Dokumentets metadata

Spørgsmål om renter og eftergivelse

Et selskab fik ikke fritagelse for betaling af renter af for sent betalt afgift af ledningsført vand.

Klagen vedrører betaling af renter af for sent betalt afgift for ledningsført vand.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har ikke imødekommet H1 A/S' (herefter benævnt selskabet) anmodning om fritagelse for betaling af 2.086.401 kr. i renter af for sent betalt afgift for ledningsført vand for 4. kvartal 2009 samt 1. kvartal 2010, 2. kvartal 2010 og 3. kvartal 2010.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Selskabet drives som aktieselskab under branchekoden "V". Selskabet overtog ifølge repræsentanten vandforsyningen fra Y1 Kommune, CVR nr. XXXX, den 1. oktober 2009.

Det fremgår af Det centrale virksomhedsregister, at selskabet havde startdato den 1. november 2009. Selskabet blev registreret for moms med startdato den 1. januar 2010 og for vandafgift (afgift af ledningsført vand) med startdato den 1. juli 2010. Selskabet blev registreret for selskabsskat med startdato den 1. november 2009 og for sambeskatning med startdato den 1. januar 2010. Ifølge registreringsbeviset for selskabet havde selskabet regnskabsår fra 1. januar til 31. december.

Selskabet skulle afregne vandafgift kvartalsvis. SKAT har endvidere oplyst, at Y1 Kommunes afregningsperiode siden den 1. januar 2007 har været månedlig.

På selskabets registreringsanmeldelse for afgift af ledningsført vand, blanket 24.035, dateret den 22. november 2010, er datoen for påbegyndelse anført som 1. januar 2010.

SKAT har oplyst, at Erhvervsstyrelsen efter indgivelsen af registreringsanmeldelsen indsatte den 1. juli 2010 som påbegyndelsesdato, idet selskabet skulle afregne kvartalsvis.

Fristerne for at indbetale vandafgift for 4. kvartal 2009 samt 1., 2. og 3. kvartal 2010 var den 10. februar 2010, 10. maj 2010, 17. august 2010 og 10. november 2010.

SKAT kontaktede selskabet telefonisk den 7. og 8. april 2011, idet SKAT i starten af april 2011 var blevet opmærksom på, at selskabet ikke havde afregnet vandafgift for flere angivelsesperioder. Selskabet oplyste i den forbindelse, at selskabet var af den opfattelse, at der skulle afregnes vandafgift årligt.

Efter modtagelse af blanketter til efterangivelse fra SKAT efterangav selskabet ved mail af 8. april 2011 afgifter for ledningsført vand på følgende vis:

SKAT har i den forbindelse oplyst, at efterangivelsesblanketterne blev anvendt, idet det teknisk set ikke er muligt at anvende almindelige angivelser i SKATs bogholderisystem, når der er tale om angivelser for perioder, der ligger så langt tilbage i tid, som i selskabets tilfælde. Efterangivelserne skulle derfor betragtes som værende almindelige angivelser.

Bogføringen af efterangivelserne hos SKAT blev foretaget den 11. april 2011, hvorefter der blev dannet automatiske efteropkrævninger, og selskabet blev opkrævet det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav efter opkrævningslovens § 5, stk. 1.

SKAT modtog betalingen fra selskabet den 3. maj 2011.

SKAT sendte den 10. juni 2011 følgende rentespecifikation til selskabet:

Det fremgik endvidere af brevet, at selskabet skulle betale renterne senest den 20. juni 2011. Uanset denne betalingsfrist ville en eventuel renteberegning ske fra skyldens normale forfaldstidspunkt.

SKAT har oplyst, at der for februar, marts og april 2011 (1. februar 2011 til 30. april 2011) blev beregnet renter af 4.431.750 kr. Ved renteberegning for maj 2011 blev delbetalingen på 17.885 kr. modregnet i 8.943.540 kr., således at renteberegningsbeløbet blev 8.925.655 kr. (1. maj 2011 til 31. maj 2011).

Selskabet søgte den 7. oktober 2011 om fritagelse for betaling af rentebeløbet på 2.086.401 kr. med henvisning til, at SKAT ikke havde hjemmel til at opkræve renter for en periode, hvor selskabet ikke var registreret for afgift af ledningsført vand, og at SKAT kun har hjemmel til at beregne renter fra forfaldstidspunktet for første angivelse, efter at selskabet er blevet registreret for afgiften. Selskabets repræsentant oplyste, at selskabet overtog vandforsyningen fra kommunen pr. 1. oktober 2009, og at man på dette tidspunkt ikke var opmærksom på, at selskabet var forpligtet til at lade sig registrere for afgift af ledningsført vand.

Den 9. december 2011 sendte SKAT et forslag til afgørelse til selskabet vedrørende selskabets anmodning om fritagelse for betaling af renter for ikke rettidigt betalt vandafgift.

SKATs afgørelse

Anmodningen om fritagelse for betaling af renter er ikke imødekommet.

SKAT har fastholdt sit forslag til afgørelse af 9. december 2011 og dermed renteopkrævningen for perioden før 1. november 2010 (3. kvartal).

Der fremgår intet af opkrævningslovens § 7 og af bemærkningerne til lovforslaget til opkrævningsloven om, at SKAT med hjemmel i loven kun kan opkræve renter over for registrerede virksomheder. Det er altså ikke en betingelse i opkrævningsloven eller lov om afgift af ledningsført vand for at opkræve renter, at en virksomhed er registreret for vandafgift. I bemærkningerne til loven skal der alene være tale om penge, som virksomheden har indeholdt eller opkrævet for staten. Selskabet har opkrævet vandafgift (anført som statsafgift på opkrævninger) over for vandforbrugerne. Selskabet har imidlertid aldrig afregnet vandafgifter, inden SKAT kontaktede virksomheden.

Desuden har selskabet på registreringsanmeldelsen af 22. november 2010 anført den 1. januar 2010 som dato for påbegyndelse af de afgiftspligtige aktiviteter (levering af vand til forbrug). Selskabet har ved at anføre sidstnævnte dato anerkendt at være en vandafgiftsregistreret virksomhed med startdato 1. januar 2010 og dermed angivelsespligtig fra 1. oktober 2009.

Selskabet har også på opfordring fra SKAT anvendt efterangivelsesblanket nr. 29.020 til angivelse af de manglende afgiftsperioder før registreringsdatoen den 1. juli 2010. Det er ikke teknisk muligt at anvende almindelige angivelser for en periode, hvor virksomheden ikke er registreret for vandafgift. SKAT foreslog derfor, at der blev anvendt efterangivelsesblanketter, da disse i deres udformning ligner angivelser. Det forhold, at der er anvendt formularen "efterangivelser", medfører således ikke, at SKAT først kan opkræve renter 14 dage efter, at selskabet har modtaget påkrav om betaling af beløbene.

Selskabet og alle andre virksomheder kan ikke vente med at lade sig registrere, indtil virksomheden har mulighed for at betale afgiften. I vandafgiftslovens § 4 står, at almene vandforsyningsselskaber skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder. Selskabet er ifølge internettet stiftet den 31. december 2009 som et alment vandforsyningsanlæg.

Det er ikke teknisk muligt i SKATs bogholderisystem at indtaste almindelige angivelser for en periode, hvor en virksomhed ikke er registreret for vandafgift. Derfor har SKAT anvendt efterangivelsesblanketten som erstatning for de almindelige angivelser.

Selskabet har på specifikationer til selskabets a conto afregninger og årsopgørelse til forbrugerne siden selskabets start opkrævet vandafgift.

Selskabets repræsentant skriver, at selskabet ikke har været registreret for afgift af ledningsført vand og dermed ikke har kunnet indbetale beløbene til SKAT. Enhver virksomhed kan uopfordret kontakte SKAT med henblik på at få betalt skyldige afgifter. Selskabet har hos deres vandkunder opkrævet statsafgiften på 5 kr. pr. kubikmeter vand, hvilket vandkunderne har kunnet se på deres vandregninger.

Selskabet har på registreringsanmeldelsen anført 1. januar 2010 som startdato, og dette er udgangspunktet for opkrævning af renter. Selskabet er stiftet allerede pr. 31. december 2009.

SKAT har derfor med opkrævning af renter behandlet selskabet som alle andre virksomheder, som har angivet korrekt vandafgift, men uden at betale rettidigt, og derfor forfalder renter efter opkrævningslovens § 7.

SKAT har under hele sagsforløbet ikke haft anledning til at tvivle på, om selskabets angivelser er korrekte. Situationen i opkrævningslovens § 5 har derfor intet med denne sag at gøre.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at anmodningen om fritagelse for betaling af renter imødekommes.

Selskabets principale påstand er, at SKAT ikke har hjemmel til at opkræve renter for en periode, hvor selskabet ikke har været registreret for afgift af ledningsført vand, uagtet at selskabet ikke har været registreret i perioden på grund af en fejl.

Dette underbygges af, at SKAT i henhold til egen praksis først er berettiget til at opkræve renter, når betalingsfristen er overskredet.

Der henvises til vandafgiftslovens § 15 samt til opkrævningslovens § 5, stk. 1. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 1, at hvis det konstateres, at en virksomhed ikke har angivet korrekt, så der er betalt for lidt i skatter eller afgifter, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

SKATs påkravsgrundlag er den af selskabet indsendte efterangivelse. Det er således tidspunktet, hvor SKAT har fremsendt påkrav, som anføres både i vandafgiftsloven og opkrævningsloven, fra hvilket en betaling vil blive anset for betalt for sent.

Det fremgår endvidere af opkrævningslovens § 7, stk. 1, som også gælder for vandafgiften, at såfremt et beløb ikke betales rettidigt, opkræves der en månedlig rente, som tillægges 0,8 procentpoint.

Denne rente skal betales for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales.

Det følger derfor heraf, at der kun skal betales renter fra tidspunktet, hvor påkravet er fremsat, hvis den fastsatte 14-dages betalingsfrist ikke overholdes.

Dette fremgår også direkte af lovbemærkningerne til opkrævningslovens § 5.

Der henvises endvidere til bemærkningerne, hvor forrentningstidspunktet overvejes, og hvoraf det fremgår, at loven ikke hjemler ret til at opkræve renter tilbage til det tidspunkt, hvor beløbet skulle have været betalt, hvis det havde været angivet korrekt.

Dette princip må i henhold til ligebehandlingsprincippet gælde, uanset om betalingspåkravet over for virksomheden udspringer af, at virksomheden mere eller mindre undskyldeligt har drevet uregistreret virksomhed, eller som registreret virksomhed har indsendt fejlbehæftede angivelser.

På baggrund af ovenstående er det relevant at se på, hvornår selskabet modtog påkrav om betaling af de beløb, som blev efterangivet.

Efterangivelse for 1. kvartal - 3. kvartal 2010 indsendes den 8. april 2011, hvorefter SKAT fremsatte påkravet.

Selskabet betalte herefter i april 2011 inden for betalingsfristen i påkravet, hvorfor der ifølge SKATs specifikationer heller ikke beregnes renter efter 30. april 2011.

SKAT har derfor uretmæssigt i det hele beregnet og opkrævet renter af beløbene, da beløbene faktisk betales inden for 14-dages fristen, jf. vandafgiftslovens § 15.

Ovenstående stemmer også overens med SKATs egne vejledninger til efterangivelser. På disse vejledninger fremgår det tydeligt, at der først beregnes renter, hvis beløbet ikke er betalt rettidigt, og at sidste frist for rettidig betaling vil fremgå af girokort, som virksomheden får tilsendt.

Heraf følger det naturligt, at forrentningstidspunktet ikke ligger flere måneder eller år tilbage i tiden.

Endvidere stemmer ovenstående regelsæt også overens med det forhold, at der i forbindelse med skatteforliget i 2008 indgik et forslag omkring renter på efterangivelse af moms:

"Efter gældende regler beregnes ikke renter af momsbeløb, der efterangives. Fremover tilskrives renter på 1 pct. pr. påbegyndt måned".

Punktet blev imidlertid aldrig gennemført og var end ikke nævnt i det lovforslag, som blev sendt i høring.

Der gøres opmærksom på, hvorledes repræsentanten oplever, at SKAT behandler betaling af f.eks. moms i andre sager, hvor en virksomhed ikke har været registreret rettidigt.

Repræsentanten har f.eks. flere udenlandske kunder, som ikke har været opmærksomme på, at deres aktiviteter har medført momsregistreringspligt i Danmark. Det kan f.eks. være håndværkere eller postordrevirksomheder, som skal registreres for fjernsalg, eller handelsvirksomheder, som har lager i Danmark.

Disse virksomheder bliver ofte registreret med tilbagevirkende kraft, nogle gange med flere år, og repræsentanten har aldrig oplevet, at disse virksomheder er blevet mødt med et krav om betaling af renter. Derimod har repræsentanten fået tilsendt en momsangivelse, der dækker perioden tilbage til registreringstidspunktet og fået en betalingsfrist på 14 dage.

I en konkret sag blev en virksomhed i maj 2011 momsregistreret tilbage til 1. januar 2008. Repræsentanten modtog momsangivelsen den 25. maj 2011 med betalingsfrist den 26. juni 2011. I denne sag blev der ikke opkrævet renter.

I de sager repræsentanten i øvrigt har assisteret sine kunder med, har repræsentanten heller ikke oplevet, at SKAT har opkrævet renter tilbage fra de retmæssige angivelsesperioder.

Ud over hjemmelsproblemer vil SKAT i øvrigt ikke være berettiget til at opkræve renter, idet der har været en fast fulgt praksis på området. Repræsentanten har, som tidligere nævnt, ikke oplevet, at SKAT i andre lignede sager har opkrævet renter tidligere end 14 dage efter påkrav.

En praksisændring kan kun have fremadrettet virkning, når den er til ugunst for virksomhederne. Derfor har SKAT heller ikke af denne grund hjemmel til at opkræve renterne.

Subsidiært gøres der gældende, at selskabet fritages for betaling af den opkrævede rente i henhold til opkrævningslovens § 8.

Der lægges vægt på, at der er tale om et førstegangstilfælde, samt at andre kommunalt ejede forsyningsvirksomheder ikke har betalt renter i identiske sager.

Selskabet er et 100 % kommunalt ejet selskab, hvor en del af medarbejderne fra den daværende kommunale enhed er blevet flyttet sammen med enheden til et nyoprettet kommunalt aktieselskab. Det er således de samme medarbejdere, der skal håndtere de samme transaktioner - nu blot via et aktieselskab.

Medarbejderne i selskabet har indgroede rutiner m.v. fra tiden i kommunalt regi. Samtidig er der mange forhold, som skal på plads i det nye selskab - man skulle til at føre eget regnskab, håndtere moms, løn, IT m.v., idet man ikke længere er en del af kommunen.

Det er afgørende, at man i kommunalt regi var vant til at skulle angive vandafgiften en gang årligt. Dette har i sagens natur haft den betydning, at medarbejderne i selskabet ikke havde fokus på at få selskabet registreret samt at få den opkrævede vandafgift indbetalt retmæssigt - man var jo vant til at skulle indbetale vandafgiften én gang årligt - registreringen og indbetalingen kunne derfor vente.

Dette er også i overensstemmelse med SKATs afgørelse, hvoraf det fremgår, at selskabet oplyste til SKAT, at man var af den opfattelse, at vandforsyningsselskaber alene skulle afregne vandafgift én gang årligt, hvilket også tidligere var sket i kommunalt regi. Hvad repræsentanten fra selskabet imidlertid ikke vidste, var, at den årlige indberetning kun gælder i forhold til den kommunale opkrævningsordning i spildevandsafgiftsloven.

Der er således en klar indikation for, at selskabet var i en vildfarelse omkring deres angivelsesforhold, idet man var af den overbevisning, at kommunale enheder og selskaber skulle angive på samme tidspunkt - én gang årligt.

Repræsentanten er rådgiver for en lang række af kommuner, der siden slutningen af 00'erne har udskilt deres kommunale forsyningsenheder til selvstændige kommunale aktieselskaber. Udfordringerne har i mange kommunale aktieselskaber været den samme - at omstille sig fra kommunalt regi til dagligdagen som et almindeligt aktieselskab. I denne forbindelse er der desværre en række af selskaberne, der har haft problemer med at få registreret sig korrekt og til tiden. Nogle af de kommunalt ejede selskaber er således ligesom selskabet blevet registreret med tilbagevirkende kraft.

Dette er et afgørende moment, idet ens forhold bør behandles ens af SKAT.

Dette er imidlertid ikke tilfældet i denne sag, idet repræsentanten har kendskab til og har været med til en række sager, hvor SKAT med henvisning til, at de kommunale aktieselskaber er "medspillere" og har været i en "opstarts- og omstillingsfase", hvorfor SKAT både har frafaldet at gøre strafansvar gældende og ikke har opkrævet renter i forbindelse med for sen registrering og afregning af afgift.

Man må således udlede af SKATs sædvanlige praktiske håndtering af en situation som den foreliggende, at SKAT - hvis der skulle være hjemmel til opkrævning af renter som påstået af SKAT i den foreliggende sag - over for andre kommunale forsyningsselskaber har valgt at fortolke opkrævningslovens § 8 således, at der kunne ske fritagelse for betaling af renter med henvisning til, at de kommunale aktieselskaber er "medspillere" og har været i en "opstarts- og omstillingsfase".

Tilsvarende må også være gældende for selskabet.

SKATs udtalelse i anledning af klagen

Ud over det allerede anførte bemærkes, at selskabet overfor sine vandkunder siden 1. februar på vegne af staten har opkrævet 5 kr. i statsafgift. Det vil sige, at der er opkrævet vandafgift efter vandafgiftslovens § 3. Denne afgift på i alt 17.823.470 kr. videreafregnes ikke til de statslige told- og skattemyndigheder, men forbliver hos selskabet.

SKAT har under hele sagsforløbet ikke haft anledning til at tvivle på, om selskabets angivelser er korrekte. Situationen i § 5, stk. 1, som selskabets repræsentant henviser til, har derfor intet med denne sag at gøre.

Med hensyn til repræsentantens subsidiære påstand vedrørende fritagelse efter opkrævningslovens § 8 bemærkes, at selskabet på registreringsanmeldelsen den 22. november 2010 har anført den 1. januar 2010 som den dato, hvor afgiftspligten efter vandafgiftsloven indtræder. Selskabet har siden den 1. januar 2010 på opkrævningerne til vandkunderne anført statsafgiften på 5 kr., men har først angivet og betalt vandafgift til SKAT i april 2011 efter SKATs henvendelse til selskabet. Der er altså ikke tale om en pludseligt opstået hændelse.

Desuden har selskabet overskredet fristen med op til 14 måneder (fra 4. kvartal 2009, som selskabet skulle have angivet og betalt for den 10. februar 2010). Der er overhovedet ikke tale om en overskridelse på få dage, men derimod om år.

Med hensyn til kriteriet om førstegangstilfælde og undskyldelige forhold blev vandafgiften i kommunalt regi også afregnet som et alment vandforsyningsanlæg. Kommunen har afregnet vandafgift på CVR nr. XXXX. Det er ifølge klagebrevet fra repræsentanten de kommunale ansatte, som afregnede vandafgift, som også er fortsættende medarbejdere i selskabet.

For registrerede virksomheder, som også er registreret efter merværdiafgiftsloven, er afgiftsperioden efter vandafgiftsloven den samme som virksomhedens afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven, jf. § 6, stk. 1, i vandafgiftsloven.

Fra den 1. januar 2010 er afgiftsperioden for almene vandforsyningsanlæg blevet afhængig af afgiftsperioden efter momsloven. Almene vandforsyningsanlæg kan jo være alle former for juridiske enheder, herunder aktieselskaber og kommuner som f.eks. Y1 Kommune. Momsperioden for Y1 Kommune er månedlig, og denne afregningsperiode har kommunen haft siden den 1. januar 2007.

Y1 Kommune kan altså ikke påstå, at de er ukendt med reglerne. For det første er det de samme ansatte, som overføres fra kommunen til aktieselskabet, og for det andet har reglerne om afregning efter momsperioden eksisteret i over 12 år.

Den afregning, som repræsentanten refererer til i klagebrevet, vedrører ejendomme med lokale boringer/brønde. Ejere af ejendomme, der kun bliver forsynet fra lokale boringer/brønde, skal ikke anmelde sig til registrering. Afgiften skal derimod betales til kommunen i medfør af vandafgiftslovens § 7 og i medfør af bekendtgørelse 2005-10-18 nr. 982 om kommunernes opkrævning af afgift af ledningsført vand.

Reglerne ovenfor vedrører vandkunder, som ikke forsynes af de almene vandforsyningsanlæg, og har derfor ikke noget med denne sag at gøre. Opgaven, der vedrører opkrævning over for vandforbrugere tilsluttet egne vandboringer, ligger stadig hos kommunerne og har intet med selskabet at gøre.

SKAT fastholder derfor, at sagen drejer sig om opgørelser og indhentelse af manglende indsendte ordinære månedsangivelser. At der af tekniske grunde er anvendt blanketter benævnt "Efterangivelse" ændrer ikke på sagen.

En systematisk opkrævning af vandafgift over tid på mere end 17 mio. kr., der ikke angives og afregnes forskriftsmæssig til SKAT, kan ligeledes ikke henføres til omstændigheder som anført i opkrævningslovens § 7.

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse

SKAT skriver, at opkrævningslovens § 5, stk. 1, ikke har noget med denne sag at gøre.

Imidlertid er det netop faktum i sagen, at det er konstateret, at selskabet ikke har afgivet korrekte angivelser mv. til SKAT, og det er jo netop også på grund af denne manglende/for lille afregning af afgifter, at SKAT har rejst et rentekrav. Der er dermed tale om hovedområdet for § 5, stk. 1.

SKAT har fuldstændigt ret i, at Y1 Kommune - og senere selskabet - har misforstået reglerne, hvorfor de objektivt ikke har været berettiget til at afregne afgifterne én gang årligt. Det er imidlertid et faktum, at Y1 Kommune - og selskabet - subjektivt befandt sig i en vildfarelse herom, idet de mente, at reglerne gav mulighed for en årlig afregning, så naturligvis kan de påstå at være ubekendte med reglerne. Det bemærkes i den forbindelse, at Y1 Kommune også iagttog dette årlige afregningsprincip - der godt nok var forkert - gennem en lang periode.

Det er en forudsætning for angivelse af afgift af ledningsført vand, at der er sket forudgående registrering af virksomheden. Hvis selskabet havde været registreret, ville SKAT i forbindelse med overskridelsen af angivelsesfristen først foretage foreløbige fastsættelser, hvorefter der ville blive pålagt renter i tilfælde af for sen betaling.

I stedet for at pålægge selskabet renter skulle SKAT have anvendt et andet regelsæt og eventuelt pålagt selskabet et bødetilsvar for den manglende registrering.

Da selskabet var i vildfarelse omkring tidspunktet for angivelse, har SKAT imidlertid ikke valgt at rejse et ansvarsspørgsmål. Vildfarelsen bestod i, at selskabet har anvendt § 14 i vandafgiftsloven i stedet for § 13. Imens der i medfør af § 13 skal angives kvartalsvis, findes der efter § 14 nærmere regler for indbetaling af afgifter. Det fremgår af § 4 i bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af afgift af ledningsført vand m.v. (BEK nr. 982 af 18/10/2005), at kommunerne afregner afgift opkrævet i kalenderåret til told- og skatteforvaltningen senest den 15. december i det samme kalenderår.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Opkrævningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1402 af 7. december 2010) gælder for opkrævning af skatter og afgifter mv., for hvilke virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger mv. er eller skulle have været registreret hos eller anmeldt til told- og skatteforvaltningen, jf. opkrævningslovens § 1.

Det fremgår af vandafgiftslovens § 4 (lovbekendtgørelse nr. 639 af 21. august 1998), at almene vandforsyningsanlæg skal anmelde sig til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Det fremgår desuden af Den Juridiske Vejledning 2012-1, afsnit E.A.1.4.2 ., at anmeldelse til registrering skal ske, inden virksomheden påbegynder afgiftspligtige aktiviteter.

Det fremgår endvidere af vandafgiftslovens § 6, jf. momsloven, at afgiftsperioden efter vandafgiftsloven er kvartalet, jf. momslovens § 57.

Selskabet skulle derfor angive og betale vandafgift kvartalsvis.

Efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, skal der, hvis et beløb ikke betales rettidigt, betales en månedlig rente, som fastsat efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales.

Landsskatteretten finder, at der i en situation som den foreliggende er hjemmel til at opkræve renter af for sent betalt afgift af ledningsført vand i henhold til opkrævningslovens § 7.

Det er for det første ikke en betingelse for at opkræve renter efter opkrævningslovens § 7, at den afgiftspligtige er registreret for vandafgift.

Det fremgår således ikke af bestemmelsens ordlyd. Det skal endvidere sammenholdes med opkrævningslovens § 1, stk. 1, hvorefter opkrævningsloven også gælder for selskaber, der skulle have været registreret hos SKAT.

Der er for det andet ikke tale om efterangivelser, hvor der ikke sker forrentning af det efterangivne afgiftstilsvar.

Angivelsen af selskabets afgiftstilsvar skete af praktiske grunde på blanketter, der anvendes til efterangivelse. Dette forhold medfører derfor ikke, at der er tale om efterangivelser.

Det er således i den foreliggende sag opkrævningslovens § 7 og ikke § 5, der er den relevante bestemmelse. En efterangivelse, foretaget med blanket nr. 29.020, er beregnet til situationer med "fejl i afgiftsafregningen", ligesom § 5 i opkrævningsloven gælder for situationer, hvor det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning, således at virksomheden har betalt for lidt. Hvis selskabet havde været registreret, ville selskabet skulle bruge blanket nr. 24.006 som angivelses- og indbetalingsblanket, jf. Den Juridiske Vejledning 2012-1, afsnit E.A.7.5.6.4 . Selvom selskabet har anvendt efterangivelsesblanketten, er der ikke af denne grund tale om urigtig angivelse og efterfølgende korrektion, som førnævnte situationer omtaler. Der er i stedet tale om manglende angivelse og betaling, der er omfattet af opkrævningslovens § 7.

Da sagen således skal bedømmes i forhold til reglerne om almindelige angivelser og ikke i forhold til fristerne om betaling efter påkrav ved efterangivelse, er der heller ikke tale om en praksisændring fra SKATs side i forhold til andre af repræsentantens kunder, og SKATs sagsbehandling anses ikke for at være i strid med ligebehandlingsprincippet.

Idet repræsentanten har oplyst, at selskabet overtog vandforsyningen fra Y1 Kommune den 1. oktober 2009, var selskabets frister for indbetaling af afgift af ledningsført vand den 10. februar 2010, den 10. maj 2010, den 17. august 2010 og den 10. november 2010.

Selskabet indbetalte imidlertid først afgift af ledningsført vand den 8. april 2011.

Det er derfor som udgangspunkt med rette, at selskabet er pålagt 2.086.401 kr. i renter af for sent indbetalt afgift af ledningsført vand for 4. kvartal 2009 samt 1., 2. og 3. kvartal 2010.

Efter opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 3, kan told- og skatteforvaltningen meddele fritagelse for betaling af renter efter opkrævningslovens § 7, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt.

Af forarbejderne til opkrævningslovens § 8 fremgår følgende:

"Bestemmelsen, der skal administreres restriktivt, anvendes til at fritage virksomheder, der hidtil har betalt rettidigt, for betaling af renter og afgifter ved for sen betaling, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt. (...) Herudover er det en betingelse, at fristoverskridelsen er kortvarig"

I § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1255 af 9. november 2010 om opkrævning af skatter og afgifter m.v., er fastsat nærmere regler om anvendelsen af opkrævningslovens § 8. Bestemmelsen lyder således:

"Told- og skatteforvaltningen kan fritage en virksomhed for betaling af afgift for foreløbige fastsættelser, gebyrer og renter, som nævnt i opkrævningslovens § 8, stk. 1, såfremt

1)overskridelse af angivelses- indberetnings- og/eller betalingsfristen skyldes pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, og virksomheden straks efter hindringens ophør indgiver angivelse, foretager indberetning og/eller indbetaler tilsvaret, eller

2)overskridelse af angivelses- indberetnings- og/eller betalingsfristen er på få dage, og der er tale om et førstegangstilfælde og/eller der foreligger undskyldelige forhold."

Det forhold, at selskabet ikke har været opmærksomt på den gældende betalingsfrist, er ikke en pludseligt opstået hændelse, som selskabet ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse. Det forhold, at det har været vanskeligt for selskabets medarbejdere at omstille sig til de ændrede forhold og regler efter udskillelsen af selskabet og oprettelsen af det kommunale aktieselskab, er heller ikke en sådan hændelse. Det bemærkes i den forbindelse, at afregningsperioden for Y1 Kommune var månedlig, hvorfor overflytningen af medarbejderne ikke forklarer, at der ikke er blevet angivet i perioden fra overtagelsen af vandforsyningen i oktober 2009 til det tidspunkt, hvor SKAT kontaktede selskabet i april 2011. Selskabet har desuden selv anført 1. januar 2010 som dato for påbegyndelse i registreringsanmeldelsen af november 2010, men angav og betalte først efter henvendelsen fra SKAT i april 2011. Det påhviler således selskabet at holde sig orienteret om betalingsfristen for afgift for ledningsført vand, og selskabet burde have været bekendt med, at afregningsfristen for selskabet var hvert kvartal.

Der kan således ikke ske fritagelse efter bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 1.

Selskabet har efter det oplyste betalt afgift af ledningsført vand mellem ca. 5 måneder og over et år for sent for 4. kvartal 2009 samt 1., 2. og 3. kvartal 2010. Dermed er der ikke tale om en overskridelse af betalingsfristen på få dage.

Der kan allerede af denne grund heller ikke ske fritagelse efter bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 2.

Det er derfor med rette, at selskabets anmodning om fritagelse for betaling af renter af for sent betalt afgift for ledningsført vand ikke er imødekommet.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund SKATs afgørelse.