Dokumentets metadata

Skattepligt - ophør - beboelseskrav - ophold - genanbringelse fortjeneste ejendomssalg

Ankesagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt appellanten var fuld skattepligtig til Danmark på tidspunktet for erhvervelsen af en landbrugsejendom i udlandet. Såfremt appellanten blev anset for fuld skattepligtig til Danmark på dette tidspunkt, kunne hun genanbringe en avance opnået ved afhændelsen af en dansk landbrugsejendom i anskaffelsessummen for den udenlandske landbrugsejendom, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A.Appellanten flyttede til Danmark i april 2006, hvor appellanten og hendes ægtefælle tog ophold i hovedbygningen på den danske landbrugsejendom. Appellanten solgte kort tid efter landbrugsejendommen, men lejede hovedbygningen af køberen frem til september 2007. Appellanten rejste fra Danmark i marts 2007 og erhvervede i april 2007 landbrugsejendommen i udlandet. Appellanten var i Danmark fra den 2. juni 2007 til den 13. september 2007.Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at appellanten ikke havde godtgjort en hensigt om at have hjemsted her i landet. Appellanten havde derfor ikke været fuld skattepligtig i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, under hendes ophold i Danmark fra april 2006 til marts 2007. Skattepligt for appellanten i perioden var i stedet indtrådt efter opholdsreglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Skattepligt efter denne bestemmelse var ophørt på tidspunktet for erhvervelsen af den udenlandske landbrugsejendom.Byretten var nået til det samme resultat.

Parter

A
(advokat Kasper Bech Pilgaard (prøve))

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af landsdommerne

Bloch Andersen, Gitte Rubæk Pedersen og Jess Thiersen (kst)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 20. juni 2012 (BS 46D-665/2011) er anket af A med påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende,

1. at hun er berettiget til at begære fortjenesten ved salget i indkomståret 2006 af landsbrugsejendommen ...1, genanbragt i anskaffelsessummen ved købet af landbrugsejendommen i udlandet, i indkomståret 2007 i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A,
2. at hendes fulde skattepligt til Danmark ophørte den 13. september 2007, og
3. at sagen hjemvises til fornyet talmæssig behandling hos SKAT.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse

Supplerende sagsfremstilling

I anmodningen af 25. januar 2006 om bindende forhåndsbesked anførtes blandt andet følgende:

"...

A påtænker at sælge ejendommen beliggende ... for efterfølgende at erhverve en ejendom beliggende i udlandet. A ønsker at flytte til Danmark i en periode, inden hun beslutter om hun igen vil tage ophold og bopæl i udlandet.

..."

SKATs afgørelse af 18. august 2009 indeholder følgende referat af et møde den 22. april 2009:

"...

Ved møde med PM og A 22/4 2009 oplyses det, at boligen er anvendt midlertidigt mens de fik afklaret hvordan deres fremtid skulle se ud. Der er medtaget mindre bohave fra udlandet, men der kan ikke fremlægges dokumentation herfor. De rejste til Danmark for at afhænde landbrugsejendom (var for besværligt med en landbrugsejendom i Danmark og virksomhed i udlandet). Efter salg skulle mulighederne for investering i landbrugsejendom i udlandet undersøges.

..."

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A og PM samt forklaring af direktør i R1, KG.

A har forklaret, at hun og ægtefællen i 1997 flyttede til stuehuset efter, at hendes forældre var flyttet fra stuehuset. Det var hendes barndomshjem, og hun fandt det naturligt at bo der. De kunne godt have fortsat med at bo i hovedbygningen. De opfattede ikke hovedbygningen som bolig ved udfyldelsen af flytteanmeldelsen, fordi de på dette tidspunkt boede i stuehuset.

De lavede hvert år regnskab og havde frem til flytningen normalt haft møde med revisor herom. Da de ultimo 2005/primo 2006 alligevel var i Danmark, holdt de møde med revisor om regnskabet lige som i gamle dage. Mødet i januar 2006 med revisor kom ikke i stand grundet overvejelserne om genanbringelse. Det var revisor, der på mødet tog spørgsmålet om genanbringelse op. På det tidspunkt havde de ingen konkrete planer om at forlade udlandet, og hun talte ikke med revisor om, at SS i 2005 havde henvendt sig til hende om køb af ejendommen. De havde afvist SS. De vidste, at de kunne anvende reglerne om genanbringelse ved køb i Danmark. Behovet for en forhåndsgodkendelse vedrørte derfor muligheden for genanbringelse, hvis de købte ejendom i udlandet. Revisor fortalte dem, at der var kommet nye regler herom. Hun mener ikke at have set anmodningen om bindende svar. Hun spurgte ikke revisor om, hvor længe hun skulle være fuldt skattepligtig til Danmark efter køb af ejendom i udlandet.

Beslutningen om at ville forlade udlandet skyldtes, at de oplevede, at de gik glip af familien ved at være så langt væk. Det var ved tilbageflytningen ubestemt, hvor længe de ville blive i Danmark, herunder om de ville blive i Danmark permanent. De flyttede ind i hovedbygningen efter ankomsten til Danmark. De fandt det nærliggende at tage ophold i hovedbygningen, da de havde tilknytning til ejendommen. Andre ville heller ikke bo i hovedbygningen på grund af dens stand, og da den ligger tæt på stuehuset. Der skulle være gjort noget ved køkkenet og badeværelset, og vinduerne var heller ikke i god stand. For dem var det uden betydning, at hovedbygningen ligger tæt på stuehuset, da det var hendes søster, som boede i stuehuset. De begyndte først at søge at sælge ejendommen efter, at de var flyttet tilbage til Danmark. De ville sælge ejendommen, fordi den ikke var egnet for dem. Ejendommen var ikke velegnet til præcis den form for landbrug, de ønskede at drive. Jorden er lige præcis på dette sted ikke rigtig god fed jord.

De overvejede blandt andet at købe en ejendom i England, og G1, og det advokatfirma de benyttede, var en lille smule involveret i spørgsmålet om fuld skattepligt og om reglerne om genanbringelse ved køb af ejendom i England. Det var ikke så lang tid, før de på ny tog til udlandet, at de henset til prisudviklingen i Danmark opgav eventuelt at købe en ejendom i Danmark. Deres visum var da udløbet. De skulle derfor have et nyt indrejsevisum, hvilket de ansøgte om. Det nye visum var vist gældende fra 7. februar 2007. De begyndte først at tænke på udlandet igen, kort tid før de på ny søgte om indrejsevisum. De havde ikke forud for afrejsen i marts 2007 søgt efter nogen konkrete ejendomme i udlandet. Da de rejste til udlandet i marts 2007 medbragte de hver en kuffert. Alt andet blev efterladt i Danmark. De tænkte ikke over, om deres skattepligt ville ophøre i Danmark. De tænkte heller ikke på dette tidspunkt på det bindende svar, der ikke var kommet. De fik ikke hjælp fra danske rådgivere i forbindelse med deres køb af ejendommen i udlandet. Hun kan ikke huske, om de talte med deres revisor om muligheden for genplacering i forbindelse med deres køb af ejendom i udlandet. Hun husker ikke præcis, hvornår de fik oplysning om det bindende svar, men det var nok før købet af ejendommen.

Siden oktober 2012 har de haft ophold i udlandet. De er nok flyttet 10 - 12 gange over årene.

PM har forklaret, at han landbrugsmæssigt primært er interesseret i speciel frøavl. Klimaet i udlandet egner sig imidlertid ikke til frøavl. Det er mest velegnet til korndyrkning. I udlandet drev de maskinstation, hvilket også omfattede udførelse af arbejde for landmændene. De købte ikke landbrug i udlandet, fordi de ikke havde kapital hertil.

Ejendommen i Danmark er ikke egnet til frøavl. Den nuværende ejer af ejendommen anvender således også jorden til afgræsning. Det er den bedst egnet til som lavtliggende. På tidspunktet for mødet med revisoren i 2006 var det i tankerne at tage til Danmark og drive frøavl, men de havde ikke taget stilling til, hvor det skulle være. Danmark er førende inden for speciel frøavl. I anmodningen til SKAT om bindende svar spurgte de kun til den skattemæssige behandling ved salg ved fraflytning. Det er almindelig kendt, at man kan genanbringe ejendomsavance ved køb af ejendom i Danmark. Han husker ikke i detaljer, hvad de drøftede under mødet med revisoren, og han mener ikke, at de så anmodningen om bindende svar forud for afsendelsen. De talte ikke med revisor ved mødet i januar 2006 om henvendelsen fra SS i 2005. De afslog at sælge til hende i 2005.

De tog tilbage til Danmark ikke mindst for at være tættere på familien. Forhandlingerne med SS blev påbegyndt i juni 2006. Det blev uinteressant at købe ejendom i Danmark sidst i 2006, hvor priserne steg eksplosivt stort set i hele den vestlige verden. De kunne ikke købe ny ejendom i 2006, da salgssummen for ejendommen først blev betalt 31. december 2006. Det var spontant, at de rejste til udlandet i marts 2007. Det var omkring tidspunktet for henvendelsen til den udenlandske ambassade om visum, at ideen opstod. Han havde ikke forud for ankomsten til udlandet undersøgt noget vedrørende den ejendom, de endte med at købe. De kendte den ikke på forhånd. Forhandlingerne om køb af ejendom i udlandet blev indledt i de to første uger i marts 2007. Det bindende svar havde ikke nogen betydning for dem. De var i gang med at forhandle om køb af ejendom i udlandet på det tidspunkt, da svaret kom. De talte ikke med deres revisor om svaret, da det kom. Heller ikke med G1. De havde nok valgt at købe en ejendom i udlandet under alle omstændigheder.

De flyttede til udlandet i oktober 2012, hvor han arbejder på et landbrug med speciel frøavl.

KG har forklaret, at han har været økonomirådgiver siden 1986. Han rådgav A og hendes forældre i forbindelse med generationsskiftet i 1996. Han blev involveret lidt i forbindelse med parrets afrejse til udlandet i 2003, og R1 lavede indtil 2005 regnskaberne for A. Fra 2006 er det andre, der har lavet regnskaberne. De havde flere samtaler i vinteren 2005 og foråret 2006 om, hvad der skulle ske. Han kan ikke præcist tidsfæste samtalerne. De drøftede herunder muligheden for et salg af ejendommen. I begyndelsen af 2006 lavede han en avanceberegning. Han havde ikke med de skattemæssige aspekter at gøre. Han var ikke involveret i anmodningen om forhåndsbesked. Det var IM, der varetog dette. Han husker ikke, om de foretagne beregninger viste, at der ville komme et stort beløb til beskatning. A og PM var ikke i tvivl om reglerne om genanbringelse af ejendomsavance ved køb af ejendom i Danmark og i EU-landene. Han mener, at da parret kom hjem fra udlandet, var det for at få en afklaring af, om de skulle sælge ejendommen, og om de skulle finde en anden ejendom i Danmark eller et andet sted. I august måned 2006 kom han forbi på ejendommen, og de talte sammen. De sagde, at der var mange muligheder i spil. Det var ikke afklaret, hvad der skulle ske. Han anser parret for moderne nomader.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger i sagen sammenholdt med de afgivne forklaringer finder landsretten, at A ikke har godtgjort, at hun havde til hensigt at have hjemsted i Danmark.

Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at A forud for hendes og ægtefællens flytning til Danmark i april 2006 havde modtaget skattemæssig rådgivning, og at der var anmodet om et bindende svar om beskatning. I denne er det oplyst, at

"...

A påtænker at sælge ejendommen beliggende ... for efterfølgende at erhverve en ejendom beliggende i udlandet. A ønsker at flytte til Danmark i en periode, inden hun beslutter om hun igen vil tage ophold og bopæl i udlandet.

..."

Dette harmonerer med, hvad ægteparret ifølge referatet i SKATs afgørelse af 18. august 2009 havde oplyst under et møde med SKAT den 22. april 2009. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at der forud for As og ægtefællens flytning til Danmark havde været givet tilbud på ejendommen, og at ejendommen uden udbud blev solgt til den pågældende tilbudsgiver allerede to måneder efter indrejsen i Danmark. Landsretten har yderligere lagt vægt på, at hovedbygningen, der havde stået tom i en længere årrække, men som ægteparret ifølge deres forklaring tog ophold i uden at foretage istandsættelser, var i en meget ringe stand, der gjorde den uegnet til helårsbeboelse. Landsretten har endelig lagt vægt på, at ægteparret købte en ejendom i udlandet, hvor de tidligere havde boet i nogle år, kort tid efter, at købesummen for ejendommen i Danmark blev frigivet.

Som følge af det anførte kan A ikke anses for at have været fuldt skattepligtig i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, under hendes ophold i Danmark fra april 2006 til hendes udrejse i marts 2007.

Der er enighed mellem parterne om, at skattepligt i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, er ophørt 1. marts 2007.

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten med i alt 200.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 200.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.