Dokumentets metadata

Opdeling af kapitallivsforsikringer

Skatterådet bekræfter, at 3 kapitallivsforsikringer, ejet i lige sameje af to søskende (spørgerne), oprettet i et udenlandsk forsikringsselskab, uden skattemæssige konsekvenser i forhold til pensionsbeskatningslovens § 50, hver især kan opdeles i 2 selvstændige policer, således at hver af spørgerne kan udtage 3 underpolicer svarende til 50 % af de 3 kapitallivsforsikringer.

Spørgsmål

1. Kan kapitallivsforsikring nr. 1, 2 og 3 oprettet i Hafnia Prolific uden skattemæssige konsekvenser hver især opdeles i 2 selvstændige policer, således at hver af Spørgerne kan udtage 3 policer svarende til 50 % af kapitallivsforsikring nr. 1, 2 og 3?
2. Såfremt der svares nej til spørgsmål 1 ønskes besvaret, om det uden skattemæssige konsekvenser er muligt at opsplitte kapitallivsforsikring nr. 1 i 2 selvstændige policer med tilhørende 10 underpolicer (units), således at hver af Spørgerne kan modtage sin egen police med tilhørende 10 underpolicer (units)?

Svar

1. Ja
2. Bortfalder, jf. besvarelsen af spm. 1

Beskrivelse af de faktiske forhold

Anmodningen om bindende svar omhandler tre kapitallivsforsikringer, som er tegnet hos Hafnia Prolific International (senere Royal London).

De tre omhandlede kapitallivsforsikringer er:

1. Hovedpolice nr. 1 af 8. november 1991 med tilhørende underpolicerne 01-20 af den 18. oktober 1991 (herefter nr. 1).
2. Police nr. 2 af den 12. februar 1992 (herefter nr. 2).
3. Police nr. 3 af den 17. februar 1992 (herefter nr. 3).

Forsikringerne er tegnet af Spørger 1 og Spørger 2`s (herefter benævnt "Spørgerne") forældre, A og B, i perioden fra den 8. november 1991 til den 17. februar 1992. A og B er afgået ved døden i 2012.

De forsikrede er Spørgerne. Forsikringssummen kommer til udbetaling, når begge Spørgere er afgået ved døden.

I police nr. 1 og nr. 3 er "nearest relations" indsat som designated beneficiaries og i police nr. 2 er "the policyholders daughters" indsat som designated beneficiaries. Som følge af A og B´s død, er ejendomsretten til de tre omhandlende kapitallivsforsikringer således nu overgået til Spørgerne.

Generelt om kapitallivsforsikringerne:

Selskabet Hafnia Prolific International (nu Royal London) havde til formål at etablere forsikringsdækning for danskere og englændere. Forsikringerne blev bl.a. solgt til danskere, som ikke var fuldt skattepligtige til Danmark, på tegningstidspunktet.

Kapitallivsforsikringerne er tegnet med dødsfaldsdækning. Dødsfaldsdækningen udbetales, når alle de forsikrede, dvs. begge Spørgere, er afgået ved døden. Det er muligt at tilbagekøbe policerne helt eller delvist, hvorefter der vil blive udbetalt et beløb, der svarer til kursværdien af de indskudte beløb på udbetalingstidspunktet. Såfremt forsikringen først kommer til udbetaling ved død kommer værdien af investeringen suppleret med dødsfaldsdækning på 11, 6 pct. til udbetaling.

En kapitallivsforsikringspolice oprettet under den dagældende § 50 i pensionsbeskatningsloven, kunne oprettes indtil den 18. februar 1992. Hvis en kapitallivsforsikringsordning blev oprettet af en person bosat i udlandet, skulle indkomsten fra sådanne forsikrings- eller pensionsordninger ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved en senere tilbagevenden til Danmark. Derudover skulle værdien af forsikringerne ikke indgå ved beregning af formueskat.

Ved en ikke offentliggjort bindende forhåndsbesked af 14. marts 1991 har Ligningsrådet bekræftet, at en forsikringsordning som de omhandlede er omfattet af den dagældende pensionsbeskatningslovs § 50. Det fremgår således at ordningen er skattefri. Dette gælder både, hvis forsikringen kommer til udbetaling på grund af den forsikredes død, eller på grund af tilbagekøb.

Pensionsbeskatningslovens § 50 blev ændret med virkning fra den 18. februar 1992, men ifølge en overgangsbestemmelse (§ 6 i lov nr. 569 af den 18. februar 1992) er en kapitallivsforsikring, der er oprettet før den 18. februar 1992 stadig omfattet af de dagældende regler om skattefrihed, medmindre forsikringsvilkårene ændres efter denne dato.

Det er i praksis fastslået, at en overgang af ejendomsretten til en af de omhandlede forsikringer i anledning af forsikringstagerens død, ikke bevirker, at ordningen skal anses for nytegnet. Der kan herved henvises til TfS 1999.635, og til Jørn Qviste i TfS 1999, 663 - en kommentar til TfS 1999, 635.

De omhandlede 3 kapitallivsforsikringer vil derfor fortsat - uanset at ejendomsretten til de 3 kapitallivsforsikringer nu er overgået til Spørgerne fra deres forældre - blive anset som værende omfattede af den dagældende pensionsbeskatningslovs § 50 og dermed som værende skattefrie for Spørgerne, indtil Spørgerne enten helt eller delvist måtte foretage tilbagekøb af kapitallivsforsikringerne eller indtil den længstlevende af Spørgerne afgår ved døden.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Da der er mulighed for at foretage helt eller delvist tilbagekøb af de 3 omhandlede kapitallivsforsikringer og da Spørgerne ikke nødvendigvis har samme investeringsprofil i relation til de underliggende værdier i kapitallivsforsikringerne, er det generelt uhensigtsmæssigt for Spørgerne fremadrettet at skulle eje kapitallivsforsikringerne i lige sameje.

Spørgerne ønsker derfor, at hovedpolice nr. 1 opdeles i 2 selvstændige policer, således at de bliver ejere af hver sin police med 10 tilhørende underpolicer (units). Det bemærkes herved at opdelingen ikke medfører nogen form for ændring i forsikringsbetingelserne.

Police nr. 2 og police nr. 3 ønskes ligeledes opdelt i to policer hver. Det skal også her bemærkes, at opdelingen ikke medfører en ændring i forsikringsbetingelserne.

Det vil fortsat være en betingelse for udbetaling, at begge de forsikrede (Spørgerne) er afgået ved døden, med mindre forsikringerne tilbagekøbes inden dette tidspunkt.

Hvis de omhandlede forsikringsordninger fortsat skal være omfattet af skattefrihed i medfør af § 50 i den dagældende pensionsbeskatningslov, kræves det, at de enkelte ordninger opretholdes på uændrede vilkår.

I den juridiske vejledning DJV 2012-2 C.A.10.4.2.3.6 Overgangsregler, er der givet nogle eksempler på, hvornår en ordning skal anses som en ny ordning.

Det kan f.eks. være ved:

• Forlængelse af forsikringen inden forsikringsbegivenhedens indtræden. Det gælder uanset, at præmiebetalingstiden og præmiestørrelsen ikke ændres.
• Forlængelse af præmiebetalingstid uanset, at præmien ikke ændres.
• Forhøjelse af præmier uanset, at præmiebetalingstiden ikke ændres. En forhøjelse af den årlige opsparingspræmie medfører, at den forhøjede del af forsikringen betragtes som en ny forsikring.
• Forlængelse af f.eks. en forsikring ved forsikringsbegivenhedens indtræden. Det gælder uanset, at forsikringen forlænges som præmiefri forsikring. Det gælder også 1-årige forlængelser.
• Forlængelse af præmiebetalingsperioden.
• Ejerskifte.

I denne konkrete sag er der ikke tale om ovenstående forhold, men alene en opsplitning af eksisterende kapitalforsikringer med uændrede vilkår i øvrigt.

I sagen SKM2003.337.ØLR fandt landsretten at navnlig ekstraordinære præmieforhøjelser i 1994 og 1997 samt indførelsen af en opsigelsesadgang for forsikringsselskabet, havde medført en sådan skærpelse af forsikringsvilkårene, at forsikringen skulle anses for nytegnet og dermed omfattet af PBL § 53 A.

De ovenstående eksempler på ændringer i forsikringsvilkårene har alle materiel karakter.

Det fremgår tillige af DJV C.A.10.4.2.3.6 Overgangsregler, at en formålsfortolkning indebærer, at i tilfælde, hvor en ændring af forsikringsaftalen bringer mere uden for indkomstbeskatning, er forsikringen omfattet af reglerne i PBL§ 53 A. Herved opnås skattemæssig ensartet behandling af forsikringer oprettet før den 18. februar 1992, hvori der foretages ændringer, og nyoprettede forsikringer.

En opsplitning af en af de omhandlede kapitallivsforsikringspolicer i to policer med i øvrigt uændrede vilkår, vil efter vores opfattelse ikke medføre en så væsentlig ændring, at opsplitningen kan sidestilles med en nytegning. Vi lægger herved navnlig vægt på at forsikringerne består uændret, og at der i det hele ikke ændres i forsikringens vilkår. Det skal endvidere understreges, at der ikke rykkes i formueforhold. En opsplitning i to policer indebærer altså ikke, at forsikringsaftalen bringer mere uden for indkomstbeskatning.

I sagen SKM2005.380.LR blev der givet tilladelse til opsplitning af et investeringsdepot. I denne sag, der angik den samme type kapitallivsforsikring som i nærværende sag, ønskede to spørgere at dele et investeringsdepot mellem sig, således at de hver især kunne aftale en investeringsprofil for de midler, der lå bag deres egne policer. Opdelingen af det fælles depot i to selvstændige depoter blev ikke anset for en så væsentlig ændring, at ordningen ville blive omfattet af PBL § 53 A.

I nærværende sag er det selve policerne og ikke et bagved liggende investeringsdepot, der ønskes splittet op, men den reelle virkning vil være den samme som i den sag, der lå til grund for svaret i SKM2005.380.LR .

Spørgerne vil stadig have ret til halvdelen af forsikringssummen ved et tilbagekøb og såfremt forsikringerne ikke tilbagekøbes, kan forsikringerne fortsat først udbetales, når begge Spørgerne er afgået ved døden.

Spørgsmål 2

Hvis SKAT mod forventning skulle svare nej til spørgsmål 1, ønskes det bekræftet, at det er muligt at opdele kapitallivsforsikring nr. 1 i to nye policer.

Det skal herved nævnes, at der for så vidt angår police nr. 1 allerede foreligger en opdeling i 20 underpolicer (units), hvorfor disse uden problemer burde kunne fordeles ligeligt mellem arvingerne.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at kapitallivsforsikring nr. 1, 2 og 3 oprettet i Hafnia Prolific uden skattemæssige konsekvenser hver især kan opdeles i 2 selvstændige policer, således at hver af Spørgerne kan udtage 3 policer svarende til 50 % af kapitallivsforsikring nr. 1, 2 og 3?

Lovgrundlag

Pensionsbeskatningslovens § 50 som affattet forud for lov nr. 569 af 24. juni 1992, og som fortsat er gældende for forsikringer og pensionsordninger oprettet inden den 18. februar 1992.

§ 50. Reglerne i stk. 2-8 gælder for:
1. livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1,
2. livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit 1,
(...)
Stk. 2. Præmier eller bidrag til forsikringer m.v. som nævnt i stk. 1 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3. Overstiger de i indkomståret forfaldne præmier eller bidrag til livsforsikringer som nævnt i stk. 1, nr. 1-2, for en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller et selskab eller en forening m.v., der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1 eller efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., i alt 5.300 kr. (9.700 kr. 2010-niveau), betales en afgift på 40 pct. af det overskydende beløb. Afgiften tilfalder statskassen. Beløbet på 5.300 kr. (9. 700 kr. 2010 niveau) reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven). Præmier eller bidrag til livsforsikringer, der alene kommer til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, medregnes ikke ved opgørelsen af det nævnte beløb. Dette gælder dog kun, hvis forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om beregningen og opkrævningen af afgiften. Afgiften forfalder for personer til betaling på samme tidspunkt og med samme betalingsfrist som 1. rate vedrørende restskatter, jf. kildeskattelovens § 61, og for selskaber og foreninger m.v. på samme tidspunkt og med samme betalingsfrist som indkomstskatten, jf. selskabsskattelovens § 30. Betales afgiften ikke rettidigt, betales en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renten tilfalder statskassen og kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afgiften og den nævnte rente kan inddrives efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter, jf. kildeskattelovens afsnit VII, og af selskabsskatter, jf. selskabsskattelovens § 30. I øvrigt finder skattelovgivningens regler om pligt til at selvangive, straf for urigtig selvangivelse og klageadgang tilsvarende anvendelse på afgiftspligtige præmier m.v. efter dette stykke.
Stk. 4. Løbende udbetalinger, der bortfalder ved de forsikredes eller pensionsberettigedes død, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For ordninger som nævnt i stk. 1, nr. 4, skal dog kun 70 pct. af udbetalingerne medregnes som skattepligtig indkomst.
Stk. 5. Andre udbetalinger end nævnt i stk. 4, såsom udbetaling af kapitalforsikring eller opsparing ved ordningen udløb, udbetaling af tilbagekøbsværdi ved ophævelse af rente- eller kapitalforsikring, udbetaling ved ophævelse af en opsparing og udbetaling af bonus, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. dog § 53 og § 56, stk. 2.
Stk. 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v.
(...)

Overgangsreglen i lov nr. 569 af 24. juni 1992, § 6 Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for forsikring og pensionsordning, der oprettes eller erhverves den 18. februar 1992 eller senere. Loven har dog ikke virkning for arv faldet den 18. februar 1992 eller senere af en forsikring oprettet før denne dato.
(...)

Pensionsbeskatningslovens § 53 A
§ 53 A. Reglerne i stk. 2-5 gælder for
1) livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1,
2) livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I,
3) (...)
Stk. 2. Præmier eller bidrag til pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Præmier og bidrag m.v. til sikkerhedsstillelse omfattet af stk. 1, nr. 6, er fradragsberettigede for arbejdsgiveren i det indkomstår, hvor sikkerhedsstillelsen er etableret, og efterfølgende år. Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes præmier eller bidrag, der er indbetalt af arbejdsgiveren eller en tidligere arbejdsgiver. (...)
Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes afkastet af pensionsordninger som nævnt i stk. 1. Indkomstskattepligten påhviler ejeren, den pensionsberettigede eller den eller dem, der efter ejerens eller den første pensionsberettigedes død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. I tilfælde omfattet af stk. 1, nr. 6, påhviler indkomstskattepligten den pågældende direktør eller den eller dem, der efter direktørens død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. Afkastet opgøres efter §§ 3-5 i pensionsafkastbeskatningsloven, jf. dog 6. pkt. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., skal dog alene medregnes forskellen mellem værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter § 4, stk. 3, og værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter § 4, stk. 4. Hvis pensionsudbyderen ikke opgør afkastet efter 4. og 5. pkt., kan afkastet i stedet opgøres som forskellen mellem på den ene side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb. Valget mellem opgørelse af afkastet efter 4. og 5. pkt. eller 6 pkt. er bindende for efterfølgende indkomstår. I indkomstår, hvor skattepligten indtræder eller ophører, er indkomståret den del af kalenderåret, hvori skattepligten har bestået. Ved opgørelsen af afkast på en livsforsikring eller en pensionskasseordning, der i løbet af indkomståret stilles til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, jf. stk. 1, nr. 6, eller hvor sikkerhedsstillelsen ophører, træder værdien af forsikringens depot på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen henholdsvis ophøret i stedet for værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse henholdsvis udgang. 6. og 7. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Er der efter 2. pkt. flere berettigede, fordeles det opgjorte afkast efter forholdet mellem de pågældendes andele af indeståendet på ordningen ved indkomstårets udgang. Et negativt afkast af en ordning kan kun modregnes i det pågældende indkomstårs og de følgende indkomstårs positive afkast af samme ordning. Et negativt afkast kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i positivt afkast i et tidligere indkomstår. Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 til dækning af beskatningen af det løbende afkast medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Udbetaling af beløb til dækning af skatten skal foretages senest året efter det år, hvori afkastet er optjent.
(...)
Stk. 5. Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 til den personkreds, der er nævnt i § 55, 1. pkt., og som svarer til indbetalinger på ordningen, som der ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, medregnes til den skattepligtige indkomst. Dog medregnes udbetalinger fra ordninger svarende til danske kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed med 75 pct., når udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker samlet, efter at ejeren har nået pensionsudbetalingsalderen, ved ejerens invaliditet, ved indtrådt livstruende sygdom hos ejeren eller ved ejerens død. Ved beskatning efter 1. pkt. finder § 20, stk. 6, tilsvarende anvendelse. (...)

Praksis

SKM2005.380.LR
Ligningsrådet blev spurgt, om en opdeling i forhold til de begunstigedes ejerandel af et fælles investeringsdepot tilknyttet to forsikringspolicer i et udenlandsk forsikringsselskab ville medføre, at vilkårene for de to forsikringspolicer ændredes i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50. Ligningsrådet fandt ikke, at den ønskede opdeling var så væsentlig en ændring, at den måtte anses for en nytegning, hvorfor ordningerne fortsat var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50.

Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.A.10.4.2.3.6 (uddrag)

"Da eksisterende forsikringer mv. omfattet af PBL § 50 kan ændres, er det nødvendigt at tage stilling til, hvilke ændringer i en forsikring mv. oprettet før den 18. februar 1992, der kan medføre, at forsikringen mv. herefter anses for en "ny" ordning omfattet af den skærpede regel i PBL § 53 A.

For ejeren af en livsforsikring med kapitaludbetalinger, der er omfattet af PBL § 50 og som er oprettet i udlandet, mens vedkommende var fuldt skattepligtig i udlandet, vil en ændring, så ordningen bliver omfattet af PBL § 53 A, medføre en skærpelse af beskatningsreglerne.

For ordninger oprettet før den 18. februar 1992 omfattet af PBL § 50, indeholder PBL § 50, stk. 3, en regel om præmieafgift på 40 procent af kapitalindbetalinger over et vist beløb (9.700 kr. i 2013). Men den bestemmelse gælder ikke ved oprettelse, mens ejeren var hjemmehørende i udlandet. Til gengæld er kapitaludbetaling og afkast af kapitalforsikringer mv. oprettet før den 18. februar 1992 skattefri, hvis forsikringstageren vælger at flytte til Danmark.

PBL § 53 A indfører beskatning af afkastet med virkning for ordninger oprettet, erhvervet eller ændret den 18. februar 1992 eller senere.

Det skal i den forbindelse holdes for øje, at i den udstrækning det er muligt at foretage en ændring i forsikringen mv., der indebærer, at der foreligger en "ny" ordning, og denne ordning ligesom den oprindelige ordning udbetaler løbende, livsbetingede ydelser i stedet for kapitaludbetalinger, kan ændringen opleves som en lempelse af skatten. Konsekvensen er, at afkastet til forskel fra tidligere bliver beskattet efter PBL § 53 A, men at de løbende udbetalinger til gengæld i forhold til tidligere bliver skattefri.

Hvornår foreligger der en sådan ændring af en forsikring mv., at den er en ny ordning omfattet af PBL § 53 A?

PBL § 53 A har virkning for forsikrings- og pensionsordninger, der er oprettet eller erhvervet den 18. februar 1992 eller senere.

Bestemmelsen har dog ikke virkning for arv, der falder den 18. februar 1992 eller senere af en forsikring oprettet før denne dato. Se ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 569 af 24. juni 1992, § 6.

Aftalelovens regler
Aftalelovens regler betyder ved fortolkning af ikrafttrædelsesbestemmelsen, at ændringer efter den 18. februar 1992 af en eksisterende forsikringsaftale mv. fører til, at der foreligger en nyoprettet ordning, der omfattes af reglerne i PBL § 53 A.

Det gælder ændringer, der, hvis de havde foreligget i en accept, havde medført, at accepten ikke stemte overens med tilbuddet, jf. aftalelovens § 6. Det rejser spørgsmålet om, i hvilket omfang der kan foretages ændringer i en aftale om en forsikring mv. etableret før de nævnte tidspunkter, uden at ordningen derved i forhold til afgiftsreglen betragtes som en ny ordning.

For forsikringer mv. oprettet før den 18. februar 1992 gælder, at ændringer, der ikke er aftalt endeligt og bindende mellem forsikringstager eller den pensionsberettigede og selskab før den 18. februar 1992, fører til, at der foreligger en ny ordning omfattet af reglerne.
(...)"

"Formålsfortolkning af reglerne
Ved fortolkning af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 6 kan aftalelovens regler i særlige tilfælde fraviges ud fra en formålsfortolkning af reglerne.

En formålsfortolkning indebærer, at i tilfælde, hvor en ændring af forsikringsaftalen bringer mere uden for indkomstbeskatning, er forsikringen omfattet af reglerne i PBL§ 53 A. Herved opnås skattemæssig ensartet behandling af forsikringer oprettet før den 18. februar 1992, hvori der foretages ændringer, og nyoprettede forsikringer.(...)"

" Ejerskifte:
Hvis en forsikring skifter ejer, betragtes det som en nytegning, medmindre ejerskiftet følger direkte af forsikringsaftalen eller af lovgivningen. Som eksempel på ejerskifte, der følger af aftalen, kan nævnes den situation, hvor forsikringstageren og den forsikrede (den, på hvis liv forsikringen er tegnet) ikke er én og samme person, og hvor det i policen er anført, at forsikringstagerens rettigheder ved dennes død overgår til den forsikrede.

Som eksempel på ejerskifte, der følger af lovgivningen, kan nævnes den situation, hvor en begunstiget ved forsikringstagerens død indtræder i dennes ret efter aftalen i kraft af reglerne i forsikringsaftaleloven (FAL) § 110.

Ved separation og skilsmisse, hvor en forsikring deles mellem de to ægtefæller, bliver forsikringstagerens del ikke omfattet af PBL § 53 A. Derimod bliver ægtefællens del omfattet, fordi ægtefællen indtræder som ejer af den del af forsikringen, der overdrages vedkommende med sædvanlige ejerbeføjelser.

Indsættelse af begunstigede
Indsættelse af begunstigede eller tilbagekaldelse af en sådan indsættelse fører ikke til, at der bliver tale om en nyoprettet forsikring omfattet af PBL § 53 A. Det samme gælder, når ejeren ved separation/skilsmisse indsætter den fraseparerede/fraskilte ægtefælle som uigenkaldeligt begunstiget."

Begrundelse

Pensionsbeskatningslovens § 50 blev ændret med virkning fra den 18. februar 1992 og erstattet af nye regler i pensionsbeskatningslovens § 53 A, men ifølge en overgangsbestemmelse i § 6 i lov nr. 569 af 24. juni 1992, er en forsikring forsat omfattet af de dagældende regler i pensionsbeskatningslovens § 50, med mindre forsikringsvilkårene ændres efter denne dato. Ved afgørelsen af om der foreligger en sådan ændring af pensionsaftalen, der gør at den fortsat er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, tages udgangspunkt i aftalelovens regler. Der henvises til Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.A.10.4.2.3.6 . Det medfører, at ændringer i den oprindelige aftale, der kræver parternes accept er at betragte som en ændring i aftalen. Efter SKATs vurdering vil en opdeling af kapitallivsforsikring 1, 2 og 3 i 2 selvstændige policer, således at hver af spørgerne kan udtage 3 policer svarende til 50 % af kapitallivsforsikring 1, 2 og 3, kræve accept fra forsikringstagerne og forsikringsselskabet. Udgangspunktet vil derfor være, at opdelingen medfører, at pensionsordningerne ikke længere kan henføres under pensionsbeskatningslovens § 50, men derimod under pensionsbeskatningslovens § 53 A.

I henhold til Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.A.10.4.2.3.6 , kan aftalelovens regler i særlige tilfælde fraviges ud fra en formålsfortolkning af reglerne. Dog skal en formålsfortolkning indebære, at i tilfælde, hvor en ændring af forsikringsaftalen bringer mere uden for indkomstbeskatning, er forsikringen omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A og ikke af pensionsbeskatningslovens § 50.

I sagen refereret i SKM2005.380.LR blev der givet tilladelse til opsplitning af et fælles investeringsdepot, hvor midlerne tilhørende to forsikringspolicer, én til hver begunstigede (to søskende), var anbragt. I nærværende sag ejer spørgerne de tre kapitallivsforsikringer i lige sameje. En opsplitning af de tre policer vil derfor medføre, at den ene spørger vil kunne foretage tilbagekøb uden at det også automatisk medfører tilbagekøb for den anden spørger. Opdelingen vil således udover større fleksibilitet i forhold til investeringsbeslutninger også medføre større fleksibilitet for spørgerne for så vidt angår tilbagekøb. Det er dog SKATs vurdering, at ændringen ikke er så væsentlig, at forsikringerne bliver omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Ved separation og skilsmisse, hvor en forsikring deles mellem de to ægtefæller, bliver forsikringstagerens del efter gældende praksis ikke omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Derimod bliver ægtefællens del omfattet, fordi ægtefællen indtræder som ny ejer. Der kan således allerede efter gældende praksis ske opdeling af forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 uden at forsikringstagerens del bliver omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. I nærværende sag er begge spørgerne i forvejen forsikringstagere og der indtræder ikke nye ejere. Efter SKATs vurdering vil begge spørgernes del af forsikringerne efter opdelingen derfor fortsat kunne være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50.

Efter SKATs vurdering kan kapitallivsforsikring nr. 1, 2 og 3 ud fra en formålsfortolkning af overgangsbestemmelsen i § 6 i lov nr. 469 af 24. juni 1992, uden skattemæssige konsekvenser, hver især opdeles i 2 selvstændige policer, således at hver af spørgerne kan udtage 3 policer svarende til 50 % af kapitallivsforsikring 1, 2 og 3. Det medfører, at de nye selvstændige policer også vil være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50. Det lægges til grund, som oplyst af spørger, at opsplitningen i to policer ikke medfører, at der bringes mere uden for indkomstbeskatning. Det lægges endvidere til grund, som oplyst af spørger, at forsikringerne består uændret, herunder at der ikke rykkes i formueforhold, hvorefter spørgerne stadig vil have ret til halvdelen af forsikringssummen på opdelingstidspunktet, og såfremt forsikringerne ikke tilbagekøbes, kan forsikringernes dødsfaldssummer fortsat først udbetales, når begge spørgerne er afgået ved døden.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Såfremt der svares nej til spørgsmål 1 ønskes bekræftet at det uden skattemæssige konsekvenser er muligt at opsplitte kapitallivsforsikring nr. 1 i 2 selvstændige policer med tilhørende 10 underpolicer (units), således at hver af Spørgerne kan modtage sin egen police med tilhørende 10 underpolicer (units).

Begrundelse

SKAT har indstillet, at spørgsmål 1 besvares bekræftende. På denne baggrund bortfalder spørgsmål 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "bortfalder, jf. besvarelsen af spm. 1".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.