Dokumentets metadata

Rentefradrag - gæld - fremmed valuta - reelt låneforhold

Sagsøgeren havde via en schweizisk bank optaget et lån i norske kroner svarende til 1,7 mio. kr. hos et selskab i Panama. Rentesatsen var ca. 34 % p.a. Det var sagsøgerens opfattelse, at han var berettiget til fradrag for renter og kurstab. Skattemyndighederne bestred, at der var tale om et reelt låneforhold og nægtede fradrag.Retten udtalte, at sagsøger havde bevisbyrden for låneforholdets realitet. Lånet blev ydet i norske kroner af et selskab i Panama til en årlig rente på 34,883 % uden sikkerhedsstillelse. Som dokumentation for låneforholdet havde sagsøgeren alene fremlagt kopi af et lånedokument, idet originalen ifølge sagsøgerens forklaring var sendt til den schweiziske bank. Sagsøgeren havde ikke fremlagt det originale lånedokument eller en bekræftet kopi heraf. Det var uoplyst, hvem der ejede selskabet i Panama, og forløbet forud for udbetalingen af beløbet, herunder forhandlingerne om lånevilkårene, var udokumenteret. Långiver havde ikke kvitteret for indfrielsen af lånet, og sagsøger ville ikke under sagens forberedelse medvirke til indhentelse af relevante oplysninger fra den schweiziske bank til belysning af pengestrømmene mellem ham og selskabet i Panama. Retten fandt på den baggrund ikke, at sagsøgeren havde bevist, at renteudgifter og kurstab var knyttet til et reelt og retligt forpligtende gældsforhold.Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A
(Advokat Henrik Dietz)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Mikkel Isager-Sally)

Afsagt af byretsdommer

Anne Schultz-Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, har ret til fradrag for renteudgifter og kurstab på et lån optaget i norske kroner.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hans kapitalindkomst for indkomståret 2009 skal nedsættes med 377.993 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

I Landsskatterettens kendelse af 30. april 2012 hedder det blandt andet:

"...

Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for renteudgifter og kurstab på et lån optaget i norske kroner.

Landsskatterettens afgørelse

Kapitalindkomst

SKAT har nægtet fradrag for renteudgifter og tab på 377.993 kr. vedrørende et lån på 2.245.190 norske kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Møde mv.

Der har været afholdt møde med klageren og dennes repræsentant, ligesom disse har haft lejlighed til at udtale sig på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren optog ved låneaftale af 30. december 2008 med overskriften "Instrument of Debt" et lån på 2.245.190 norske kr. På låneaftalen er kreditor anført som G1 Inc, Panama med c/o adresse hos F1-Bank, Schweiz.

Renten er fastsat til 2,525 % pr. måned, svarende til 34,883 % p.a. Det fremgår af låneaftalen, at lånet skal tilbagebetales senest den 31. december 2009.

Låneaftalen er underskrevet af klageren og af to advokatsekretærer som vidner. Aftalen er ikke underskrevet af kreditor G1 Inc, Panama.

Lånet blev udbetalt den 30. december 2008 med 1.700.000 kr. til klagerens klientkonto. Der er fremlagt nota fra F2-Bank af 30. december 2008, hvoraf fremgår, at beløbet er overført til Advokatanpartsselskabet H1 på baggrund af ordre fra G1 Inc, Panama.

Klageren har oplyst, at lånet skulle anvendes til at købe ejendommen ...1, idet klageren ikke kunne opnå finansiering fra et realkreditinstitut. Der er henvist til erklæring fra Nykredit. At lånet blev optaget i norske kr. og til den høje rente skyldtes alene et krav fra långivers side.

Klageren har yderligere oplyst, at kontakten til långiver blev formidlet af en dansk medarbejder i F1-Bank, Schweiz. Forhandlingerne er sket telefonisk mellem klageren og den pågældende medarbejder.

Tilbagebetalingen skete ved to betalinger. Den 12. maj 2009 blev der tilbagebetalt 1.743.868,33 kr. (inkl. omkostninger) fra en særlig konto vedrørende ejendomshandlen ...1, og den 25. maj 2009 blev der tilbagebetalt 334.124,54 kr. (inkl. omkostninger) fra klagerens kassekredit. Der er fremlagt bankudskrifter vedrørende de to betalinger på i alt 2.077.992,87 kr., hvoraf fremgår, at begge beløb er indgået på G1 Inc´s bankkonto i Schweiz. Der er ikke fremlagt dokumentation på, at kreditor har anset gælden for indfriet.

Klagerens repræsentant har fremlagt yderligere oplysninger om den schweiziske bank og kreditor i form af udskrifter fra internettet m.m.

Klageren har selvangivet renteudgifter og kurstab med i alt 377.993 kr. (2.077.992,87 - 1.700.000 kr., afrundet), hvoraf kurstabet efter klagerens oplysninger udgør 210.962 kr., mens renten udgør 167.031 kr.

Klagerens løn fra dennes daværende arbejdsgiver H1 Advokatanpartsselskab er indberettet til SKAT med 1.238.510 kr. i 2007, 658.633 kr. i 2008 og 626.688 kr. i 2009.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet klageren fradrag for renteudgifter og kurstab på det omhandlede lån.

Det er en forudsætning for fradrag for renteudgifter m.v., at der er tale om et retligt forpligtende gældsforhold, hvor der er stiftet en reel fordring på skyldneren, jf. herved Ligningsvejledningen, afsnit A.E.1.1.1.

Det er imidlertid ikke her dokumenteret, at de fratrukne renteudgifter m.v. vedrører et reelt gældsforhold. Der er navnlig lagt vægt på den usædvanligt høje rente, samt at der næsten ingen oplysninger foreligger om kreditor, der er et selskab i Panama.

Det er således ikke dokumenteret, at selskabet eksisterer, eller hvem der i givet fald ejer det og disponerer på selskabets vegne, herunder om de pågældende personer er uafhængige parter i forhold til klageren. På baggrund af de usædvanlige vilkår anses det for sandsynligt, at selskabet i Panama har været interesseforbundet med klageren.

Endvidere er det usandsynligt på baggrund af klagerens lønforhold og medejerskab af H1 Advokatanpartsselskab, at klageren ikke kunne have fået et bank- eller kreditforeningslån til at købe ...1, til en væsentlig lavere rente end 34,883 % p.a.

Såfremt Landsskatteretten anser låneforholdet som reelt, skal betalingen for lånet nedsættes til markedsrenten på 8 % p.a., jævnfør Nationalbankens rentestatistik for pengeinstitutters udlån, samt at diskontoen på daværende tidspunkt var 3,5 %. Endvidere er der henset til lånets korte løbetid.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til fradrag vedrørende det omhandlede lån, som selvangivet.

Forudsætningen for, at renteudgifter m.v. er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6 er, at der er tale om et retligt forpligtende gældsforhold, hvor der er stiftet en reel fordring på skyldneren.

Der er indgået en reel forpligtende og skriftlig låneaftale, hvor vilkårene for lånet klart fremgår. Hertil kommer, at lånet er overført til låntager og efterfølgende er tilbagebetalt med rente til långiver.

Lånet er umiddelbart vurderet forrentet med en høj rente. Renten i et låneforhold afhænger af en konkret vurdering af debitor og den sikkerhed, der kan stilles for lånet. Der er ikke stillet nogen form for sikkerhed fra klageren ved låneoptagelsen, som tillige har haft hastende karakter. Långiveren har således alene vurderet låntagers/klagerens betalingsevne i relation til hans erhvervsmæssige indtjening og beskæftigelse.

Det skal ligeledes tages med i betragtning, at lånet er optaget i forbindelse med, at klagerens sædvanlige bank ikke ønskede at yde et lån til finansieringen af købet af ...1. Klageren var således tidspresset for at finde en finansiering, da der var tale om et køb på tvangsauktion med deraf følgende krav om kontant betaling.

Der er således tale om et lån med en rente, som afspejler de faktiske omstændigheder i forbindelse med lånoptagelsen.

SKATs afvisning af lånet som reelt på grund af, at renten anses for at være urimelig er betænkelig, idet SKAT ikke har de fornødne kompetencer til at vurdere markedsrenten for et lån optaget under de foreliggende omstændigheder. Udgangspunktet må være, at den aftalte rente svarer til markedsrenten i det konkrete låneforhold.

Samtidig kan det ikke pålægges klageren at redegøre for långivers identitet udover, hvad der allerede er anført. Det er ikke bestridt af SKAT, at lånet er udbetalt og senere tilbagebetalt med rente. Det skal i den forbindelse fremhæves, at kontakten til långiver er formidlet af F1-Bank. Der har således ikke, da klageren fik lånet, været nogen grund til at foretage en større undersøgelse af G1 Inc, da det var en långiver, som var formidlet af F1-Bank.

Der er endvidere intet belæg for SKATs spekulationer om, at G1 Inc skulle være "afhængige parter" i forhold til klageren.

Der foreligger således et forretningsmæssigt betinget udlån med sædvanlige risici og vurdering for de involverede parter, hvorfor de afledte skattemæssige konsekvenser må bedømmes på grundlag heraf.

Den praksis, der foreligger om tilsidesættelse af fradragsret for renteudgifter, er ikke relevant, idet praksis alene beskæftiger sig med fiktive arrangementer ofte uden reelle udbetalinger og tilbagebetalinger, som alene er etableret med formålet om at åbne skattemæssige fordele for en/flere involverede parter. Det karakteristiske for disse sager er, at de ikke indebærer nogen risici, og at de er indgået mellem hel eller delvis forbundne parter i f.eks. familieforhold. Ingen af disse forhold gør sig imidlertid gældende for klagerens lånoptagelse.

Landsskatteretten har anmodet om oplysning om, hvem der ejer G1 Inc, Panama.

Repræsentanten har i den forbindelse fremlagt mailkorrespondance med LM, Regional Vicepresident ... af 2. februar 2012 samt udskrift fra selskabsregisteret i Panama, hvoraf bl.a. fremgår, at G1 Inc blev stiftet den 14. oktober 2008 og opløst den 15. november 2010. Agent for selskabet er angivet som "MM".

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Renteudgifter er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Fradragsretten efter denne bestemmelse forudsætter imidlertid, at der er tale om et reelt låneforhold.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke er berettiget til at foretage fradrag for renteudgifter i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Retten har herved lagt vægt på, at låneforholdet ikke kan anses for at være tilstrækkeligt dokumenteret ved det fremlagte "Instrument of debt", hvor kreditor er angivet som værende G1 Inc, Panama, idet det ikke på trods af forespørgsel herom er oplyst, hvem der ejer dette selskab. Retten har tillige henset til den høje forretning af lånet, der ikke alene synes at kunne forklares ved klagerens økonomiske forhold og manglende sikkerhedsstillelse for gælden. Retten har endvidere lagt vægt på, at det ikke fremgår, at långiver har bekræftet, at lånet er optaget, ligesom långiver ikke har kvitteret for klagerens indfrielse af lånet.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

I dokumentet benævnt "Instrument of Debt" underskrevet af A den 30. december 2008 hedder det blandt andet:

"...

..."

Der er under sagen afgivet forklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at han er advokat og beskæftiger sig med køb og salg af fast ejendom, finansiering og lejeret. Han er anpartshaver i anpartsselskabet H1, og i 2009 var han tillige direktør i selskabet.

I slutningen af 2008 blev en ejendom beliggende ...1 solgt på tvangsauktion. På auktionen mødte han på vegne af blandt andet panthaveren, F3-Bank, der havde instrueret ham om at byde op til 1,6 mio. kr. for ejendommen. Auktionen fandt sted ved Byretten. Han bød 1.210.000 kr. på vegne af banken, men ved en fejl noterede retten, at han havde budt 2.110.000 kr. Fejlen gav nogle problemer i forhold til F3-Bank, da der var budt over instruksen. For at finde en mindelig løsning på problemet foreslog han banken, at han fandt en køber til ejendommen, der ville betale 1,6 mio. kr.

Det var hans hensigt selv at købe ejendommen. Han ønskede imidlertid ikke, at F3-Bank skulle vide dette, da han så frygtede, at banken ville forlange 2,1 mio. kr. Han bad derfor sin stedfar, SO, der var direktør i selskabet G2 ApS, om at selskabet skulle agere stråmand. G2 ApS var da ejet af hans stedfar eller hans mor.

Han rettede henvendelse til sin egen bankforbindelse, F2-Bank, for at skaffe finansiering til købet. Banken, der på det tidspunkt var på vej mod konkurs, afslog imidlertid blandt andet under henvisning til, at ejendommen delvist var en erhvervsejendom. Det kunne heller ikke lade sig gøre at finansiere handlen gennem en kreditforening, da købesummen skulle betales kontant.

Han blev presset af F3-Bank for at finde en løsning på problemet, og han kontaktede derfor LJ, som han havde mødt gennem ..., og spurgte, om han kunne hjælpe. LJ arbejdede for den schweiziske bank, F1-Bank, og fortalte, at han havde en klient, som muligvis kunne være interesseret i at låne ham pengene. Klienten var G1 Inc, Panama, som han intet kendte til, men da han kendte LJ, var han ikke betænkelig ved at låne penge af et ukendt selskab. Renten på lånet var høj, men han vurderede, at købet af ejendommen var en god forretning, og at han hurtigt ville kunne skaffe refinansiering gennem en kreditforening. Der var ikke mange forhandlinger i forbindelse med låneoptagelsen, da LJ på forhånd havde gjort det klart, at det var et dyrt lån, hans klient kunne tilbyde. Han fik valget mellem at optage lånet i schweizerfranc eller norske kroner. Han valgte norske kroner, da han mente, at kursen var mere stabil end kursen på schweizerfranc. Hans indtægtsforhold indgik ikke med stor vægt i forhandlingerne med LJ. Han går ud fra, at lånet blev ydet uden sikkerhedsstillelse, fordi han var advokat, og G1 Inc derfor følte sig sikre på at få lånet tilbagebetalt.

G1 Inc eller F1-Bank udfærdigede gældsbrevet, som han underskrev. Lånedokumentet var ikke underskrevet af kreditor, men han har heller aldrig set et lånedokument, som var underskrevet af kreditor. Lånedokumentet blev fremsendt af LJ pr. e-mail, og bortset fra dette dokument, foreligger der intet på skrift om lånet. Efter at lånedokumentet var underskrevet, blev der overført 1,7 mio. kr., som var det beløb, han vurderede, at han skulle bruge. Prisen for ejendommen var på det tidspunkt ikke færdigforhandlet med F3-Banks advokat, men han regnede med, at han kunne købe ejendommen for 1,6 mio. kr. svarende til budinstruksen. Lånebeløbet blev overført fra F1-Bank til hans klientkonto. Lånet blev indsat på klientkontoen, fordi han vidste, at det var G2 ApS, der skulle købe ejendommen. Det var derfor nemmere for ham. Dispositionen indebar ikke en uretmæssig anvendelse af klientkontoen, og han har ikke faet en bøde i Advokatnævnet herfor.

Han indgik herefter aftale med F3-Bank om, at ejendommen blev købt af G2 ApS for 1,6 mio. kr., hvorefter banken frafaldt den resterende del af kravet op til 2.110.000 kr. Han posterede pengene om til G2 ApS, hvorfra de blev overført til F3-Bank. Der blev ikke oprettet noget lånedokument mellem ham og G2 ApS.

I januar 2009 flyttede han ind i ejendommen, og i februar udfærdigede han en købsaftale, hvorved ejendommen blev overdraget til ham personligt. Købesummen for ejendommen blev berigtiget ved, at det beløb, han havde overført til G2 ApS, blev udlignet ved modregning. Da papirerne kom på plads, havde han boet i ejendommen et stykke tid. Da han ikke ved indflytningen var sikker på, at han ville blive boende, blev han aldrig tinglyst som ejer af ejendommen, og han sparede herved tinglysningsafgift. Skødet var en ekspeditionssag, og om der stod, at købesummen var berigtiget kontant eller ved modregning var uden betydning.

Efter et stykke tid fandt han ud af, at han ikke ønskede at blive boende i ejendommen, og han satte den derfor til salg hos en ejendomsmægler. Han solgte ejendommen for 2,2 mio. kr., og købesummen blev indbetalt på hans konto i F2-Bank. Han instruerede herefter banken om at tilbagebetale lånet ved at overføre 1,7 mio. kr. fra en deponeringskonto i F2-Bank. LJ ringede til ham, og sagde, at det overførte beløb ikke var tilstrækkeligt. Han tjekkede herefter kursen og konstaterede, at den norske krone var steget i værdi, hvilket medførte en ekstraregning på omkring 300.000 kr. Dette beløb blev overført fra hans lønkonto i banken. Det er en fejl, når det af betalingskvitteringerne af 12. maj 2009 og 25. maj 2009 fremgår, at han har en konto i Schweiz. Det har han aldrig haft.

Han ved ikke, hvorfor han ikke fik udstedt en kvittering på, at lånet var indfriet. Han har bedt om det, men har ikke kunnet få det. Han har forsøgt at finde LJ ved at rette henvendelse til F1-Bank og ved at søge på Google. LJ arbejder ikke længere for F1-Bank og er heller ikke længere i F4-Banks afdeling i Zürich, hvor han efterfølgende fik ansættelse.

Parternes synspunkter

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

A har i sit påstandsdokument af 7. marts 2013 anført:

"...

Sagsøger skal til støtte for sin påstand yderligere gøre gældende:

..."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 6. marts 2013 anført:

"...

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at renteudgifter fradragsberettigede. Retten til rentefradrag forudsætter imidlertid, at skatteyderen kan dokumentere, at det underliggende lån dækker over en reel retlig forpligtelse til at betale og forrente gælden. Der skal altså være tale om et reelt låneforhold, jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.11.2.2.1 .

Tab ved frigørelse for gæld er omfattet af kursgevinstloven, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 2. Det følger af kursgevinstlovens § 23, at kurstab på gæld i fremmed valuta er fradragsberettiget. Også fradrag for kurstab forudsætter, at der er realitet i låneforholdet.

1. Der er ikke realitet i det påståede låneforhold

Som sagen er beskrevet af sagsøgeren, er den på adskillige punkter uoplyst, ligesom sagsøgeren har ændret forklaring vedrørende omstændighederne ved erhvervelsen af ejendommen. Rigtigheden af den af sagsøgeren anførte - udokumenterede - sagsfremstilling bestrides i sin helhed, ligesom det bestrides, at der er nogen realitet i det påståede låneforhold.

Særligt bemærkes, at den fremlagte kopi af "Instrument of debt" (bilag 3) - hvis rigtighed bestrides - ikke dokumenterer låneforholdet med G1 Inc, Panama. Kreditor har således ikke underskrevet dokumentet, ligesom kreditor ikke i øvrigt har bekræftet optagelsen af lånet. Kreditor har endvidere ikke kvitteret for sagsøgerens indfrielse af lånet.

Sagsøgeren har under sagen oplyst, at det originale "Instrument of debt" er blevet sendt til F1-Bank. Dette er udokumenteret, og da sagsøgeren endvidere har nægtet at medvirke til F1-Banks udlevering af det originale dokument (eller en bekræftet kopi heraf), må det lægges til grund, at F1-Bank ikke har faet tilsendt det originale lånedokument.

Ifølge "Instrument of debt" (bilag 3) forrentes lånet med 34,883 % årligt, hvilket er en usædvanligt høj rente. Der kan herved henvises til Danmarks Nationalbanks Rentestatistik for penge- og realkreditinstitutter, november 2008 (bilag K). Den usædvanligt høje rente bestyrker, at det er et helt usædvanligt låneforhold, hvilket i øvrigt bestyrkes af, at sagsøgeren påstår, at han fra en schweizisk bank har fået formidlet et lån på kr. 1.700.000,- fra et selskab i Panama uden sikkerhedsstillelse, mens det - på trods af hans indtægtsforhold - tilsyneladende ikke var muligt for sagsøgeren at få et tilsvarende lån i en dansk bank. Låneforholdets helt usædvanlige karakter bestyrkes endvidere af, at lånedokumentet ikke er underskrevet af kreditor, at kreditor ikke har kvitteret for lånets indfrielse, at lånet alene er forhandlet og formidlet telefonisk, og at lånet ikke blev udbetalt direkte til sagsøgeren, men derimod til en klientkonto hos Advokatanpartsselskabet H1 til brug for G2 ApS´ køb af ejendommen.

Derudover er omstændighederne omkring selve erhvervelsen af ejendommen helt udsædvanlige, og sagsøgerens oplysninger herom er usammenhængende og mangelfulde. Sagsøgeren har således oplyst i processkrift 1, at det påståede lånebeløb er blevet brugt til G2 ApS´ erhvervelse af ejendommen fra F3-Bank, at sagsøgeren derved fik en fordring mod selskabet, og at ejendommen efterfølgende blev videreoverdraget til sagsøgeren mod udligning af fordringen. Efter sagsøgerens egne oplysninger optog han det påståede lån fra G1 Inc, Panama med henblik på køb af ejendommen, og det savner derfor mening, at det påståede lånebeløb blev anvendt til selskabets køb af ejendommen. Sagsøgeren har ikke givet nogen forklaring på, hvorfor han ikke benyttede det påståede lånebeløb til selv at købe ejendommen af F3-Bank.

Det er ligeledes usædvanligt, at købesummen - ved sagsøgerens køb af ejendommen fra G2 ApS - berigtiges ved udligning af et gældsforhold, som i øvrigt er helt udokumenteret. Der må i den forbindelse henses til, at det af skødet (bilag 13) fremgår, at købesummen alene skulle berigtiges ved kontant betaling.

De af sagsøgeren opgjorte renteudgifter og kurstab bestrides i øvrigt som udokumenterede. Det bestrides således som udokumenteret, at sagsøgeren har optaget et lån på kr. 1.700.000,- hos G1 Inc, Panama, ligesom det bestrides, at sagsøgeren har modtaget henholdsvist tilbagebetalt det anførte lånebeløb. I mangel af det originale gældsbrev (eller en bekræftet kopi heraf), dokumentation for pengestrømmene mellem sagsøgeren og G1 Inc, Panama (via F1-Bank), dokumentation for F1-Banks formidling af lånet eller anden objektiv dokumentation, jf. SKM2009.37.HR , foreligger der ikke tilstrækkelig dokumentation for realiteten i det påståede lån.

2. Sagsøgeren har bevisbyrden for realiteten i det påståede låneforhold

Det gælder generelt, at bevisbyrden for skattemæssige fradrag som udgangspunkt påhviler skatteyderen, jf. SKM2004.162.HR og SKM2007.445.HR .

Som anført ovenfor forudsætter retten til rentefradrag og retten til fradrag for kurstab, at skatteyderen kan dokumentere, at der er tale om et reelt låneforhold.

Det er altså sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at der er tale om et reelt låneforhold, jf. SKM2011.97.HR , og den bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Da sagen i væsentligt omfang er uoplyst og udokumenteret, da der er tale om et låneforhold af en særlig og usædvanlig karakter, og da vilkårene for lånets ydelse - herunder også rentevilkåret - i sig selv er usædvanlige, gøres det gældende, at der påhviler sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for lånets realitet. Sagsøgeren har ikke løftet den bevisbyrde.

Sagsøgeren anfører i replikken, at undersøgelser vedrørende G1 Inc, Panama ikke viser, at der ikke skulle være tale om et reelt lån. Det skal dertil bemærkes, at det som nævnt ikke er Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at der ikke foreligger et reelt lån. Det er derimod sagsøgeren, der har bevisbyrden for at der er realitet i det påberåbte lån, jf. SKM2011.97.HR . Det er i den forbindelse ikke korrekt, når sagsøgeren i replikken antyder, at det skulle være Skatteministeriets opfattelse, at den høje rente i sig selv afskærer retten til fradrag for renteudgifter og kurstab. Den usædvanligt høje rente bestyrker imidlertid låneforholdets helt usædvanlige karakter, hvorfor det som anført gøres gældende, at der påhviler sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for lånets realitet.

Der foreligger i øvrigt kun yderst sparsomme oplysninger om G1 Inc, Panama. Der foreligger således ingen oplysninger om, hvem der ejede selskabet og/eller disponerede på selskabets vegne. Det kan derfor ikke udelukkes, at de pågældende personer var interesseforbundne med sagsøgeren, i hvilket tilfælde der efter fast retspraksis påhviler sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for låneforholdets realitet, jf. SKM2011.97.HR og SKM2001.90.ØLR .

Det gøres gældende, at sagsøgerens manglende medvirken til at søge sagen oplyst og hændelsesforløbet bekræftet ved en henvendelse til F1-Bank må tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. Retten skal således ved bevisbedømmelsen lægge til grund, at F1-Bank ikke har formidlet sagsøgerens påståede optagelse af et lån hos G1 Inc, Panama. Det skal ligeledes lægges til grund, at sagsøgeren ikke har optaget et lån hos G1 Inc, Panama, og at det påståede lån er uden realitet.

Sagsøgerens skiftende og usammenhængende oplysninger om forløbet i forbindelse med hans erhvervelse af ejendommen må ligeledes komme ham bevismæssigt til skade, jf. f.eks. SKM2008.908.HR .

Da sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at der er tale om et reelt låneforhold, har han ikke været berettiget til at foretage fradrag for de påståede renteudgifter og kurstab. Skattemyndighederne har på den baggrund været berettiget til at nægte fradrag for renteudgifterne og kurstabet. Skatteministeriet skal derfor frifindes.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

A har bevisbyrden for, at beløbet på 1,7 mio. kr., som han fik overført til klientkontoen i advokatanpartsselskabet H1 den 30. december 2008, angik et reelt gældsforhold med retlig forpligtelse til at betale renter til det långivende selskab G1 Inc.

A har forklaret om baggrunden for optagelsen af lånet og om forhandlingen af vilkårene, der blandt andet resulterede i, at lånet blev ydet i norske kroner af et selskab med hjemsted i Panama til en årlig rente på 34,883 % uden sikkerhedsstillelse. Som dokumentation for lånet har A fremlagt en kopi af et lånedokument benævnt "Instrument of Debt", som ifølge hans forklaring blev sendt til den schweiziske F1-Bank, efter han havde underskrevet det.

A har ikke fremlagt det originale lånedokument eller en bekræftet kopi heraf, ligesom det er uoplyst, hvem der er indehaver af selskabet G1 Inc. A´s forklaring om formidlingen af og forhandlingerne om vilkårene for optagelsen af lånet er ikke understøttet af vidneforklaringer, ligesom der ikke foreligger skriftlig dokumentation for forløbet forud for pengenes udbetaling. Der foreligger heller ingen dokumentation for lånets indfrielse i form af en kvittering fra långiver, og A har under sagens forberedelse ikke villet medvirke til, at der blev indhentet oplysninger hos F1-Bank til belysning af pengestrømmene mellem ham og G1 Inc og bankens formidling af lånet.

På denne baggrund finder retten, at A ikke har bevist, at hans renteudgifter og kurstab er knyttet til et reelt og retligt forpligtende gældsforhold, og retten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 35.000 kr. Ved fastsættelsen af omkostningerne har retten henset til sagens værdi og udfald samt til Skatteministeriets arbejde forbundet med henvendelsen til F1-Bank.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal A i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 35.000 kr.