Dokumentets metadata

Ejendomsvurdering - værdiforøgelse - udstykkede råjordsarealer

Højesteret stadfæstede landsrettens dom af de grunde, som landsrettens flertal anførte.Landsrettens flertal fandt, at forbedringsarbejdernes værdiforøgende virkning i overensstemmelse med administrativ praksis skal foretages for udstykningen som helhed, således at værdiforøgelsen som følge af forbedringsarbejderne opgøres som forskellen mellem den ansatte værdi af det samlede tidligere råjordsareal i forbedret stand og den værdi, det samlede tidligere råjordsareal ville have været ansat til uden forbedringerne. Der blev herved henvist til, at der ved byggemodningen blev tilført råjordsarealet en værdistigning, som helt eller delvis genfindes i grundværdiansættelsen af de udstykkede grunde, idet det - modsat fællesarealet - normalt kun er de udstykkede grunde, der repræsenterer en selvstændig værdi, men at det samlede råjordsareal er en forudsætning for byggemodningen og udstykningen.Den af Landsskatteretten foretagne beregning af værdistigningen var derfor korrekt.

Parter

A
(advokat Poul Bostrup)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Lene Pagter Kristensen, Poul Søgaard, Marianne Højgaard Pedersen, Henrik Waaben og Jens Kruse Mikkelsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 18. afdeling den 14. maj 2012.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sine påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

A har supplerende anført, at der som nærmere beskrevet i forarbejderne i forbindelse med ophævelsen af vurderingslovens § 17 og § 18 med virkning fra 1. januar 2013 ved lov nr. 925 af 18. september 2012 - er tale om et uklart og mindre forståeligt regelsæt. Den uklarhed, der måtte være knyttet til beregningen af grundværdifradraget i en sag som denne, må komme Skatteministeriet til skade.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, som landsrettens flertal har anført, stadfæster Højesteret dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.