Dokumentets metadata

Omkostningsgodtgørelse - fornyet behandling hos SKAT

Klager fik i skatteankenævnet fuldt medhold i sin principale påstand og havde dermed ret til 100 % omkostningsgodtgørelse.

Klagen skyldes, at SKAT ikke fuldt ud har imødekommet klagerens anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til skatteankenævnet, da klageren ikke er anset for at have fået medhold i overvejende grad.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har godkendt omkostningsgodtgørelse med 50 procent af de samlede udgifter vedrørende klagen til skatteankenævnet på i alt 25.000 kr. inkl. moms, svarende til omkostningsgodtgørelse med i alt 12.500 kr. inkl. moms.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og godkender omkostningsgodtgørelse med 100 procent af de samlede udgifter vedrørende klagen til skatteankenævnet på i alt 25.000 kr. inkl. moms, svarende til yderligere omkostningsgodtgørelse med i alt 12.500 kr. inkl. moms.

Sagens oplysninger

SKAT forhøjede den 27. juni 2011 klagerens indkomst ved årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2010. Ved årsopgørelsen blev klagerens personlige indkomst vedrørende overskud af virksomhed/udlejningsejendom forhøjet med 96.000 kr.

SKAT forhøjede den 17. august 2011 klagerens indkomst ved årsopgørelse nr. 4 for indkomståret 2010. Ved årsopgørelsen blev klagerens kapitalindkomst vedrørende nettolejeindtægt for sommerhus/værelse forhøjet med 76.866 kr.

Klageren påklagede den 21. oktober 2011 SKATs afgørelse i form af årsopgørelse nr. 4 for indkomståret 2010 til skatteankenævnet. Ved klagen til skatteankenævnet var klageren repræsenteret af Advokatvirksomheden R1.

Af klageskrivelsen af 21. oktober 2011 til skatteankenævnet fremgår blandt andet følgende:

"(...)

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt A ved den af SKAT udsendte årsopgørelse nr. 4 for indkomståret 2010 med skattemappedato den 17. august 2011 er blevet beskattet to gange af én og samme indtægt, nemlig resultatet vedrørende udlejning af kontor og lager på ejendommen beliggende Y1.

PÅSTAND:

Der nedlægges principalt påstand om, at den af SKAT opgjorte kapitalindkomst for A i den af SKAT udsendte årsopgørelse nr. 4 for indkomståret 2010 med skattemappedato den 17. august 2011 vedrørende:

Der nedlægges subsidiært påstand om, at såfremt resultatet vedrørende udlejning af kontor og lager på ejendommen beliggende Y1, findes at skulle medtages under kapitalindkomsten, da skal den af SKAT udsendte årsopgørelse nr. 4 for indkomståret 2010 med skattemappedato den 17. august 2011 vedrørende:

(...)

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det helt overordnet gældende, at det er en fejl, at den for A opgjorte kapitalindkomst vedrørende "Nettolejeindtægt sommerhus/værelse" ved årsopgørelse nr. 4 for indkomståret 2010 med skattemappedato den 17. august 2011 er blevet forhøjet fra kr. 35.857 med kr. 76.866 til kr. 112.723, når den for A opgjorte personlige indkomst vedrørende "Overskud virksomhed/udlejningsejendom" ved årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2010 med skattemappedato den 27. juni 2011 ligeledes blev forhøjet fra 0 kr. til kr. 96.000, idet A herved reelt er blevet beskattet to gange af én og samme indtægt, nemlig resultatet vedrørende udlejning af kontor og lager på ejendommen beliggende Y1, at de kr. 96.000 vedrørende "Overskud virksomhed/udlejningsejendom", som A's personlige indkomst ved årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2010 med skattemappedato den 27. juni 2011 blev forhøjet med, ligeledes er indeholdt i den forhøjelse, der ved årsopgørelse nr. 4 for indkomståret 2010 med skattemappedato den 17. august 2011 er sket af A's kapitalindkomst vedrørende "Nettolejeindtægt sommerhus/værelse, og at det under alle omstændigheder er en fejl, at A skal beskattes af en indtægt fra udlejning af kontor og lager på ejendommen beliggende Y1, idet afkastet i G1 ApS i indkomståret 2010 på intet tidspunkt var tilstrækkeligt til, at G1 ApS kunne betale kr. 7.500 pr. måned for leje af kontor og lager på ejendommen beliggende Y1, hvorfor A heller ikke har modtaget nogen indtægter i leje i indkomståret 2010 fra det pågældende lejemål.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det helt overordnet gældende, at såfremt resultatet vedrørende udlejningen af kontor og lager på ejendommen beliggende Y1, findes at skulle medtages under A's kapitalindkomst vedrørende "Nettolejeindtægt sommerhus/værelse, da skal den af SKAT opgjorte personlige indkomst for A i den af SKAT udsendte årsopgørelse nr. 4 for indkomståret 2010 med skattemappedato den 17. august 2011 vedrørende "Overskud virksomhed/udlejningsejendom", nedsættes med kr. 96.000.

(...)"

Efter aftale med klagerens repræsentant stillede skatteankenævnet sagsbehandlingen af klagen i bero.

Efter det af repræsentanten oplyste, skete det på baggrund af, at repræsentanten havde bedt SKAT om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010. SKAT var indstillet på at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010 og imødekomme klagerens anmodning om nedsættelse af klagerens kapitalindkomst med 76.866 kr. SKAT var derimod ikke indstillet på at imødekomme klagerens anmodning om nedsættelse af klagerens personlige indkomst med 96.000 kr.

Den 12. december 2011 tilbagekaldte klagerens repræsentant klagen til skatteankenævnet.

SKAT traf herefter den 14. december 2011 afgørelse om klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010. Ved SKATs afgørelse fik klageren nedsat sin kapitalindkomst med 76.866 kr. vedrørende nettolejeindtægt for sommerhus/værelse til 35.857 kr. i overensstemmelse med det selvangivne. Klageren fik ved samme afgørelse ikke nedsat sin personlige indkomst med 96.000 kr. ved overskud af virksomhed/udlejningsejendom til 0 kr.

Den 22. december 2011 sendte Advokatvirksomheden R1 honorarnota nr. 40597 til klageren for assistancen i forbindelse med klagesagen ved skatteankenævnet. Notaen udviste et honorar på i alt 25.000 kr. inkl. moms. Honorarnotaen var ledsaget af en arbejdsbeskrivelse af samme dato vedrørende den ydede bistand.

Den 4. januar 2012 sendte Advokatvirksomheden på vegne af klageren anmodning om omkostningsgodtgørelse til SKAT. Af denne anmodning fremgår blandt andet, at der anmodes om omkostningsgodtgørelse med 100 procent af 25.000 kr. vedrørende en klagesag for skatteankenævnet.

SKATs afgørelse

Klagerens anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til Landsskatteretten er imødekommet delvis.

SKAT har ikke imødekommet anmodningen fuldt ud, idet der efter SKATs opfattelse efter en samlet vurdering ikke er givet overvejende medhold i klagesagen for skatteankenævnet. Der er henvist til skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 1. pkt.

Anmodningen om nedsættelse af overskud på 96.000 kr. vedrørende udlejning af lokaler på adressen Y1, blev ikke imødekommet af SKAT. Derimod blev anmodningen om nedsættelse med 76.866 kr. vedrørende udlejning af ejendommen Y2, imødekommet af SKAT. Dermed er der ikke givet medhold i overvejende grad i klagen. Det forhold, at tabet på 96.000 kr. kan fradrages i indkomståret 2011, er uden betydning for medholdsvurderingen vedrørende klagen for indkomståret 2010. SKAT har herved henvist til SKM2008.668.LSR .

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fuld omkostningsgodtgørelse vedrørende udgifter til sagkyndig bistand ved klagen til skatteankenævnet.

Klageren har opnået medhold i klagesagen ved skatteankenævnet i overvejende grad, hvorfor der ikke kan være tvivl om, at klageren er berettiget til fuld omkostningsgodtgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 2. pkt.

Klageren må ud fra en konkret vurdering være berettiget til fuld omkostningsgodtgørelse. Medholdsvurderingen må hense til, at spørgsmålet om fradragsret for de 96.000 kr. alene er et periodiseringsspørgsmål. Det forhold, at klageren ikke har fået fradraget i indkomståret 2010, som følge af at klageren ikke har dokumenteret kravets uerholdelighed ved årets udgang, medfører i stedet, at klageren er berettiget til samme fradrag i indkomståret 2011, hvor kurator har meddelt, at der ikke kan forventes dækning i konkursboet. Ved medholdsvurderingen bør denne del af sagen således ikke indgå med det fulde beløb, men alene med en mindre del. Nedsættelsen af klagerens indkomst med de 76.866 kr. har således en væsentlig større betydning i den konkrete situation, hvorfor det ved vurderingen må lægges til grund, at klageren har opnået medhold i overvejende grad.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, fremgår følgende:

"Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad."

Skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, er en direkte videreførelse af den tidligere skattestyrelseslovs § 33 A, stk. 1. Denne bestemmelse fik sin nuværende formulering ved lov nr. 388 af 6. juni 2002, hvor blandt andet bestemmelsens 2. pkt. om godtgørelse på 100 procent blev indført.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 54, Folketingstidende 2001/2002, 2. samling, tillæg A, spalte 1394 ff.) fremgår blandt andet følgende:

"(...)

Såvel de administrative klageinstansers udtalelse om medholdsgraden som told- og skatteforvaltningens medholdsvurdering, herunder den samlede medholdsvurdering, må foretages på baggrund af en skønsmæssig vurdering af betydningen af såvel målelige som ikke-målelige forhold i sagen. Antallet af klagepunkter er ikke i sig selv afgørende.

Der kan ikke i alle tilfælde tages udgangspunkt i selve den konkrete sags beløbsmæssige betydning for den skatte- eller afgiftspligtige. Hvis sagen således er af principiel betydning - ikke alene for behandlingen af tilsvarende spørgsmål for andre år for den pågældende skatte- eller afgiftspligtige, men også generelt for retstilstanden på området - må dette moment tillægges vægt.

I vurderingen kan bl.a. indgå

• sagsgenstandens beløbsmæssige værdi
• på hvilket niveau i det administrative klagesystem eller ved domstolene sagen er afgjort
• sagens eventuelle vidererækkende betydning for den skatte- eller afgiftspligtige eller for retstilstanden på området i øvrigt
• udgifterne til den sagkyndiges behandling af sagen på det pågældende punkt (punktets tyngde).

(...)"

Østre Landsret har fastslået ved dom af 12. august 2005, offentliggjort i SKM2005.358.ØLR , at vurderingen af, om en skattepligtig har vundet sagen fuldt ud eller i overvejende grad, skal foretages instans for instans og ud fra den påstand, som den skattepligtige har nedlagt for den pågældende instans.

Af Østre Landsrets præmisser for dommen fremgår således blandt andet følgende:

"(...)

Vurderingen af, om en skatte- eller afgiftspligtig har vundet sagen fuldt ud eller i overvejende grad, foretages efter skattestyrelseslovens § 33 A instans for instans og ud fra den påstand, som den skattepligtige nedlagde for den pågældende instans.

(...)"

Ved vurderingen af, om der beløbsmæssigt er givet en skatteyder fuldt medhold eller medhold i overvejende grad, er det derfor påstanden i klagen til klageinstansen, der skal sammenholdes med klageinstansens afgørelse.

Det er ikke en betingelse for at være berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter vedrørende sagkyndig bistand, at klageinstansen rent faktisk træffer afgørelse i sagen. I nærværende sag er udgifterne ved klagen til skatteankenævnet således godtgørelsesberettigede udgifter, selvom ankenævnet ikke har truffet afgørelse i klagerens sag, da klageren den 12. december 2011 har tilbagekaldt sin klage.

Imidlertid kan medholdsvurderingen i en situation som den foreliggende, hvor klageinstansen ikke har truffet afgørelse, men hvor SKAT i forbindelse med klagen til ankenævnet har vist sig indstillet på at foretage en fornyet vurdering af klagerens skatteansættelse, i sagens natur ikke ske ud fra klageinstansens afgørelse. Der findes netop ikke en afgørelse fra ankenævnet, som kan sammenholdes med påstanden i klagen til ankenævnet. I stedet må den beløbsmæssige vurdering ske i forhold til den af SKAT fornyede vurdering af klagerens skatteansættelse i SKATs afgørelse af 14. december 2011. Det er således påstandene i klagen til skatteankenævnet, der må sammenholdes med SKATs afgørelse af 14. december 2011.

I klagen til skatteankenævnet af 21. oktober 2011 er der nedlagt principal påstand om, at klagerens kapitalindkomst nedsættes med 76.866 kr. I klagen er der samtidig nedlagt subsidiær påstand om, at klagerens personlige indkomst nedsættes med 96.000 kr. Den principalt nedlagte påstand for ankenævnet ses at være en reel påstand, der understøttes af anbringender baseret på et synspunkt om dobbeltbeskatning af samme indkomst hos klageren. Det samme gør sig gældende for den subsidiære påstand. Til støtte for den principalt nedlagte påstand er dog også anført et synspunkt om, at klageren aldrig har realiseret indkomsten. Landsskatteretten har således forstået klageskrivelsen til ankenævnet derhen, at der er klaget over beskatning af samme lejeindkomst både som kapitalindkomst og personlig indkomst. De for ankenævnet nedlagte påstande passer med denne forståelse.

SKAT har i sin afgørelse af 14. december 2011 nedsat klagerens kapitalindkomst med 76.866 kr. Det svarer nøjagtigt til det i den principalt nedlagte påstand angivne. Med SKATs afgørelse må klageren dermed anses for at have fået medhold i sin principalt nedlagte påstand for ankenævnet.

Klageren har derimod ikke med SKATs afgørelse fået nedsat sin personlige indkomst med 96.000 kr. Det fremgår af SKATs afgørelse, at der over for SKAT er bedt om nedsættelse på dette punkt uafhængigt af anmodningen om nedsættelsen af klagerens kapitalindkomst. Over for SKAT er der dermed bedt om nedsættelse både af klagerens kapitalindkomst med 76.866 kr. og klagerens personlige indkomst med 96.000 kr. Det er imidlertid ikke tilfældet i klagen til ankenævnet. I klagen til ankenævnet er påstandene således angivet som principal henholdsvis subsidiær, og anbringenderne til støtte herfor er i overensstemmelse hermed, som anført ovenfor, baseret på synspunktet om, at klageren kun skal beskattes én gang af samme indkomst. Spørgsmålet om fradrag med 96.000 kr. i klagerens personlige indkomst for tab på en uerholdelig fordring optræder derimod ikke i klagen til ankenævnet, men derimod kun i SKATs afgørelse.

Det forhold, at SKAT ikke ved sin afgørelse af 14. december 2011 har imødekommet klagerens ønske om en nedsættelse af den personlige indkomst med 96.000 kr., men kun har imødekommet klagerens ønske om nedsættelse af kapitalindkomsten med 76.866 kr., kan ikke ændre på, at klageren med SKATs afgørelse må anses for at have fået fuldt medhold i forhold til sin principalt nedlagte påstand for ankenævnet. Spørgsmålet om fradrag for tab på en uerholdelig fordring, herunder periodisering af et sådant tabsfradrag, har ikke betydning for vurderingen af medholdsgraden. Dette spørgsmål ses kun over for SKAT at have udgjort en separat og uafhængig anmodning om nedsættelse af klagerens personlige indkomst. Det er derimod ikke i klagesagen for ankenævnet indgået som en selvstændig påstand med tilknyttede anbringender.

Herefter må klageren anses for at have opnået fuldt medhold. Klageren har således beløbsmæssigt fået medhold med netop beløbet i den principalt nedlagte påstand for ankenævnet.

Klageren er derfor berettiget til fuld omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 2. pkt., vedrørende udgifterne til sagkyndig bistand ved skatteankenævnet.

Landsskatteretten ændrer på denne baggrund SKATs afgørelse og godkender yderligere omkostningsgodtgørelse med 12.500 kr. inkl. moms.