Dokumentets metadata

Inddrivelse - transporterklæring - provenufordeling

Sagen vedrørte fortolkningen af en transporterklæring, der var underskrevet af såvel A som dennes ægtefælle. Transporterklæringen gav efter sin ordlyd SKAT transport i provenuet fra en ejendom ejet af A og dennes ægtefælle, BA.A gjorde under kæresagen gældende, at hun ved underskriften af transporterklæringen alene havde givet transport i sin andel af provenuet til dækning af sin egen skatterestance men ikke til dækning af ægtefællens restancer. Endvidere gjorde hun gældende, at transporterklæringen kunne tilsidesættes som ugyldig som følge af koncipistreglen, og idet SKAT ikke havde varetaget sin forpligtelse som forvaltningsmyndighed.SKAT gjorde gældende, at transporterklæringen vedrørte enhver restance, som enhver af ægtefællerne havde til SKAT, og at erklæringen var gyldigt indgået.Landsretten fandt, at det under de anførte omstændigheder måtte lægges til grund, at A ved underskriften af transporterklæringen havde erklæret sig indforstået med, at provenuet fra den ejendom, som ægtefællerne var i færd med at sælge, skulle anvendes til dækning af ægtefællernes gæld til skattevæsenet på udbetalingstidspunktet. Landsretten fandt endvidere, at der ikke var fremkommet oplysninger, som gav grundlag for at tilsidesætte transporterklæringen som ugyldig.De afgivne forklaringer ændrede ikke herpå, hvorfor transporterklæringen blev fortolket som anført af SKAT, og provenufordelingen fra fogedretten blev stadfæstet.

Østre Landsrets kendelse af 6. juni 2013, 8. afdeling, B-4314-12

Parter

A
(advokat Phillipp N. Quedens)

mod

SKAT
(Kammeradvokaten v/advokat Anne Christine Kjær Egholm)

Afsagt af landsdommerne

Frosell, Ulla Langholz og Søren Schou Frandsen (kst.)

..............................................

Fogedrettens kendelse af 28. november 2012, AS 19/2012

Parternes påstande

Procedure vedrørende udbetaling af provenu fra tvangsauktion den 1. maj 2012 over ejendommen

Ingen indkaldt eller mødt.

Der blev afsagt

KENDELSE

A har nedlagt påstand om, at SKAT tilpligtes at anerkende, at provenu efter tvangssalg af ejendommen ...1, efter fogedrettens udarbejdede fordelingsregnskab, udbetales til A.

SKAT har nedlagt påstand om, at As andel af provenu for salget af ejendommen ...1 udbetales til SKAT i overensstemmelse med transporterklæringen af 14. februar 2010.

Kort sagsfremstilling

A ejede sammen med sin tidligere ægtefælle BA ejendommen beliggende ...1. Ejendommen blev solgt på tvangsauktion den 1. maj 2012 for en budsum på 5.220.000 kr. Som følge af det høje hud, blev der foretaget en fordeling af købesummen, hvilket medførte et provenu i As andel af ejendommen. Parret blev separeret den 22. maj 2012.

BA var ...mester med personlig ejet virksomhed og som følge af økonomiske problemer, blev der foretaget udlæg af SKAT og andre kreditorer i parrets ejendom.

Der blev foretaget udlæg i As andel af ejendommen den 16. juni 2009 for 289.653 kr. vedrørende personlig skat påhvilende BA jf. inddrivelseslovens § 12.

A og BA underskrev den 14. februar 2010 en skadesløstransport udfærdiget af SKAT, hvoraf blandt andet fremgår at BA og A:

"...

tiltransporterer og overdrager herved vores provenu ved salg af vores ejendom ...1 til SKAT.

..."

Det fremgår videre af transporten, blandt andet, at beløbet er til nedbringelse/indfrielse af forfalden gæld til SKAT påhvilende parret.

Gælden til SKAT er forfalden moms og A- og B- skat for BA frem til 1. maj 2012.

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at hun har en 10. klasses eksamen og et år på handelsskolen. Hun har arbejdet som pædagogmedhjælper i 4 år og som dagplejemor i 4 år. Hun blev gift med BA i 2001. Sammen købte de i november 2002 ejendommen ...1, i lige sameje. Da de købte ejendommen, lånte de penge gennem DLR kredit og via et boliglån i banken. Ejendommen er på 20 tønder land, og huset er på 240 kvm. Ejendommen blev også brugt erhvervsmæssigt af BA. BA har haft selvstændig virksomhed siden 1999 som ...mester. I starten af 2008 begyndte de at få økonomiske problemer i forbindelse med finanskrisen. Tingende begyndte at gå galt, Der blev foretaget udlæg i deres ejendom, og banken krævede ejendommen solgt og lånet indfriet. Ejendommen blev sat til salg, og de fik et bud på ejendommen i 2009, men køber kunne ikke blive godkendt. Så salget blev ikke til noget. BAs gæld til SKAT blev større og større. BA mødte ØF gennem en fælles ven. ØF havde arbejdet i en bank og havde kendskab til økonomi, og ØF fik en fuldmagt fra BA til at forhandle med SKAT. Skadesløstransporten fra SKAT modtog de med posten. Hun lagde den sammen med bunken af regninger og tænkte ikke nærmere over det. Hun fik ikke noget at vide om transporten, andet end at ØF havde talt med SKAT om, at de skulle underskrive den. Hun havde ikke selv talt med SKAT om den, og hun kan ikke huske, om der var et følgebrev med. Hun tror heller ikke, at BA havde talt med SKAT om den. Men ØF havde talt med SKAT, og han sagde, at de skulle underskrive, da SKAT ikke ville tale med ham, før de begge havde underskrevet den. De hæftede begge for huslånet. Derudover havde BA en kassekredit og et billån, som hun mener, at hun havde kautioneret for. Hun forstod transporten således, at den gav SKAT sikkerhed, når deres hus blev solgt, således at SKAT ville blive dækket ind med BAs gæld, og med hendes gæld, hver for sig. Hun skyldte SKAT 289.653 kr., og der blev taget udlæg for dette beløb ½ år før transporten. Hun er uforstående overfor, at hun nu skal dække BAs gæld. Transporten blev ikke gennemgået med dem af hverken ØF eller af SKAT. Det var ØF, der sendte den til SKAT, efter de havde underskrevet. ØF sagde, at hun ikke skulle dække for BAs gæld, men alene hendes egen skattegæld. Hun vidste godt, at BA skyldte mange penge til SKAT, som han ikke betalte. De havde købt ejendommen for 2,5 mio. kr. i 2007. Den var ikke i god stand, så de lavede løbende forbedringer og ombygninger, og pengene dertil skaffede BA. De havde 1 mio. kr. med til ejendomskøbet fra et tidligere ejendomssalg. Ombygningen startede efter, at de var flyttet ind og sluttede omkring 2009. De omprioriterede deres lån i 2004 og fik pauselån, så de kunne bygge en lade. Lånene til ombygningen skete i etaper. Hun kan ikke huske, hvornår gælden til SKAT startede. Det var BA, der opbyggede skattegælden.

Skattemedarbejder NS har forklaret blandt andet, at han løbende tog notater over de forskellige henvendelser og møder med familien jf. notatpligten, og henviste til den fremlagte notatoversigt. Han har ikke sendt notaterne vedrørende BA, da parret nu er separeret. Han kom ind i sagen i 2009. Han talte og forhandlede med A den 16. juli 2009, og hun oplyste, at familien vil belåne ejendommen, og de havde en drøftelse om en afdragsordning. BA mødte ikke op til de indkaldte møder eller fogedforretningerne, så A mødte alene op. Den 16. juli 2009 blev der foretaget udlæg i A´s andel af ejendommen i medfør af daværende kildeskattelovens 72, nu inddrivelseslovens § 12. Det var BAs gæld, der blev foretaget udlæg for, og der var i forvejen foretaget udlæg i BA andel i 2007 for restancer for 2004-2007. Det var A der var til stede den gang i 2007. Han havde også kontakt med BAs daværende revisor, SI. Hun oplyste den 30. oktober 2009, at familien ville forsøge at frasælge noget af jorden, til nedbringelse af skattegælden. Det kunne indbringe et provenu på 500.000 kr. Skattegælden stammede fra manglende indbetaling af A og B-skat samt forfalden moms fra BA. Gælden voksede, da der ikke skete løbende indbetalinger. Den 9. november 2009 blev det meddelt, at familien ville sælge ejendommen, som kunne handles for 6.5 mio. kr. Han aftalte med revisoren, at hun skulle sende en provenuberegning på det forventede ejendomssalg. Revisoren bad om henstand, til ejendommen var solgt. Han opfattede, at revisorens anmodning var på både BAs og As vegne. Han modtog en provenuberegning fra revisoren den 10. november 2009. Han talte derefter med revisoren, og de drøftede en transporterklæring, som betingelse for, at SKAT kunne give parret henstand med skattegælden. Det var en forudsætning, at begge ægtefæller skulle underskrive. På den måde kunne SKAT sikre deres krav, og parret undgå, at pantefogeden kom og foretog udlæg i tide og utide, herunder spare dem for inkassoomkostningerne. I forbindelse med henstand stilles normalt et krav om, at løbende betalinger sker til tiden til SKAT, i modsat fald foretages der samtidig udlæg. Dette skrev han i en mail til revisoren. SKAT fik ikke transporterklæringen retur, og revisoren svarede ikke tilbage på SKATS henvendelser. Den 3. februar 2010 blev parret derfor tilsagt til udlægsforretning. ØF var mødt den 4. februar 2010 med en fuldmagt fra BA. Han oplyste, at revisoren var stoppet, og han nu var indtrådt som økonomisk rådgiver for parret. De drøftede situationen, og ØF oplyste, at familien ville få orden på gælden og fremsatte tilbud om betaling på 10.000 kr. pr. måned. Han ville sørge for, at transporten blev underskrevet. De gennemgik ikke selve transporterklæringen på mødet. De drøftede heller ikke udlægget i As andel af ejendommen den 16. juni 2009, som følge af BAs skattegæld. De drøftede BAs skattegæld. Det blev oplyst, at BA havde flere opgaver på vej, og han bad derfor SKAT om at holde sig i ro, ellers var der ikke noget tilbage i indtjeningen. Han mener, at ØF afleverede den underskrevne transporterklæring på skattecenteret den 15. februar 2010. SKAT hørte ikke fra familien i noget tid, og da skatterestancerne steg, blev parterne indkaldt til møde. Den 28. juni 2010 bad A om en udsættelse af mødet, da de var på ferie i Jylland, og henviste til at SKAT havde sikkerhed for deres krav i form af udlæg og transporten. SKAT forsøgte at foretage udlæg flere gange uden at træffe nogen på bopælen i 2010 og igen den 30. marts 2011. SKAT korresponderede med advokat Phillipp Quedens fra foråret 2011. Transporterklæringen var en sikkerhed i stedet for, at SKAT foretog udlæg i As andel af ejendommen. Det står klart og tydeligt i transporterklæringen, hvad det er, der underskrives. Transporterklæringer tinglyses ikke, og ægtefællen er medunderskriver, idet en ægtefælle normalt ejer halvdelen af ejendommen. Transporterklæringer indgås også af hensyn til en skyldner, der er ved at sælge sin ejendom, for at undgå for mange udlæg til SKAT. Så undgår man, at en køber har noget at trykke prisen med. A var medunderskriver, fordi hun ejer halvdelen af ejendommen. Alternativt ville de have taget udlæg i hendes andel af ejendommen efter forgæves forsøg hos BA. I medfør af inddrivelseslovens § 12 kan der foretages udlæg for personlig skat, som den samlevende ægtefælle hæfter subsidiært for. Normalt drøftes en transporterklæring med parterne, men de mødte ikke op til de indkaldte møder. Da de havde en finansiel rådgiver, må man forvente, at han drøftede indholdet af transporterklæringen med dem. Transporterklæringer fra SKAT er ikke det samme som en kaution, da den ophører den dag ejendommen sælges. Provenuet fra ejendomssalget dækker BAs forfaldne skattegæld, fra da parret var gift.

BA har forklaret blandt andet, at han og A blev gift i 2001. De købte sammen ejendommen i 2002. Det var en landbrugsejendom med 20 tønder land. De startede en større ombygning efter købet. Det blev finansieret ved at optage nye lån og omlægge lånene i 2004 på baggrund af en ny vurdering af DLR. Han arbejdede som ..., og startede som selvstændig i 1999. Han har en 9. klasses eksamen bag sig. I 2007 begyndte SKAT at foretage udlæg, og det begyndte at gå ned af bakke med økonomien. Han havde SI som revisor. Hun nævnte ikke noget om transporten, som han husker det. Derefter fik han ØF som økonomisk rådgiver. Han lærte ham at kende gennem andre på en fisketur. Han fik løbende indkaldelser til møder med SKAT, og han kunne ikke overskue det. Han gav derfor ØF en fuldmagt til at møde for ham. Transporterklæringen modtog de med posten. Den blev ikke gennemgået. Han havde modtaget så meget fra SKAT til underskrivning. Han vidste ikke, at der var foretaget udlæg i As andel af ejendommen for hans skattegæld. Han skulle betale SKAT tilbage, når ejendommen var blevet solgt. Han forstod det sådan, at de hæftede for hver af deres gæld. Han forstår ikke, hvorfor A skal straffes for hans skattegæld. Kravet fra SKAT er baseret på skønsmæssige ansættelser. Han har ikke sendt selvangivelser til SKAT siden 2009. Nogle år havde han overskud. Der var ikke overskud i 2009-2011, SKAT truede med bål og brand, hvis han ikke gjorde noget ved skattegælden. Han skrev under for at få ro på. Han var ikke så stabil på det tidspunkt, og mødte ikke op til de indkaldte møder. Han var uligevægtig og havde udtalelser fra lægen. Det var A, der havde kontakten med revisoren. De var hende, der sendte de ting videre, der skulle sendes videre. A har hjulpet og sendt papirer videre til revisoren. Gælden til SKAT voksede, og der var løbende restancer. De ville gerne sælge ejendommen, men det var svært. Det var ham, der stod for ombygningerne og forbedringerne. Han fik ikke en krone efter salget af ejendommen, men det var hans gæld og hans firma. Ombygning stod på fra 2002 til 2009.

Procedure

A har til støtte for sin påstand blandt andet gjort gældende, at transporterklæringen ikke angiver noget beløb eller nogen opdeling af parternes gæld til SKAT. A underskrift på transporten til SKAT skal under disse omstændigheder fortolkes som transport i provenu for så vidt angår hendes gæld alene. Der er tale om en form for kaution, og den skal derfor fortolkes således. Transporten skal til sidesættes, da A ikke har drøftet eller fået gennemgået indholdet af erklæringen. SKAT kunne i stedet have foretaget udlæg i medfør af inddrivelseslovens § 12. Når der er usikkerhed om en aftale, anvendes koncipistreglen. Det burde have stået i transporten, at A ved sin underskrift påtog sig en hæftelse for BAs gæld til SKAT. Der er blevet foretaget udlæg efter transportafgivelsen. Hovedparten af ombygninger fra 2002-2004. Det er en ældre ejendom, så det er ikke usædvanligt med løbende vedligeholdelse.

SKAT har til støtte for deres påstand, blandt andet gjort gældende, A og BA har underskrevet transporterklæringen for at få ro til at sælge deres ejendom i fri handel, og at transporten betød, at SKAT ikke foretog udlæg i forlængelse deraf. Der er ikke tale om en kaution, der skal fortolkes indskrænkende, men efter dens ordlyd. Det er helt almindeligt at lave transporterklæringer, der giver dækning for endnu ikke opgjort gæld. Parret havde en revisor og efterfølgende en økonomisk rådgiver, der kunne spørges til råds. A havde kendskab til BAs økonomiske forhold og var bekendt med, at transporterklæringen betød, at evt. provenu ved salg af ejendommen tilfaldt SKAT. As advokat har hele tiden vidst, at transporterklæringen var gyldig med henvisning til i brev, at SKAT allerede havde dækning i transporterklæringen. Der er brugt penge på værdiforøgelse af ejendommen og ikke til at nedbringe gælden til SKAT.

Fogedrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af sagen, at BA i en længere periode, i hvert fald fra 2009-2011 ikke har indgivet selvangivelser, og at hans indkomst som følge deraf blev skønsmæssigt fastsat. Da der ikke skete løbende betaling til SKAT, oparbejdede BA derfor en betydelig skattegæld. SKAT havde tidligere foretaget udlæg i BAs andel af ejendommen og foretog den 16. maj 2009 på møde med A udlæg i hendes andel af parternes fælles ejendom, for ægtefællens personlige skattegæld, i medfør af daværende kildeskattelovens § 72, nu inddrivelseslovens § 12. BA gav fuldmagt til en økonomisk rådgiver til at opnå en ordning med SKAT, der kunne give familien henstand, mens de forsøgte at få ejendommen solgt. Den afgivne transporterklæring må ses som et led i den samlede ordning, idet transporten i følge ordlyden er begrænset til et provenu ved ejendomssalg. Som sagen foreligger oplyst, må det lægges til grund, at provenubeløbet dækker BAs personlig oparbejdede skatterestancer. Ifølge BA var det A, der havde kontakten med revisoren, da han ikke selv kunne overskue det, ligesom A den 16. juni 2009 indvilligede i udlæg i hendes andel af ejendommen.

Under disse omstændigheder finder fogedretten, at As forudsætninger for at forstå indholdet af transporterklæringen, som følge af den subsidiære hæftelse ægtefæller har overfor hinandens personlig oparbejdede skattegæld, påhviler hende, ligesom transporterklæringen ikke kan anses for ugyldig efter aftaleloven, hvorfor det

b e s t e m m e s

Provenuet efter tvangssalget af ejendommen beliggende ...1 udbetales til SKAT i overensstemmelse med transporterklæringen af 14. februar 2010.

Auktionssagen udsat.

Fogedretten hævet.

........................................

Østre Landsrets kendelse af 6. juni 2013, 8. afdeling, B-4314-12

Sagens baggrund og parternes påstande

A har ved kæreskrift af 7. december 1012 kæret fogedrettens kendelse af 28. november 2012 (AS 19/2012), hvorved bestemmes, at provenuet efter tvangssalget af ejendommen beliggende ...1, udbetales til SKAT i overensstemmelse med transporterklæringen af 14. februar 2010.

For landsretten har A nedlagt påstand om, at SKAT skal anerkende, at provenuet i overensstemmelse med det af fogedretten udarbejdede fordelingsregnskab i As favør op til 765.903,52 kr. med vedhængende renter udbetales til A.

SKAT har påstået stadfæstelse.

Kæremålet har været mundtligt behandlet.

Forklaringer

For landsretten har A og BA vedstået deres forklaringer for fogedretten og afgivet supplerende forklaringer.

A har forklaret blandt andet, at hun ikke har set de breve, der blev sendt til ØF, som var en af BAs bekendte. Så vidt hun ved, har han tidligere været ansat i en bank, og nu er han ansat hos en entreprenør. De underskrev transporten for at undgå, at SKAT gjorde yderligere udlæg. På det tidspunkt skyldte hun ikke skat. Restancen på 289.000 er BAs personlige skat, som hun også hæftede for. ØF repræsenterede BA, som havde skattegælden, og hans hensigt var at hjælpe familien.

BA har supplerende forklaret, han fik transporten, som lå på bordet. Han husker ikke, om de talte om den, da alt var ved at gå i opløsning. Han skrev under, for at der kunne "komme ro på", idet politiet havde været forbi flere gange for at hente ham til fremstilling i fogedretten.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for fogedretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter indholdet af den transporterklæring, som A underskrev den 14. februar 2010, hvor hun var bekendt med ægtefællernes økonomiske forhold, herunder BAs skattegæld, har hun erklæret sig indforstået med, at provenuet fra den ejendom, som ægtefællerne var i færd med at sælge, skulle anvendes til dækning af ægtefællernes gæld til skattevæsenet på udbetalingstidspunktet. Der er ikke for landsretten fremkommet oplysninger, som kan give grundlag for at tilsidesætte transporten som værende ugyldig, som følge af at forvaltningslovens § 7 ikke er overholdt, eller på andet grundlag.

Fogedrettens afgørelse stadfæstes derfor.

A skal betale kæremålsomkostninger til Skatteministeriet. Kæremålsomkostningerne, der alene udgør et passende beløb til dækning af udgiften til advokatbistand, fastsættes til 7.000 kr. Landsretten har ved fastsættelsen heraf navnlig lagt vægt på sagens omfang og varighed.

T h i b e s t e m m e s

Fogedrettens kendelse stadfæstes.

A skal i kæremålsomkostninger inden 14 dage til Skatteministeriet betale 7.000 kr.

Kæremålsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.