige blev unddraget dette beløb, og

B:

H2 Handel ApS, CVR-nr. ..., ...1, fra den 1. april 2006 til den 31. december 2006 med forsæt til skatteunddragelse at have været ansvarlige for, at selskabet ikke indeholdt A-skat med kr. 178.189, hvorved det offentlige blev unddraget dette beløb.

2.

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1, skattesvig af særlig grov karakter, (dagældende arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2)

ved i forening og som daglige ledere i

A:

H1 Handel ApS, CVR-nr. ..., fra den 1. oktober 2005 til den 31. oktober 2006 med forsæt til bidragsunddragelse at have været ansvarlige for, at selskabet ikke indeholdt arbejdsmarkedsbidrag med kr. 88.340, hvorved staten blev unddraget nævnte beløb, og

B:

H2 Handel ApS, CVR-nr. ..., fra den 1. april 2006 til 31. december med forsæt til bidragsunddragelse at have været ansvarlige for, at selskabet ikke indeholdt arbejdsmarkedsbidrag med kr. 37.335, hvorved staten blev unddraget nævnte beløb,

3.

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., momssvig af særlig grov karakter,

ved i forening og som daglige ledere i H1 Handel ApS, CVR-nr. ..., med forsæt til momsunddragelse at have været ansvarlige for, at selskabet i perioden 30. august 2005 til den 31. december 2006 drev registreringspligtig virksomhed uden anmeldelse til skattemyndighederne, hvorved det offentlige blev unddraget kr. 417.555 i moms,

4.

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, momssvig af særlig grov karakter, ved i forening og som daglige ledere i H2 Handel ApS, CVR-nr. ..., med forsæt til momsunddragelse at have været ansvarlige for, at selskabet for perioden 1. april 2006 til den 31. december 2006 angav salgsmomsen for lavt med kr. 223.987 og købsmomsen for lavt med kr. 47.436, hvorved statskassen blev unddraget kr. 176.551 i moms,

5. (5a)

T:

straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved i sine selvangivelser for 2005 og 2006 med forsæt til skatteunddragelse at have angivet lønindkomsten for lavt med henholdsvis 243.859 kr. og 304.824 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skat på i alt 245.093 kr.,

6. (5b)

KB:

straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved i sin selvangivelse for indkomståret 2006 med forsæt til skatteunddragelse at have angivet sin lønindkomst for lavt med kr. 283.373, hvorved det offentlige blev unddraget skat på kr. 147.762,

7. (6)

T:

straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1 (dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 18, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1),

ved i sine selvangivelser for 2005 og 2006 med forsæt til bidragsunddragelse at have angivet sin bidragspligtige indkomst for lavt med henholdsvis 243.859 kr. og 304.824 kr., hvorved staten blev unddraget arbejdsmarkedsbidrag på i alt 43.894 kr.,

8.

KB:

straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1 (dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 18, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1),

ved i sin selvangivelse for 2006 med forsæt til bidragsunddragelse at have angivet sin bidragspligtige indkomst for lavt med kr. 283.373, hvorved staten blev unddraget arbejdsmarkedsbidrag på kr. 22.670.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har i anklageskriftet nedlagt påstand om en tillægsbøde på 927.000 kr. for så vidt angår T og en tillægsbøde på 808.000 kr. for så vidt angår KB. Under proceduren har anklageren nedlagt påstand om en tillægsbøde på 1.550.000 kr. for så vidt angår T og en tillægsbøde på 562.507 kr. for så vidt angår KB.

Tiltalte, KB, har nægtet sig skyldig, idet han dog i forhold 6 og 8 har erkendt at have selvangivet sin indtægt 84.000 kr. for lavt, svarende til en unddragelse på 35.000 kr.

Tiltalte, T, har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Tiltalte, KB, har i et retsmøde den 20. februar 2012 forklaret, at han har en halv landbrugsuddannelse. Han har gået på landbrugsskole, men har ikke fuldført uddannelsen og har hverken der eller andre steder lært om regnskab. Han har arbejdet 15 år på landet, og siden 2005 har han kørt lastbil. Han har ikke været selvstændig og har ikke uddannelsen til at være det. Han kender T, fordi de på et tidspunkt arbejdede på samme maskinstation og kender V.2 gennem T.

KB kender ikke JH personligt. Han må på et tidspunkt have ejet H1 Handel ApS, men husker ikke så langt tilbage. Han husker ikke, hvem han fik selskabet fra eller hvorfor. Det var ikke fra T. Han kunne ikke se, hvorfor han ikke skulle have et selskab og på den måde prøve noget nyt.

Foreholdt mappe 4, faneblad 14. forklarede KB, at han har skrevet alt andet end øverste linje. Han kan kende håndskriften, men husker ikke at have gjort det.

KB kunne ikke bruge H1 Handel ApS til noget, for det var ikke momsregisteret. Det fandt han først ud af, da politiet kom. Han ved ikke, hvorfor han ikke fik det momsregistreret. Det lå som et skuffeselskab. Han ved ikke, hvordan han blev direktør. Han vil tro, at det skulle registreres i cvr-registret. Det har han ikke selv gjort.

KB kender G1 og V.8 som store nedbrydningsfirmaer. Han kender intet til fakturaerne fra H1 Handel ApS til de to firmaer og har ingen fornemmelse af, hvor de kommer fra. Han kender heller intet til, at T har hævet på selskabets konto.

H2 Handel ApS fik navn efter KB. Det var nærliggende. Han var ikke med til at oprette selskabet og ved ikke, hvem der gjorde det. Han ved heller ikke, om han ejede selskabet eller skulle lave noget i det.

Foreholdt overdragelsesaftalerne fundet hos V.9 (grøn mappe side 10-12) forklarede KB, at han intet kender til dem. Han husker ikke at have købt selskabet af V.2 og har aldrig haft 125.000 kr. at købe for. Han kender ikke det polske selskab eller den polske person. Han ved ikke, hvem der blev direktør efter ham selv.

KB og V.2 har været i Nordea i ...3 for at lave en fuldmagt til H2 Handel ApS´s konto. Han ved ikke, hvorfor V.2 var med. Han ved heller ikke, om hun havde selskabet først eller drev virksomhed i det.

Forholdt mappe 4, faneblad 10, side 31 forklarede KB, at han ikke husker at have været i banken med den check.

Foreholdt side 32 forklarede KB, at han nok har kvitteret for de 100.000 kr. Han gjorde det på Ts opfordring og gav ham pengene, men ved ikke, om de tilhørte T.

Foreholdt side 74-75 forklarede KB, at han den 4. maj hævede pengene og gav dem til T, for T sagde, at han skulle. Han skyldte ikke T penge.

Foreholdt side 33 forklarede KB, at han den 5. maj hævede 80.000 kr. på Ts opfordring og gav ham pengene. Det samme gør sig gældende vedrørende side 34.

Foreholdt side 35 forklarede KB, at han har underskrevet. Han fik besked af T om, at nogle penge skulle overføres til Polen.

Foreholdt side 37 forklarede tiltalte, at han gav pengene til T. I maj 2006 kørte KB som fragtmand på fuld tid, og han gjorde alt på Ts opfordring og efter arbejdstid. Han husker ikke, om han fik selskabets post, men han boede ikke ...1 og fik ikke det på side 38 kopierede kontoudtog.

Foreholdt side 48 forklarede KB, at han muligvis har skrevet under på checken. Han er ikke sikker. Han har ikke været i Nordea i ...4.

Foreholdt side 56-58 forklarede KB, at han har kvitteret på checken. Han husker ikke, hvem han fik den af. Det var ikke af V.5.

KB har mødt V.5 hos T, men kender ham ikke personligt og ved ikke, hvad han laver.

KB lagde navn til selskabet og hævede nogle penge. Han kendte intet til selskabet, eller hvad det lavede, og forsøgte ikke at undersøge det eller at få det til at lave regnskaber. Han havde sit arbejde at passe.

T gav ham en stak fakturaer og bad ham skrive betalt og sit navn på dem.

KB tror, at V.9 har fået alle pengene af T. Selv fik KB 12.000 kr. om måneden i 6 måneder for sit arbejde. Han ved ikke, hvad resten af pengene er brugt til. Han har muligvis hævet over 2 millioner kroner på selskabets konto.

Foreholdt mappe 4, faneblad 10, side 93-94 forklarede KB, at han ikke har kvitteret her. Det er ikke hans skrift. Han kan ikke sige, om det er Ts nedenunder.

KB ved ikke, om der er udført arbejde for de penge, som G3 Huse har betalt. Han kender hverken noget til arbejdet eller fakturaerne. Han er ikke sikker på, om han har besøgt firmaet.

KB kender intet til G6.

En direktør i et lille selskab skal fordele og sørge for, at der er orden i regnskaberne. Selv lavede KB som direktør i H2 Handel ApS nul og niks ud over at hente penge. Han har ikke skaffet arbejdskraft eller haft kontakt med kunderne.

KB ved ikke, om han ejede H1 Handel ApS, eller hvorfor han blev direktør i det. Han har intet foretaget sig i dette selskab og vidste ikke, at det havde en bankkonto, eller hvad der i øvrigt skete i selskabet.

I H2 Handel ApS har KB ikke set andre fakturaer end dem, han skrev på. Han husker ikke, at 124.000 kr. blev sat i banken. Kun han og V.2 var med i banken. De skulle oprette en konto, og V.2 var direktør. Der blev lavet homebanking, og T fik kort tid efter koderne til dette. KB har ikke selv haft koderne. Der var altid penge på kontoen, når han blev bedt om at hæve. Han har været i Nordea i ...3, i ...4 og i ...5 for at hæve penge. Han ringede til banken en time i forvejen, og det var altid i orden, at han kom. Bagefter afleverede han pengene til T.

Foreholdt de markerede afsnit i mappe 2, bilag E-3 forklarede KB, at han ikke husker, om han gennemlæste forklaringen, inden han underskrev den. V.2 havde et selskab, H1 Handel ApS. Det var nok startet af JH på Ts opfordring. Det var nok kommet så langt ud, at det ikke længere kunne bære, at V.2 var direktør, og derfor ville T og V.2 have KB til at overtage det. KB havde planer om selv at starte en skrothandel op og kunne lige så godt gøre det i dette selskab. Han har aldrig talt med V.2 om sagen. Han ved ikke, hvordan han blev registret som direktør. V.2 hjalp ham ikke. Der har aldrig været et regnskab. Han kan ikke udelukke, at han har set andre fakturaer end dem, han underskrev. Det kan godt være, at han har set byggeriet på ..., men han erindrer ikke at have sagt det.

KB mener, at V.9 står bag alt det med H2 Handel ApS. Det er kun en fornemmelse. Han har set V.9 hos T. Det var ikke T, der stod bag. KB har kendt T siden cirka 1990. De har altid talt sammen. T har renoveret sit hus og manglede ikke penge.

Foreholdt de markerede afsnit i bilag E-3-5, afhøringsrapport fra januar 2010, side 3, 6. afsnit, forklarede KB, at han måske har forklaret således.

Foreholdt side 2, 2. afsnit i afhøringen forklarede KB, at han har sagt således. Alle pengene er dog afleveret til T. Man kan godt være bange for T og for V.9. KB er bange for V.9. Han har aldrig afleveret penge til V.9.

Tiltalte, T, har i et retsmøde den 20. februar 2012 forklaret, at han ingen uddannelse har. Han har arbejdet med alt muligt og både arbejdet på landet, på maskinstation, som brøndborer og i kortere perioder som selvstændig skrothandler. Det sidste stoppede han med omkring 1998/1999.

Engang i perioden 2002-2004 arbejdede han for V.9 i ...6. Han gjorde paller op for ham og husker ikke hvad, selskabet hed.

T hjalp V.2 med at få H1 Handel ApS op at stå. Han kendte lidt til selskaber fra den tid, han var hos V.9. V.2 var gift med BD. Ham ville SKAT gerne have fat i. BD havde rodet med jern, flytteforretning og andet. Derfor startede V.2 op i eget navn. T ville ikke bruge sit navn til selskabet, men bad JH lægge navn og adresse til. Senere skulle V.2 overtage selskabet. V.9 bestilte selskabet. T husker ikke, hvem der kom med pengene. Han mener, at V.2 havde dem. Han ved ikke, hvad V.2 skulle lave i selskabet. JH skulle ikke vide, at V.2 overtog selskabet. T husker ikke, hvorfor han blev dirigent på generalforsamlingen. Han går ud fra, at V.2 drev selskabet.

Det er korrekt, at T har hævet penge i banken. V.2´s arbejdstider var i starten sådan, at hun dårligt kunne nå i banken, og senere blev det ikke lavet om. Han husker ikke hvorfor, men der var en grund. Han ved ikke, hvad selskabet lavede.

Foreholdt mappe 4, faneblad 24, side 18 forklarede T, at det er hans underskrift. Det ligner i hvert fald. Han kender G1 Nedbrydning, for V.9 udførte arbejde for G1. T tror egentlig godt, at V.2 kunne udføre nedbrydningsarbejde, men han ved ikke, om hun gjorde det.

Foreholdt side 22 forklarede T, at det er hans underskrift. Han ved ikke, hvor meget der skal arbejdes for 62.000 kr. Selv skal han arbejde meget. Han ved ikke, om V.2 havde folk til at arbejde for sig.

Foreholdt side 21 forklarede T, at han har kvitteret og afleveret pengene til V.2. Hun boede i et parcelhus på .... Det bar ikke præg af erhverv.

T husker ikke at have været med V.2 ved G4 Produkt eller G5 Produkt. Han har været begge steder, men ikke med V.2. Han ved ikke, hvorfor hun siger andet.

T vil ikke bestride, at han har hævet 1,8 millioner kroner på selskabets konto. V.2 kontaktede ham, når der var penge at hæve. Han husker ikke helt, at KB blev direktør.

Vedrørende H2 Handel ApS forklarede T, at han ikke husker, da selskabet blev købt. KB ville gerne have det oprettet og samtidig købe H1 Handel ApS. T ved ikke, hvor pengene til selskaberne kom fra. T ved ikke, hvorfor V.2 endte som direktør i selskabet. Han tror, at KB havde checken med til V.2 . T husker ikke, om han var dirigent på generalforsamlingen og tror ikke, at der blev afholdt en generalforsamling.

T besøgte ofte V.2, som han har kendt længe. Han fik ikke post til selskaberne hos hende.

T har ikke set de hos V.9 fundne overdragelsesaftaler og kan ikke forestille sig, hvordan V.9 har fået dem. Han kender heller ikke de polske navne.

T har tidligere handlet med V.5. Alle skrothandlere kender hinanden.

T ved ikke, hvilke konsulentydelser selskaberne har købt hos G6.

Foreholdt mappe 4, fakturanummer 135 og 10046 forklarede T, at han intet kender til dem. Han har intet haft at gøre med H1 Handel ApS´s handel med G6.

T har aldrig sagt til V.2, at det var bedst, hun ikke vidste for meget om H1 Handel ApS, at hendes hus kunne gå på tvangsauktion på grund af gælden i de to selskaber eller bedt hende tage skylden for det, der er sket i selskaberne.

T har intet haft at gøre med ydelser købt og solgt af selskaberne. KB har vist sagt, at der var ansatte i H2 Handel ApS.

De fleste fakturaer har T først set i dag. Han har ikke bedt KB kvittere fakturaer. Han ved ikke, hvorfor KB siger noget andet, hvem der har udstedt fakturaerne, eller hvorfor de er så ens. T har ikke modtaget penge fra KB og ved ikke, hvorfor KB siger noget andet.

V.1 har som vidne i et retsmøde den 22. februar 2012 forklaret, at T bad ham hjælpe sig med at starte H1 Handel ApS. T kunne ikke selv, for han stod i RKI. V.1 skulle bare lægge navn til selskabet i 3 uger, og så skulle T have selskabet. T ordnede også betalingen for selskabet. V.1 havde kendt T i mange år. De lærte hinanden at kende gennem en kammerat. V.1 har ikke tidligere hørt om, at H1 Handel ApS havde en bankkonto.

V.1 kender ikke KB af navn, men af udseende.

V.1 kom i sine unge år sammen med V.2. Han havde ikke hørt om, at hun havde noget at gøre med selskabet, før politiet fortalte ham det.

Da denne sag opstod, blev V.1 gal på T og talte i nogen tid ikke med ham. Siden har T kun fortalt, at der blev skiftet nogle navne rundt i selskabet.

V.2 har som vidne i et retsmøde den 22. februar 2012 forklaret, at hun ingen uddannelse har. Hun har vist nok arbejdet på en dåsefabrik. Hun kender T, men ved ikke om hun kender KB. Hun tror ikke, at hun har været direktør i H1 Handel ApS eller i H2 Handel ApS. Hun husker ikke, om T har betalt hende 2 millioner kroner kontant. Hun husker heller ikke at være blevet afhørt af politiet.

Der er i under sagen dokumenteret afhøringsrapport af 14. november 2007 af V.2. Heraf fremgår:

"...

Sigtede forklarede, at hun p.t. er sygemeldt og har været det siden 2. januar 2007 p.g.a. en knæskade. Ellers har hun været ansat i 9 år i firmaet "G7", der er beliggende i ...4. Hendes arbejde bestod i at lave ....

Hun har ingen uddannelse og gik ud af 9. klasse.

Hun blev separeret for et års tid siden, og hendes ægtefælle, BD, bor i dag på et plejehjem p.g.a. en del blodpropper. Sigtede har en hjemmeboende datter, NJ. Sigtedes storebror, MP bor også hos sigtede. CT er også tilmeldt på adressen, men han har ikke været der den sidste måneds tid. Han er sigtedes kæreste.

Sigtede får sygedagpenge ca. 10.500 kr. om måneden. Hun har ikke andre indtægter.

Sigtede oplyste herefter, at hun ønskede at fortælle, hvad hun kender til denne sag.

For 1 1/2 til 2 år siden spurgte T, om hun ville være med til at starte et firma op. Hun kender T gennem en veninde, LR, som sigtede har kendt i 20-30 år. T er hendes bror, og ham lærte sigtede at kende for ca. 10 år siden.

Vedr. det firma, som de skulle starte, spurgte sigtede T, hvad det drejede sig om, og hvad der skulle ske. T sagde, at det var bedst, hvis sigtede ikke fik så meget at vide. Sigtede gik ud fra, at det var et firma, der skulle handle med skrot og handel med maskiner. Sigtede er i tvivl om det var et nyt firma, de skulle starte op, eller om hun blot skulle føre et allerede eksisterende firma videre ved at blive indsat som direktør. Firmaet hed: H1 Handel. T kom med nogle papirer, som sigtede skulle skrive under på. Sigtede er lidt i tvivl om, hvad det var, hun skrev under på, men det var formentlig et lån. Hun kunne ikke erindre lånebeløbets størrelse, men mener, at det måske var på ca. 100.000 kr. Den eneste rolle/opgave sigtede fik, var at hun skulle stå som direktør. T sagde, at der ikke var en risiko for sigtede ved at underskrive papirerne. Sigtede spurgte flere gange, om hun kunne komme i klemme, og T sagde hver gang, at han nok skulle sørge for, at det hele var i orden. Sigtede betragtede sin handling som en vennetjeneste overfor T. Hun fik ikke selv noget ud af det økonomisk. Sigtede modtog herefter nogle breve fra Erhverv- og Selskabsstyrelsen samt nogle få breve til firmaet "H1 Handel". T dukkede op en gang om ugen eller hver 14. dag for at afhente post. Sigtede lukkede aldrig selv posten op, men anbragte den på en hylde til T. De breve der kom var fra andre firmaer. Sigtede husker, at der kom et brev fra et byggemarked. Det var muligvis fra byggemarkedet STARK. Sigtede kunne ikke huske andre afsendere.

LRs mand, der hedder SJ og bor ..., sagde efterfølgende til sigtede, at han havde advaret hende mod T og sagt, at hun ikke skulle skrive under på noget for at hjælpe T, da han er en platugle.

Sigtede har en enkelt gang været med T nede hos en skrothandler i ...6, der hedder G9. Sigtede var med, idet hun skulle skrive under på nogle papirer vedr. moms, idet hun jo stod som direktør i H1 Handel. Sigtede har også været med i ... hos en skrothandler, hvor hun også skulle skrive under. Hun kunne ikke huske, hvad dette sted hed. De havde ikke nogen former for varer/skrot med. Sigtede har aldrig set varer i firmaet.

Vedr. firmaet H1 Handel ApS havde sigtede og T aftalt, at hun kun skulle stå som direktør for en periode. Sigtede fik samtidig af andre at vide, at hun kunne risikere at komme i klemme ved at stå som direktør. Hun bad derfor T om at komme ud af det igen. Midt på året 2006 henvendte T sig hjemme hos sigtede. Sigtede skrev igen under på nogle papirer for at komme ud af firmaet igen. Sigtede ved ikke, hvem der herefter blev indsat som direktør. Sigtede har en fornemmelse af, at T kender mange personer, fordi der er så mange andre, der er klar til at overtage de forskellige firmaer. Sigtede har en fornemmelse af, at der står nogen bag ham igen og at der er tale om store penge.

Sigtede ved ikke, om det er NK, der overtog firmaet H1 Handel, men det tror hun, fordi de er meget sammen. Sigtede har lært KB at kende gennem T. Hun kender ikke de andre personer, der evt. er inddraget, idet T og KB altid har sagt, at det er bedst, at hun ikke ved så meget. Hun har aldrig selv set skrot eller maskiner, der tyder på handel hos T. T har ikke selv kørekort, så når han har været ude hos sigtede på besøg eller efter post, har det været hans lillebror WP eller NK, der har kørt for ham.

Sigtede har fået at vide, at H1 Handel er lukket ned. Hun fik for et par måneder siden et brev, hvor der stod, at der skulle ske tvangsopløsning af firmaet H2 Handel.

Vedr. H2 Handel ApS forklarede sigtede, at hun blev kontaktet af T i april 2006. Han bad hende igen om at underskrive nogle papirer. KB var med hjemme hos sigtede den dag. Sigtede mener, at hun skrev under i en rubrik, hvor der stod køber. Der stod allerede en underskrift ved siden af det felt, hvor sigtede skulle sætte sin underskrift. Sigtede troede, at hun ved at sætte sin underskrift, tillod, at firmaet kunne blive tilmeldt på hendes adresse. Kort tid efter fandt sigtede dog ud af, at hun var blevet indsat som direktør i H2 Handel. Hun fandt ud af det, fordi hun var klar over, at man ikke skal underskrive noget for at give adresse. Hun sagde derfor til T, at hun ikke ville være direktør i firmaet. Hun nåede at være direktør i ca. halvanden måned, hvor der kom en del post. Det var både fra advokater og byggemarkeder. Sigtede mener ikke, at der kom breve fra skrotfirmaer, nedbrydningsfirmaer m.v. Åbnede ikke brevene, men afleverede dem til T. Det var først efter, at SKAT dukkede op hjemme hos sigtede sidste år, at hun et par gange lukkede post op fra SKAT for at se, hvad det hele drejede sig om.

Sigtede tror, at det var NK, der overtog firmaet H2 Handel ApS. Efter at sigtede kom ud af H2 Handel, havde hun ikke længere meget kontakt med T og KB. Sigtede har efterfølgende fået at vide, at KB har været i skifteretten for at opløse H2 Handel.

I slutningen af august 2007, umiddelbart inden den 28. august, hvor sigtede blev opereret, dukkede T op hjemme hos sigtede. T sagde, at sigtede kunne risikere, at hendes hus røg på tvangsauktion pga. manglende indbetaling af moms og skat. Han sagde også, at det kunne han også risikere. Han sagde, at der var "rav i den". Han sagde også, at de skulle sælge deres huse til en fond for at undgå en evt. tvangsauktion. Sigtede skulle tænke over dette.

For ca. 3 uger siden, omkring den 15. oktober 2007, dukkede T op igen hjemme hos sigtede. NK var med. De sagde, at de skulle have et møde med sigtede for at finde ud af, hvad sigtede var nået frem til, siden T sidst var der. De ville have, at sigtede skulle skrive under på nogle papirer, så hun som den eneste tog skylden for begge selskaber. Sigtede afslog at underskrive mere. T og KB var ikke truende overfor sigtede. De sagde, at det fik de ikke mere ud af, hvorefter de kørte fra stedet. Sigtede har ikke siden talt med T eller KB.

Når sigtede talte med T eller KB, var hun altid alene med dem. Hvis der var andre tilstede hjemme hos sigtede, ville de tale med hende i enerum eller ude i bilen. Der er derfor ikke andre, der har overværet deres samtaler eller set, når sigtede har underskrevet papirer.

Sigtede er siden blevet kontaktet af en advokat vedr. tvangsopløsning af H2 Handel. Han forespurgte til grunden til, at firmaet havde været tilmeldt sigtede bopæl. Sigtede svarede, at det var fordi hun havde stået som direktør for firmaet. Advokaten sagde, at hun blot skulle sende evt. post til firmaet til ham.

Vedr. H1 Handel ApS.

Sigtede mener, at hun udelukkende har været ansat som direktør.

Vedr. adressen, ved sigtede ikke, hvorfor firmaets adresse har været:

...9.

Sigtede har aldrig været med i banken vedr. firmaet. Hun ved ikke, hvorfor det var T, der havde fuldmagt til firmaets bankkonto.

Sigtede kender ikke til kontoens bevægelser. Hun har aldrig set kontoudskrifter, regnskaber eller lign. Hun har aldrig været med hos en revisor.

Sigtede fik herefter forevist kontoudtog fra firmaet, hvor der er indsat

større beløb, der igen hæves samme dag. Sigtede havde intet kendskab til dette eller de virksomheder, der er registreret.

Sigtede kender intet til firmaets aktiviteter, hvad der er blevet solgt, evt. udlejet mandskab. Sigtede har hørt om en person ved navn KM fra .... Han har været flyttemand, og hans kone hedder NM. Har tlf.nr. .... Denne KM kan evt. have været ansat i H1 Handel, idet han på et tidspunkt henvendte sig til sigtede og brokkede sig over, at han ikke havde fået sin løn. Sigtede sagde til ham, at han skulle henvende sig til T vedr. dette.

Vedr. H2 Handel ApS:

Sigtede mener ikke, at der har været ansatte i dette firma.

Sigtede var med i Nordea i ...3, hvor hun og KB underskrev en fuldmagt, der gav KB fuldmagt til kontoen. Det var det nemmeste, idet det var bestemt, at KB skulle overtage firmaet.

Sigtede blev forespurgt, om hun kender følg. virksomheder:

G10 Enterprise ApS

G10 Danmark ApS

G6 Trading ApS

G6 Denmark ApS

Sigtede kender ikke disse virksomheder. Dog mener hun, at hun har hørt navnet G6 før, hun mener, at det er T, der har nævnt dette navn. Det var da de holdt møde omkring, en evt. konkurs af sigtedes hus.

Sigtede blev forespurgt om hendes evt. kendskab til følg. personer:

V.5

V.3

AJ

JB

Sigtede oplyser, at hun ikke kender disse personer.

Sigtede blev sluttelig forespurgt, om hun vil give sit samtykke til indhentelse af teleoplysninger. Sigtede svarede, at hun gerne vil give sit samtykke.

Efter endt afhøring fik sigtede oplæst sin forklaring, som hun godkendte og underskrev.

..."

V.3 har som vidne i et retsmøde den 22. februar 2012 forklaret, at han fra 2005 til sommeren 2009 var økonomichef i G1 Nedbrydning.

V.3 husker H2 Handel ApS og H1 Handel ApS af navn. Selskaberne var underentreprenører på nogle nedbrydningsopgaver. De blev vist typisk betalt med checks sendt med posten. V.3 mener også, at checkene nogle gange blev afhentet. Han husker ikke af hvem. Han er ikke bekendt med en forbindelse mellem de to selskaber.

V.3 husker ikke at være blevet politiafhørt, men han blev bedt om at finde nogle indløste checks i banken. Foreholdt sin forklaring til politirapporten mappe 2, F-35, erindrede Karsten Kristensen forsat ikke, at politiet havde været der. Han kan huske navnet V.5. V.5 ringede ofte og manglede penge. Karsten Kristensen erindrer svagt, at V.5 havde en forbindelse til de to selskaber. Han kan ikke erindre en anden person. Han kan heller ikke erindre det i sidste afsnit af forklaringen anførte.

Hvis G1 har betalt for noget arbejde, er det blevet udført.

Foreholdt sin forklaring til politirapporten, mappe 2, F-28, forklarede V.3, at G1 har haft flere jobs i ...3. Han husker ikke faktura 2409. Projektlederen har nok bedt om at få den skrevet, og så har V.3 ladet den skrive.

Navnet G6 er bekendt.

V.4 har som vidne i et retsmøde den 22. februar 2012 forklaret, at han har været formand hos G1 Nedbrydning. Han husker ikke H1 Handel ApS.

I 2008 blev han afhørt af politiet.

Foreholdt mappe 2, F-37, forklarede vidnet, at han har talt med V.5 om at få yderligere et par mænd ud. Han fik V.5s telefonnummer af RP og talte kun med ham en gang. Arbejdet blev udført af polakker.

Kontakten til H1 Handel ApS var etableret, da V.4 kom til på arbejdet lige før sommerferien 2006. Han husker ikke, at H2 Handel ApS kom ind, men der kom et polsk firma ind. Han husker, at der skete en skade på en lift, mens det polske firma kørte den. Han mindes ikke, at faktura 2409 blev udstedt til H2 Handel ApS.

V.5 har som vidne i et retsmøde den 22. februar 2012 forklaret, at han har kendt T gennem 30 år. Han kender ikke KB.

V.9 lejede for 5-6 år siden et værksted hos dem til at lave paller.

V.5 har været ansat i G6 til at lave og sælge paller. G6 var ejet af G6 Danmark. V.5 er ikke sikker på, hvem der ejede G6 Danmark. SG kom fra G6 Trading, senere G6 Danmark. Han ved ikke, hvor navnet G6 kommer fra.

Foreholdt sin forklaring til politirapporten, mappe 2, E-5, side 4 kunne han ikke udelukke, at det en sammentrækning af V.9s og SG´s navne.

V.5 ved ikke, om V.9 har arbejdet med renovering af huse, men der var tale om, at ...fabrikken gik ned på grund af et byggeri i ....

ZM er V.5`s svoger. Han ved ikke, om ZM har arbejdet for V.8, men mener, at han har arbejdet for G1. V.5 har ikke været med til at skaffe arbejdskraft til G1 eller V.8.

V.5 kender ikke RS. Han kender heller intet til H2 Handel ApS eller til H1 Handel ApS.

Foreholdt mappe 4, faneblad 23, faktura 10026 forklarede vidnet, at han ikke ved, hvilke konsulentydelser G6 leverede. Det ved revisoren, NE, måske. V.5 styrede ikke regnskaberne.

Foreholdt faktura 10046 forklarede vidnet, at firmaet brugte trucks og el-pallevogne, og måske har han solgt nogen af dem. Vidnet kunne ikke nærmere definere, hvem "han" var. Vidnet stod for salg af paller, og revisoren tog sig af regnskaberne. Pallerne, kom fra Litauen, Han husker ikke, om der blev købt paller af H1 Handel ApS. Det er ikke nemt at huske så mange år tilbage.

Foreholdt V.3´s forklaring forklarede V.5 at han muligvis har talt i telefon med V.3. Han kan muligvis have talt med V.4 for ZM.

Foreholdt mappe 4, faneblad 23, faktura 138 forklarede vidnet, at han ikke husker fakturaen.

V.5 kender ikke V.2.

Foreholdt sin forklaring til politirapporten mappe 2, E-5, side 7, 2. afsnit, forklarede vidnet, at han har underskrevet rapporten, men ikke husker udtalelsen.

Foreholdt sin forklaring til politirapporten side 6, midten, kunne V.5 ikke stå inde for udtalelsen, men han har engang hørt det.

V.5 afviste, at han er bange for at sige sandheden om V.9.

Foreholdt sin forklaring til politirapporten side 8, midten, forklarede V.5, at han må have sagt sådan. Det var ZM, der stod for at skaffe arbejdskraft, men V.5 har måske hjulpet ham. ZM havde et polsk firma, der arbejdede en del sammen med G1 Nedbrydning. I den forbindelse har V.5 nogle gange ringet til V.3. ZM havde omkring 20 polakker ansat.

V.6 har som vidne i et retsmøde den 22. februar 2012 forklaret, at han har været formand i 15 år hos V.8. Han stod som sådan for nedbrydningen af ... i 2005. Mens den opgave blev udført, arbejdede V.6 ikke på andre opgaver, men det gjorde firmaet V.8.

V.6 husker ikke H1 Handel ApS eller H2 Handel ApS. V.8 lejede arbejdskraft til den store opgave med .... Der var både nogle tyskere og andre firmaer. Der var store problemer med at skaffe arbejdskraft. I den situation hjælper alle med at finde underentreprenører.

V.6 havde kontakt til en OR. Det er ham, som ses på fotoet i mappe 2, F-40-1. OR var skæremand og hjalp med at skære kedlen på ... ned. OR kom på et tidspunkt med 1 eller 2 mand til arbejdet. V.6 husker ikke, om de hed TK og AJ. Han husker heller ikke, hvilket firma de indlejede mænd blev faktureret til.

V.6 husker, at han blev politiafhørt.

Foreholdt mappe 2, F-40, side 2, 1.-2. afsnit, forklarede V.6, at han kan vedstå forklaringen. OR var med på pladsen i ...13. V.6 ved ikke, om OR skaffede folk til ...13. Han husker heller ikke hvem, der blev faktureret til, men under politiafhøringen havde de nogle papirer fremme. Foreholdt 3. afsnit forklarede vidnet, at han ikke ved det.

Foreholdt mappe 4, faneblad 29, faktura 522, forklarede V.6, at det ikke er hans underskrift på fakturaen.

Foreholdt faktura 819 forklarede vidnet, at han har kvitteret på den. JR stod for opgaven G11. Vidnet havde intet med opgaven at gøre og ved ikke hvilke folk, der blev brugt.

V.7 har som vidne i et retsmøde den 22. februar 2012 forklaret, at han er ansat ved SKAT og har lavet opgørelserne brugt ved afgørelserne i sagen. Materialet til brug herfor er hentet hos samhandelspartnere. Timelønnen til de ansatte er skønnet ud fra, at der var tale om ufaglært arbejdskraft og ud fra, at nogle personer under afhøringer har forklaret, at de modtog henholdsvis 140 og 150 kroner i timen. Der er ikke afhørt ansatte i H1 Handel ApS.

V.8 har som vidne under retsmøde den 7. marts 2012 forklaret, at han i den omhandlede periode var direktør for V.8 Nedbrydning. Han kan ikke rigtigt huske H1 Handel ApS, H2 Handel ApS eller de tiltaltes navne. Han husker svagt, at politiet på et tidspunkt kom på besøg på kontoret, og pigerne fandt noget frem til dem. Selv havde han intet at gøre med fakturering i selskabet.

Foreholdt bilag E 20 forklarede vidnet, at det er en faktura vedrørende 273 timer brugt på .... V.8 Nedbrydning stod for det projekt, og der var mange inde over for at skaffe arbejdskraft nok. Der skulle arbejdes på nedbrydningen i døgndrift, og de lejede alle de folk, de kunne, for at dække behovet.

Forholdt bilag E 20 forklarede vidnet, at fakturaen tilsvarende vedrører tre projekter, som V.8 Nedbrydning lejede folk til.

Navnet G10 Entreprise siger ikke umiddelbart vidnet noget.

Foreholdt sin forklaring til politirapporten, bilag F 20, side 1, forklarede vidnet, at han ikke rigtigt husker forklaringen. OR skar jern på .... Vidnet husker ikke, om han var lejet ind af et af de nævnte selskaber eller om, han stod for et af dem. TB og JR styrede projekterne og hyrede selv folk. De havde kontakten til de indlejede folk og firmaer.

I 2005-2006, eller det kan have været i 2008, arbejdede V.8 Nedbrydning på en opgave i ....

Sagens oplysninger i øvrigt

Anklagemyndigheden har den 13. januar 2012 udarbejdet en skriftlig forelæggelse i sagen, hvortil henvises.

Personlige forhold

Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af KBs personlige forhold, og der foreligger en erklæring herom af 19. oktober 2012. Tiltalte er fundet egnet til at modtage en betinget dom med eller uden vilkår om samfundstjeneste. Der vurderes ikke at være behov for tilsyn af Kriminalforsorgen.

Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af Ts personlige forhold, og der foreligger en erklæring herom af 13. oktober 2012. Tiltalte er fundet egnet til at modtage en betinget dom med eller uden vilkår om samfundstjeneste, og med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Indledningsvist bemærkes, at de af anklagemyndigheden fremlagte økonomiske opgørelser vedrørende H1 Handel ApS og H2 Handel ApS i det hele lægges til grund ved sagens afgørelse, idet disse er velunderbyggede med bilag, og der ikke er påvist fejl ved dem.

KB:

Anklagemyndigheden har for så vidt angår KB påstået frifindelse i forhold 1a, 2a og 3, og tiltalte frifindes i overensstemmelse hermed.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt KB har været daglig leder i H2 Handel ApS bemærkes, at KB efter sin egen forklaring har været inddraget fra beslutningen om at erhverve selskabet blev truffet, havde visse planer om at bruge det, og at det blev navngivet efter ham. Han var fra den 30. maj 2006 til den 28. december 2006 registreret som direktør i selskabet og havde fuldmagt til at hæve på selskabets bankkonto. Det er ikke oplyst, at andre kunne disponere over denne konto. KB har erkendt, at han har hævet i alt over 2 millioner kroner kontant fra selskabets konto. V.2 har på grund af sygdom med deraf følgende hukommelsestab ikke kunnet afgive forklaring i retten under denne sag, men har den 14. november 2007 til politirapporten forklaret, at KB og T flere gange og første gang ved erhvervelsen af selskabet sammen opsøgte hende for at få hende til at underskrive papirer vedrørende H2 Handel ApS.

V.2 var registreret som direktør i H2 Handel ApS fra den 28. april 2006 til den 30. maj 2006, men hendes forklaring, hvorefter hun alene lagde navn til og aldrig havde nogen indsigt i eller indflydelse på selskabets forhold, er troværdig og sandsynlig, hvorfor retten lægger den til grund. Efter en samlet vurdering af disse forhold er det herefter bevist, at KB har været involveret i selskabets drift, at han var at betragte som daglig leder i H2 Handel ApS, og han har derfor været ansvarlig for H2 Handel ApS´s manglende momsangivelser i perioden fra den 1. april 2006 til den 31. december 2006. KB findes derfor skyldig i forhold 1b, 2b og 4.

KB har forklaret, at han ikke beholdt de penge, han hævede i banken, men gav dem videre til T, og at han som vederlag for sit arbejde modtog i alt 84.000 kr. Retten vurderer, at denne forklaring er troværdig, hvorfor KB i forhold 6 og 8 alene findes skyldig i overensstemmelse med anklagemyndighedens subsidiære påstand i at have unddraget det offentlige skat og arbejdsmarkedsbidrag med 35.000 kr.

Straffen fastsættes under hensyn til størrelsen af de unddragne beløb og sagens karakter i øvrigt til fængsel i 60 dage, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 1 og 2, jf. stk. 1, nr. 1 (dagældende arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2), momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og skattekontrollovens § 13, stk. 1 (dagældende arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2 jf. stk. 1, nr. 1). Under hensyn til at det samlede unddragne beløb udgør cirka 427.000 kr., henføres forholdene ikke under straffelovens § 289.

Straffen skal under hensyn til straffens længde sammenholdt med den tid, der er gået, siden lovovertrædelserne blev begået, og med oplysningerne om KBs gode personlige forhold ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde, som under hensyn til størrelsen af det unddragne beløb fastsættes til 425.000 kr., jf. straffelovens § 58, stk. 2.

T:

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt T har været daglig leder i H1 Handel ApS har T forklaret, at det er korrekt, at han havde fuldmagt til selskabets konto, og at han har hævet cirka 1,8 millioner kr. kontant på kontoen. Hans forklaring om, at pengene blev videregivet til V.2, som i perioden den 30. september 2005 til den 15. juni 2006 var registreret direktør i H1 Handel ApS, vurderes efter oplysningerne om V.2 ikke at være troværdig. V.2s forklaring til politirapporten, hvorefter hun alene lagde navn til og aldrig havde nogen indsigt i eller indflydelse på selskabets forhold eller modtog penge fra selskabet vurderes derimod at være troværdig og sandsynlig, hvorfor retten lægger den til grund. V.2 har tillige forklaret til politirapporten, at det var T, som kontaktede hende omkring etablering af selskabet og kom med papirerne, som hun skulle underskrive, at det hele vejen igennem var T, hun talte med om selskabet, og at hun videregav selskabets post til T. Efter en samlet vurdering af disse forhold er det bevist, at T, uanset at han ikke formelt har spillet nogen rolle i selskabet som direktør eller lignende, i realiteten har indtaget en rolle som daglig leder af det. T har derfor været ansvarlig for H1 Handel ApS´s manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i perioden fra den 1. oktober 2005 til den 31. december 2006 og for manglende momsangivelser i perioden den 30. august 2005 til den 31. december 2006, og han findes skyldig i forhold 1a, 2a og 3.

T har heller ikke været registreret som direktør eller andet i H2 Handel ApS, men han har bestilt selskabet som skuffeselskab og underskrevet første generalforsamlingsprotokolat. H2 Handel ApS overtog herefter de kunder og aktiviteter, som tidligere havde været i H1 Handel ApS. Fakturaerne udstedt af H2 Handel ApS er udformet nøjagtigt som fakturaerne udstedt af H1 Handel ApS, og i H2 Handel ApS brugte man på samme måde som i H1 Handel ApS den i erhvervslivet meget usædvanlige fremgangsmåde at foretage kontant hævning af store beløb. KB har forklaret, at han hævede pengene i H2 Handel ApS efter anmodning fra T, og at han afleverede har til politirapporten forklaret, at T kontaktede hende i april 2006 og fik hende til at underskrive nogle papirer vedrørende selskabet. Hun fandt først efterfølgende ud af, at hun derved blev direktør i selskabet. Hun var direktør i 1 ½ måned og afleverede i den periode al post til T. KB har blandt andet forklaret, at T bad ham kvittere en række fakturaer som betalt. Efter en samlet vurdering af disse forhold er det bevist, at også T indtog en stilling som daglig leder af H2 Handel ApS. Han har derfor været ansvarlig for H2 Handel ApS´s manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og manglende momsangivelser i perioden fra den 1. april 2006 til den 31. december 2006, og han findes skyldig i forhold 1b, 2b og 4.

Da retten tilsidesætter Ts forklaring om, at han gav de penge, som han hævede i H2 Handel ApS til V.2, og da T ikke i øvrigt har bidraget med oplysninger om, hvad der så skete med pengene, lægger retten til grund, at T har beholdt pengene og ansat sin indkomst for lavt, hvorfor han er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 5 og 7.

Under hensyn til, at det samlede unddragne beløb udgør over 1,5 millioner kroner, henføres forholdet under straffelovens § 289.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 1 og 2, jf. stk. 1, nr. 1 (dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 18, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2), momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, og skattekontrollovens § 13, stk. 1 (dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 18, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1).

Retten lægger efter det oplyste om sagens forløb til grund, at der siden 2007 løbende er sket sagsbehandling i sagen både før og efter, at denne blev over-givet til anklagemyndigheden, og at sagen i hvert fald ikke har ligget ubehandlet i perioder på op mod 2 år. Retten vurderer herefter og henset til længden af den udmålte straf, at der ikke er grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde, som under hensyn til størrelsen af det unddragne beløb fastsættes til 1.550.000 kr., jf. straffelovens § 58, stk. 2. Det bemærkes, at der i anklageskriftet alene er angivet en påstand om en tillægsbøde på 927.000 kr., men at parterne er enige om, at dette ikke er udtryk for en bindende påtalebegrænsning. Henset til at tillægsbøder på dette område efter fast praksis fastsættes til et beløb cirka svarende til det unddragne beløb, fastsætter retten herefter uanset angivelsen i anklageskriftet tillægsbøden takstmæssigt.

T h i k e n d e s f o r r e t

Tiltalte, KB, skal straffes med fængsel i 60 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 425.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte, T, skal straffes med fængsel i 1 år.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.550.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder salær til deres egen forsvarer.

.................................

Vestre Landsrets dom af 24. januar 2013, 10. afdeling S-0728-12

Byretten har den 14. marts 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 7-1464/2011).

Påstande

Tiltalte T har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har efter sin endelige påstand påstået skærpelse af fængselsstraffen og i øvrigt stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at der i forhold 2 efter "§ 74, stk. 1, nr. 1," tilføjes "jf. stk. 2,".

Supplerende oplysninger

Tiltalte er tidligere straffet ved Byrettens dom af 30. januar 2006 med 20 dages betinget fængsel med en prøvetid på 2 år og en bøde på 3.000 kr. samt førerretsfrakendelse for overtrædelse af færdselsloven. Endvidere er tiltalte ved domme afsagt i perioden fra den 25. juni 2006 til den 31. oktober 2011 flere gange straffet med ubetinget fængsel for overtrædelse af færdselsloven.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.1, V.3, V.4, V.8, V.6, V.7 og V.5 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. KB har afgivet forklaring som vidne. Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet V.9.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han mener, at det var V.2, der kom til ham og bad ham om hjælp til at starte H1 Handel ApS op, men han husker det ikke med sikkerhed. Han ville ikke selv lægge navn til selskabet, da han havde fået gældssanering og tidligere havde haft problemer med skattevæsenet. Han mener, at V.2 og BD var nervøse for, hvad der kunne ske, hvis V.2 selv lagde navn til selskabet. JH er en af hans gamle venner. Han husker ikke, hvorfor det lige blev JH, der lagde navn til selskabet. JH og V.2 havde tidligere været kærester. Han var med JH i banken, da selskabet blev startet op, og tiltalte fik fuldmagt til selskabets konto. Han gik ud fra, at JH også havde fuldmagt til kontoen. Det var meningen, at fuldmagten skulle overgå til V.2 .

Foreholdt kontoudskrift fra Nordea vedrørende driftskontoen for H1 Handel ApS, ekstrakten side 1087 sammenholdt med checken på ekstrakten side 1096, hvoraf det fremgår, at der den 8. september 2005 blev indbetalt en check på 124.375 kr. på selskabets konto, har tiltalte forklaret, at det ikke er hans underskrift på checken, og han genkender ikke underskriften. Han ved ikke, om det er JH, der har indsat checken. Det ligner tiltaltes underskrift, der en anført vedrørende den hævning på 70.000 kr., som fremgår af ekstrakten side 1088 sammenholdt med side 1097. Han er lidt i tvivl om, hvorvidt

det er hans underskrift på hævningen på 54.000 kr., jf. samme sted i ekstrakten. Han husker ikke det pågældende besøg i banken. Det ligner også hans underskrift, der er anført vedrørende udbetalingen på 84.000 kr., jf. ekstrakten side 1098 sammenholdt med side 1089. Han fik at vide, når der var gået penge ind, så han kunne hæve dem. Det var ham, der indsatte checken på 30.000 kr. og hævede pengene igen, jf. ekstrakten side 1089 sammenholdt med side 1101. Det er også hans underskrift, der fremgår af de checks, som er i ekstrakten side 1105, 1107 og 1110-1111. Han husker ikke, hvem der afleverede de pågældende checks til ham. Han tør ikke fortælle, hvem det var, som meddelte ham, hvilke beløb han skulle hæve. Han har ikke anvendt homebanking. Han har kendt V.2 i ca. 20 år, og de har ikke været uvenner. Han ved ikke, hvorfor V.2 har forklaret det, der er gengivet i byrettens dom fra politiets afhøringsrapport. Det er korrekt, som det fremgår af V.2 s forklaring, at han fik det meste af selskabets post. Han gav posten og de penge, som han hævede på selskabets konto, videre til nogle personer, som han ikke vil fortælle, hvem er. Hans forklaring fra byretten om, at V.2 fik alle pengene, er således ikke korrekt. Hun fik kun et mindre beløb, og det var ikke V.2 , der drev H1 Handel ApS. Han tør ikke fortælle, hvem der stod bag. Han har ikke set regnskaber eller lignende vedrørende selskabet, og han kender ikke noget til driften af selskabet.

Han ved ikke, hvorfor det er ham, der står som bestiller af selskabet H2 Handel ApS, og hvorfor hans adresse og telefonnummer er anført på onlinebestillingen, jf. tillægsekstrakt 2, side 5. Han husker ikke, hvornår han først hørte om H2 Handel ApS. Han mener, at det var KB, der ville starte selskabet op. KB vidste godt lidt om, hvad der foregik i H1 Handel ApS. Han ved ikke, hvorfor han blev dirigent på generalforsamlingen vedrørende H2 Handel ApS. Det ligner hans underskrift, der er på referatet fra generalforsamlingen, jf. tillægsekstrakt 2, side 9. Det er rigtigt, som forklaret af V.2, at han fik noget af posten til H2 Handel ApS. KB hentede også noget af posten. Det passer ikke, at han og KB har bedt V.2 om at tage skylden eller har sagt, at hendes hus kunne ryge på tvangsauktion. Han tror, at der er en sammenhæng mellem H1 Handel ApS og H2 Handel ApS, men han ved det ikke med sikkerhed. Han ved ikke, hvorfor der i H2 Handel ApS er anvendt samme fremgangsmåde som i H1 Handel ApS i forbindelse med hævninger af pengebeløb på selskabets konto. Han kender ikke noget til de hævninger, der er foretaget i H2 Handel ApS. Han har ikke haft noget at gøre med driften af de to selskaber. Der har siddet nogle bagmænd, og hans rolle var alene at hæve penge på H1 Handel ApS´ konto og hente post. Han har således alene været en slags stråmand. Han kan ikke forklare, hvorfor han sagde ja til at deltage. Han fik ikke noget for det udover kørepenge. Han har ikke haft noget at gøre med indberetning af moms. Han har et meget lille kendskab til edb, og det er ikke ham, der har købt H2 Handel ApS via onlinebestilling. Han kalder sig normalt alene "...". I forhold til det offentlige bruger han dog sit fulde navn.

KB har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret, at han ikke husker, hvordan han blev direktør i H1 Handel ApS. Det var ikke V.2, der kom med ideen. Han talte med tiltalte om, at han godt kunne tænke sig at have et selskab, som han kunne bruge til at handle med maskiner mv. Han ved ikke, hvem der reelt drev H2 Handel ApS. Han blev ringet op af tiltalte, som fortalte ham, hvornår han skulle køre i banken for at hæve penge på H2 Handel ApS´ konto. Når han havde hævet pengene, kørte han ud og afleverede dem til tiltalte. Han kan ikke huske, hvorfra han fik de checks, som han indsatte på selskabets konto eller indløste. Han fik dem muligvis fra tiltalte. Han fik dem i hvert fald ikke fra V.5, V.9 eller V.2. Det er nærliggende, at han fik dem fra tiltalte. Han kunne se på de pågældende checks, hvem der havde udstedt dem, men han kendte ikke nærmere til driften i selskabet. Han havde kun kontakt med tiltalte om H2 Handel ApS. Han modtog noget post vedrørende H2 Handel ApS, og enten smed han det ud eller gav det til tiltalte. Det er hans underskrift, der fremgår af fakturaerne fra H2 Handel ApS, jf. ekstrakten side 1226 ff. Han er dog i tvivl om underskriften på side 1230. Det var tiltalte, som kom med fakturaerne til ham og bad ham om at skrive under. Han husker ikke, om han har været hos V.2 sammen med tiltalte for at tale om H2 Handel ApS. Da han fik selskabet, var der ham bekendt ingen kunder, der fulgte med. Han ved ikke, om H2 Handel ApS reelt var en videreførelse af H1 Handel ApS. Han har en formodning om, at det var V.5 eller V.9, som stod bag selskabet, og efter hans opfattelse var både tiltalte og han selv alene stråmænd. Han ved ikke, hvem der ejede H2 Handel ApS og H1 Handel ApS. Det kan godt være, at han har set den overdragelsesaftale, der fremgår af tillægsekstrakt 2, side 10, men det er ikke ham, der har lavet den. Overdragelsesaftalerne samme tillægsekstrakt, side 11-12, siger ham ikke noget. Han har ikke haft noget at gøre med indberetning af købs- og salgsmoms vedrørende H2 Handel ApS, og han ved ikke, hvem der har fortaget indberetningerne. Han modtog 12.000 kr. kontant af tiltalte hver måned for at stå registreret som direktør. Han indvilligede i dette, fordi det var en nem måde at tjene penge på. Det er ikke korrekt, hvis tiltalte siger, at vidnet ikke har afleveret de penge, som blev hævet i H2 Handel ApS, til tiltalte.

V.1 har supplerende forklaret, at tiltalte ikke fortalte, hvad han skulle bruge H1 Handel ApS til. Han ville gerne hjælpe tiltalte, og han gik ud fra, at det skulle være tiltaltes firma. Han kendte ikke noget til selskabets drift. Han fik ikke noget for at stå registreret som direktør i selskabet. Der kom mange breve til selskabet, som han gav videre til tiltalte. Han talte ikke med andre end tiltalte om selskabet. Tiltalte fortalte efterfølgende, at de havde været nogle stykker, der "havde kørt rundt med selskaber". Det kan godt ligne hans underskrift på checken, der fremgår af ekstrakten side 1096. Det kan godt være, at han var i banken og sætte pengene ind, og i så fald var tiltalte med. Tiltalte fik fuldmagt til selskabets konto. Han mener ikke, at han selv havde adgang til at hæve på kontoen. Han ved ikke, hvor selskabskapitalen kom fra.

V.9 har forklaret, at han for nogle år siden var ansat i G6 Denmark ApS. Det kan godt passe, at han var ansat der i december 2005. Hans opgave var primært at købe emballage fra Litauen. Han var i den sidste periode af selskabets levetid direktør i selskabet i ca. 1/2 år. Han husker ikke, om G6 Denmark ApS havde samhandel med JH Handel ApS eller H2 Handel ApS. Han husker ikke, om han tidligere har set faktura nr. 120, jf. ekstrakten side 1071. V.5 var også ansat i G6 Denmark ApS, men han ved ikke, om V.5 havde kontakt til H1 Handel ApS eller H2 Handel ApS. Han ved, at der på et tidspunkt blev oprettet og solgt nogle skuffeselskaber igennem G6 Denmark ApS, men han ved ikke, om H1 Handel ApS og H2 Handel ApS var blandt disse selskaber.

Onlinebestillingen vedrørende H1 Handel ApS, jf. tillægsekstrakt 2, side 1, siger ham umiddelbart ikke noget, men han har tidligere boet i ...15. Overdragelsesaftalerne vedrørende H2 Handel ApS, jf. samme tillægsekstrakt, side 10-12, siger ham heller ikke noget. Han husker ikke at have haft samarbejde med tiltalte eller KB om stiftelse og drift af selskaber. Han har hørt om G10 Entreprise ApS, men husker ikke noget om stiftelsen af dette selskab.

Onlinebestillingen, jf. tillægsekstrakt 3, side 30, siger ham ikke noget. Han har aldrig boet i ...16 og kender ikke det telefonnummer, der er anført på onlinebestillingen. Det angivne faxnummer tilhørte vist G6 Denmark ApS. Det kan godt være hans underskrift, der fremgår af referatet fra generalforsamlingen i G10 Entreprise ApS, jf tillægsekstrakt 3, side 33. Han ved ikke, hvor mange skuffeselskaber G6 Denmark ApS stiftede og solgte. Selskaberne blev købt via G12. G6 Denmark ApS stod blandt andet for at bygge og renovere nogle huse, men det havde han ikke noget at gøre med. Det var en, der hedder RP, der stod for det. Der var både danskere og udlændinge ansat i G6 Denmark ApS. Selskabet havde nogle firmabiler. Han mener ikke, at G6 Denmark ApS skaffede kunder til H1 Handel ApS og H2 Handel ApS. Han mener, at de udenlandske ansatte var med til at renovere huse, og på et tidspunkt var der vist samarbejde med et polsk firma. Navnene HP, PB, LW, TJ, jf. tillægsekstrakt 2, side 11 og 12, siger ham ikke noget. Han har kendt tiltalte i ca. 20 år, og han vil betegne dem som venner. Han mener ikke, at tiltalte har bedt ham om hjælp til stiftelse af selskaber. Han kender ikke NK og har ikke samarbejdet med ham, men han har hørt navnet før. Han har ikke modtaget penge fra hverken tiltalte eller KB.

V.3 har supplerende forklaret, at han ikke havde noget at gøre med den fysiske udstedelse af fakturaer i G1 Nedbrydning. Han så enkelte fakturaer, og det kan godt være, at han har set faktura nr. 102, jf. ekstrakten side 1037. Han vil tro, at angivelsen af "189,5 stk." dækker over antallet af anvendte arbejdstimer. Det er muligt, at det er det samme projekt i ...11, som er angivet på fakturaerne fra H1 Handel ApS og H2 Handel ApS, jf. ekstrakten side 1054 og 1199, men han er ikke sikker. Han havde helt sikkert kontakt til V.5 vedrørende H2 Handel ApS, men han er usikker på, om de også havde kontakt vedrørende H1 Handel ApS. V.5 mødte nogle gange personligt op for at hente penge, og andre gange blev der sendt en check til den adresse, som fremgik af fakturaerne. Han ved ikke, hvem det var fra H1 Handel ApS og H2 Handel ApS, der stod for den fysiske udførelse af arbejdet, herunder om det var danskere eller udlændinge. Han husker svagt navnet G6, som formentlig har været underentreprenør på noget nedbrydningsarbejde. G1 Nedbrydning betalte oftest med checks, og han husker ikke, om der også blev foretaget betaling ved bankoverførsler. Han kender ikke tiltalte.

V.4 har supplerende forklaret, at han ikke ved, hvordan kontakten mellem G1 Nedbrydning og H1 Handel ApS blev etableret. G13 ligger i ...11, og dette projekt var færdigt i september 2007. Han havde ikke noget at gøre med faktureringen til underleverandører. Fakturaerne, der fremgår af ekstrakten side 1199-1203, er godkendt af ham, så der må have ligget timesedler bagved. Fakturaerne vedrører det samme projekt i ...11, og det var de samme personer, herunder to polakker, der arbejdede på projektet i hele den periode, hvor han selv var tilknyttet. Han kender ikke tiltalte. Han så ikke V.5 på byggepladsen.

V.8 har supplerende forklaret, at angivelsen "176,25 stk." på faktura nr. 522, jf. ekstrakten side 1207, vedrører antallet af arbejdstimer, som hans formænd har godkendt. Det var hans formænd TB og JR, som selv hyrede den nødvendige arbejdskraft. Afregningen til underentreprenørerne foregik ved, at timesedlerne fra formændene blev sammenholdt med de modtagne fakturaer. Han ved ikke, om betalingen skete ved checks eller bankoverførsel. "..." står for G14. Hans opfattelse var, at det var de samme folk, der arbejdede på pladsen, men at selskabet blot havde skiftet navn fra H1 Handel ApS til H2 Handel ApS.

V.6 har supplerende forklaret, at han ikke kender tiltalte. Han husker i dag ikke nærmere, hvilke firmaer der blev faktureret til. Angivelsen "201 stk. " på faktura nr. 108, jf. ekstrakten side 1056, vil han tro dækker over antallet af timer. "..." står formentlig for G14. Det er ham, der har kvitteret på fakturaen på ekstrakten side 1058. Han har sammenholdt fakturaen med stempelkortene. Han husker i dag kun OR, og det er nok fordi, han har set et billede af ham. Han ved ikke, om OR kom fra H1 Handel ApS. H2 Handel ApS siger ham heller ikke noget.

V.7 har supplerende forklaret, at SKAT fik kendskab til sagen ved, at SKAT modtog bilag fra en skrothandler, der havde købt noget af H1 Handel ApS. SKAT konstaterede, at H1 Handel ApS ikke var momsregistreret. SKAT indhentede derfor oplysninger om H1 Handel ApS. På et tidspunkt skiftede H1 Handel ApS adresse til et sted i ...3. SKAT blev herefter opmærksom på, at H2 Handel ApS fik adresse det sted, hvor H1 Handel ApS tidligere havde haft adresse, og man bad derfor også om bilag for H2 Handel ApS. Han deltog ikke selv i ransagningen hos tiltalte. Han har været ude at indhente kontroloplysninger hos kunder i de to selskaber. Han har ikke selv deltaget i efterforskningen omkring mulige ansatte i selskaberne, idet hans kolleger i ...6 stod for dette. I forbindelse med afhøringer af kunder har man fået oplysninger om, hvorvidt der blev anvendt dansk eller udenlandsk arbejdskraft. I de tilfælde, hvor der har været anvendt udenlandsk arbejdskraft, har man ved de talmæssige opgørelser i sagen anvendt en skatteprocent på 30. Det er hans kolleger i ...6, der har foretaget skønnet over en anvendt timeløn på 140-150 kr. på baggrund af afhøringer af ansatte, der har udført arbejde for G1 Nedbrydning og V.8. En person ved navn JB har i en politiafhøring den 25. juni 2008 forklaret, at han har udført arbejde for G15 blandt andet ved ... , og SKAT har ved at sammenholde disse oplysninger med fakturaer fra H2 Handel ApS, jf. ekstrakten side 1215-1216, konkluderet, at det pågældende arbejde er udført for H2 Handel ApS. I opgørelsen af købsmomsen er der i forhold til straffesagen medtaget et skønsmæssigt fastsat beløb, således at der er taget højde for, at selskabet må have haft udgifter ud over dem, der er dokumentation for.

V.5 har supplerende forklaret, at det er ca. 7-9 år siden, at han blev ansat i G6, som senere skiftede navn til G6 Denmark ApS. Han var ansat der i 1½ - 2 år. Han arbejdede ikke samtidig for andre selskaber. Han har ikke kendskab til H1 Handel ApS og H2 Handel ApS. Det kan godt være, at han på et tidspunkt har ringet til G1 Nedbrydning, men han husker det ikke præcist. Hans svoger ZM arbejdede for G1 Nedbrydning. Det er muligt, at han har talt i telefon med V.3 på vegne af ZM på grund af sprogvanskeligheder. Han har ikke direkte været med til at skaffe arbejdskraft for H1 Handel ApS. Han har ikke hentet checks hos G1 Nedbrydning for H1 Handel ApS. Han har aldrig set V.3 fra G1 Nedbrydning. Han ved ikke, om tiltalte har drevet nogle selskaber.

Foreholdt sin forklaring til politirapport den 14. november 2007, side 5, 1. afsnit, jf. ekstrakten side 699, har han forklaret, at det godt kan passe, at det var fra oktober 2005 til udgangen af 2006, at han var ansat i G6 Denmark ApS. Der var en polak på lønningslisten i G6 Denmark ApS. Der var også en eller to litauer der på et tidspunkt, men han ved ikke, om de var ansat i et udenlandsk firma. G6 Denmark ApS havde Jyske Bank som bankforbindelse.

Foreholdt sin forklaring til ovennævnte politirapport side 5 nederst og side 6 øverst, jf. ekstrakten side 699-700, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at G6 Denmark ApS´ konto på et tidspunkt blev flyttet over i BG Bank. ZM havde et polsk firma, og han havde ca. 20 mand, der udførte arbejde for G1 Nedbrydning. Det var revisoren i G6 Denmark ApS, der stod for udlejning af mandskab. Han kendte AJ, men ikke specielt godt. De har ikke arbejdet sammen.

Foreholdt sin forklaring til ovennævnte politirapport side 5, 2. afsnit, jf. ekstrakten side 699, har vidnet forklaret, at det er korrekt, at han deltog i AJs bryllup, og at de havde arbejdet sammen i ...6. Han mener, at AJ var ansat i G6 Trading. Han kender JB. Det kan godt være, at vidnet har ringet til V.3 fra G1 Nedbrydning for at rykke for betaling, men i så fald har det været efter anmodning fra revisoren i G6 Denmark ApS.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten og med samme begrundelse, som byretten har anført, lægges anklagemyndighedens økonomiske opgørelser vedrørende H1 Handel ApS og H2 Handel ApS i det hele til grund ved sagens afgørelse.

Særligt hvad angår spørgsmålet om manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag bemærkes, at det ved de fremlagte fakturaer mv. sammenholdt med forklaringerne fra V.3, V.4, V.8, V.6 og V.7 er bevist, at der har været afholdt lønninger til ansatte i H1 Handel ApS og H2 Handel ApS i det omfang, som er angivet af anklagemyndigheden.

Tiltalte har under sagen afgivet skiftende forklaringer, idet han for landsretten blandt andet har forklaret, at han ikke - som ellers forklaret i byretten - afleverede de penge, som han hævede på H1 Handel ApS´ konto, til V.2, men derimod til en eller flere andre personer, som han ikke vil oplyse nærmere om. Henset hertil og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, herunder blandt andet vidnet V.1s forklaring, at tiltalte har indtaget en sådan rolle i H1 Handel ApS, at han har været ansvarlig for selskabets manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og manglende momsangivelser og derfor er fundet skyldig i forhold 1 a, 2 a og 3 som sket.

Af de grunde, som byretten har anført, og som er bestyrket ved KBs vidneforklaring for landsretten, tiltrædes det endvidere, at tiltalte på samme måde har været ansvarlig vedrørende H2 Handel ApS og derfor er fundet skyldig i forhold 1 b, 2 b og 4 som sket.

Tiltalte har erkendt at have hævet ca. 1,8 mio. kr. på H1 Handel ApS´ konto uden at ville redegøre for, hvem han i givet fald skulle have videregivet pengene til. På denne baggrund og under hensyn til det, der er anført ovenfor, tiltrædes det, at det er bevist, at tiltalte med forsæt til skatte- og bidragsunddragelse har angivet sin indkomst for lavt med henholdsvis 243.859 kr. og 304.824 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skat på i alt 245.093 kr. og arbejdsmarkedsbidrag på i alt 43.894 kr., hvorfor det tiltrædes, at han er fundet skyldig i forhold 5 og 7 som sket.

Efter forholdenes karakter og sammenhængen mellem H1 Handel ApS og H2 Handel ApS samt størrelsen af det unddragne beløb tiltrædes det, at forholdene i det hele er henført under straffelovens § 289.

Straffen fastsættes som en fællesstraf med den betingede dom af 30. januar 2006, jf. straffelovens § 61, og til dels som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, til de domme, som tiltalte er idømt i perioden fra den 25. juni 2006 til den 31. oktober 2011. Disse domme vedrører alle overtrædelse af færdselsloven.

Under hensyn til størrelsen af det unddragne beløb, og da den tid, der er medgået til sagens behandling ikke kan føre til et andet resultat, tiltrædes det, at straffen er udmålt til fængsel i 1 år. Det tiltrædes endvidere, at tiltalte er idømt en tillægsbøde som sket.

Efter forholdenes karakter er der ikke grundlag for at gøre straffen betinget.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, idet statskassen dog skal betale 15.000 kr. med tillæg af moms af salæret mv. til forsvareren.