Dokumentets metadata

Ejendomsavance - parcelhusreglen - helårsejendom anvendt som fritidsbolig - arv - tre søskende

Sagen vedrørte, om sagsøgeren havde godtgjort, at have erhvervet en helårsejendom som en fritidsbolig, og dermed kunne afhænde ejendommen skattefrit efter den særlige praksis, hvorefter helårsejendomme kan afhændes efter sommerhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, såfremt ejendommen er erhvervet som og anvendt som fritidsbolig.Under hensyn til at sagsøgeren sammen med hendes søskende iværksætte værgemål for moderen med den hensigt at købe ejendommen af moderen, således at ejendommen kunne blive i familiens eje som feriested, at værdien af ejendommen ved arveudlægget skete til den lavest mulige værdi, at salget af ejendommen alene var begrundet i broderens jobsituation, samt at alle tre søskende var og stadig er bosiddende i Københavnsområdet fandt retten, at sagsøgeren i tilstrækkeligt omfang havde sandsynliggjort, at hensigten med erhvervelsen var, at anvende ejendommen som fritidsbolig.Skatteministeriet skulle derfor anerkende, at salget af ejendommen var skattefrit.

Parter

A
(advokat C. A. Fabritius Tengnagel)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/Jacob Guldborg Rasmussen)

Afsagt af byretsdommer

Hanne Ekstrand

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en helårsejendom, som sagsøger sammen med sine to søskende erhvervede ved arv, kan anses som omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Oplysningerne i sagen

Den 16. januar 2012 traf Landsskatteretten sålydende kendelse:

"...

Sagen drejer sig om, hvorvidt en helårsejendom, der er erhvervet ved arv, kan anses som omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har opgjort fortjeneste ved salg af ejendommen ...1 til 718.326 kr. Klagerens andel udgør 239.442 kr., der skal medregnes den skattepligtige indkomst efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1 og personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 15.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Møde mv.

Klageren har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Klageren har derudover udtalt sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren og hendes to søskende arvede i 2006 forældrenes ejendom beliggende ...1.

Ejendommen blev oprindelig opført som et teglværk. Klagerens forældre, der på daværende tidspunkt havde fast bopæl i ...2, købte ejendommen med overtagelse pr. 1. november 1980 med henblik på anvendelse som fritidsbolig.

I henhold til skødets pkt. 5 forbeholdt sælgerne sig ret til indtil den 1. november 1983 at grave ler på ejendommen, og at køberne med virkning for sig og efterfølgende ejere påtog sig en forpligtigelse til, at ejendommen ikke måtte anvendes til teglværk eller ler- og grusgravning.

Klagerens far døde i efteråret 1996, og et par år senere i 1998 tog klagerens mor fast ophold på ejendommen. På daværende tidspunkt bestod ejendommen af den oprindelige beboelsesbygning på ca. 80 m2, en teglværksbygning på ca. 100 m2 og en tørrelade. Ejendommens bygninger gennemgik i perioden 1998-2000 en ombygning, hvorved teglværksbygningen blev indrettet til beboelse med køkken, bad og toilet, og køkkenet i den oprindelige beboelsesbygning blev fjernet, ligesom en lejer af denne bygning blev opsagt, idet bygningen alene skulle anvendes som gæstehus.

Moderen døde den 28. februar 2006, og klageren og hendes søskende arvede ejendommen ved skifteretsattest den 6. april 2006. Den offentlige ejendomsværdi udgjorde 670.000 kr., og i henhold til boopgørelse af 26. oktober 2006 blev ejendommen udlagt til en værdi på 569.500 kr.

I forbindelse med arven af ejendommen blev klageren opmærksom på, at ejendommen ikke var korrekt registreret i BBR-registret, da den tidligere teglværksbygning ikke fremgik af BBR-ejermeddelelsen af 16. november 2005 som en beboelsesbygning. Klageren meddelte herefter kommunen de faktiske forhold for ejendommen, og ved BBR-ejermeddelelse af 20. februar 2008 blev den oprindelige teglværksbygning anført som fritliggende enfamilieshus, den oprindelige beboelsesbygning som anden helårsbeboelse og tørreladen som udhus.

Ejendommen blev i henhold til formidlingsaftale med ejendomsmægler sat til salg den 27. april 2007. Ejendommen blev solgt ved købsaftale underskrevet den 31. maj 2008 med overtagelse pr. 15. juni 2008.

Klageren har oplyst følgende om sin anvendelse af ejendommen:

Klageren har fremlagt dokumentation for sine ophold i form af diverse udgiftsbilag vedrørende indkøb mv. i ...3 og omegn.

Klageren har endvidere fremlagt brev af 19. januar 2006, hvoraf det fremgår, at de tre søskende ansøgte statsamtet om værgemål for deres mor. Moderen var på daværende tidspunkt kommet på plejehjem, og hendes økonomi var så dårlig, at familien frygtede at ejendommen ville komme på tvangsauktion.

Begrundelsen for værgemålet var derfor, at de tre søskende ville overtage ejendommen, således at ejendommen kunne blive i familiens eje som feriested, som moderen ønskede det. Klageren fik værgemålet den dag moderen døde.

SKATs afgørelse

SKAT har fundet, at klageren er skattepligtig af avance ved salget af ejendommen i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 1.

Ejendomsavancen er opgjort således:

Fortjenesten fordeles med 1/3 eller med 239.442 kr. til hver af ejerne. Fortjenesten er skattepligtig i henhold til personskattelovens § 4, stk. 15.

Det er SKATs opfattelse, at ejendommen, der er vurderet som helårsbeboelsesejendom, ikke er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, idet ejendommen ikke har tjent som bolig for klageren eller dennes husstand.

Ejendommen er heller ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, idet ejendommen ikke er vurderet som sommerbolig.

En ejendom, der ikke på salgstidspunktet er vurderet som sommerbolig, kan i henhold til praksis godt være omfattet af skattefritagelsen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, såfremt ejendommen kan anses for erhvervet med henblik på anvendelse som sommerbolig og tillige er anvendt som sådan.

SKAT finder det imidlertid ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at ejendommen er erhvervet med henblik på anvendelse som sommerbolig. Der er bl.a. henset til, at klageren i forbindelse med anmodning om ændring af BBR-ejermeddelelsen oplyste kommunen, at der var tale om et fritliggende enfamiliehus. Klageren burde i den forbindelse have oplyst kommunen om, at ejendommen var erhvervet med henblik på anvendelse som sommerbolig, og at der derfor ønskedes en omvurdering af ejendommen. Den fremlagte dokumentation, for at ejendommen har været anvendt som sommerbolig, kan ikke stå alene, idet begge betingelser skal være opfyldt.

Klagerens forældres formål med købet af ejendommen samt anvendelsen heraf kan ikke lægges til grund ved klagerens skatteansættelse.

SKAT kan ikke godkende værdien på 1.198.010 kr. ifølge den fremlagte opgørelse. Til begrundelse herfor er der henset til, at klageren rettede henvendelse til ...3 Kommune den 31. juli 2006 vedrørende ændring af BBR-ejermeddelelsen, og denne henvendelse skete forud for boopgørelsen, som er underskrevet den 25. oktober 2006, hvor ejendommen i handel og vandel blev ansat til 569.500 kr. De ændrede forhold i BBR-ejermeddelelsen burde således indgå i værdien fastsat ved boopgørelsen.

SKAT kan ikke ændre værdiansættelsen i boopgørelsen, da boopgørelsen er godkendt og endelig. En eventuel genoptagelse af boet henhører til skifteretten.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt principal påstand om, at ejendommen er erhvervet med henblik på anvendelse som fritidsbolig og udelukkende har været anvendt som sådan, hvorfor salget af ejendommen er fritaget for beskatning i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk.1, jf. stk. 2.

Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at ejendommens værdi ved arveudlægget skal indgå i avanceopgørelsen med 1.198.010 kr.

Mere subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at boet efter moderen genoptages med henblik på at fastsætte ejendommen til en værdi, der svarer til værdien i handel og vandel på boopgørelsestidspunktet.

Klageren har henvist til SKM2007.209.HR og SKM2010.166.HR , hvoraf det fremgår, at ejendomme, der er vurderet som helårsbolig, efter praksis kan anses for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, hvis ejendommen er erhvervet med henblik på anvendelse som fritidshus og herefter anvendt som sådan.

Klageren har gjort gældende;

Klageren har anført, at hensigten med at overtage ejendommen udelukkende var at anvende den som fritidsbolig. Boet efter klagerens mor var insolvent, men klageren og hendes søskende valgte alligevel at få boet udlagt til privatskifte, da de var indstillet på at indfri al prioritetsgæld for at bevare ejendommen i familiens eje, så den vedblivende kunne fungere som et samlingssted for familien, som moderen havde ønsket.

Da klagerens bror i foråret 2007 mistede sit arbejde og derefter ikke ønskede både at have hus og sommerhus, valgte de tre søskende at sætte huset til salg. Det var broderen, der var den praktiske drivkraft med hensyn til vedligeholdelse og istandsættelse af ejendommen.

Alle tre søskende er og var på tidspunktet for arven bosat med deres familier i Københavnsområdet. Ejendommen har ikke været udlejet, forsøgt udlejet eller anvendt af andre i deres ejertid.

Det er forholdene ved erhvervelsen af ejendommen, der er afgørende. Det vil i nærværende sag sige den 6. april 2006, jf. tinglyst skifteretsattest. Forhold, der ligger efter erhvervelsen, kan dermed ikke tillægges relevans.

Først efter overtagelsen blev klageren og hendes søskende bekendt med, at ejendommens gamle teglværksbygning, som var indrettet til beboelse og anvendt som sådan, ikke var registreret i BBR, og at ...3 Kommune som bygningsmyndighed ikke havde meddelt ibrugtagningstilladelse af denne bygning til beboelse. Alle henvendelser til ...3 Kommune havde derfor primært til formål at få denne bygning registreret som beboelsesbygning.

Klageren har yderligere gjort gældende, at en eventuel opgørelse af avance skal opgøres således:

Ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2005 var på 670.000 kr., heraf grundværdi 225.300 kr. Bygningsværdien må herefter ansættes til differencen svarende til 444.700 kr. Bygningsværdien er imidlertid ifølge ejendomsvurderingen beregnet på grundlag af et bygningsareal på 75 m2, hvilket ikke stemmer med de faktiske forhold, idet ejendommen, der består af to adskilte bygninger, har et samlet boligareal på 181 m2, jf. den ændrede BBR-ejermeddelelse af 20. februar 2008. Det er denne BBR-ejermeddelelse, som burde have været lagt til grund ved ejendomsvurderingen i 2005, og der burde have været taget højde herfor i forbindelse med skattemyndighedernes godkendelse af værdiansættelsen i dødsboet efter klagerens mor. Bygningsværdien burde derfor ved godkendelsen af værdiansættelsen i boopgørelsen være ansat med et forhøjet beløb på 622.580 kr. beregnet på grundlag af den gennemsnitlige m2-pris.

Klageren har i den forbindelse henvist til cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning pkt. 4, hvorefter skattemyndighederne skal påse, at værdien i boopgørelsen svarer til værdien i handel og vandel på det tidspunkt, der er afgørende for værdiansættelsen. Klageren har endvidere henvist til cirkulærets pkt. 8, hvoraf det bl.a. fremgår, at der ved efterprøvelsen af værdiansættelsen skal tages hensyn til faktiske og retlige ændringer, der måtte være indtruffet ved ejendommen, såsom bygningsforandringer mv., der endnu ikke har givet sig udslag i kontantværdien.

Det bør ikke komme klageren og hendes søskende til skade, at skattemyndighederne ikke var opmærksomme på det fejlagtige vurderingsgrundlag på tidspunktet for arveudlægget.

SKAT har anført, at klageren og hendes søskende henvendte sig til kommunen om ændring af BBR-ejermeddelelsen, før de indgav boopgørelse, hvorfor værdiansættelsen af ejendommen var udtryk for en misvisende vurdering på grund af forkerte oplysninger og derfor burde have resulteret i en anden værdi i handel og vandel ved boopgørelsen. SKAT lægger med andre ord indirekte til grund, at ejendomsværdien allerede ved boopgørelsen burde have været sat til en højere værdi, hvilket reelt betyder, at boopgørelsen må være godkendt på et forkert grundlag. Det er således klagerens opfattelse, at dette må kunne begrunde en genoptagelse af boet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, at fortjeneste ved salg af fast ejendom som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst.

Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal dog ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Fortjeneste ved afståelse af sommerhusejendomme og lignende, som ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, medregnes heller ikke til den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Det lægges til grund som ubestridt, at den i sagen omhandlede ejendom i hele klagerens ejerperiode var vurderet som en ejendom beregnet til helårsbeboelse, og at ejendommen ikke har tjent til bolig for klageren eller dennes husstand i ejerperioden, hvorfor fortjenesten ved afståelse af ejendommen ikke er skattefritaget i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Henset til den vurderingsmæssige status er ejendommen endvidere ikke direkte omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2. Fortjeneste ved afståelse af en ejendom, der er vurderet som helårsbolig, kan imidlertid godt være omfattet af § 8, stk. 2, såfremt det er godtgjort, at ejendommen er erhvervet som og udelukkende anvendt som fritidsbolig for ejeren eller dennes husstand, jf. bl.a. SKM2007.209.HR , SKM2010.166.HR , TfS 1998.118 LR samt Told- og Skattestyrelsens kommentar hertil i TfS 1998.122 TSM. Det påhviler ejendommens ejer at sandsynliggøre, at helårsboligen er erhvervet som og anvendt som fritidsbolig.

Ved arv af en ejendom kan arvtageren ikke succedere i arveladerens adgang til at sælge ejendommen skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, idet arvtageren selv skal opfylde betingelserne for skattefritagelsen, jf. SKM2002.650.LSR .

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det forhold, at en ejendom er erhvervet ved arv, ikke i sig selv udelukker ejendommen for at kunne anses som erhvervet til fritidsformål. Der må dog stilles skærpede krav til bevisførelsen for, at hensigten med at beholde ejendommen efter arveudlægget udelukkende er at anvende ejendommen som fritidsbolig.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at ejendommen blev erhvervet med henblik på anvendelse som fritidsbolig. Retsmedlemmerne har henset til, at klageren og hendes søskende satte ejendommen til salg efter kun 1 års ejertid, samt at klageren, i forbindelse med anmodning om ændring af BBR-ejermeddelelsen, burde have oplyst kommunen om, at hensigten med ejendommen var at anvende den som fritidsbolig. Retsmedlemmerne har derudover henset til, at ejendommen var beliggende i et område med helårsejendomme, og at klageren og hendes søskende satte ejendommen til salg som en helårsejendom.

To retsmedlemmer fandt, at klageren i tilstrækkeligt omfang har sandsynliggjort, at hensigten var at anvende moderens ejendom som fritidsbolig, samt at det er dokumenteret, at ejendommen i ejerperioden udelukkende har været anvendt som fritidsbolig af hende og hendes søskende. Retsmedlemmerne har henset til, at klageren og hendes søskende inden moderens død iværksatte værgemål for moderen med den hensigt at købe ejendommen af moderen, således ejendommen kunne blive i familiens eje som feriested, og at salget af ejendommen alene var begrundet i broderens jobsituation. Retsmedlemmerne har derudover henset til, at alle tre søskende var og stadig er bosiddende i københavnsområdet.

Der afsiges kendelse i overensstemmelse med flertallet. Retsformandens stemme er således afgørende.

Fortjenesten ved afståelse af ejendommen er herefter skattepligtig i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 1, idet lovens § 8, stk. 2, ikke kan finde anvendelse.

Fortjenesten kan opgøres i overensstemmelse med den af SKAT foretagne beregning, hvorefter fortjenesten fordeles med 1/3 til hver af ejerne, svarende til 239.442 kr.

Klagerens subsidiære påstand om, at ejendommens værdi ved arveudlægget skal indgå i avanceopgørelsen med 1.198.010 kr., kan ikke lægges til grund, idet værdiansættelsen i boopgørelsen er godkendt og endelig. En eventuel genoptagelse af boet henhører til skifteretten.

Den påklagede afgørelse stadfæstes således. Den ændrede skatteberegning vil fremgå af en revideret årsopgørelse, som senere vil blive udskrevet af skattemyndighederne.

..."

Påstande

Sagsøger A har efter sin endelige påstand nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgers salg af ejendommen ...1 er fritaget for beskatning i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, jfr. stk. 2.

Sagsøgte Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Forklaringer

Sagen er anlagt den 13. april 2012 og hovedforhandlingen fandt sted den 26. februar 2013. Under hovedforhandlingen er der alene afgivet forklaring af sagsøger.

Sagsøger har forklaret, at hun er cand. jur., og at hun tidligere har været ansat i ..., hvorfra hun fratrådte i slutningen af 2011. Sagsøger kender skattereglerne.

Sagsøgers forældre købte ejendommen som et fristed i 1980. De boede dengang i ...2. Forældrene tog op til ejendommen løbende og næsten hver weekend, og sagsøger og hendes søskende tog ofte op til forældrene. Der var to huse, og de fandt altid mulighed for at overnatte.

Sagsøgers fader døde i 1996, og hendes moder flyttede permanet op på ejendommen i 1997 eller 1998. Sagsøger og hendes søskende besøgte jævnligt moderen i de næste 10 år. Moderen holdt sin økonomi hemmeligt for dem. Moderen blev dement ganske langsomt, uden at man egentlig opdagede det. Nogle måneder før sin død gav sagsøgers moder sagsøger et papir fra den lokale sparekasse vedrørende en kassekredit. Moderen havde kun sin folkepension at leve for. Hun havde brugt de 800.000 kr. fra salget af ejendommen i ...2 til at renovere ejendommen i ...3. De begyndte at endevende moderens økonomi. Den så helt håbløs ud, og sagsøger skrev en ansøgning om værgemål for at undgå en tvangsauktion over ejendommen. Der var prioritetsgæld. Meningen var, at de 3 søskende ville indfri gælden og overtaget ejendommen med det formål, at moderen kunne blive boende. Sagsøger fik værgemålet den dag, hendes mor døde.

Sagsøger stod for afviklingen af boet. Hun rettede henvendelse til kommunen for at få rettet BBR-meddelelsen. Der stod i BBR-meddelelsen, at det var ejers forpligtelse, at BBR stemte overens med de faktiske forhold, hvilket den ikke gjorde. Den ene bygning var registreret som et udhus, men det var den rent faktisk ikke.

De vidste, at der ikke var bopælspligt. Derfor nævnte sagsøger ikke noget om, at status skulle ændres, da ejendommen netop kunne bruges til fritidsformål. Den eneste hensigt med henvendelsen til kommunen var at få den anden bygning registreret som beboelse. Med den status ejendommen havde som helårsbeboelse uden bopælspligt, var der intet formål med at ændre status til fritidsformål. Amtet havde givet tilladelse til udvidelsen af beboelsesarealet, men kommunen havde ikke givet tilladelse til, at moderen beboede det udvidede areal. Der var ingen ibrugtagningstilladelse. Derfor var det meget vigtigt at få en BBR-meddelelse, der stemte med de faktiske forhold. Det tog et par år og kom først på plads i 2008.

Sagsøger anvendte som en refleks den billigste værdi af ejendommen, da hun udarbejdede boregnskabet. Det gør man, når det er noget med skat. Det laveste udgangspunkt måtte være det bedste.

Hun lod arveudlægget lyse som adkomst for de 3 arvinger. De ville løbende aftale, hvem der skulle op på ejendommen. Det var primært sagsøgers broder, der havde hænderne skruet rigtigt på.

De optog et tillægslån på 700.000 kr. De aftalte, at de hver især skulle bære 1/3 af byrderne. Ejendommen blev også benyttet til fritidsformål fra 2006 af alle 3 familier og deres børn.

I begyndelsen af 2007 fik sagsøgers broder, der var ansat i G1, at vide, at han godt kunne regne med at blive opsagt. Sagsøgers broder EA havde familie og to børn og ville som opsagt ikke kunne løfte sine økonomiske forpligtelser fremover. De tog kontakt til en mægler for at høre, hvad handelsværdien var. Ejendomsmægleren sagde, at den var ca. 1 ½ mill kr. Såfremt de anvendte ejendomsværdien ved et eventuel salg af broderens andel til de to søstre, ville de blive stillet overfor et gavemoment. For at kunne beholde ejendommen efter køb af broderens andel ville det være nødvendigt at tage et lån på 1/2 mill kr. Sagsøgers søster ville imidlertid ikke tage endnu et lån i ejendommen.

Sagsøgers udgangspunkt var, at salget af ejendommen kunne ske skattefrit for de tre søskende, da salget var begrundet i en udefra kommende omstændighed, som man ikke havde kunnet forudse. De kunne ikke magte dette økonomisk.

De tre søskende indgik formidlingsaftalen med mægleren ca. april 2007. De benyttede ejendommen som fritidsbolig i 2007.

Ejendommen blev solgt i maj 2008. Det var købers advokat, som berigtigede handlen.

Da de tre søskende overtog ejendommen, var der ingen tanker om salg af ejendommen men hele projektet med, at de 3 søskende skulle eje ejendommen i forening, blev væltet på grund af broderens økonomi.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i påstandsdokument af 5. februar 2013 gjort gældende:

"...

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 5. februar 2013 anført følgende:

"...

Sagsøgeren har i processkrift I af 8. januar 2013 frafaldet den subsidiære påstand. Sagen drejer sig herefter alene om, hvorvidt ejendommen ...1 er erhvervet som fritidsbolig.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at A´s fortjeneste ved afståelse af ejendommen ...1 er skattepligtig.

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst efter ejendomsavancebeskatningslovens regler, jf. lovens § 1, stk. 1.

Fortjeneste ved afståelse af bl.a. en- og tofamilieshuse skal dog ikke medregnes, hvis huset har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand og ejendommen opfylder en række nærmere angivne betingelser, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder også for sommerhusejendomme og lignende, som ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen i øvrigt har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

...1 er ikke en sommerhusejendom, og er derfor ikke direkte omfattet af § 8, stk. 2. Ejendommen er registreret som fritliggende parcelhus til helårsbeboelse (bilag C og E), og A har ikke beboet ejendommen, hvorfor reglen om skattefritagelse i § 8, stk. 1 heller ikke er anvendelig.

I henhold til SKATs administrative praksis kan fortjeneste ved salg af en helårsejendom dog være omfattet af skattefriheden i § 8, stk. 2 om sommer- og fritidshuse, såfremt ejendommen er erhvervet som og udelukkende anvendt som fritidsbolig, jf. bl.a. TfS 1998.118 LR, TfS 1998.122 TSM og dommene SKM2003.152.ØLR , SKM2007.209.HR , SKM2010.166.HR og SKM2010.265.ØLR .

A har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt.

Det gøres gældende, at bevisbyrden i en situation som denne, hvor ejendommen er erhvervet ved arv og ikke i fri handel, er skærpet.

A har ikke løftet denne bevisbyrde.

Den korte tidsmæssige udstrækning fra arvingerne fik udlagt boet til privat skifte den 6. april 2006, ejendommen blev overtaget ved arveudlæg 26. oktober 2006 (bilag 2) og ejendommen blev udbudt til salg den 27. april 2007 (værdiansat 8. april 2007) tyder ikke på, at ejendommen blev erhvervet med henblik på anvendelse som fritidsbolig. Ejerperioden tyder snarere på, at hensigten med erhvervelsen af ejendommen var et videresalg af ejendommen. Det forhold, at A´s bror EA blev afskediget fra sit arbejde den 29. maj 2007 med 3 måneders varsel til den 31. august 2007, kan ikke tillægges afgørende vægt, idet EA blev afskediget efter ejendommen blev udbudt til salg (bilag 10). Erklæringen fra EA om, at han var bekendt med afskedigelsen allerede i starten af 2007 (bilag 11), kan ikke føre til et andet resultat, da den ikke er understøttet af objektive skriftlige oplysninger i sagen.

Livsarvingerne søgte kort efter at have overtaget ejendommen ved privat skifte den 31. juli 2006 kommunen om berigtigelse af arealet i BBR-meddelelsen uden dog samtidigt at oplyse, at ejendommen kun agtedes anvendt som fritidsbolig (bilag C). Ved opdateringen af BBR-meddelelsen blev bygning 2 tværtimod angivet som fritliggende enfamilieshus (parcelhus) og dermed som helårsbeboelse. Bygning 1 var angivet som anden helårsbeboelse. Det følger af BBR bekendtgørelsens § 1, stk. 1 (bekendtgørelse nr. 1028 af 12. december 2002 om ejeres pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret), at det er ejerens pligt at holde BBR-meddelelsen ajour, herunder at oplyse kommunalbestyrelsen om bygningernes faktiske anvendelse. Den 20. februar 2008 blev BBR-meddelelsen ændret (bilag E). Såfremt det ved overtagelsen af ejendommen udelukkende havde været intentionen at bruge denne som fritidsbolig, burde dette have været oplyst i forbindelse med anmodningen om berigtigelse af BBR-meddelelsen. Korrespondancen med kommunen taler derfor imod, at ejendommen blev erhvervet som fritidsbolig.

Der må desuden lægges vægt på ejendommens vurderingsmæssige status. Således blev ejendommen inden overtagelsen ved arveudlæg anvendt til helårsbeboelse for livsarvingernes mor, og ejendommen var ligeledes registreret til helårsbeboelse i BBR-meddelelsen. Ejendommen var i hele perioden vurderet som beboelsesejendom, og er beliggende i et område med helårsejendomme, ligesom det af salgsopstillingen fremgår, at ejendommen er godkendt til helårsbeboelse (bilag 4, side 2).

Det forhold, at livsarvingerne op til morens død søgte om iværksættelse af værgemål for moren med henblik på at erhverve ejendommen, og at livsarvingerne bor i Københavnsområdet, kan ikke føre til et andet resultat. Disse forhold viser alene, at livsarvingerne ønskede at erhverve ejendommen, men ikke med hvilket formål, herunder f.eks. for at opnå kontrol med videresalget af ejendommen og dermed undgå en tvangsrealisation af ejendommen (bilag B).

Det gøres samlet gældende, at A ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at ejendommen ved arveudlægget udelukkende blev erhvervet som fritidsbolig.

Momsregistrering

Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

..."

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med indholdet af påstandsdokumenterne.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ved sagens afgørelse lægges efter den stedfundne bevisførelse til grund, at sagsøger og hendes søskende inden moderens død begyndte en procedure for at iværksætte værgemål for moderen med den hensigt at købe ejendommen af moderen, således at ejendommen kunne blive i familiens eje som feriested, at værdien af ejendommen ved arveudlægget skete til den lavest mulige værdi, at salget af ejendommen alene var begrundet i broderens jobsituation, samt at alle tre søskende var og stadig er bosiddende i Københavnsområdet.

Herefter og idet retten finder det usandsynligt, at sagsøger som cand. jur. og ansat i ..., i boopgørelsen ville have valgt den lavest mulige værdi for ejendommen, såfremt hensigten med overtagelsen af ejendommen havde været at sælge den, finder retten, at sagsøger i tilstrækkeligt omfang har sandsynliggjort, at hensigten med at erhverve ejendommen var at anvende denne som fritidsbolig. Retten finder endvidere, at det er bevist, at ejendommen i sagsøgers og hendes søskendes ejerperiode udelukkende har været anvendt som fritidsbolig af sagsøger og hendes søskende.

Som følge af det anførte tages sagsøgers påstand til følge.

Sagsøgte skal betale sagsomkostninger til sagsøger som nedenfor bestemt.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøger A´s salg af ejendommen ...1 er fritaget for beskatning i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, jfr. stk. 2.

Inden 14 dage fra dato skal sagsøgte Skatteministeriet til sagsøger A betale 40.000 kr. i sagsomkostninger.