Dokumentets metadata

Registreringspligt - registreringsafgiftspligt - udenlandsk køretøj - værdiansættelse

Det sagsøgende selskab fandtes at være ejer af det i sagen omhandlede køretøj, som var indregistreret i Frankrig, men taget i brug her i landet. Den anden sagsøger, som var ansat i selskabet, fandtes at være bruger af køretøjet og for at have haft fast bopæl her i landet siden 1980. Køretøjet var derfor registreringspligtigt og registreringsafgiftspligtigt. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens værdiansættelse af køretøjet.

Parter

sag nr. 42B-2818/2011
H1.1

og

A
(advokat Lisbeth Pedersen for begge)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat David Auken)

og

sag nr. BS 42B-3782/2011
A
(advokat Lisbeth Pedersen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat David Auken)

Afsagt af byretsdommer

Koch Clausen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sag BS 42B-2818/2011 vedrører prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 22. februar 2011, hvorefter en fransk indregistreret Mercedes Benz er registrerings- og registreringsafgiftspligtig her i landet.

Sag BS 42B-3782/2011 vedrører prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 6. april 2011 vedrørende ansættelsen af den afgiftspligtige værdi af bilen.

Sagsøgerne i sag BS 42B-2818/2011, H1.1 og A, har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at køretøjet Mercedes Benz, reg.nr. ..., ikke er registreringspligtig i Danmark.

Sagsøger i sag BS 42B-3782/2011, A, har - for det tilfælde, at Skatteministeriet får medhold i sag BS 42B-2818/2011 - nedlagt følgende påstande:

Principalt

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at nyværdien for køretøjet Mercedes Benz, stelnr. ... maksimalt udgør 1.928.501 kr., samt at handelsværdien for køretøjet i middel stand maksimalt udgør 699.900 kr., at registreringsafgiften maskmalt udgør 440.342 kr., og at den afgiftspligtige værdi maksimalt 259.558 kr.

Subsidiært

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at handelsværdien for køretøjet Mercedes Benz, stelnr. ... i middel stand maksimalt udgør 799.900 kr., at registreringsafgiften maksimalt udgør 503.681 kr., og at den afgiftspligtige værdi maksimalt 296.219 kr.

Skatteministeriet har i begge sager nedlagt påstand om frifindelse.

Sagerne er hovedforhandlet sammen og afgøres begge ved denne dom.

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Den 16. oktober 2009 traf SKAT afgørelse om, at en Mercedes Benz med fransk indregistreringsnummer ... er registrerings- og registreringsafgiftspligtig her i landet.

A klagede til Landsskatteretten over afgørelsen.

Landsskatteretten traf sålydende afgørelse i sagen den 22. februar 2011:

"...

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har konstateret, at det pågældende køretøj er omfattet af registreringspligten i Danmark, og at det derfor forinden benyttelsen skulle have været afgiftsberigtiget.

SKAT har til hensigt at opkræve 624.643 kr. i registreringsafgift. Den afgiftspligtige værdi af motorkøretøjet er fastsat af SKAT - Motor kompetencecenter. Motorankenævnet har senere nedsat registreringsafgiften til 566.712 kr. Denne afgørelse er påklaget til Landsskatteretten under j.nr. 10-02846.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende registrerings- og registreringsafgiftspligt.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling).

Sagens oplysninger

Sagen vedrører en Mercedes Benz med det franske registreringsnummer ..., der ifølge registreringsattest er ejet af SG, Frankrig, der dog ifølge ejerskifteattest af 1. januar 2007 er solgt til H1.1, Frankrig.

Den 24. februar 2009 standsede politiet køretøjet med klageren som fører. SKAT har ikke udstedt køretilladelse til køretøjet.

Af notits af 25. februar 2009 fra Politiet fremgår:

"...

Vedrørende fransk indreg. Mercedes Benz ... fører A (...)

Undertegnede bemærkede første gang omhandlede køretøj på P-pladsen bag G1 på ...1 overfor nummer 4. Dette skete ifølge mine notater 16. april 2006.

Det bemærkes i den forbindelse, at sagens person er tilflyttet adressen ...2 - umiddelbart ovenover G1 - pr. 01. april 2006. (...)

På et ikke nærmere dokumenteret tidspunkt i løbet af sommeren 2006 bemærkede undertegnede bilen med sagens person som fører, køre ad ...3 i retning mod vest. tilstede i bilen var yderligere en lyshåret kvinde i alderen 40-50 år, som sad på forsædet. Der var to børn på bagsædet. Barnet bag kvinden var en pige.

Siden da har undertegnede ved lejlighed observeret mod bilen. Der har i denne periode siden sommeren 2006 og til dato kun været få tilfælde, hvor bilen ikke har været til stede på P-pladsen ud for G1, når undertegnede har været forbi.

Undertegnede har formentlig observeret køretøjet et sted mellem 30-50 gange i løbet af perioden og afventet at standse køretøjet, når dette var i bevægelse.

(...)

..."

Ved gennemgang af køretøjet ved beslaglæggelse er der ifølge SKATs sagsfremstilling fundet 7 parkeringsbilletter fra datoerne 20. december 2008, 28. januar 2009, 5. februar 2009 (2 stk.), 7. februar 2009 (2 stk.) og 19. februar 2009 vedrørende parkering ved G2, ...4 og G3.

Ifølge SKATs sagsfremstilling har Parkering ... oplyst, at køretøjet i perioden fra 24. april 2006 til 28. januar 2009 har fået pålagt parkeringsafgifter i 28 tilfælde for ulovlig parkering forskellige steder i Danmark - heraf 13 gange ved ...5.

Klageren er statsborger i Algeriet. Han er indrejst i Danmark fra Frankrig den 1. august 1980, og har siden haft folkeregisteradresse i Danmark. Han har været gift med en dansk statsborger, med hvem han har et barn. Han har desuden 2 børn med en anden dansk statsborger, med hvem han har haft sammenfaldende folkeregisteradresse siden november 1988 på flere forskel lige adresser - senest ...2, hvor parret og deres 2 børn har haft folkeregisteradresse siden 1. april 2006. Ifølge SKATs sagsfremstilling har klageren ikke haft lønindkomst fra Danmark.

Ifølge klagerens repræsentant har klageren siden 2004/2005 opholdt sig i Frankrig, hvor klageren blandt andet har været fængslet som følge af en der på daværende tidspunkt verserende retssag, hvori klageren efterfølgende har fået medhold. I 2005 er klageren af en fransk domstol blevet pålagt at opholde sig i Frankrig, indtil en anden verserende retssag er afgjort. Der er fremlagt kopi af den franske afgørelse om udlevering af klageren, kopi af et brev fra klagerens franske advokat til hans danske advokat samt udskrift af en e-mail fra kriminalpolitiet af 3. juli 2009. hvori det bekræftes, at klageren den 14. marts 2005 blev udleveret til franske myndigheder med henblik på strafforfølgning i Frankrig.

Der er fremlagt et brev fra advokat SJ af 2. juli 2009, hvoraf fremgår:

"...

På given foranledning kan jeg som formand for bestyrelsen i H1 A/S meddele, at hr. A er daglig leder for H1 A/S´ helejede datterselskab, H1.1, på dette selskabs adresse i Frankrig.

H1 A/S har erhvervet rettighederne efter komponisten og sangeren TC, men den væsentligste del af arbejdet med at fremme kendskabet til TC´s liv og værker er foregået gennem det franske datterselskab. Der har været afholdt ganske mange møder, de fleste i Frankrig, men også enkelte i ... og ..., Frankrig, ligesom A en del gange har været på mit kontor for at drøfte regnskabsmæssige forhold og diverse retssager i Frankrig, som H1 A/S er involveret i. A og jeg har endvidere deltaget i et møde i februar dette år med H1 A/S´ revisor LM, R1 A/S.

..."

Der er fremlagt erklæringer fra 4 af klagerens franske bekendte, hvori det bekræftes, at klageren bor på det nævnte selskabs adresse i Frankrig.

Der er fremlagt kopi af 5 flybilletter for klageren i perioden fra maj 2007 til maj 2008. Der er tale om 3 rejser Danmark-Frankrig og retur, 1 rejse fra Frankrig til Danmark og 1 rejse fra Danmark til Frankrig. Herudover er der fremlagt kopi af 3 togrejser for klageren mellem ..., Frankrig og ..., Frankrig.

Der er fremlagt kopi af klagerens franske årsopgørelser for indkomstårene 2007, 2008 og 2009. Heraf fremgår en skattepligtig indkomst i Frankrig på henholdsvis 13.450 EUR, 19.125 EUR og 23.275 EUR. På årsopgørelserne er en adresse på ..., Frankrig samt klagerens danske adresse angivet.

Der er fremlagt en faktura til H1.1 af 30. september 2007 vedrørende motorvejskørsel i Frankrig i september 2007. Klagerens repræsentant har i den forbindelse oplyst, at selskabet ikke ejede andre køretøjer.

Af SKATs sagsfremstilling fremgår blandt andet:

"...

Advokat Lisbeth Pedersen har på vegne af A fremsendt yderligere indsigelser.

Advokat Lisbeth Pedersen har fremsendt en del bemærkninger til sagsfremstillingen, hvoraf de fleste allerede er behandlet i sagsfremstillingen.

..."

SKATs afgørelse

Køretøjet er omfattet af registreringspligten i færdselslovens § 72, jf. registreringsbekendtgørelsens § 7, 8 og 13. Køretøjet skulle derfor inden benyttelsen have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark, jf. registreringsafgiftslovens § 1. Der er opkrævet 624.643 kr. i registreringsafgift.

Af færdselsloven (lovbekendtgørelse nr. 1276 af 24. oktober 2007 af færdselsloven) § 72, stk. 1, 1. og 2. punktum fremgår:

"...

Motorkøretøj, traktor og knallert skal, inden køretøjet tages i brug, registreres her i landet og forsynes med nummerplader, jf. dog § 74-76. Det samme gælder påhængs- eller sættevogn til et registreringspligtigt køretøj samt campingvogn.

..."

Med hjemmel i færdselsloven fremgår det af registreringsbekendtgørelsens § 7 (bekendtgørelse nr. 673 af 26. juni 2008 om registrering af køretøjer mv.):

"...

Et køretøj af en type, der skal registreres efter kapitel 2, registreres kun i Centralregistret for Motorkøretøjer, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Selvom en ejer af køretøjet har bopæl eller hjemsted her i landet, skal der ikke ske registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer, hvis der er en bruger af køretøjet, og brugeren ikke har bopæl eller hjemsted her i landet, jf. § 13.

Stk. 3. Selv om ingen ejer af køretøjet har bopæl eller hjemsted her i landet, skal der ske registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet.

..."

Af registreringsbekendtgørelsens § 8 fremgår:

"...

Med bopæl for en fysisk person sidestilles, at den pågældende har opholdt sig her i landet i et år eller, hvis den pågældende har opholdt sig her i afbrudte perioder, at vedkommende inden for de sidste 24 måneder har været her i landet i tilsammen 365 dage.

Stk. 2. Med hjemsted for en virksomhed sidestilles et fast driftssted.

..."

Det fremgår herudover af registreringsbekendtgørelsens § 13 at en person med bopæl i Danmark ikke må føre et udenlandsk indregistreret køretøj.

Et køretøj skal således registreres i Danmark, hvis køretøjets bruger har bopæl eller hjemsted her i landet.

Af registreringsafgiftsloven (Lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juni 2008 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere ændringer) § 1, stk. 1, fremgår:

"...

Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres efter færdselsloven, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer. Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne lov.

..."

Beregningen af registreringsafgiften af et køretøj fremgår af §§ 8-10 i registreringsafgiftsloven.

Af Højesterets dom U 1995.288/2H fremgår, at en person der var ejer af et tysk indregistreret motorkøretøj, og som havde bopæl og virksomhed i Tyskland, men som også havde en dansk kæreste med hvem han endvidere havde et fælles barn, hos hvem han sædvanligvis opholdt sig, ansås at have bopæl (sædvanligt opholdssted) i Danmark. Som følge heraf var hans køretøj registreringspligtigt i Danmark og der skulle betales registreringsafgift af køretøjet.

Af Højesterets dom U2005.2872H fremgår, at når en person der havde bopæl i Tyskland, og som var gift med en kvinde boende i Danmark, opholdt sig væsentligt mere i Danmark end i Tyskland, blev personen efter lov om Det Centrale Personregister registreringspligtig i Danmark. Som følge heraf blev hans tysk indregistrerede bil også registreringspligtig i Danmark, og der skulle derfor også betales registreringsafgift af køretøjet i Danmark. Der blev ved dommen også lagt vægt på, at naboer havde noteret at køretøjet ofte var parkeret ved hustruens hjem.

Det er ved kontrollen konstateret, at køretøjets ejer eller bruger har en sådan tilknytning til Danmark, at køretøjet er registreringspligtigt her i landet.

Klageren har anmeldt tilflytning til Danmark pr. 1. august 1980, jf. § 16 i CPR-loven (lovbekendtgørelse nr. 878 af 14. september 2009). Af note 36 i Karnov til CPR-lovens § 16 fremgår:

"...

Ved afgørelsen af, om der skal ske registrering af tilflytning, er det uden betydning, om en eventuel tilbageværende bolig i udlandet stadig findes, og om den tilflyttende har sin familie med eller efterlader denne i udlandet.

..."

At klageren således driver erhvervsmæssig virksomhed, eller er ansat i et selskab uden for Danmarks grænser, har således ingen indflydelse på hans bopælsforhold.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig samt påstand om, at der ikke er grundlag for at afkræve klageren registreringsafgift vedrørende brug af køretøjet i Danmark.

Køretøjet er ejet af et i Frankrig hjemmehørende selskab. Klageren har siden 2004/2005 opholdt sig i Frankrig, hvor klageren blandt andet har været fængslet som følge af en der på daværende tidspunkt verserende retssag, hvori klageren efterfølgende har fået medhold. I 2005 er klageren at fransk domstol blevet pålagt at opholde sig i Frankrig indtil en anden verserende retssag er afgjort. Denne sag verserer fortsat i Frankrig. SKAT er siden 2005 og løbende blevet holdt orienteret om klagerens ophold i Frankrig. Primo 2005 blev klageren af de danske myndigheder udleveret til Frankrig. Klageren har siden 2005 opholdt sig i Frankrig. Klageren har de facto taget bopæl i Frankrig, jf. de fremlagte erklæringer fra personer, der har lært klageren at kende via klagerens virke i Frankrig.

Klageren, der er ansat af det franske selskab, er fra tid til anden på forretningsbesøg i Danmark for at varetage det franske selskabs interesser. Tilsvarende er øvrige ansatte i/repræsentanter for det franske selskab. Der henvises til den fremlagte fremlægges erklæring fra bestyrelsesformanden for det franske selskabs ejer.

Når klagerens og de øvrige ansatte/repræsentanters tilstedeværelse er påkrævet i andre lande end i Frankrig, herunder for eksempel Danmark, befordrer de sig enten med fly eller køretøjet til Danmark og retur. Såfremt klagerens eller de øvrige ansatte/repræsentanters tilstedeværelse er påkrævet i andre lande imellem allerede planlagte forretningsbesøg i Danmark, sker denne befordring med fly, hvis det ikke er hensigtsmæssig at anvende køretøjet.

Såfremt køretøjet er bragt til Danmark, og forretningsbesøg i andre lande mellemliggende er påkrævet, efterlades køretøjet i Danmark. Efter endt forretningsbesøg i Danmark bringes køretøjet igen ud af landet. Der henvises til de fremlagte flybilletter for klageren samt den fremlagte faktura vedrørende motorvejskørsel. Køretøjet anvendes også i Italien mv.

Som en konsekvens af, at Danmark ved EF-Domstolen ikke fik medhold i sagen C-464/02 (firmabilsagen), hvor EF-Domstolen fandt, at registreringsafgiftslovens bestemmelser om anvendelse af udenlandske firmabiler var i strid med artikel 39 om arbejdskraftens frie bevægelighed, blev den tidligere registreringsbekendtgørelse nr. 673 af 26. august 2008 ophævet med virkning den 1. juli 2009.

Som endnu en konsekvens af firmabilsagen blev registreringsafgiftsloven ændret således, at der kun kan opkræves registreringsafgift af en udenlandsk indregistreret firmabil, der stilles til rådighed for i Danmark bosatte arbejdstagere, når firmabilen i det væsentlige varigt anvendes i Danmark. Anvendes firmabilen kun i mindre omfang i Danmark, kan der ikke opkræves registreringsafgift.

Der henvises til den nugældende registreringsbekendtgørelse § 7. Såfremt en ejer/bruger ikke har bopæl eller hjemsted her i landet, og ikke er en herboende arbejdstager/selvstændig erhvervsdrivende jf. registreringsbekendtgørelsens § 18 og 19 modsætningsvist, skal et udenlandsk indregistreret køretøj opfylde den nugældende registreringsbekendtgørelse kapitel 7 og 8. Af kapitel 7, § 22, stk. 1, følger, at et udenlandsk indregistreret køretøj må anvendes her i landet, når køretøjet er ansvarsforsikret. En sådan ansvarsforsikring anses altid for opfyldt, når køretøjet er registreret i et EU-land, jf. § 22, stk. 2. Registreringsbekendtgørelse kapitel 8 angiver de tekniske krav, der skal være opfyldt, hvis et udenlandsk indregistreret køretøj anvendes her i landet.

Det er uomtvistet, at det beslaglagte køretøj opfylder betingelserne i førnævnte kapitel 8.

Den blotte anvendelse af et udenlandsk indregistreret køretøj i Danmark kan ikke medføre registreringspligt, og dermed pligt til at svare registreringsafgift, jf. registreringsbekendtgørelsens § 11 og 12. Da det beslaglagte køretøj ud over at opfylde registreringsbekendtgørelse kapitel 7 og 8, tillige opfylder kriterierne i registreringsbekendtgørelsens § 11 og 12, og da klageren ikke har bopæl i Danmark, er afgørelsen om registreringspligt og pligt til at svare registreringsafgift uhjemlet og dermed ugyldig.

Klageren kom til Danmark i 1980. Som følge heraf har klageren et dansk CPR-nr. Dette er dog ikke ensbetydende med, at klageren i 2009 har bopæl i eller er hjemmehørende i Danmark. Som anført har klageren de facto bopæl i Frankrig, der i dag er centrum for klagerens livsinteresser.

Det forhold, at klageren tidligere har været dansk gift og med sin fraskilte kone har et fælles barn, kan ikke medføre, at klageren i 2009 har bopæl i Danmark. Klageren blev skilt i 1982. Ifølge det oplyste er klagerens fraskilte kone for mange år siden fraflyttet Danmark og har bosat sig i England. Det fælles barn er efter det oplyste bosiddende i USA. Såfremt SKATs argumenter lægges til grund, har klageren bopæl i Danmark som følge af et for over 20 år siden indgået og ophørt ægteskab.

At klageren med en anden i Danmark bosiddende kvinde for mange år siden har fået to fælles børn kan heller ikke medføre, at klageren i 2009 har bopæl i Danmark.

Det bestrides, at de af SKAT nævnte afgørelser, U.1995.28812H og U.2005.2872H, er anvendelige i denne sag, idet faktum i de pågældende afgørelser ikke er sammenlignelige med faktum i denne sag. Klageren opholder sig ikke sædvanligvis på adressen på ...2, hvorfor denne adresse ikke er klagerens sædvanlige opholdssted. Endvidere er klageren ikke gift med en i Danmark bosat kvinde, hos hvem klageren opholder sig så meget, at klageren i det væsentligste er i Danmark mere end i Frankrig.

Såfremt begge ovenstående forhold i relation til klagerens tidligere forhold skulle gøre sig gældende, vil det ikke være muligt på noget tidspunkt at frigøre sig for tidligere relationer. Det er netop dette, man gerne vil opnå ved for eksempel at blive skilt eller afbryde et forhold. Såfremt ovenstående forhold lægges til grund som anført af SKAT har klageren - udover at have bopæl i Danmark - tilsvarende bopæl i England og USA, hvor hans nuværende eks-kone og fællesbarn er bosiddende.

SKAT har ikke kunnet redegøre for klagerens færden siden 2004/2005 - dette til trods for, at SKAT har været orienteret om, at klageren siden 2004/ 2005 har været bosat i Frankrig. Dette er også årsagen til, at klageren ikke er registreret for lønindkomst eller andet i Danmark.

At klageren i afgiftsmæssig henseende ikke kan afbryde tidligere forhold i Danmark efter 5 års vedvarende bosættelse i Frankrig, er dels en krænkelse af klagerens menneskerettigheder, og udgør dels en forskelsbehandling, der er i strid med TEF artikel 12. Forholdet er endvidere i strid med TEF artikel 39 om arbejdskraftens frie bevægelighed og TEF artikel 43 om den frie etableringsret.

At klageren i offentlige systemer fremtræder med adressen ...2, er alene en alternativ kontaktadresse for danske myndigheder, herunder for SKAT. Hvornår og hvorfor adressen ...2, hos SKAT eventuelt er blevet ændret således, at denne ikke længere er en alternativ adresse, er klageren ikke bekendt med. Uanset årsagen kan forholdet ikke lastes klageren.

Det forhold, at SKAT i sin sagsfremstilling alene i 9 linjer meget kortfattet gengiver faktuelle oplysninger fra klagerens rådgivere og således ikke materielt behandler de af klagerens rådgivere fremsatte indsigelser, er i strid med officialmaksimen, hvorefter SKAT selvstændigt i tilstrækkelig grad skal belyse sagen bedst muligt, herunder medtage forhold, der er taler til klagerens fordel. Manglende tilstrækkelig oplysning at sagen - til fordel for klageren - er tilsvarende i strid med god forvaltningsskik. Ved ikke at inddrage de af klagerens rådgivere anførte berettigede indsigelser, har SKAT sat skøn under regel, hvorved afgørelsen er ugyldig.

SKAT har ikke i forbindelse med beslaglæggelsen af køretøjet hverken konkret eller individuelt forhold sig til, at klageren stedse har anført, at han ikke har bopæl i Danmark, men i Frankrig. SKAT har efterfølgende ej heller konkret og individuelt forholdt sig til den til SKAT fremsendte kendelse fra de franske domstole, hvorefter klageren primo 2005 af de danske myndigheder blev udleveret til Frankrig som følge af nogle i Frankrig mod klageren verserende retssager.

Klageren er daglig leder i et i Frankrig indregistreret og hjemmehørende selskab, H1.1, hvorved klagerens tilstedeværelse i Frankrig i et ikke uvæsentligt omfang er påkrævet. Klageren her i sin egenskab af daglig leder det i franske selskab, H1.1, siden 2006 deltaget i forretningsmæssige aktiviteter i Danmark med bestyrelse og revisor for det franske selskabs ejer, H1 A/S, herunder særligt i forhold til nogle af H1 A/S i Frankrig anlagte retssager.

Det forhold, at klageren forud for den 14. marts 2005 i et vist omfang har opholdt sig i Danmark af forskellige årsager, kan ikke medføre, at klageren i 2009 fortsat har bopæl i Danmark.

SKAT har ikke konkret og individuelt løftet bevisbyrden for, at centrum for klagerens livsinteresser er i Danmark.

Det følger direkte af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, at der ikke skal betales registreringsafgift af et udenlandsk indregistreret motorkøretøj, der stilles til rådighed for en herboende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, når anvendelsen i Danmark sker for at varetage erhvervsmæssige aktiviteter i EU/EØS, medmindre det udenlandsk indregistrerede køretøj i det væsentlige skal anvendes varigt i Danmark eller faktisk anvendes på denne måde.

Der er i det konkrete tilfælde tale om, at en i Frankrig bosiddende arbejdstager som led i sit virke som daglig leder i et i Frankrig indregistreret og hjemmehørende selskab kommer til Danmark for at varetage den danske ejer af det franske selskabs og det franske selskabs interesser i nogle af det danske selskab i Frankrig anlagte retssager.

Såfremt SKATs afgørelse lægges til grund vil klageren blive stillet ringere end en her i landet boende arbejdstager/selvstændig erhvervsdrivende, der af sin udenlandske arbejdsgiver får stillet en udenlandsk indregistreret bil til rådighed.

Hverken køretøjet eller klageren er omfattet af dansk lovgivning, hvorfor SKATs afgørelse er ulovhjemlet og ugyldig.

Såfremt Landsskatterettens måtte finde, at klageren anses for at have bopæl i Danmark og ikke i Frankrig, anmodes om præjudiciel forelæggelse for EF-Domstolen, jf. TEF artikel 234 vedrørende fortolkning og udstrækning af kriteriet "bopæl", jf. registreringsbekendtgørelsens kapitel 7, jf. registreringsafgiftsloven, idet det er klagerens opfattelse, at klagerens tilknytning til Danmark forud for den 14. april 2005 ikke i 2009 kan tillægges betydning ved vurdering af, om klageren i 2009 har bopæl i Danmark, idet dette - ud over at være i strid med menneskerettighederne - er i strid med diskriminationsforbuddet i TEF artikel 12, TEF artikel 39 om arbejdskraftens frie bevægelighed og TEF artikel 43 om den frie etableringsret.

Det EU-stridige er, at en i Frankrig bosiddende borger, der anvender en af et fransk selskab ejet og indregistreret fransk firmabil til forretningsture i Danmark, stilles ringere end en herboende person, der anvender en udenlandsk indregistreret firmabil. Hvorvidt der til anvendelsen kræves tilladelse er uden betydning, idet klagerens argumenter skal anskues fra en anden vinkel end, hvis han havde haft bopæl her i landet.

Vedrørende flybilletterne tur-retur Danmark har repræsentanten anført, at klageren indimellem kørte bilen til Danmark, og hensatte den her i noget tid, så det franske selskabs øvrige ansatte kunne bruge den ved forretningsbesøg i Danmark, mens han selv tog hjem til Frankrig eller til andre lande for forretningsmøder. Selskabet havde lejet en parkeringsplads i Danmark. Man havde fejlagtigt troet, at parkeringstilladelsen gjaldt til et område, og ikke til en enkelt parkeringsplads. Det var derfor, der i perioder var pålagt mange parkeringsafgifter samme sted. Det var formentlig på ...5.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Formalitet

Det følger af officialprincippet, som er en ulovbestemt retsgrundsætning, at det som udgangspunkt påhviler myndigheden selv at fremskaffe de fornødne oplysninger om de foreliggende sager, eller dog foranledige at eksempelvis parterne selv medvirker til sagsoplysningen. Af officialprincippet følger tillige, at en forvaltningsretlig afgørelse først må træffes, når de nødvendige oplysninger foreligger.

SKATs afgørelse anses for truffet efter indhentelse af det fornødne materiale til brug for afgørelsen. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse som ugyldig på grundlag af manglende opfyldelse af officialprincippet.

En afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, og i det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2.

SKAT har ved afgørelsen henvist til de relevante retsregler og til hovedhensynene for skønsudøvelsen samt til de oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. SKATs afgørelse anses herefter for tilstrækkeligt begrundet.

At SKAT ikke har gengivet og kommenteret samtlige klagerens anbringender i sagsfremstillingen, kan ikke føre til afgørelsens ugyldighed.

SKATs afgørelse anses derfor ikke for ugyldig.

Realitet

Af færdselslovens § 72, stk. 1, 1. punktum fremgår:

"...

Motorkøretøj, traktor og knallert skal, inden køretøjet tages i brug, registreres her i landet og forsynes med nummerplader, jf. dog § 74-76.

..."

Med hjemmel i færdselsloven fremgår det af registreringsbekendtgørelsens § 7 (bekendtgørelse nr. 673 af 26. juni 2008 om registrering af køretøjer mv.):

"...

Et køretøj af en type, der skal registreres efter kapitel 2, registreres kun i Centralregistret for Motorkøretøjer, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Selvom en ejer af køretøjet har bopæl eller hjemsted her i landet, skal der ikke ske registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer, hvis der er en bruger af køretøjet, og brugeren ikke har bopæl eller hjemsted her i landet, jf. § 13.

Stk. 3. Selv om ingen ejer af køretøjet har bopæl eller hjemsted her i landet, skal der ske registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet.

Stk. 4. Skulle det forekomme, at en ejer eller bruger af køretøjet samtidig har bopæl i flere stater, anses den pågældende for, i relation til denne bekendtgørelse, at have bopæl i den stat, hvor den pågældende må anses for hjemmehørende.

..."

Af registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, fremgår:

"...

Med bopæl for en fysisk person sidestilles, at den pågældende har opholdt sig her i landet i et år eller, hvis den pågældende har opholdt sig her i afbrudte perioder, at vedkommende inden for de sidste 24 måneder har været her i landet i tilsammen 365 dage.

..."

Det fremgår herudover af registreringsbekendtgørelsens § 13, at en person med bopæl i Danmark ikke må føre et udenlandsk indregistreret motorkøretøj på færdselslovens område, medmindre kørslen sker som nævnt i §§14-21. §§ 14-21 vedrører visse former for godstransport, erhvervsmæssig personbefordring mv.

Af registreringsafgiftsloven (Lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juni 2008 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere ændringer) § 1, stk. 1, fremgår:

"...

Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres efter færdselsloven, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer. Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne lov.

..."

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at klageren må anses for at have bopæl - og være hjemmehørende - i Danmark, og at køretøjet har været anvendt til kørsel i Danmark med klageren som bruger, og at køretøjet derfor er registreringspligtigt i Danmark. Der er her ved særligt lagt vægt på, at klageren på tidspunktet for standsningen har folkeregisteradresse i Danmark på samme adresse som 2 af hans børn og moderen til børnene, at den pågældende folkeregisteradresse er meddelt Folkeregistret pr. 1. april 2006, at politiet adskillige gange har set køretøjet parkeret ved denne adresse, samt at køretøjet ifølge parkeringsbilletter og parkeringsafgifter har været parkeret adskillige gange i Danmark. At klageren har haft indkomst i Frankrig og opholdt sig der i perioder, kan ikke føre til et andet resultat. Endvidere kan klagerens udlevering til Frankrig i 2005 ikke tillægges betydning i 2009, ligesom det nedlagte udrejseforbud ikke kan tillægges betydning, idet klageren utvivlsomt har været i Danmark i perioden efter. Da klageren anses som bruger af køretøjet, er det desuden uden betydning for registreringspligten, at køretøjet er ejet af det franske selskab.

Det er ikke dokumenteret, at køretøjet er omfattet af bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, hvorefter udenlandske firmabiler - efter ansøgning, jf. registreringsafgiftslovens § 3a, stk. 1, - kan fritages for registreringsafgift.

Køretøjet er herefter registreringsafgiftspligtigt, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Hverken afgørelsen vedrørende køretøjets registrerings- og registreringsafgiftspligt eller de i den forbindelse anvendte regler findes at stride mod den dagældende EF-Traktats artikel 12, 39 og 43. Afgørelsen er netop ikke begrundet i klagerens nationalitet, men i at han anses at have bopæl i Danmark. Hverken diskriminationsforbuddet, arbejdskraftens frie bevægelighed eller den frie etableringsret ses herefter krænket. Landsskatteretten finder ikke, at der er grundlag for at foretage en præjudiciel forelæggelse for EF-Domstolen.

Sagens oplysninger giver ikke grundlag for at anse bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for krænkede.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

..."

Som anført i indledningen til Landsskatterettens afgørelse verserede der samtidig en sag om ansættelsen af den afgiftspligtige værdi af bilen. I den sag, hvori A og H1.1 havde klaget over Motorankenævnets afgørelse af 25. maj 2010, traf Landsskatteretten den 6. april 2011 følgende afgørelse:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Motorankenævnet har ansat køretøjets afgiftspligtige værdi til 333.288 kr.

Landsskatteretten nedsætter køretøjets afgiftspligtige værdi til 314.772 kr. beregnet ud fra en handelspris på 850.000 kr.

Møde mv.

Der har været afholdt møde med klagerens repræsentant.

Sagens oplysninger

Klageren blev den 24. februar 2009 standset af politiet i et køretøj, mrk. Mercedes-Benz aut. Sedan 4-dørs. Køretøjet var registreret på franske nummerplader. Der var ikke udstedt køretilladelse af SKAT til kørsel i køretøjet.

Køretøjet er ved Landsskatterettens kendelse af 22. februar 2011 anset for omfattet af registreringspligten i Danmark, og at det forinden benyttelse her i landet skulle have været afgiftsberigtiget.

Denne sag omhandler fastlæggelse af værdien af køretøjet pr. 26. marts 2009.

Køretøjet kan beskrives således:

SKAT har fastlagt nyprisen på køretøjet til 1.401.000 kr. for standardmodellen Mercedes-Benz aut. Sedan 4-dørs.

Til standardprissystemet er for standardmodellen anmeldt vejledende nypriser/udsalgspriser på niveau 1.536.808 kr. - 1.534.965 kr. for perioden 7. november 2005 - 5. oktober 2007. Standardmodellen omfatter aut. gear (7 trin tronic), klimaanlæg, bremseassistent, startspærre, el-opvarmet og justerbare sidespejle, el-ruder, fjernbetjent c-lås, halogenlygter, tågelygter, integreret blinklys i sidespejl, kørelys, multifunktionsrat, servo og udetemperaturmåler.

SKAT har via hjemmesiden "Mercedes-Benz Club Russia" og anmeldte standardpriser for ekstraudstyr opgjort, at klagerens køretøj er udstyret med ekstraudstyr med vejledende nypriser på i alt 727.085 kr.

Det opgjorte ekstraudstyr består af især læderindtræk, el-glastag, metallak, 18" letmetal fælge, bak-camera, comfort forsæder og bagsæder med ventilation og varme, førersæde pakke med memory, elindstilbar ryglæn og nakkestøtter, bagsæde med massage funktion, Distronic Plus, indendørs og udendørs dimming spejle, træ-/læderrat, dæktrykskontrol, mobiltelefon, Command APS med harddisk, el-rullegardin i bagrude, aircondition bag, tonede og IRreflecting laminate glas, Bi-zenon forlygter, lygte visker/-vasker, brandslukker, træfinish interiør med høj glans, lydsystem pakke Guard, TV tuner, natbelysning, Keyless Go og lukkestøtte til døre.

Køretøjets stand er belyst ved 5 fotos (front, venstre side bagfra, højre side bagfra, forsæder og bagsæder).

Køretøjet har ikke været fremvist for SKAT ved værdifastsættelsen. Køretøjet har heller ikke været fremvist for Motorankenævnet.

SKAT har ved værdifastsættelsen lagt til grund, at køretøjet pr. 26. marts 2009 er i middel stand samt er model og med udstyrsniveau som beskrevet ovenfor.

SKAT har ved fastlæggelsen af køretøjets handelspris som sammenligningsgrundlag taget udgangspunkt i følgende forhandlerannonceret salgspris (bilinfo.dk) og følgende vurdering foretaget af SKAT:

SKAT har på grundlag deraf skønnet et handelsprisniveau på 950.000 kr. for klagerens køretøj før tillæg/fradrag for udstyr, stand og kilometertal.

SKAT har givet tillæg med 50.000 kr. for køretøjets ekstraudstyr og fradrag med 8.000 kr. for stand / klargøring, således at handelsprisen er fastsat til i alt 992.000 kr.

SKAT har fastlagt nyprisen til 2.128.085 kr. svarende til den fastlagte nypris for standardmodellen på 1.401.000 kr. med tillæg 727.085 kr. for ekstraudstyr.

Motorankenævnets afgørelse

Motorankenævnet har afgjort, at køretøjets handelspris nedsættes fra 992.000 kr. til 900.000 kr., og at nyprisen fastholdes på 2.128.085 kr., hvortil svarer en afgiftspligtig værdi på 333.288 kr.

Begrundelsen er følgende:

Køretøjets værdi skal fastsættes med udgangspunkt i køretøjets almindelige pris. Det vil sige med udgangspunkt i den pris, som en bruger generelt må forvente at skulle betale for et køretøj af samme mærke og model eller for et tilsvarende køretøj. Dette svarer til, hvad en dansk forhandler kan sælge et tilsvarende køretøj for i den stand, hvori det skal registreres - altså salgspris inklusiv moms, registreringsafgift og forhandleravance (handelspris). Værdien fastsættes efter en samlet vurdering af køretøjets kilometerstand, udstyr, vedligeholdelsesstand, eventuelle forbedringer og øvrige beskaffenhed.

Der henvises til registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, og § 10, stk. 1 og 3, og til værdiansættelsesbekendtgørelsens § 1 og § 8-9.

Nævnet lægger herefter til grund, at vurderingen af køretøjets handelspris sker pr. 26. marts 2009, hvor køretøjet har en alder på 3 år og 4 måneder og et oplyst kilometertal på 58.767 km.

Nævnet lægger desuden til grund, at køretøjet er i middel stand, jf. herved værdiansættelsesbekendtgørelsen § 11, stk. 1 og 2, hvoraf fremgår, at udgangspunktet for vurderingen af køretøjets stand er middel stand.

For køretøjer i middel stand er der normalt ikke grundlag for fradrag for klargøringsomkostninger, idet fradraget ville svare til et nedslag i bilens vedligeholdelsestilstand.

Der henvises desuden til, at der ikke er fremkommet dokumentation, herunder ej heller ved klagen, for, at køretøjet ikke er i middel stand.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at indrømme fradrag for stand/klargøring (som givet af SKAT med 8.000 kr.).

Nævnet tager endvidere hensyn til koretøjets model og udstyrsniveau, herunder modelår 2006.

Nævnet medinddrager som sammenligningsgrundlag følgende forhandlerpriser:

Gennemsnit:

4 forhandlerannoncerede: Til salg priser 862.400 kr., 62.000 km, alder 3 år 7 måneder.

2 forhandlersolgte: Solgte priser 794.950, 69.000 km, alder 4 år 6 måneder.

Nævnet vurderer på den baggrund, at et køretøj som klagerens på anmeldelsestidspunktet ville blive handlet til en handelspris på niveau 900.000 kr.

Nævnet lægger desuden til grund, at køretøjets nypris udgør niveau 2.128.085 kr., idet klagen dog ikke ses at vedrøre nyprisen.

Det kan vejledende oplyses, at registreringsafgift udgør ca. 566.712 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at SKAT tilpligtes at anerkende, at handelsprisen for det omhandlede køretøj i middel stand maksimalt udgør 799.900 kr., at registreringsafgiften maksimalt udgør 503.681 kr., og at den afgiftspligtige værdi maksimalt udgør 296.219 kr.

Motorankenævnet har fastsat handelsværdien for bilen til 900.000 kr. Dette er en reduktion af handelsværdien på 92.000 kr. i forhold til den af SKAT beregnede handelsværdi på 992.000 kr.

Mens SKAT til brug for værdiansættelsen alene havde anvendt 2 tilsvarende biler, har motorankenævnet anvendt 6 tilsvarende biler. Som det fremgår af motorankenævnets sagsfremstilling er prisen for 4 af de 6 biler alene udbudspriser. Et gennemsnit af udbudsprisen medfører en handelsværdi på 862.400 kr. ved gennemsnitlig antal kørte km på 62.000. Et gennemsnit af de reelle handelspriser medfører en handelsværdi på 794.950 kr. ved gennemsnitlig antal kørte km på 69.000.

Motorankenævnet har således selv dokumenteret, at der er forskel på udbudspriser og faktuelle handelspriser. Motorankenævnet har tilsvarende dokumenteret, at en reel handelspris maksimalt er 794.950 kr., hvilket er i overensstemmelse med det i klagen anførte om, at handelsprisen maksimalt udgør 799.900 kr.

Motorankenævnet har i sin afgørelse ikke anført noget, der kan begrunde, at ankenævnet fastsætter en handelsværdi for bilen på 900.000 kr. og ikke som dokumenteret af ankenævnet selv på 794.950 kr.

Til brug for motorankenævnets behandling har klagerne fremlagt 3 udskrifter fra www.bilbasen, hvoraf fremgår, at udbudsprisen for 3 tilsvarende biler er 799.900 kr. - 849.900 kr. De 3 biler har kørt 56.000 km, 66.000 km og 82.000 km. Dette giver en gennemsnitlig udbudspris på 816.567 kr. ved gennemsnitligt antal kørte km på 68.000.

Efter en regulering som følge af SKATs vurdering af, at bilen er i middel stand og nedslag for klargøringsafgift 8.000 kr., er en realistisk handelsværdi ud fra en markedsøkonomisk situation (herunder særligt den finansielle krise) i februar 2009 maksimalt 799.900 kr.

Repræsentanten har således gjort gældende, at der ikke er foretaget en korrekt og individuel beregning af handelsværdien ud fra de faktiske forhold, herunder særligt de markedsøkonomiske forhold, at en reel, faktisk handelsværdi maksimalt udgør 799.900 kr., at en realistisk handelspris efter nedregulering som følge af køretøjets anvendelse og stand, der i bedste fald i februar 2009 kunne beregnes som middel, ud fra de markedsøkonomiske forhold i februar 2009 maksimalt er 799.900 kr., at en maksimal handelsværdi for køretøjet på 799.900 kr. maksimalt giver en registreringsafgift på 503.681 og maksimalt en afgiftspligtig værdi på 296.219 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi til køretøjets almindelige pris indbefattet merværdiafgift, men uden registreringsafgift. Den almindelige pris fastsættes efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres. Dette fremgår af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1.

Bekendtgørelse nr. 230 af 22. marts 2006 om værdiansættelse af motorkøretøjer mv. (værdiansættelsesbekendtgørelsen) er udstedt i medfør af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 5.

Den afgiftspligtige værdi af et køretøj er værdien af køretøjet i den stand, hvori det efter færdselsloven skal registreres eller eventuelt er registreret. Værdien er køretøjets almindelige pris, inklusive moms, men uden registreringsafgift. Prisen fastsættes efter den stand, køretøjet er i på tidspunktet for registrering. Prisen er den pris, som en bruger generelt, ved køb fra en forhandler, må forventes at skulle betale for et køretøj af samme mærke og model eller for et tilsvarende køretøj. Dette fremgår af værdiansættelsesbekendtgørelsens § 1.

Den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj ansættes med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj, eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i normalt vedligeholdt stand. Dette fremgår af værdiansættelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1.

I den afgiftspligtige værdi foretages fradrag eller tillæg på grundlag af en samlet vurdering af køretøjets kilometerstand, vedligeholdelsesstand, eventuelle forbedringer og øvrige beskaffenhed. Dette fremgår af værdiansættelsesbekendtgørelsens § 9.

Landsskatteretten bemærker, at motorankenævnet har henvist til udbudspriserne på seks sammenlignelige køretøjer, hvor udbudspriserne lå mellem 750.000 kr. og 999.900 kr.

Annoncerne er dateret marts 2009 - 17. december 2010, og værdiansættelsen af klagernes køretøj til afgiftsberigtigelse skete pr. 26. marts 2009.

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at køretøjets afgiftspligtige værdi kan fastsættes til 850.000 kr. Landsskatteretten har lagt vægt på de objektivt konstaterbare oplysninger om køretøjet og oplysninger om priserne på tilsvarende køretøjer udbudt til salg omkring anmeldelsestidspunktet. Retten har valgt at bortse fra to køretøjer, som motorankenævnet har henvist til, idet disse køretøjer har modelår 2005. Retten har endvidere ladet det dyreste køretøj sat til salg for 999.900 kr. indgå i beregningen med en lavere pris, idet de 999.900 kr. er markant højere end de øvrige køretøjer.

Landsskatteretten ændrer således handelsprisen for køretøjet til 850.000 kr. og dermed den afgiftspligtige værdi til 314.772 kr.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A.

A har forklaret, at han er født i Algeriet. I 1962 flygtede familien og bosatte sig i ..., Frankrig, hvor hans søster er født. Han har søskende i ..., ... og på ..., Frankrig. Han har også fætre i Frankrig. Han læste i Frankrig til 1974. Han blev sendt til Skotland, hvor han læste engelsk. På ... Polytechnic uddannede han sig inden for maritime studier, skibsværft og skibsbyggeri. Derfra flyttede han til ..., Frankrig. I 1979 mødte han BA, som var au pair i Frankrig. De boede et år sammen i ..., Frankrig. Hun blev gravid og valgte at føde i Danmark. Han havde været i Danmark tidligere og syntes, at her var koldt. Han følte sig forpligtet til at rejse med til Danmark. Det var i 1980. Hans chef forsøgte at tale ham fra det. Han følte, at han skulle bygge et hjem. Han mistede selv sin mor tidligt og ville gerne opbygge en familie med børn. Han mistede sin identitet og professionelle base. Det splittede dem, og BA mødte en anden. Han forsøgte at opbygge sin erhvervsmæssige karriere. Han startede blandt andet forretninger i Frankrig og tidligere franske kolonier. Han var ked af, at det var gået dårligt med BA, og han forsøgte at gøre en ende på sit liv. Han skulle finde sin vej tilbage til Frankrig, men var i 1980´erne splittet i den situation. Han fik stille og roligt opbygget sit forretningsmæssige netværk i Frankrig. Frankrig var hans base forretningsmæssigt. I 1999 arbejdede han for et fransk selskab, der var ejet af et dansk holdingselskab. Han var bosat i ..., Frankrig. Han arbejdede sådan, at han var 3 måneder i Frankrig og en uge i DK.

En af deres direktører i Frankrig anklagede i Vestindien ham og hans chef for noget med falske fakturaer for 4,5 mio. franske franc. Det var den pågældende direktørs plan at overtage nogle aktiver. Der blev udstedt en arrestordre mod sagsøger, og han blev anholdt i 2004 og udleveret til Vestindien efter Schengen-reglerne. Han sad i fængsel i en måned dernede. En dommer løslod ham. Han måtte ikke forlade øen. I slutningen af 2005 blev der indgivet en anmodning til den højeste dommer på ... om lov til at komme til ..., Frankrig. Han blev spurgt, om han havde en adresse. Han svarede ja og oplyste sin brors adresse. Han fik så lov at rejse til ..., Frankrig, men måtte ikke forlade fransk territorium, og han fik mødepligt. Hvis han skulle forlade Frankrig, skulle han have en dommers tilladelse. Han fik ikke sådanne tilladelser i 2005. Senere har han fået sådanne konkrete tilladelser af dommeren, ved at hans advokat telefonisk har rettet henvendelse til retten.

Vedrørende SKATs notat af 11. januar 2006 (ex 212-213) havde NS ringet til ham, mens han var i ..., Frankrig, og fortalt, at han havde fået brev fra SKAT. Det var noget om, at han skyldte noget skat. Han ringede så til SKAT fra Paris. Skattemedarbejderen spurgte, hvor han boede. Han orienterede om rettens afgørelse og oplyste, at han var bosat i Frankrig. Skattemedarbejderen spurgte, om der var en alternativ adresse, og han opgav så NS´s adresse. Han sagde også, at han med tiden kunne få en fleksibel ordning, så han kunne komme til Danmark og tale med skattemedarbejderen om den gæld. Når det i SKATs notat er anført, at han "håber at kunne komme retur til DK en gang i april 2006" går det kun på, at han håbede at kunne rejse til Danmark og give en forklaring til SKAT. Han har oplyst, at han var udrejst og bosat i Frankrig. Han har ikke talt med skattemedarbejderen om ændring af folkeregisterregistrering. I Frankrig er ordningen sådan, at det er hos skattevæsenet, at beviset for bopæl er. Man har ikke på samme måde som i Danmark et folkeregister i Frankrig. Han har ikke vidst, at folkeregisterregistreringen var afgørende. Han har ikke anmeldt nogen ændring til folkeregisteret pr. 1. april 2006. For ham var han ude af Danmark i og med, at Danmark havde udleveret ham.

Han fik 1 barn med BA. Han har ikke noget forhold til barnet. Han har holdt sig væk, fordi han var såret.

NS mødte han i 1980´erne. De er aldrig blevet gift. Han frygtede at opleve det samme. Det er ikke et traditionelt forhold, de har. Han har altid været ude at rejse, som om han er flygtet væk. Han føler sig mere tilknyttet til deres børn end til NS. Datteren, CA, har boet i Frankrig omkring 2009 eller 2010. Hun er nu i Hongkong, hvor hun læser. Sønnen DA, læser jura i Danmark og har været bortrejst til. Australien, men er kommet tilbage.

Mens han sloges med det franske system, der havde ødelagt hans ære og kreditværdighed, mødte han SG og dennes revisor. SG tjente 500.000 euro om året, 240.000 efter skat. Han havde et forbrug på 350.000 euro om året og en gæld på over 4 mio. euro. Han gav SG den ide at få sig et holdingselskab i Danmark med advokat SJ som formand for at være sikker på at have en hæderlig formand. Holdingselskabet blev oprettet i 2006. Det var advokat SJ, en advokat i Frankrig og SG´s revisor, der tog sig af det danske. Han blev selv tilbudt at hjælpe til i datterselskabet i Frankrig, H1.1.

Det var oprindelig SG, der kørte i bilen, der var en firmabil. Bilen blev solgt til H1. Han har ikke selv kørekort. Hvis han havde brug for at blive kørt, spurgte han LC om hun ville køre. Det var en af dem med kørekort, der førte kørte bilen.

LH blev direktør for H1 ApS, inden det blev omdannet til et A/S. Flere har på skift kørt bilen i både Frankrig og Danmark. Hans bror EA er også direktør i selskabet. Broderen har en samlever samt 3 døtre og en søn. Han og broderen er jævnaldrende og ligner hinanden. Broderens samlever er lyshåret. Det må være broderen med samlever og børn betjenten har beskrevet i notitsen af 25. februar 2009. De har sikkert besøgt sagsøgers børn. Broderen boede på det tidspunkt i Frankrig. Det kan umuligt være ham selv, betjenten har set føre bilen.

Da han selv blev stoppet i bilen, havde han været til møde hos advokat SJ. Han havde efterladt sin bror hos advokat SJ og var på vej ud til NS for at hilse på børnene. Han førte selv bilen, fordi det var så kort en strækning. Politiet dukkede ifølge NS op dagen efter og spurgte efter kørekort. Han måtte i stedet tage et fly hjem til Frankrig. Han køber af og til en returbillet til en enkeltrejse, fordi det er billigere end en enkeltbillet. En enkeltbillet koster 4.700 kr., mens en returbillet koster 3.500 kr.

Hvis nogen skulle rejse for selskabet, kunne de tage bilen. Bilen blev somme tider efterladt i Danmark, hvis en anden skulle herop med fly. Han har ikke aftale om fast rådighed over bilen, for han har ikke kørekort.

Han og BA blev skilt omkring 1983. Han forlod ikke Danmark i den forbindelse. Han håbede at komme til at se sit barn. Han har ikke fået lov at se det regelmæssigt, og han opgav det. BA blev boende i .... Han flyttede til ..., Danmark i 1986. Han og NS kendte hinanden fra .... De blev kærester ca. 1987-88.

Han flyttede ikke ind hos NS i 1987. Han havde en kort tid en lejlighed ved søerne. De havde ikke noget fast samliv i 1987. Han havde et forhold til en fransk pige i Paris og måtte vælge. Han valgte at komme tættere på NS. De er ikke længere kærester. Han har ikke ønsket at ændre folkeregisteradresse for ikke at give forkert indtryk. Det er hans alternative adresse.

Det er ikke ham, der har tilmeldt sig adressen på ...2. Det er NS. Han var bekendt med, at han var tilmeldt som c/o. Det er højst sandsynligt NS, der havde tilmeldt ham på adressen på ...6, og ellers ham selv.

Han har ingen udgifter til husleje eller kost og logi. Han skulle have fået noget bonus, men har ikke fået det. Han håber at få det efter en retssag. Han lever udmærket for de euro, han har tjent. Han forsørger bestemt ikke NS. Hun lever godt af sin egen forretning. Lejligheden på ...2 er nok på 120-130 m².

Fra slutningen af 2005 til ca. 2007 boede han hos sin bror i Frankrig i en lejlighed bestående af 1 stue, 3 værelser, et køkken og 3 badeværelser. Broderens daværende kone og deres to små børn boede der også. Han havde et værelse i lejligheden.

Derefter flyttede han til ..., Frankrig, hvor selskabet ejer en ejendom på 350 m². Han benytter sig af 1 værelse, 1 stue og 1 køkken.

Efter hans opfattelse er han fraflyttet Danmark i forbindelse med, at han blev udleveret i 2005. Helt tilbage fra 1990 har han pendlet frem og tilbage.

Han har aldrig haft kørekort, men lærte at køre bil i England.

Bilen havde en fast plads i Danmark, den kunne holde på. Det er en gratis parkeringsplads ved G1, hvor ...5 ligger bagved. Bilen har vel været 7-8 gange fra Frankrig til Danmark og retur i den periode. Den er serviceret hos Mercedes i Paris.

Hans bror har været flyttet til Danmark, men er flyttet tilbage igen.

Når det ikke fremgår af advokat SJ´s erklæring af 2. juli 2009, at der har været andre fra selskabet til møde hos advokaten, er det, fordi ingen har spurgt om det.

Parternes synspunkter

Sagsøgerne har i påstandsdokument af 23. september 2012 for så vidt angår sagen om registrerings- og registreringsafgiftspligt anført følgende:

At det er dokumenteret, at sagsøger 2 har haft bopæl i Frankrig siden 2004/ 2005 (bilag 2, 8, 9, 10, 11, 12).

At sagsøger 2 til SKAT allerede i 2004 meddelte, at han tog ophold (var i fængsel) på en lille ø underlagt fransk territorium, nemlig ..., som følge af en retskendelse (bilag 2 og 3).

At sagsøger 2 til SKAT allerede i 2004 meddelte, at han tog ophold i Frankrig, men at danske myndigheder havde mulighed for at kontakte ham på en alternativ adresse i Danmark (bilag 5). Det skal her tillægges særlig vægt, at bilag 5 er uddrag af SKATs egne notater, og er indhentet via begæring om aktindsigt. Da SKAT er en enhedsforvaltning, er samtlige enheder i SKAT bekendt med bilag 5.

Da sagsøgerne begge har været bosat i Frankrig, er køretøjet Mercedes Benz, reg.nr. ..., ikke omfattet af registreringspligt i Danmark.

At køretøjet ikke er underlagt registreringspligt medfører, at der ikke skal ske afgiftsberigtigelse efter registreringsafgiftsloven.

At der ikke har været grundlag for at ansøge om tilladelse jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. § 3a, stk. 1, idet brugerne af køretøjet hverken på beslaglæggelsestidspunktet eller i øvrigt har bopæl i Danmark.

At SKATs og Landsskatterettens afgørelser er ulovhjemlet og dermed ugyldige.

SKAT ved beslaglæggelsen har sat skøn under regel, hvorfor afgørelsen er ugyldig, idet SKAT har tillagt forhold, der er uden betydning vægt ved sin afgørelse, og ikke har været lydhør over for det af sagsøgerne anførte.

Da ingen af sagsøgerne på beslaglæggelsestidspunktet har haft bopæl i Danmark, var beslaglæggelse i medfør af Toldlovens § 83, stk. 1, disproportionel og ugyldig, idet der ikke var registreringspligt, og hvorved SKAT ikke var berettiget til at beslaglægge køretøjet for at stille sikkerhed krav til det offentlige, herunder en mulig opkrævning af registreringsafgift.

At pligt til opkrævning og betaling af registreringsafgift i et tilfælde, hvor et køretøj, der er indregistreret i et andet EU-medlemsland, og som i flere løsrevne perioder har været anvendt på en anden medlemsstats område udgør en indirekte hindring, der er i strid med fællesskabsretten, når brugerne af køretøjet ikke har bopæl i det andet medlemsland, senest forenede sager C578/10-C580/10.

Da der ikke er registreringspligt til Danmark af køretøjet, har SKAT været forpligtet til straks efter beslaglæggelsen at imødekomme sagsøger 1s begæring om at få frigivet køretøjet og få dette bragt ud af landet.

Da SKAT ikke har imødekommet sagsøger 1s begæring om udlevering af køretøjet, og da der ikke er registreringspligt, er SKAT erstatningsansvarlig for sagsøger 1s manglende rådighed og anvendelse af køretøjet, samt det værditab og værdiforringelse af køretøjet som sagsøger 1 lider som følge af, at køretøjet har været beslaglagt i godt 3,5 år.

At sagsøgte forsøger at få sagsøger 2 til at være hjemmehørende i Danmark ud fra forhold, der var gældende før sagsøger 1s tidligere livsførelse blev frataget ham i 2004 som følge af en fransk arrestordre, for hvilken samtlige anklager i 2011 blev frafaldet, kan ikke medføre, at sagsøger 2 har bopæl i Danmark i 2006-2009, og derfor har sagsøgte ikke løftet bevisbyrden for, at sagsøger 2 er hjemmehørende i Danmark.

At sagsøgte ved det i svarskriftet anførte ikke har inddraget samtlige relevante faktiske omstændigheder i forbindelse med vurdering af, hvor sagsøger 2 har sit sædvanlige opholdssted.

At sagsøgte har tilsidesat officialmaksimen, hvorefter sagsøgte er forpligtet til selvstændigt at inddrage samtlige elementer, der også taler til fordel for det af sagsøger 2 anførte - det er blot ikke sket.

At sagsøgte stedse har vidst, at sagsøger 2 har opholdt sig i Frankrig siden 2004/2005, bilag 5.

At sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden for, at sagsøger 2 har haft folkeregisteradresse i Danmark, idet sagsøgte selv i flere år har tilskrevet sagsøger 2 ud fra en oplyst c/o-adresse.

At sagsøgte ved ikke tidligere at anvende en mindre indgribende foranstaltning som fx at kontakte ejeren af køretøjet har tilsidesat fællesskabsretten, da sagsøgte skal medvirke til, at der ikke opstår fællesskabsstridige og disproportionale situationer som i denne sag.

At sagsøgte stedse må antages at have været bekendt med Rådets direktiv nr. 83/183/EØF af 28. marts 1983, artikel 7, samt direktiv 83/783/EØF af 28. marts, artikel 6, samt den heraf flydende praksis, men har undladt selvstændigt at inddrage denne ved vurdering af sagsøger 2s forhold.

At ingen af sagsøgerne har haft mulighed for at vurdere, at anvendelse af køretøjet i Danmark kunne få katastrofale konsekvenser, idet der forud for punktafgiftsvejledningen 2010-1 ikke var beskrevet, hvad anvendelsen af et køretøj indregistreret i et andet land kunne medføre ved brug i Danmark.

At sagsøgerne har været i god tro om, at køretøjet kunne anvendes kortvarigt i Danmark.

At sagsøgernes gode tro sammenholdt med sagsøgtes selvstændige forpligtelser efter officialmaximen og i henhold fællesskabsretten i sig selv medfører, at der ikke kan pålægges sanktioner.

At sagsøger 1 har en berettiget forventning om, at køretøjet straks ved påkrav var blevet frigivet og udleveret til sagsøger 1 i Frankrig, idet sagsøger 1 ikke har været pligtig at lade køretøjet registrere i Danmark jf. den dagældende registreringsbekendtgørelses § 36, jf. §§ 7-8.

At sagsøger 2 yderligere ikke af sagsøger 1 har fået stillet køretøjet til varig rådighed, men at køretøjet alene kortvarigt i bedste fald har været udlånt til sagsøger 2.

At da sagsøger 2 alene har lånt køretøjet, har sagsøger 2 ikke en som forudsat i registreringsbekendtgørelsens § 38 varig råderet over køretøjet, hvorfor der ikke er registrerings- eller afgiftspligt.

At sagsøger 2 alene som de øvrige til sagsøger 1 tilknyttede personer kun i kortere perioder kan låne køretøjet, som har SG som registreret bruger i Frankrig.

At toldlovens § 83, stk. 1, administrativt ikke kan anvendes som hjemmel til beslaglæggelse af køretøjet, uanset om sådanne køretøjer er på udenlandske plader eller på danske gule/hvide plader, idet der ikke er tale om varer indbragt til omsætning.

At beslaglæggelse efter toldlovens § 83, stk. 1, konkret i denne sag er disproportional, uhjemlet og i strid med fællesskabsrettens grundprincipper om fri bevægelighed og i strid uforenelig med principperne for en fælles toldunion, jf. TEU artiklerne 28, 29 og 30.

At sagsøgerne stedse har opfyldt sagsøgtes provokationer, men at sagsøgte blot ikke ønsker at indse dette - herunder ikke ønsker at forstå konsekvensen af de bilag, som sagsøgte selv har fremlagt, herunder bilag E, den franske registreringsattest.

At sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden for, at køretøjet siden 2006 har været til sagsøger 2s rådighed. Sagsøgte har ej heller løftet bevisbyrden for, at køretøjet varigt og længe har været i Danmark i perioden 2006 til 2009. Det forhold, at politiet har gjort sig nogle observationer, beviser ikke, at sagsøger 2 har haft rådighed over køretøjet. Det er indgående beskrevet i bilag 22, at det stedse har været, oplyst, at flere personer ansat / tilknyttet sagsøger 1 har anvendt køretøjet.

Det følger af den nuværende praksis, genoptagelsescirkulære SKM2012.346.SKAT , at selvom sagsøger 2 måtte blive anset for at have bopæl i Danmark, er der ikke registreringspligt, idet sagsøger 2 ikke varigt har rådighed over køretøjet, jf. registreringsbekendtgørelsen § 38, jf. § 36, jf. §§ 7 og 8, og det har sagsøgte ikke løftet bevisbyrden for. Yderligere fremgår det af bilag 13, at sagsøger 2 er hjemmehørende i Frankrig, idet SKAT har truffet afgørelse herom i forbindelse med krav om sikkerhedsstillelse som følge af klagesagen for byretten.

At det påhviler også retten at påse, at fællesskabsretten iagttages ved pådømmelse af nationale sager.

At sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden for, at køretøjet er anvendt varigt og længe i Danmark. Varigt og længe skal fortolkes i overensstemmelse med registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4-7, der er baseret på en kørsel, altså antal kørte kilometer i Danmark og uden for Danmark - ikke en tidsmæssig anvendelse i form af parkering eller andet, og det har sagsøgte ikke løftet bevisbyrden for.

At sagsøgtes anbringender fremtræder som procedurebemærkninger, og indeholder mange elementer som ikke tidligere har være anført i processkrifter, idet sagsøgte alene - bortset fra processkrifter omkring præjudiciel forlæggelse - alene har afgivet svarskrift og duplik.

At de af sagsøgte ikke offentliggjorte domme ikke kan tillægges betydning af retten, idet sagsøgerne ikke er bekendt med indholdet, og ikke fra sagsøgte har modtaget kopi.

A har vedrørende sagen om bilens afgiftspligtige værdi i påstandsdokumentet anført følgende:

At Landsskatterettens værdiansættelse af køretøjet til kr. 850.000 er behæftet med flere usikkerhedsmomenter.

Det følger af bilag 1, side 12, at Landsskatteretten for at nå en værdiansættelsen på kr. 850.000 har ladet det dyreste, salgsudbudte køretøj 1) indgå til en lavere pris uden at angive, hvordan Landsskatteretten er kommet frem til en ubekendt reduktion af den oprindelige udbudspris på kr. 999.900.

Den af Landsskatteretten foretagne værdiansættelse og måden, hvorpå værdien er opgjort, er usaglig, idet Landsskatteretten ikke konkret har redegjort for, hvad der ligger til grund for den foretagne værdinedsættelse af køretøj nr. 1).

At den af Landsskatteretten foretagne værdiansættelse af køretøj 1) alene er sket for at hæve handelsværdien for køretøjet - det er usagligt.

Landsskatteretten burde have ladet køretøj nr. 1) udgå i det hele, da udbudsprisen kr. 999.900 som anført af Landsskatteretten er væsentlig højere end øvrige, sammenlignelige køretøjer, og idet der var øvrige sammenlignelige køretøjer.

At det ikke har været muligt at foretage en kontrol af det af SKAT oplistede omfang af ekstraudstyr og dermed den opgjorte værdi af ekstraudstyr, hvorfor der skal ske en reduktion af nyværdien. Listen over ekstraudstyr er først fremkommet ved Motorankenævnets afgørelse, hvorfor klagerne ikke er blevet partshørt omkring listen over ekstraudstyr, hvorved den udgør en ensidig indhentet erklæring, der skal tilsidesættes.

At nyværdien maksimalt kan udgøre kr. 1.928.501.

At handelsværdien for køretøjet i middel stand maksimalt kan udgøre kr. 699.900, hvorved registreringsafgiften maksimalt udgør kr. 440.342 og at den afgiftspligtige værdi maksimalt kr. 259.558.

At handelsværdien i middel stand subsidiært maksimalt udgør kr. 799.900, at registreringsafgiften maksimalt udgør kr. 503.681 og at den afgiftspligtige værdi maksimalt kr. 296.219.

At klagerene i det hele har fået medhold i overvejende grad, hvorved der skal ydes omkostningsgodtgørelse med 100% for klage til Landsskatteretten og for Byretten, hvorved særligt skal henses til, at alene sagsøgerne har afgivet processkrift (udtaget stævning), hvilket har været nødvendigt for at sikre sagsøgernes interesser.

Sagsøgte har i påstandsdokument af 17. september 2012 vedrørende sagen om registrerings- og registreringsafgiftspligt anført følgende:

1.1 Afgiftspålæggelse af køretøjet

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at det omhandlede motorkøretøj af mærke og model Mercedes Benz, stelnummer ..., er registreringspligtigt her i landet i medfør af færdselslovens § 72, stk. 1, jf. § 76, og skal registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer (CRM), jf. § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 3, i den dagældende bekendtgørelse nr. 673 af 26. juni 2008 om registrering af køretøjer mv. (registreringsbekendtgørelsen).

Det følger heraf, at der skal svares registreringsafgift af motorkøretøjet i medfør af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, beregnet af køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 4. Køretøjets afgiftspligtige værdi er af Landsskatteretten fastsat til kr. 314.772, jf. bilag D. Afgiftsberegningen vil blive foretaget på ny af SKAT.

Det gøres gældende, at køretøjet er taget i brug her i landet ved A´s indførsel af køretøjet til Danmark på et ikke nærmere dokumenteret tidspunkt, formentlig i foråret 2006. Køretøjet skal derfor registreres her i landet, jf. færdselslovens § 72, stk. 1. Køretøjet har vedvarende været anvendt her i landet i perioden april 2006 - februar 2009, hvilket er dokumenteret dels ved politiets observationer, dels ved dokumentation for pålagte parkeringsafgifter i Danmark.

1.1.1 Bruger/låntager

Det gøres gældende, at A var og er bruger af køretøjet, eftersom det må lægges til grund, at han havde en varig råden over køretøjet, jf. registreringsbekendtgørelsens § 38, stk. 1 og 2. A har således i hvert fald siden april 2006 haft rådighed over køretøjet.

Sagsøgerne har fortsat ikke besvaret opfordringerne (1-3) om at fremlægge dokumentation for tidspunktet for A´s overtagelse af rådigheden over køretøjet, om fremlæggelse af brugsaftalen og om at oplyse, hvornår køretøjet første gang blev indført til Danmark af A. Det må som følge heraf lægges til grund, at bilen blev indført til Danmark senest i april 2006, og at A havde en brugers rådighed over køretøjet.

Dette bekræftes også af den omstændighed, at køretøjet i vidt omfang har befundet sig nær A´s bopæl i Danmark. Det er udokumenteret, at andre personer end A har haft adgang til at benytte køretøjet, herunder i hvilke perioder en sådan kørsel skulle have fundet sted. Som daglig leder af H1.1 må det derudover lægges til grund, at A har haft køretøjet, som jo netop tilhører selskabet, stillet til rådighed. Det bemærkes i forlængelse heraf, at der ved vurderingen af A´s rådighed over køretøjet skal lægges vægt på den faktiske rådighed og anvendelse og ikke på eventuelle formelle registreringsforhold i Frankrig.

Sagsøgerne har ved brev af 17. juli 2012 henvist til SKATs styresignal af 31. maj 2012, SKM2012.346.SKAT , hvoraf det fremgår, at brugerbegrebet i registreringsbekendtgørelsens § 41 skal anvendes ved fortolkningen af bekendtgørelsens § 7, stk. 3. Dette medfører, at en person i perioden 1. januar 2008 til 31. december 2011 alene anses som bruger af et køretøj, såfremt brugsretten overstiger 6 måneder.

For så vidt angår tiden forud for 1. januar 2008 findes der ikke administrativ praksis eller retspraksis vedrørende brugerbegrebet i registreringsbekendtgørelsens § 7. Det må således afhænge af en konkret vurdering, hvorvidt der i denne periode er etableret et brugsforhold.

Allerede fordi brugsretten i nærværende sag vedrører en periode på næsten 3 år, er styresignalet ikke relevant for sagen. Selv hvis retten måtte finde, at A´s brugsret har udgjort en periode på under 6 måneder, må det lægges til grund, at hans brugsret har været af et sådant omfang, at han i perioden før 1. januar 2008 har været bruger af køretøjet. Det bemærkes i forlængelse heraf, at registreringspligten indtræder ved ibrugtagen, og at A tillige hæfter for registreringsafgiften, idet denne indtrådte før 1. januar 2008.

1.1.2 A´s bopæl

Det gøres endvidere gældende, at A har haft fast bopæl i Danmark siden 1. august 1980, idet han siden denne dato har været tilmeldt folkeregisteradresser her i landet (bilag H). A har siden 1. april 2006 haft bopæl på adressen ...2, sammen med sin faste danske samlever siden 1987 og deres to danske fællesbørn. Han havde fortsat bopæl på denne adresse, da han blev standset som fører af det i sagen omhandlede køretøj den 24. februar 2009. Idet opfordring (4) fortsat er ubesvaret, må det lægges til grund, at A også i dag er tilmeldt folkeregistreret og bosiddende i Danmark.

Ud fra folkeregisteroplysningerne i sagen må det endvidere lægges til grund, at A på tidspunktet for kontrollen i februar 2009 havde opholdt sig her i landet i (mindst) et år, eller i hvert fald i 365 dage inden for de foregående 24 måneder, jf. registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1. Også af denne grund må han anses for at have bopæl her i landet.

Det af sagsøgerne anførte om, at en c/o-adresse ikke er udtryk for et bopælsforhold bestrides. Såfremt en person angiver at have en c/o-adresse, er dette alene udtryk for, at den pågældende persons navn ikke er angivet på postkassen/døren (bilag R). Det er således uden betydning for vurderingen af bopælsspørgsmålet, om A har angivet at have c/o-adresse eller "almindelig" adresse på ...2.

At A har haft bopæl i Danmark på adressen ...2, understøttes også af, at H1.1 angiveligt har haft lejet en parkeringsplads til køretøjet på ...5, jf. bilag 1, s. 12. Da sagsøgerne ikke har fremlagt lejekontrakten, jf. opfordring 8, må det lægges til grund, at den pågældende parkeringsplads har været til rådighed for A i hele perioden. Det bemærkes i forlængelse heraf, at ...5 befinder sig få hundrede meter fra A´s folkeregisteradresse på ...2.

Sagsøgernes oplysninger er derudover i vidt omfang udokumenterede eller baseret på A´s egne oplysninger til myndighederne. Det er således udokumenteret, at han har opholdt sig i Frankrig i mere end 320 dage om året, og at han har siddet fængslet i Frankrig eller været underlagt udrejseforbud fra Frankrig i den for sagen relevante periode, dvs. perioden april 2006 til marts 2009. Selv hvis A også i denne periode var underlagt udrejseforbud, bemærkes det, at han i henhold til udrejseforbuddet alene var pålagt at give møde en gang om måneden på den lokale politistation (bilag 2, sidste side). Det har med andre ord været muligt for A - på trods af udrejseforbuddet - at opholde sig i Danmark, hvilket han da også har gjort ifølge de registrerede parkeringsbøder (bilag G), politiets observationer (bilag F), de forefundne parkeringsbilletter (bilag A, sagsfremstillingen, s. 2) og sagsøgernes egne oplysninger (bilag M, s. 2).

Det bestrides, at A´s arbejdsmæssige tilknytning til H1.1 kan føre til et andet resultat. Dette bekræftes også af bilag N, hvoraf det fremgår, at hans arbejde for selskabet i vidt omfang er udført fra/i Danmark og af den omstændighed, at sagsøgerne fortsat ikke har fremlagt A´s ansættelseskontrakt med H1.1, jf. opfordring (9).

Endelig er det udokumenteret, at den af A angivne familie er bosiddende i Frankrig. Det bemærkes i forlængelse heraf, at (i hvert fald) hans bror, EA, er bosiddende i Danmark (bilag S). I forlængelse heraf bemærkes, at bilag 23 ikke udgør dokumentation for, at EA først er tilflyttet Danmark i foråret 2012.

Med hensyn til bilag 8-12, der angiveligt dokumenterer, at A har selvangivet indkomst til Frankrig, skal alene bemærkes, at selvangivelserne og en eventuel efterfølgende skatteopkrævning alene baserer sig på hans egne oplysninger til de franske myndigheder. Bilagene er således ikke udtryk for andet, end at A over for de franske myndigheder har oplyst at være bosiddende i Frankrig, hvilket de franske myndigheder har lagt uprøvet til grund. Det samme gør sig gældende for bilag 5-6 og 13, hvori SKAT alene har lagt A´s egne oplysninger om opholdsstedet uprøvet til grund. Bilag 13 er i øvrigt også uden betydning for sagen, fordi bilaget udtaler sig om A´s bopælsforhold vedrørende en periode (oktober 2011), som ligger flere år efter den for denne sag relevante periode. Endelig bemærkes, at bilag 24 vedrører en forudgående periode, og at den omstændighed, at A angiveligt har haft udgifter til en fransk advokat (bilag 25), ikke udgør dokumentation for, at han i perioden april 2006 til februar 2009 var bosiddende i Frankrig.

Det bestrides som udokumenteret, at A siden 2004 (også) har haft en bopæl til rådighed i Frankrig, jf. sagsøgtes ubesvarede opfordringer 5 og 6.

Selv om retten måtte finde dette godtgjort, gøres det gældende, at A skal anses for i relation til registreringsbekendtgørelsen at have bopæl i Danmark, da han må anses for hjemmehørende her i landet, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 4. Dette støttes på, at det varige centrum for A´s livsinteresser utvivlsomt er Danmark. Sagsøgte fremhæver herved, at A siden 1980 har haft bopæl her i landet og tidligere har været dansk gift, og at han siden 1987 har været fast samlevende med en dansk kvinde, med hvem han har to mindreårige fællesbørn, der er boende på samme adresse som A og samleveren. Tilsvarende faste private tilknytningsmomenter til Danmark er blevet tillagt afgørende betydning i fast dansk retspraksis om registreringspligt af udenlandske køretøjer, jf. U1995.288/2 H, SKM2011.456.BR og Byretsdom af 29. august 2012 i sag nr. BS H-1935/2011 (endnu ikke trykt).

Det kan ikke føre til noget andet resultat, at A aldrig har opgivet lønindkomst eller anden skattepligtig indkomst til Danmark, eller at han har opgivet (beskedne) lønindkomster i Frankrig. Det er ikke godtgjort, at A har en sådan familiemæssig og erhvervsmæssig tilknytning til Frankrig, at han kan anses for hjemmehørende der frem for i Danmark. Det er udokumenteret, hvilken familie han har i Frankrig, ligesom omfanget af A´s erhvervsmæssige interesser, boligforhold og ophold i Frankrig er udokumenteret.

Det er ikke godtgjort, at køretøjet er omfattet af den særlige regel for udenlandske firmabiler i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, hvilke køretøjer - efter ansøgning til SKAT, jf. lovens § 3 a, stk. 1 - evt. kan fritages for afgift. Allerede fordi køretøjet i det væsentlige anvendes varigt i Danmark, jf. kriterierne i lovens § 1, stk. 5, finder reglen i § 1, stk. 4, ikke anvendelse. For god ordens skyld bemærkes dog, at sagsøgerne i øvrigt ikke har ansøgt om afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftslovens § 3 a.

1.1.3 EU-retten

Opkrævningen af registreringsafgift under de i sagen foreliggende omstændigheder strider ikke mod nogen af de af sagsøgerne påberåbte EU-retlige bestemmelser, allerede fordi A har bopæl her i landet og er hjemmehørende her i registreringsafgiftsmæssig henseende. Afgørelsen om registreringspligt og om opkrævning af afgift skyldes ikke A´s nationalitet, men udelukkende, at køretøjet er taget i brug her i landet, og at A har bopæl og er hjemmehørende her.

EU-Domstolen har fastslået, at medlemsstaterne frit kan udøve deres beskatningsbeføjelse i relation til beskatning af motorkøretøjer under overholdelse af fællesskabsretten, og at det står medlemsstaterne frit for at fordele denne beskatningsbeføjelse mellem sig på grundlag af kriterier såsom det område, hvorpå køretøjet reelt anvendes, eller førerens bopæl, jf. dom af 21. marts 2002 i sag C-451/99, Cura Anlagen, præmis 40. I samme dom har Domstolen fastslået, at indregistreringen er et naturligt led i udøvelsen af medlemsstaternes beskatningsbeføjelse, idet indregistreringen letter kontrollen både for registreringsmedlemsstaten og for de andre medlemsstater, for hvilke indregistreringen i en medlemsstat er bevis for, at der i denne stat er betalt motorkøretøjsafgifter, jf. dommens præmis 41. Skal et køretøj således i det væsentlige anvendes varigt på en medlemsstats område eller faktisk anvendes på denne måde, kan medlemsstaten derfor kræve, at dette køretøj skal være indregistreret på medlemsstatens område, jf. præmis 42.

Domstolen har derudover i sagerne C-297/89, Ryborg, og C-262/99, Louloudakis, taget udtrykkelig stilling til fortolkningen af bopælsbegrebet i artikel 7 i Rådets direktiv 83/182 om afgiftsfritagelse inden for Fællesskabet ved midlertidig indførsel af visse transportmidler. Det i nærværende sag anvendte bopælsbegreb er i overensstemmelse med denne fortolkning.

Dette bekræftes også af EU-Domstolens dom af 26. april 2012 i de forenede sager C-578/10, van Putten, C-579/10, Mook, og C-580/10, Frank, idet de pågældende sager fra Holland alle vedrørte den situation, at en medlemsstat (Holland) afgiftspålægger den første anvendelse af en udenlandsk indregistreret bil (bilerne indregistreret i henholdsvis Tyskland og Belgien) på vejnettet på dens område, selv om der alene har været tale om en kortvarig anvendelse af bilerne på det hollandske vejnet til personlig brug. Der er således ikke tale om sager, hvor der er tale om en vedvarende anvendelse af køretøjet på medlemsstatens vejnet, men om et privat vederlagsfrit udlån af køretøjet til kortvarig brug i medlemsstaten. I dommen gentog Domstolen præmisserne fra dommen i Cura Anlagan-sagen, jf. dommens præmis 37 og 46.

I denne sag gør sagsøgte som bekendt gældende, at A har bopæl her i landet, at han er bruger af det i sagen omhandlede køretøj, og at han vedvarende har anvendt køretøjet her i landet i perioden april 2006 til februar 2009, hvilket er dokumenteret ved talrige observationer af køretøjet samt en række p-afgifter pålagt køretøjet ved A´s danske adresse. Det er således ikke i strid med EU-retten, at skattemyndighederne har afgiftspålagt anvendelsen af køretøjet på færdselslovens område, idet A har anvendt køretøjet vedvarende i Danmark over en længere periode, jf. præmis 50, i van Putten, Mook og Frank-dommen.

I nærværende sag er der ikke tvivl om, at de danske regler er i fuld overensstemmelse med EU-retten. Sagens reelle tvist angår derimod spørgsmålet om, hvorvidt A havde bopæl i Danmark, og om han er bruger af det omhandlede køretøj.

1.2 Beslaglæggelsen

Da A i strid med registreringsbekendtgørelsens § 13 har ført det udenlandske køretøj her i landet og har undladt at anmelde det til registrering og at betale afgift heraf, er køretøjet beslaglagt af SKAT i medfør af toldlovens § 83, stk. 1, jf. § 24, stk. 1, eftersom sagsøgerne har unddraget sig betaling af registreringsafgift af køretøjet. Køretøjet kan først udleveres, når afgiften er betalt, jf. toldlovens § 83, stk. 3. Toldlovens § 83 udgør således hjemmelen for beslaglæggelsen.

Toldlovens § 83 har i en lang række lignende tilfælde - med domstolenes godkendelse - været anvendt som hjemmel for beslaglæggelse af køretøjer omfattet af registreringsafgiftsloven, jf. f.eks. SKM2004.380.ØLR , TfS 1996, 596 Ø og den tidligere omtalte TfK 2011.197/2 VLK. I sidstnævnte afgørelse udtalte landsretten, at

"...

(...) formålet med beslaglæggelsen er at sikre betalingen af den registreringsafgift, der vil skulle betales, hvis det fastslås, at den beslaglagte bil var registreringspligtig. En beslaglæggelse af en bil i en sådan situation er hverken i strid med retsplejelovens regler eller med de EU-retlige regler. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, stadfæster landsretten byrettens kendelse.

..."

Senest har Højesteret ved kendelse af 24. februar 2012 i sag 44/2011 bekræftet, at beslaglæggelse kan finde sted, selv om ejeren ikke er mistænkt for afgiftsunddragelse.

Det bestrides, at beslaglæggelsen er disproportional og ugyldig. Beslaglæggelsen, der er sket til sikkerhed for afgiftens betaling, har klar hjemmel i toldlovens § 83, stk. 1. SKAT har ikke pligt til at udlevere køretøjet til H1.1, så længe afgiften ikke er betalt, jf. toldlovens § 83, stk. 3.

Sagsøgernes betragtninger om, at skattemyndighederne ved beslaglæggelsen har sat skøn under regel, bestrides. Skattemyndighederne har således ved standsningen foretaget en saglig, proportional og konkret vurdering af sagens omstændigheder, hvilket førte til køretøjets beslaglæggelse.

1.2.1 EU-retten

EU-Domstolen har i sag C-262/99, Louloudakis, præmis 67 og 70, forholdt sig generelt til spørgsmålet om hvilke sanktioner, der må anvendes, i en sag som den foreliggende. Det fremgår således udtrykkeligt af præmis 67 og 70, at

"...

67. (...) så længe der ikke er gennemført nogen fællesskabsretlig harmonisering på området for sanktioner ved manglende opfyldelse af betingelserne i en fællesskabsretlig ordning, er medlemsstaterne beføjet til at træffe bestemmelser om de sanktioner, som de finder rimelige. Medlemsstaterne skal dog udøve deres beføjelser på dette område under iagttagelse af fællesskabsretten og dennes almindelige grundsætninger og dermed under iagttagelse af proportionalitetsprincippet (...). Administrative forholdsregler eller sanktioner må således ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at tilgodese de pågældende hensyn, og en sanktion må ikke stå i et sådant misforhold til den pågældende overtrædelses grovhed, at sanktionen undergraver de ved traktaten knæsatte friheder (...).

(...)

70. (...) det påhviler den nationale ret at tage stilling til, om sanktionerne, henset til ufravigelige hensyn til bekæmpelse og forebyggelse af overtrædelser, til de oprindelige afgifters størrelse og til størrelsen af de sanktioner, der faktisk pålægges, ikke står i et sådant misforhold til overtrædelsens grovhed, at de undergraver de ved traktaten knæsatte friheder.

..."

Det fremgår således heraf, at medlemsstaterne har en høj grad af valgfrihed med hensyn til administrative forholdsregler og sanktioner.

Det er på dette grundlag åbenbart, at de EU-retlige regler ikke er til hinder for, at der foretages beslaglæggelse i en situation som den foreliggende. Endelig er det åbenbart, at den skete beslaglæggelse også efter EU-retten er proportional.

1.3 Sagsøgernes anbringender om erstatning

Det bestrides, at SKAT skulle være erstatningsansvarlig over for H1.1 for beslaglæggelsen af køretøjet. Selskabet har unddraget den danske stat registreringsafgift ved at lade A, der har bopæl her i landet, tage køretøjet i brug og føre dette her i landet uden at lade køretøjet afgiftsberigtige.

Det bestrides tillige, at retsvirkningen af, at sagsøgerne måtte få medhold i de nedlagte påstande skulle være erstatning. Sagsøgerne har ikke nedlagt påstand om erstatning, hvorfor spørgsmålet, herunder spørgsmålet om ansvarsgrundlag og det påståede tabs størrelse, ikke er til pådømmelse under nærværende sag. Det bestrides dog ex tuto, at skattemyndighederne skulle være erstatningsvarlige for beslaglæggelsen af køretøjet.

Sagsøgte har vedrørende sagen om bilens afgiftspligtige værdi i påstandsdokumentet anført følgende:

Det gøres overordnet gældende, at A ikke har dokumenteret, at Landsskatterettens værdiskøn skulle være åbenbart urimeligt eller baseret på et forkert grundlag.

Ved SKM2009.104.HR fastslog Højesteret, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte vurderingsmyndighedens skøn af værdiansættelsen af det omhandlede importerede brugte køretøj, bl.a. da vurderingsmyndigheden ved skønnet havde taget hensyn til oplysninger om annoncerede priser for sammenlignelige biler og en tidligere vurdering af en tilsvarende bil.

I SKM2003.12.VLR fandt Vestre Landsret heller ikke grundlag for at tilsidesætte værdiskønnet, da det måtte antages, at motorankenævnene i kraft af deres virksomhed har en særlig sagkundskab på området. Vestre Landsret fandt derfor, at det krævede et sikkert grundlag at tilsidesætte værdiansættelsen. Tilsvarende afgørelser findes i SKM2003.376.VLR og SKM2004.186.ØLR .

Landsskatteretten har ved skønnet taget udgangspunkt i en vurdering af bilens nypris samt handelsprisen vedrørende lignende køretøjer, jf. således bilag 1. Landsskatteretten har endvidere taget hensyn til, at et af de sammenlignelige køretøjer havde en markant højere udbudspris, hvorfor dette køretøj er indgået med en lavere værdi.

Vedrørende de to biler (nr. 2 og 5) som Landsskatteretten lod udgå af sammenligningen som følge af, at bilerne havde et andet modelår end den i sagen omhandlede, bemærkes, at der fremgår en nypris på den ene af bilerne på kr. 1.401.000, hvilket er mere end kr. 700.000 lavere end nyprisen på den i sagen omhandlede bil, hvilket naturligvis også har betydning for værdien.

Endvidere ligger samtlige af de nypriser, der er angivet, under nyprisen for den i sagen omhandlede bil, og samtlige biler har kørt flere kilometer end den i sagen omhandlede bil, hvorfor der yderligere ikke ses at være grundlag for at anfægte værdiskønnet.

A har ikke - hverken ved fremlæggelsen af avisannoncer eller e-mails - dokumenteret, at Landsskatterettens værdiskøn er hverken åbenbart urimeligt eller baseret på et forkert grundlag. Ligeledes kan han ikke dokumentere dette ved at henvise til mere generelle betragtninger om udbudspriser over for salgspriser, jf. de ovenfor nævnte domme.

Vedrørende bilag 2 bemærkes, at bilen har et andet modelår end den i sagen omhandlede, og at bilen har kørt ca. 20.000 kilometer mere end den i sagen omhandlede bil.

Vedrørende bilag 3 bemærkes, at bilen har kørt ca. 40.000 kilometer mere, og at nyprisen er ca. kr. 200.000 mindre end den i sagen omhandlede bil.

Det er på bilag 1-3 skrevet med håndskrift, at de er printet den 19. maj 2011. Hvis det er korrekt, er bilerne på daværende tidspunkt ca. 2 år ældre end den i sagen omhandlede bil på vurderingstidspunktet den 26. marts 2009.

Vedrørende bilag 4 bemærkes, at der er tale om en handel indgået i maj 2011, hvorfor bilen er ca. 2 år ældre end bilen i nærværende sag på tidspunktet for værdifastsættelsen. Da A endvidere ikke har fremlagt dokumentation for nyprisen på den pågældende bil, jf. denne sags opfordring (1), gøres det gældende, at bilag 4 ikke kan tillægges vægt ved prøvelsen af Landsskatterettens skøn. Der foreligger således ikke oplysninger, der dokumenterer, at køretøjet i bilag 4 skulle være sammenligneligt med det i nærværende sag omhandlede køretøj.

Vedrørende bilag 5 bemærkes, at selv hvis det er korrekt, at bilen blev solgt for det omhandlede beløb, skete salget tilsyneladende først i marts 2011, hvilket er to år efter værdifastsættelsen i nærværende sag. Desuden var bilens nypris alene kr. 1.401.000 - eller mere end kr. 700.000 under nyprisen for den i sagen omhandlede bil.

Desuden har A ikke dokumenteret, at der er overensstemmelse med ekstraudstyret for så vidt angår den i sagen omhandlede bil. Der til kommer, at A ikke har dokumenteret den for køretøjet angivne nypris på kr. 1.928.501, jf. denne sags opfordring (2).

De af A fremlagte annoncer dokumenterer således ikke, at der foreligger et værdiskøn, som er åbenbart urimeligt eller baseret på et forkert grundlag, uanset at det bestrides, at annoncerne overhovedet vil kunne være egnede til at dokumentere dette.

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ad sagen om registrerings- og registreringsafgiftspligt

Det lægges til grund, at den fransk indregistrerede bil ejes af det franske selskab, H1.1, hvori A var ansat.

Det fremgår af udskrift af 25. februar 2009 og 18. og 19. februar 2010 fra Det Centrale Personregister, at A har været tilmeldt det danske folkeregister siden 1. august 1980 uden på noget tidspunkt at være registreret som udrejst. Siden 1987 har han i stort set hele perioden været tilmeldt de samme adresser som NS, senest fra den 1. april 2006 ...2, hvor også deres to fælles børn, DA, født i 1988, og CA, født i 1990, er tilmeldt. Det lægges efter A´s forklaring til grund, at han har været bekendt med, at han har været tilmeldt adressen på ...2.

Det fremgår af notits af 25. februar 2009, at politibetjent VP første gang den 16. april 2006 bemærkede den fransk indregistrerede Mercedes Benz på en parkeringsplads bag G1 på ...1 og siden da ved lejlighed har observeret mod bilen. Det er anført, at der siden sommeren 2006 kun har været få tilfælde, hvor bilen ikke har været til stede på parkeringspladsen, og at bilen formentlig er observeret et sted mellem 30 og 50 gange i løbet af perioden. En enkelt gang i sommeren 2006 har betjenten ifølge notitsen set A føre bilen ad ...3 med en lyshåret kvinde på passagersædet foran og to børn bag i bilen, hvoraf det ene barn var en pige.

Det fremgår af udskrift fra Google Maps, at der kun er kort afstand mellem parkeringspladsen og ...2.

Det fremgår af sagen, at der ved beslaglæggelsen af bilen blev fundet 7 parkeringsbilletter udstedt i Danmark i perioden 20. december 2008 til 19. februar 2009. Parkering ... har oplyst, at køretøjet har fået pålagt 28 parkeringsafgifter i perioden 24. april 2006 til 28. januar 2009 for ulovlig parkering forskellige steder i Danmark, heraf 13 gange ved ...5.

Af de i sagen fremlagte flybilletter vedrørende A er 3 for rejser Danmark-Frankrig og retur i 2007 og 2008.

Under disse omstændigheder er der en formodning for, at A i perioden april 2006 - februar 2009 har haft bopæl her i landet, og at han fra april 2006, til han blev standset af politiet den 24. februar 2009, som bruger har haft varig rådighed over bilen, der i stort set hele perioden har befundet sig her i landet.

Sagsøgerne har ikke indkaldt NS som vidne vedrørende hendes forhold til A. Sagsøgerne har heller ikke ved vidneførsel, oplysninger om brug af betalingskort eller på anden fyldestgørende måde belyst omfanget af A´s ophold i Frankrig i 2006-2009.

Sagsøgerne har ikke ført nogen af de andre personer, som ifølge A´s forklaring har ført bilen, som vidner. Sagsøgerne har heller ikke fremlagt dokumentation, for eksempel i form af færgebilletter eller kvitteringer for broafgift for, at bilen jævnligt har været uden for Danmark. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for, at bilen er blevet serviceret i Frankrig.

Da A´s forklaring sammenholdt med det i øvrigt fremkomne herefter ikke findes tilstrækkelig til at afkræfte de nævnte formodninger, lægges det til grund, at A i perioden april 2006 - februar 2009 har haft bopæl her i landet, og at han i samme periode som bruger havde varig råden over bilen, der i stort set hele perioden har befundet sig her i landet.

Herefter, og da det af sagsøgerne i øvrigt anførte ikke kan føre til andet resultat, findes der ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse, hvorefter køretøjet er registrerings- og registreringsafgiftspligtigt her i landet.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Ad sagen om bilens afgiftspligtige værdi:

Landsskatteretten har fastsat handelsprisen for bilen pr. 26. marts 2009 til 850.000 kr. og dermed den afgiftspligtige værdi til 314.772 kr. Det fremgår af begrundelsen, at Landsskatteretten har lagt vægt på de objektivt konstaterbare oplysninger om køretøjet og oplysninger om priserne på fire tilsvarende køretøjer, hvoraf et var solgt og de 3 øvrige udbudt til salg. Landsskatteretten har ladet et af køretøjerne, der var udbudt til en markant højere pris end de øvrige, indgå i beregningen med en lavere pris.

Herefter og efter det oplyste om bilen og de 4 sammenlignelige biler lægges det til grund, at værdiansættelsen er sket på et sagligt og tilstrækkeligt grundlag, og der findes ikke grundlag for at antage, at den skønnede værdi er åbenbart urigtig. Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse. Det kan ikke føre til andet resultat, at A har fremlagt materiale vedrørende salg og udbud i marts-maj 2011 af tilsvarende biler, heraf dog nogen af årgang 2005, til en lavere pris.

Herefter tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Med hensyn til sagsomkostninger forholdes som nedenfor bestemt. Beløbene er fastsat som passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand i hver af de to sager.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

H1.1 og A skal inden 14 dage in solidum betale 60.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

A skal derudover inden 14 dage betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.