Dokumentets dato: | 18-06-2013 |
Offentliggjort: | 05-08-2013 |
SKM-nr: | SKM2013.538.ØLR |
Journalnr.: | 14. afdeling, B-1607-12 |
Referencer.: | Retsplejeloven |
Dokumenttype: | Dom |
Nogle aktionærer havde videreført en skattesag for et nu likvideret selskab, men kunne ikke bevise, at der var sket udlodning til dem af det provenu, der var forbundet med eventualkravet på tilbagebetaling af skat.Skatteministeriet fik - med støtte af selskabet i likvidation som biintervenient - medhold i, at man med rette havde udbetalt provenuet fra skattesagen til selskabet i likvidation (efter genoptagelse af likvidationen) og ikke til de aktionærer, der havde videreført skattesagen, som havde udløst provenuet.(Stadfæstelse af SKM2012.391.BR).
Parter
1) H1 ApS
2) Advokat A
3) B
(advokat A for alle)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Lars Apostoli)
Biintervenient G1 A/S i likv.
(advokat JS
v/advokat Birgitte Lønne Bloch i.h.t. proceduretilladelse)
Afsagt af landsdommerne
Lone Kerrn-Jespersen, B. O. Jespersen og Bodil Dalgaard Hammer)
Sagens baggrund og parternes påstande
Byrettens dom af 27. april 2012 (BS 38 A-2630/2007) er anket af H1 ApS, advokat A og B med følgende påstande:
Principalt:
Indstævnte tilpligtes at anerkende, at appellanterne sammen med de andre aktionærer, der gennemfører klage over ansættelsen af G1 A/S's skat for indkomståret 1999 er berettiget til tilbagebetaling af overskydende skat for G1 A/S for året 1999, hvis klagen gennemføres og ender med at medføre en forandring af skatteansættelsen til fordel for G1 A/S for året 1999.
Subsidiært:
Indstævnte tilpligtes at anerkende, at appellanterne er berettiget til den tilbagebetaling af overskydende skat for G1 A/S for året 1999, som blev resultatet af landsskatterettens kendelse af 3. september 2010 i sagen 09-01667.
Parallel påstand:
Indstævnte tilpligtes at anerkende, at de af appellanterne, der i øvrigt anfægter G1 A/S' skat for årerne 1999, 2000 og 2001, er berettiget til skattetilbagebetalingen for de år.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse. Over for appellanternes "Parallel påstand" påstås afvisning, subsidiært frifindelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af advokat A og advokat SK.
Advokat A har forklaret blandt andet, at NI er den eneste af de øvrige aktionærer, der har spurgt til skattesagen. Advokat SK var enstemmigt valgt som likvidator, og han var derfor aktionærernes tillidsmand. Advokat JS var derimod ikke valgt af aktionærerne. Klagen til Landsskatteretten er alene ført på de tre appellanters vegne, og han har således ikke repræsenteret G1 A/S. Han førte klagesagen i tillid til, at kravet tilhørte de aktionærer, der forfulgte kravet. Københavns Byrets dom af 21. januar 2008 blev ikke anket af Skatteministeriet, og de pålagte sagsomkostninger blev betalt.
Advokat SK har forklaret blandt andet, at han tidligere har været partner hos advokatfirmaet R1, men nu er pensioneret derfra. Han har fortsat sin bestalling. Baggrunden for vilkåret om sikkerhedsstillelse på 1 mio. kr. var, at han ville være sikker på, at der var nok midler til at køre en retssag. R1 havde indgivet klagen, og han ville derfor sikre, at firmaet ikke stod tilbage med klagen uden midler. Miljøet i likvidationsboet var "ekstraordinært", idet flere aktionærer efter hans opfattelse var kværulantiske, og han søgte derfor at modvirke, at der efterfølgende skulle opstå problemer. Der var på generalforsamlingen den 15. maj 2003 lagt op til at slutte boet og afdisponere eventualkravet. Han kunne ikke ændre på grundlaget for beslutningen om udlodning med vilkår om sikkerhedsstillelse, da ikke alle aktionærer var til stede. Det var forslaget om udlodning med samtidigt vilkår om sikkerhedsstillelse på 1 mio. kr., der var fremme og blev sat til afstemning på generalforsamlingen. Det var helt klart, at vilkåret om sikkerhedsstillelse på 1 mio. kr. var en del af det vedtagne, og aktionærerne fik således ikke ejendomsretten til eventualkravet på generalforsamlingen. I sit brev af 22. maj 2003 meddelte han, at transporten af kravet ikke blev til noget, således at der herefter lå et ikke afdisponeret eventualkrav i likvidationsboet. Likvidationsboet har således ikke udloddet fordringen, men var villig til at udlodde fordringen på nogle vilkår, der imidlertid ikke blev opfyldt. Det var alene appellanterne og NI, der forfulgte eventualkravet, efter at han havde meddelt, at vilkåret for udlodning ikke var opfyldt.
Efter hans opfattelse refererede dagsordenen til generalforsamlingen i fornødent omfang til erklæringen om sikkerhedsstillelse på 1 mio. kr. Når han i sin e-mail af 17. juni 2003 anførte, at han ikke ville reassumere boet, skyldes det, at der ikke var noget aktiv på det pågældende tidspunkt. E-mailen giver udtryk for, at det var likvidationsboets fordring.
Han ved ikke, om de øvrige aktionærer blev orienteret om skattesagens videreførelse.
Procedure
Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.
H1 ApS, advokat A og B har til støtte for den for landsretten nedlagte "parallel påstand" anført, at påstanden relaterer sig til Landsskatterettens kendelse af 14. september 2011. Det fremgår af byrettens dom af 21. januar 2008, at skattetilbagebetalingskravet er udloddet til aktionærerne i G1 A/S. Det er alene appellanterne, der har villet gennemføre kravet. Boet har erklæret ikke at ville anfægte SKATs modregning af skat vedrørende indkomstårene 2000 og 2001 i overskydende skat for 1999, og boet har heller ikke anlagt sag om afgørelsen for 1999. Skatteministeriet har ingen loyal interesse i at hindre, at skattekravet overgår til appellanterne, idet det er illoyalt at hindre overgang til dem, der vil forfølge kravet, og i stedet søge kravet overført til nogen, der ikke vil forfølge det. Det kan ikke kræves, at appellanterne skal føre en klageproces, hvor modparten erklærer, at en anden skal have gavnen af det, hvis der opnås medhold. Appellanternes påstand skal derfor realitetsprøves.
Skatteministeriet har til støtte for sin principale påstand om afvisning af appellanternes "parallel påstand" anført, at der er tale om en ny påstand i ankesagen, og at betingelserne i retsplejelovens § 383 for at tage den under påkendelse ikke er opfyldt. Afvisningspåstanden støttes endvidere på en indsigelse om manglende retlig interesse. Den del af påstanden, der angår indkomståret 1999, er meningsløs, fordi den allerede er dækket af appellanternes øvrige påstande, som har været genstand for prøvelse i byretten. Den øvrige del af påstanden forudsætter prøvelse af spørgsmål, som ikke har fornøden aktualitet, idet der er tale om et hypotetisk tema om tilbagebetaling af skat for 2000 og 2001, som ingen myndighed endnu har taget stilling til. Der foreligger således ikke noget aktuelt tilbagebetalingskrav om skat for årene 2000 og 2001, men der verserer en retssag om berettigelsen af skatteforhøjelserne for indkomstårene 2000 og 2001, som fandt sted ved SKATs afgørelse af 17. december 2010 som konsekvens af Landsskatterettens kendelse af 3. september 2010. Da retssagen om lovligheden af forhøjelserne for 2000 og 2001 endnu ikke er afgjort, er der i hvert fald ikke behov for en stillingtagen til appellanternes nye påstand på nuværende tidspunkt.
G1 A/S har som biintervenient procederet til støtte for Skatteministeriet.
Landsrettens begrundelse og resultat
Appellanternes "parallel påstand" er en ny påstand under ankesagen. Landsretten finder, at påstanden vedrørende indkomstårene 2000 og 2001 savner aktualitet. Herefter og da betingelserne i retsplejelovens § 383 i øvrigt ikke er opfyldt, afvises påstanden.
Det omtvistede krav angår overskydende skat vedrørende G1 A/S ' aktiviteter i 1999. Landsretten finder, at dette krav derfor som udgangspunkt må gøres gældende af selskabet eller til fordel for likvidationsboet, således at provenuet af skattekravet tilfalder boet, jf. også princippet i konkurslovens § 137.
Landsretten finder ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt.
Landsretten har således af de grunde, der er anført af byretten, lagt til grund, at der ikke skete udlodning af skattekravet i overensstemmelse med generalforsamlingens beslutning den 15. maj 2003, idet betingelsen om sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger ikke blev opfyldt.
Appellanterne har heller ikke godtgjort, at skattekravet på andet grundlag er overdraget dem til eje.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
H1 ApS, advokat A og B skal in solidum betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 51.330 kr. Beløbet omfatter 1.330 kr. til vidnegodtgørelse og 50.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang.
T h i k e n d e s f o r r e t
H1 ApS, advokat A og Bs "Parallel påstand" afvises.
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal H1 ApS, advokat A og B in solidum betale 51.330 kr. til Skatteministeriet.
Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.