Dokumentets metadata

Afskrivninger på skib - fradrag for valutakurstab

Et selskab købte umiddelbart før indkomstårets udløb et skib, som selskabet hævdede, at det umiddelbart herefter udlejede. Skibet skulle undergå en betydelig ombygning.Landsretten fastslog, at selskabets adgang til fradrag for afskrivninger på købesummen forudsatte, at skibet var færdiggjort i et sådant omfang, at det kunne indgå i driften, jf. afskrivningslovens § 3, stk. 3.Landsretten fandt, at da udlejningen ikke i sig selv udgjorde en anvendelse af den udlejede genstand, der kan begrunde afskrivning, og da skibet ikke kunne anses for færdiggjort i et sådant omfang, at det kunne benyttes til driften, kunne selskabet ikke foretage afskrivning på skibet.Sagen vedrørte videre spørgsmålet om det sagsøgende selskab kunne foretage fradrag for et påstået valutakurstab. Selskabet henviste bl.a. til, at kommunen senere havde accepteret, at selskabet var part i et låneforhold.Landsretten fandt ikke, at selskabet var berettiget til at foretage fradrag for valutakurstab. Landsretten lagde bevisbyrden på selskabet og fandt ikke, at bevisbyrden var løftet. Landsretten henviste til, at selskabet ikke havde fremlagt lånedokumenter, og at der i forhold til de angivne lån alene forelå dokumenter af intern karakter, ligesom der heller ikke ved de afgivne forklaringer var skabt den klarhed over låneforholdets eksistens og indhold, som må kræves for, at fradrag kan indrømmes.

Parter

H1 Finans ApS
(advokat Poul Gunnar Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke)

Afsagt af landsdommerne

Linde Jensen, Lisbet Wandel og Anne Birgitte Fisker (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 26. juli 1999, angår navnlig spørgsmålene om, hvorvidt sagsøger, H1 Finans ApS, har skattemæssige fradrag i forbindelse med erhvervelse med henblik på udlejning eller bortchartring af et skib, der skulle ombygges væsentligt, og om sagsøger har fradrag for valutakurstab efter lagerprincippet. Skatteministeriets hovedsynspunkter er, at sagsøger ikke drev igangværende virksomhed med udlejning af skib, og at skibet ikke var et færdiggjort driftsmiddel, der kunne begrunde fradrag, jf. afskrivningslovens § 3 (tidligere § 7), samt at sagsøgeren hverken har dokumenteret låneforholdet eller en adgang til at anvende lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 6 og 8 som affattet i lovbekendtgørelse nr. 666 af 28. juli 1992.

Påstande

H1 Finans ApS har nedlagt endelige påstande om, at sagsøgte, skatteministeriet, tilpligtes at anerkende for skatteårene 1991/1992 - 1993/1994,

For skatteåret 1994/1995 har sagsøger videre nedlagt påstand om,

Sagsøgeren har under domsforhandlingen tilkendegivet, at beløbsangivelsen anført under den sidstnævnte påstand angående valutakurstabet ikke indebærer, at retten under nærværende sag skal tage stilling et bestemt fradrag, idet de lokale ligningsmyndigheder også for så vidt angår denne påstand skal foretage opgørelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært at skatteansættelsen af sagsøgerens sambeskatningsoverenskomst for skatteåret 1994/1995 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagens omstændigheder

Det er oplyst, at H1 Finans ApS er moderselskab for H1 Shipping A/S og H1 Leasing A/S, der bl.a. ejer det amerikanske selskab H2 Charter Ltd. Selskaberne er sambeskattede.

Landsskatteretten stadfæstede i 2 kendelser af 26. april 1999 med enslydende begrundelser skattemyndighedernes afgørelser om nægtelse af fradrag for saldoafskrivninger på skibet for H1 Finans ApS for skatteårene 1991/1992 og 1992/1993.

Af kendelsen for skatteåret 1991/1992 angående ikke godkendt afskrivning på 24.298.291 kr. i sambeskatningsindkomst med H2 Charter Ltd. fremgik bl.a. følgende:

"...

Vedrørende afskrivning på skib i H2 Charter Limited

Det fremgår af sagens oplysninger, at H2 Charter Limited, der anvender regnskabsperioden 1/10 til 30/9, den 25. september 1990 i Grækenland købte skibet M/V S1 (SX) fra L2 Adriatic Co Ltd. Skibet blev registret den 27. september 1990 i Bahamas Skibsregister. Købesummen udgjorde 8.250.000 USD og skibet var klassificeret som et passagerskib. Efter købet blev skibet sejlet til Florida på et værft for at blive ombygget for 8 mio. USD til cruiserskib. Skibet er ankommet til værftet den 20. november 1990.

Den 5. oktober 1990 blev der indgået en charteraftale med G1 Cruises Line Inc Puerto Rico. Af aftalen fremgår, at skibet forventedes at kunne tages i brug i december 1990-januar 1991. Ifølge aftalen skulle lejebetaling ske med 9.500 USD pr. dag. H2 Charter Ltd. har i årsregnskabet pr. 30/9 1990 (regnskabsperioden 14/9 1990 til 30/9 1990) indtægtsført charterindtægter med 38.000 USD, svarende til 4 dage.

I årsregnskabet for den efterfølgende periode (1/10 1990 til 30/9 1991) er der indtægtsført 3.467.500 USD. Ifølge note til regnskabet skyldte charterer selskabet 2.786.379 USD inkl. renter 111.939 USD. Videre fremgår det, at ombygningen af skibet blev afbrudt i løbet af regnskabsåret og 4.913.084 USD af ombygningsomkostningerne på i alt 8.000.000 USD blev returneret til långiver, at skibet vil kræve omfattende arbejde før skibet vil være klar til brug, samt at selskabet har forsøgt at sælge skibet i dettes stand på daværende tidspunkt, men ikke er blevet tilbudt et tilstrækkelig beløb for skibet. Videre fremgår det af beretningen, at selskabets drift er stoppet på grund af charterers konkurs og skibets ikke driftbare stand samt at revisor tvivler på mulighederne for selskabets fortsatte drift.

Af charteraftalen fremgår bl.a. følgende om charterperioden:

"Charteres and Owners acknowledge that the Vessel is prior to delivery herunder to undergo substantial conversion works in accordance with the provisions of Exhibit I hereto; ("the Conversion Works"). The Conversion Works shall be carried out at Owners Expense.

The Conversion Works have been approved by the Charterers.

As soon as reasonably practicable after completion of the Conversion Works to the reasonable satisfaction of Landesbank and Charterers, the Vessel will be delivered to the Charterers at Puerto Rico, St. Thomas or Florida in the Charterers' option. Charterers shall however exercise such option on or before 1st December 1990 failing which Owners may elect, from those stipulated, the port of delivery hereunder.

Subject to the provisions of Clause 49 the Charter period shall be 5 years commencing on the data and hour of delivery of the Vessel herunder to Charterers by or on behalf of Owners."

Af Clause 49 fremgår:

"Charterers shall have the option, exercisable once only and upon not less than six (6) months' notice in writing to the Owners, to extend the charter period by twelve (12) months. All other provisions of the Charter shall remain unalteres."

Imens skibet var på værft gik charterer konkurs. Værftet beholdt skibet, der senere den 24/6 1992 blev solgt på tvangsauktion for 240.000 USD.

Af skrivelse af 19. maj 1995 fra G2 Shipping Parters til JH fremgår:

"RE.: H2 Charter - MV S1

MV S1 was sold on auction June 24, 1992 to:

... LTD
...
Liberia

The purchase prise was $240.000.00

Please see enclosed copy of Bill Of Sale.."

H2 Charter Limited har i skatteåret 1991/92 foretaget fradrag for saldoafskrivning på 24.298.291 kr. vedrørende omhandlede skib, svarende til afskrivning på anskaffelsessummen på 8.250.000 USD og ombygningsudgifter på 8.000.000 USD.

Skatteankenævnet har ved den påklagede afgørelse nægtet at godkende omhandlede fradrag på 24.298.291 kr. for afskrivning på omhandlede skib, jf. afskrivningslovens afsnit III. Nævnet har herved anført, at det ud fra de foreliggende oplysninger må lægges til grund, at skibet ikke kan anses for færdiggjort til sit formål, da det for at kunne godkendes som cruiser, skulle ombygges for 8 mio. $. Nævnet har endvidere anført, at der først er indgået aftale om skibet med charterer den 5. oktober 1990, hvilket vil sige i skatteåret 1992/93.

Selskabets advokat har nedlagt påstand om godkendelse af omhandlede fradrag for afskrivning.

Han har herved fastholdt, at omhandlede skib er købt forud for regnskabsafslutningen den 30. september 1990. Videre, at det er uomtvistet, at skibet efter ønske fra charterer har været på værft efter bortchartreringen.

Han har dertil anført, at skibet imidlertid var et fuldt funktionsdygtigt fartøj forud for ombygningen, idet indretningen efter ombygningen ville medføre ændringer af køkkenfaciliteterne, så de imødekommer US Public Health standarden, udvidelse af de eksisterende spiserumsfaciliteter til at omfatte ca. 400 personer, udvidelse af de eksisterende opholdsrum (saloner med scene) til at omfatte ca. 300 personer, konstruktion af et kasino, og ændring af pianosalonen til at omfatte ca. 130 personer. I det hele taget skulle skibet ombygges til normal L1-standarder.

Videre har han anført, at disse ombygninger imidlertid ikke medfører, at skibet forud for ombygningen ikke kunne anses for et skib med deraf følgende afskrivninger i henhold til afskrivningslovens gældende satser for skibe. Han har anført, at ombygninger, hvor der sker forbedring af køkkenfaciliteterne, indretning af saloner med scene, etablering af et kasino, ikke er ombygninger, der ændrer på den skattemæssige klassifikation af et skib.

Endvidere har han anført, at skatteankenævnets henvisning i Ligningsvejledningen vedrører et driftsmiddel, der anvendes i ejerens egen erhvervsvirksomhed, produktionsvirksomhed m.v. Han har dertil anført, at når der er tale om udlejning/leasing, er det uden betydning, hvad lejer/leasingtager bruger driftsmidlet til. Afgørende for selskabets afskrivningsret er, at skibet er udlejet til bruger. I og med at skibet er udlejet til charter, er der sket udlejning. Det afgørende i denne situation [er], at det pågældende driftsmiddel er stillet til rådighed for lejer/leasingtager, og hvad charter anvender skibet til, er i den forbindelse uden betydning. I modsat fald ville det svare til, at Fona - der udlejer et fjernsyn - alene kunne afskrive på fjernsyn, såfremt det var udlejet til en bruger, som anvendte fjernsynet i en erhvervsvirksomhed, medens der ikke vil være afskrivning, såfremt fjernsynet var udlejet til en privatperson.

Told- og Skattestyrelsen v/Told- og Skatteregion ... har anført, at afgørende for afskrivningsretten er, om der foreligger en reel udlejning, hvilket ikke er dokumenteret af selskabet. Skibet kan endvidere ikke anses for funktionsduelig, da den aftalte ombygning ikke er foretaget.

Landsskatteretten finder, at det ikke kan anses for godtgjort, at der har været en igangværende virksomhed med udlejning af skib. Der er herved henset til,

Den påklagede afgørelse vil herefter være at stadfæste på dette punkt.

..."

Af kendelsen for skatteåret 1992/1993 angående ikke godkendt afskrivning på 21.868.460 kr., fremgik, at sagsøgers advokat argumenterede i overensstemmelse med det refererede i kendelsen nævnt ovenfor. Videre fremgik bl.a. følgende:

"...

Advokaten har subsidiært nedlagt påstand om godkendelse af omhandlede fradrag for afskrivninger på bortchartret skib.

Mere subsidiært har han nedlagt påstand om, at der godkendes afskrivningsadgang for anskaffelsessummen 8.250.000 USD, det vil sige at der ikke foretages afskrivninger på forbedrings- og ombygningsudgifterne på 8.000.000 USD.

Han har bemærket, at skattemyndighedernes begrundelse for at nægte afskrivning på skibet er, at skibet efter regnskabet for det foregående år var på værft, ude af drift, og ville kræve betydeligt arbejde for at blive klar til brug. Han har dertil anført, at dette ikke bestrides fra selskabets side, men at det ikke er afgørende for en skattemæssig afskrivning.

Han har videre bemærket, at man ved udfærdigelse af selvangivelserne har forudsat en fortsat skibsvirksomhed med deraf følgende saldoafskrivninger, uanset at skibet blev solgt i regnskabsåret 1991/1992 (skatteåret 1993/94). Han har anført, at i det omfang der statueres ophør af udlejnings/skibsvirksomhed, skal den resterende saldoværdi fradrages i salgsåret.

Til støtte for den principale [rettelig subsidiære] påstand har han anført, at det forhold, at charterer har ønsket en ombygning af skibet, ikke kan fratage, at der er tale om et afskrivningsberettiget aktiv. Han har herved anført, at det er ubestridt fra skatteadministrationens side, at skibet kunne sejle og opfyldte de krav, der var gældende.

...

Han har dertil anført, at disse ombygninger ikke medfører, at skibet ikke forud for ombygningen kunne anses for et skib med deraf følgende afskrivninger i henhold til de i afskrivningsloven gældende satser for skibe . ...

Endelig har han anført, at det så vidt ses er ubestridt, at skibet kunne sejle forud for ombygningsarbejdet på skibsværftet.

Til støtte for den subsidiære [rettelig mere subsidiære) påstand har han anført, at det eneste, der måske kunne diskuteres vedrørende afskrivningen, er afskrivningssaldoen, det vil sige, hvorvidt afskrivningssaldoen skal tage udgangspunkt i anskaffelsessummen for skibet før eller efter afholdelse af ombygningsudgiften.

Han har videre anført, at der ikke ved udlejning/leasing er krav om, at slutbruger skal anvende et driftsmiddel, respektive et skib, til afskrivningsberettigede formål. Hvis driftsmidlet, respektive skibet, derimod blev anvendt i den skattepligtiges egen virksomhed, er det et krav, at det pågældende driftsmiddel/skib skal indgå i en igangværende virksomhed. Ved udlejning af driftsmidler/skibe er det afgørende, at der er tale om noget, der skatteretligt kan klassificeres som et driftsmiddel/skib. I og med at skibet er udlejet til charter, er der sket udlejning. Det afgørende i denne situation er, at det pågældende driftsmiddel er stillet til rådighed for lejer/leasingtager, og hvad charterer anvender skibet til er i den forbindelse uden betydning. ...

Videre har han anført, at skattemyndighederne har erkendt, at der er tale om et skib (der kan sejle). Der er indsendt dokumentation for, at skibet opfylder en række forskrifter. Det forhold, at slutbruger har ønsket forandringer af skibet, kan ikke medføre et andet resultat, men vil muligt kunne medføre, at ombygningsudgifterne alene tillægges den skattemæssige saldoværdi ved skibet i det omfang udgiften er afholdt.

Endvidere har han anført, at uanset om skibene ikke måtte være godkendt, således at de var anvendelige til transport af passagerer - hvilket det gøres gældende, at skibene var - er dette uden betydning ved udlejning/bortleasing af skibe og driftsmidler, jf. herved f.eks. LSR 1983.124.

Told- og Skattestyrelsen v/Told- og Skatteregion ... har anført, at afgørende for afskrivningsretten er, om der foreligger en reel udlejning, hvilket ikke er dokumenteret af selskabet. Skibet kan endvidere ikke anses for funktionsduelig, da den aftalte ombygning ikke er foretaget.

..."

Som anført svarede landsskatterettens begrundelse for stadfæstelse til begrundelsen anført ovenfor.

Landsskatteretten stadfæstede med samme begrundelse videre i en kendelse af samme dato (26. april 1999) skattemyndighedernes nægtelse at godkende selvangivet skattepligtig indkomst for skatteåret 1993/1994 på -15.307.922 kr. Landsskatteretten tiltrådte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse til værdien 0,- kr. Af kendelsen, der videre indeholdt en række af de oven for gengivne oplysninger, fremgik bl.a. følgende:

"...

Sagen vedrører ikke godkendt fradrag for afskrivning på skib eller restsaldo.

Det er oplyst, at selskabet H2 Charter Ltd. er et amerikansk selskab, som er sambeskattet med det danske moderselskab H1 Finans ApS. Moderselskabet er udover H2 Charter Ltd. sambeskattet med datterselskaberne H1 Shipping A/S og H1 Leasing A/S.

Moderselskabet havde for omhandlede skatteår ikke indgivet rettidig selvangivelse og blev følgelig takseret til en skattepligtig indkomst på 150.000 kr. Selvangivelsen indgik den 12. januar 1994 og udviste en sambeskatningsindkomst på -3.484.271 kr. Med selvangivelsen fulgte regnskab for moderselskabet samt datterselskaberne med undtagelse af H2 Charter Ltd. Sambeskatningsindkomsten var sammensat således:

Det fremgår af bilag til regnskabet, at sambeskatningen med H1 Leasings datterselskab H3 Charter Ltd. er ophørt, fordi selskabet er solgt.

Af regnskab for skatteåret 1992/1993 vedrørende H2 Charter Ltd. fremgår, at den skattemæssige saldoværdi ultimo vedrørende driftsmidler androg 51.026.407 kr. Med en afskrivningsprocent på 30% ville dette for nærværende skatteår give en afskrivning på 15.307.922 kr.

...

Skatteankenævnet har stadfæstet den påklagede afgørelse, hvorved selskabets skattepligtige indkomst er ansat til 0. Nævnet har herved anført, at skibet ikke kan anses at være klar til brug, og at skibet ifølge note til regnskabet ikke er i drift, hvorfor advokatens anmodning om fradrag for restsaldo ikke kan godkendes, ligesom der ikke kan godkendes fradrag for afskrivning på skibet. Under henvisning til at der ikke foreligger noget regnskab, har nævnet anset advokatens anmodning for irrelevant, idet selskabets skattepligtige indkomst i sådanne tilfælde skal ansættes efter et skøn. Nævnet har bemærket, at der ifølge oplysning i tidligere års regnskab ikke har været indtægter på grund af charterselskabets konkurs. Nævnet har herefter ikke fundet grundlag for at ændre det af skatteadministrationen udøvede skøn, hvorefter den skattepligtige indtægt er ansat til 0 kr.

Selskabets advokat har principalt nedlagt påstand om, at fradrag på 15.307.922 kr. for afskrivninger på bortchartret skib godkendes.

Subsidiært har han nedlagt påstand om, at der godkendes afskrivningsadgang for anskaffelsessummen 8.250.000 USD, det vil sige at der ikke foretages afskrivninger på forbedrings- og ombygningsudgifterne på 8.000.000 USD.

Han har bemærket, at skattemyndighedernes begrundelse for at nægte afskrivning på skibet er, at skibet efter regnskabet for det foregående år var på værft, ude af drift, og ville kræve betydeligt arbejde for at blive klar til brug. Han har dertil anført, at dette ikke bestrides fra selskabets side, men at det ikke er afgørende for en skattemæssig afskrivning.

...

Til støtte for den principale påstand har han anført, at det forhold, at charterer har ønsket en ombygning af skibet, ikke kan fratage, at der er tale om et afskrivningsberettiget aktiv. Han har herved anført, at det er ubestridt fra skatteadministrationens side, at skibet kunne sejle og opfyldte de krav, der var gældende.

...

Han har dertil anført, at disse ombygninger ikke medfører, at skibet ikke forud for ombygningen kunne anses for et skib med deraf følgende afskrivninger i henhold til de i afskrivningsloven gældende satser for skibe . ...

Endelig har han anført, at det så vidt ses er ubestridt, at skibet kunne sejle forud for ombygningsarbejdet på skibsværftet.

Til støtte for den subsidiære påstand har han anført, at det eneste, der måske kunne diskuteres vedrørende afskrivningen, er afskrivningssaldoen . ...

Han har videre anført, at der ikke ved udlejning/leasing er krav om, at slutbruger skal anvende et driftsmiddel, respektive et skib, til afskrivningsberettigede formål . ...

...

Endelig har han bemærket, at ved udarbejdelsen af selvangivelsen for indkomståret 1991/1992 (skatteåret 1993/1994) har revisor valgt at anføre afskrivninger m.v. i forhold til tidligere års afskrivningssaldi. Skibet blev imidlertid tvangssolgt den 24. juni 1992 for 240.000 USD. Han har dertil anført, at da der er tale om virksomhedsophør, er selskabet således berettiget til at fratrække den uafskrevne saldo, og han har over for Landsskatteretten fremsat begæring herom.

Told- og Skattestyrelsen v/Told- og Skatteregion ... har anført, at afgørende for afskrivningsretten er, om der foreligger en reel udlejning, hvilket ikke er dokumenteret af selskabet. Skibet kan endvidere ikke anses for funktionsduelig, da den aftalte ombygning ikke er foretaget.

..."

Som anført svarede Landsskatterettens begrundelse for stadfæstelse til begrundelsen anført ovenfor.

Landsskatteretten stadfæstede endelig i en kendelse af samme dato (26. april 1999) skattemyndighedernes nægtelse af at godkende fradrag for valutakurstab på 6.801.198 kr. for skatteåret 1994/1995. Af kendelsen, der videre angik stadfæstelse af et ikke godkendt fradrag for tab på skibspantebrev, der efter sagsøgers endelige påstand ikke omfattet af sagen for landsretten, fremgik bl.a. følgende:

"...

De sambeskattede selskaber for skatteåret 1994/95 var H1 Finans ApS, H1 Shipping A/S, H1 Leasing A/S og H2 Charter Ltd. Selskaberne havde samme revisor, og selvangivelserne for selskaberne er alle underskrevet af JH, med undtagelse af H2 Charter Ltd., hvor selvangivelse ikke er indsendt.

I en skrivelse af 1. april 1996 til de stedlige skattemyndigheder har selskabets advokat indsendt revisors specifikation af valutakurstab:

...

JH har oplyst, at der for valutakurstabene vedrørende G3-selskaberne ikke er separate lånedokumenter. Han har fremlagt kontoudskrifter, der viser følgende:

Med hensyn til valutakurstabene vedrørende U1 har JH fremlagt en aftale om et tivoli i Spanien og kontoudskrifter, hvorefter der siden oktober 1990 er bogført en række beløb i pesetas som lån U2.

Der foreligger endvidere en overenskomst af 2. marts 1990 mellem JH, EL, OB og JB, hvorefter JH skal modtage 30% af aktiverne i Hotel U4 Holding AG fra OB for 1 kr. Efter oplysningerne i overenskomsten ejer Hotel U4 Holding AG et spansk selskab Hotellera U5 SA, der igen ejer U1. U1 ejer jord og bygninger, hvorpå U2 er beliggende.

Herefter er ejerskabet til Hotel U4 Holding AG således, at JH ejer 30%, OB 30%, U6 A/S 30% og JB A/S 10%.

Efter overenskomstens § 3 har U6 A/S og JB A/S stillet garanti gennem Provinsbanken A/S for lån til det spanske foretagende på 491 mio. pesetas, og JH skal fremtidig hæfte for 3/7. Til sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser skal JH til advokat EL indbetale kontant 8 mio. kr. den 2. april 1990, hvorefter der kan ske overdragelse af aktierne i Hotel U4 Holding AG.

Der foreligger ikke bilag herudover eller dokumenter vedrørende udlån til U1.

JH har oplyst, at han på grund af uoverensstemmelser mellem parterne endnu ikke har modtaget aktierne i Hotel U4 Holding AG.

Skatteankenævnet har stadfæstet den påklagede afgørelse, idet det er nævnets opfattelse, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for de foretagne fradrag for skibspantebrev på 3.582.250 kr. og valutakurstab på 6.801.198 kr. ... Nævnet har videre bemærket, at med hensyn til valutakurstabene på de påståede udlån til to G3 selskaber og et spansk foretagende foreligger der ikke lånedokumenter, og det er således ikke muligt at verificere om der er tale om udlån eller tilskud, ligesom det ikke er muligt at identificere debitor og kreditor i de eventuelle låneforhold.

...

Subsidiært har han nedlagt påstand om godkendelse af fradrag for tab på skibspantebrev på 3.582.250 kr. og valutakurstab på 6.801.198 kr.

...

Til støtte for den subsidiære påstand har advokaten anført, at der retligt ikke kan være tvivl om, at selskabet har fradrag for omhandlede valutakurstab, men at skattemyndighederne tilsyneladende stiller spørgsmålstegn ved om lånene eksisterer. Advokaten har videre henvist til en af selskabets revisor udarbejdet opgørelse af 2. marts 1996, hvori valutakurstabet er specificeret. Det er bemærket, at der tillige har været år med valutakursgevinst.

Advokaten har videre anført, at fordringerne fremgår af selskabets regnskaber, og på daværende tidspunkt blev der ikke stillet krav om skriftlighed. Selskabet har indtægtsført renter vedrørende fordringerne, og der foreligger bankbilag på udførslen til Spanien. Såfremt låneforholdet ikke godkendes eller beløbet anses som tilskud til modtageren, må konsekvensen være, at de indtægtsførte renter skal tilbageføres. Advokaten har bemærket, at ... skatteforvaltning for senere skatteår har godkendt fradrag for lignende valutakurstab i USD.

...

Landsskatteretten finder efter det oplyste, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for det af selskabet selvangivne tab på skibspantebrev.

...

Landsskatteretten finder efter det oplyste, at der ej heller foreligger tilstrækkelig dokumentation for det af selskabet selvangivne valutakurstab. Der er herved henset til, at der ikke foreligger lånedokumenter eller anden tilstrækkelig dokumentation for de påståede udlån, herunder hvem der er debitor, og at det klagende selskab er kreditor.

Den påklagede ansættelse vil herefter være at stadfæste.

..."

H1 Finans ApS havde i forbindelse med de ovennævnte kendelser gjort nogle påståede formelle fejl gældende over for landsskatteretten. Disse påstande er ikke gjort gældende for landsretten.

Om sagen er videre oplyst bl.a. følgende:

Ad påstandene om fradrag for saldoafskrivninger og om fradrag for tab ved afhændelse af skib:

Der foreligger skibsskøde af 25. september 1990, hvorefter L2 Adriatic Company Limited, med hovedforretningssted på Malta, "som modydelse for sum på" 8.250.000 USD, der betales af erhververen H2 Charter Limited, Bahamaøerne, overdrager skibet SX fri for hæftelser, panterettigheder og gæld.

Af låneaftale af 27. september 1990 mellem L3 Investments Limited og H2 Charter Lmt., der i aftalen benævnes "H2", fremgår indledningsvis bl.a.:

"...

1. H2 ønsker at købe skibet m.v. "SX", der skal registreres "S1" ("skibet"), og at få det ombygget,
2. L3 er indstillet på at låne H2 USD 3.550.000 ("lånet"), der udgør en del af købesummen for skibet og den del af prisen, der skal betales for ombygningen af skibet;

..."

Aftalen indeholder herefter de nærmere lånevilkår, herunder om rente på 10 % p.a., der påløb dagligt og skulle betales månedligt. Aftalen var ledsaget af en - udateret - "Garanti", hvorefter L1 Cruises Limited garanterede til fordel for H2 "for det første, at G1 Cruise Line Inc ("G1") foretager rettidig og punktlig betaling af leje" samt renter i henhold til et "certeparti dateret september 1990 ("befragtningskontrakten") indgået mellem H2 som ejere og G1 som befragtere" på nærmere angivne betingelser: ..." For det andet garanteredes til fordel for H2, "at på tidspunktet for befragtningskontraktens ophør og tilbagelevering til H2 er skibet fri for gæld" på nærmere angivne betingelser.

Det fremgår af en attest fra "Registro Italiano Navale", dateret den 30. august 1993, at M/V S1 (tidligere SX) den 26. september 1990 var "fuldt ud i klasse hos dette klassifikationsselskab" ... "På denne dato var skibet også udstyret med et gyldigt Sikkerhedscertifikat for Passagerskibe udstedt af Registro Italiano Navale på vegne af de maltesiske myndigheder . ... "

Der foreligger to charteraftaler, bilag 16 og bilag C. Bilag 16 er fremlagt i nærværende sag af sagsøger, efter at sagens forberedelse var afsluttet, og sagen var berammet. Side 1 er i begge aftaler et skema. Derefter følger i begge aftaler den ledsagende tekst.

Charteraftalen (bilag 16) er dateret den 27. september 1990. Aftalen indeholder ingen angivelse af skibsmægler i rubrikken herfor. Som reder (udlejer) er anført H2 Charter Limited og som befragter (lejer) L1 Cruises Limited. Skibets navn er anført som "S1" ex "SX" og i rubrikkerne: "15) Leveringshavn (§ 1), 16) Leveringstid (§ 2), 18) Havn hvor skibet leveres tilbage (§ 13), 22) Lejeperiode [ingen henvisning til §]og 24) Valuta og betalingsmåde (§ 9)" er anført: "Se paragraf". Det fremgår af punkt "21) Fartsområde (§ 4)", at "Skibet skal ombygges på et europæisk skibsværft og leveres tilbage i Florida, St. Thomas eller Puerto Rico. Der forudses ingen fart, men § 4 finder anvendelse". Henvisningen til § 4 er -ubestridt - en irrelevant henvisning. Af rubrik 23) Leje (§ 9) fremgår, at lejen er USD 9.500 pr. dag.

Af aftalens individuelle tekstdel fremgår bl.a.:

"...

..."

Det nævnte bilag 1 og II, der omtales i § 33 og § 36, indgår ikke som bilag i sagen.

Charteraftalen (bilag C) er dateret Puerto Rico den 5. oktober 1990. Det er denne aftales tekst, der refereres i Landsskatterettens ovennævnte kendelser. Aftalen angiver ..., København, som skibsmægler i rubrikken herfor. Som reder (udlejer) er anført H2 Charter Limited og som befragter (lejer) G1 Cruise Lines Inc., Puerto Rico. Skibets navn er anført som "S1" tidligere "SX", og for rubrikkerne 15) Leveringshavn, 18) Havn hvor skibet skal leveres tilbage, 22) Lejeperiode og 24) Valuta og betalingsmåde er henvist til angivne paragraffer i den ledsagende tekst. Af punkt 16) Leveringstid fremgår, at leveringstiden er "Forventet Dec 1990/Jan 1991", og af punkt 17) Annulleringsdato fremgår, at datoen er den 30. april 1991. Af punkt 23) Leje fremgår, at lejen er USD 9.500 pr. dag. Tekstdelen indeholder nærmere bestemmelser om bl.a. "Annullering" og "Leje", hvoraf det af punkt 34 b) fremgår, at "leje betales til ejerne af befragterne forud hver 14. dag med en sats på USD 9.500 pr. dag, og betalingen starter på og fra den dato og det tidspunkt, hvor skibet leveres til befragterne i henhold til nærværende kontrakt. Lejebetalingen fortsætter indtil den dato og det tidspunkt, hvor befragterne leverer skibet tilbage til ejerne." Videre fremgår bl.a. følgende af aftalens punkt 33 a og af afsnittet Ombygning:

"...

Yderligere paragraffer til Standard Bareboat Charter for M.V. "S1" tidligere "SX

...

OMBYGNING

Skibet bliver ombygget til et 1-dages krydstogtsskib med en kapacitet på ca. 900 passagerer. Efter ombygningen vil skibet have de nødvendige certifikater til at sejle som et 1-dages krydstogtsskib mellem Puerto Rico og St. Thomas, De amerikanske Jomfruøer, nemlig Lloyds klassecertifikat, U.S.C.G certifikat (certifikat fra de amerikanske kystbevogtningsmyndigheder) og U.S.P.H. - certifikat (certifikat fra USAs offentlige sundhedsvæsen).

Hovedombygningen medfører ændring af køkkenfaciliteterne, således at disse opfylder USPH-standarderne, udvidelse af de eksisterende spisefaciliteter, så der er plads til ca. 400 personer, udvidelse af det eksisterende salonområde, så der bliver en salon med siddepladser til ca. 300 personer, med en scene, og bygning af et kasino. Der vil blive foretaget en ændring af pianosalonen, så der bliver plads til ca. 130 personer. I alle tilfælde vil skibet blive ombygget, så det er i overensstemmelse med L1s normale standarder for skibe.

Skibet skal leveres i klasse, uden henstillinger og forlængelser med alle fart- og klassecertifikater anmærkningsfrie, gyldige og uforlængede i 45 dage fra leveringstidspunktet. Alt maskineri og udstyr skal være i god driftsklar stand, og skibet skal også være fri for henstillinger fra de amerikanske kystbevogtningsmyndigheder.

Bilag I

..."

Det fremgår af årsregnskab for H2 Charter Limited. pr. 30. september 1990 med påtegning af 26. oktober 1990 fra revisor, R1, USA, bl.a., at driftsregnskabet for perioden fra etableringen (14. september 1990) til 30. september 1990 viser "charterlejeindtægter" med 38.000 USD. Af revisionsberetningen fremgår bl.a. følgende:

"Vi har revideret vedlagte balance for H2 Charter Limited (et bahamansk selskab) pr. 30. september 1990 og det relaterede driftsregnskab og en opgørelse over investering foretaget af aktionærerne samt en pengestrømsopgørelse for perioden fra etableringen (14. september 1990) til 30. september 1990. Som beskrevet i Note 1, er årsregnskabet udfærdiget på basis af almindeligt anerkendt regnskabspraksis i Danmark. Dette årsregnskab er selskabets ledelses ansvar. Vort ansvar er at afgive en revisionspåtegning vedrørende regnskabet på basis af vores revision.

Vi har udført revisionen i overensstemmelse med almindeligt anerkendt regnskabspraksis i USA.

Efter vores opfattelse giver ovennævnte årsregnskab i alle væsentlige henseender et retvisende billede af H2 Charter Limited's økonomiske stilling pr. 30. september 1990 og selskabets driftsresultat og likviditet for perioden fra etableringen til den 30. september 1990 er i overensstemmelse med almindeligt anerkendt regnskabspraksis i Danmark."

Af årsregnskabet pr. 30. september 1991 fremgår bl.a., at driftsregnskabet for året, der slutter den 30. september 1991, viser charterlejeindtægter "365 dage á USD 9.500" svarende til 3.467.500 USD. Af noterne 3-5 til regnskabet fremgår følgende:

3) Beløb der skyldes af befragteren

Selskabet indgik en langtidsbefragtningskontrakt (bareboat charter) med et selskab, der tilbyder 1-dages sørejser, til en pris på $ 9.500 pr. dag, som skulle betales hver fjortende dag forud. Den 30. september 1991 skyldte befragteren selskabet $ 2.786.379 i forfalden leje og påløbne renter. (Den rente, der var indtjent på den forfaldne leje, beløb sig til $ 111.939 for året, der sluttede den 30. september 1991). Befragteren har indgivet begæring om beskyttelse mod selskabets kreditorer i henhold til kapitel XI i de amerikanske konkurslove (Bankruptcy Laws). På grund af usikkerhed med hensyn til inddrivelsen af det beløb, der skyldes af befragteren, har selskabet bogført en hensættelse til uerholdelige fordringer svarende til hele det udestående tilgodehavende.

4) Udgifter til skibet og nedskrivning af skibet til nettorealisationsværdi

Udgifter til skibet omfattede oprindeligt $ 8.000.000 af udgifterne til ombygning af skibet betalt til befragteren. I året, der sluttede den 30. september 1991, blev ombygningsprojektet opgivet, og de ikke anvendte midler til ombygningen på $ 4.913.084 blev returneret til første prioritets pantebrevsdebitoren. Skibet befinder sig i øjeblikket på et skibsværft i USA, og en betydelig mængde arbejde på skibet er påkrævet, før det kan være klar til brug. Selskabet har forsøgt at sælge skibet i dets nuværende stand, men har ikke fået tilbudt et beløb, der var tilstrækkeligt stort til at dække den beregnede gæld, der kan gøres til genstand for panteret, som den konkursramte befragter har pådraget sig. Det er sandsynligt, at selskabet vil sælge skibet eller afgive ejendomsretten til skibet til panterettighedshaverne. Selskabet forventer ikke at realisere nogen midler ved afhændelse af skibet. Derfor blev skibet nedskrevet for at genspejle dens nettorealisationsværdi for selskabet.

5) Administrationsaftale

Selskabet indgik en administrationsaftale med et associeret selskab, G2 Shipping Partners, Inc. ("administrationsselskabet"), et selskab der er registreret i Florida. I henhold til aftalen vil administrationsselskabet opretholde selskabets bøger og journaler og afholde udgifterne til at få udfærdiget reviderede årsregnskaber. Administrationsselskabet får $ 3.000 om måneden for disse ydelser. Denne aftale er gældende i et år og kan fornys årligt. Den 30. september 1991 skyldte selskabet $ 19.489 til administrationsselskabet i ikke betalte administrationsgebyrer.

..."

Indholdet i revisionsberetningens første afsnit svarede til med det anførte ovenfor, men afslutningsvis anførtes:

"...

Vedlagte årsregnskab er udfærdiget på basis af en antagelse om, at selskabet fortsætter som en igangværende virksomhed. Som diskuteret i Note 2, 3 og 4 til årsregnskabet er selskabets drift ophørt på grund af selskabets skibsbefragters konkurs og den omstændighed, at selskabets skib ikke er i driftsklar stand. Selskabets mangel på aktiver, der kan give en indtjening, dets misligholdelse af gældsforpligtelser og dets mangel på nettokapital rejser betydelig tvivl om selskabets evne til at fortsætte som en igangværende virksomhed. Ledelsens planer med hensyn til disse anliggender er også beskrevet i Note 2, 3 og 4. Årsregnskabet indeholder ingen justeringer, der kunne fremkomme, når der er fundet en løsning på denne usikkerhed

..."

Ad påstanden om fradrag for valutakurstab:

Den i Landsskatterettens kendelse om valutakurstabet nævnte "Overenskomst" af 2. marts 1990 mellem JH, EL, OB og JB indeholdt følgende bestemmelser i § 4:

"...

§ 4.

Til sikkerhed for opfyldelse af de forpligtelser, der påhviler JH i forhold til foranstående aftale indbetaler JH den 2/4 1990 kontant kr. 8 mill., skriver kroner otte millioner 00 øre.

Beløbet indbetales til advokat EL, Danmark. Beløbet indsættes i særskilt depot, der håndpantsætter til fordel for JB og advokat EL til sikkerhed for JB og ELs regreskrav overfor JH, opstået som følge af krav fra Provinsbanken overfor JB og EL, idet JH ikke hæfter direkte overfor Provinsbanken. Såfremt Provinsbanken ønsker kontant indbetaling, er EL og JB berettiget til at anvende de deponerede midler hertil for så vidt angår den forholdsmæssige andel af den ønskede indbetaling, der vedrører JHs andel.

Såfremt Provinsbanken ønsker indbetaling udover kr. 18.667.000,- er JH forpligtet til kontant at indbetale differencen mellem de deponerede kr. 8 mill. og den ham påhvilende forholdsmæssige andel.

JB og EL er selvfølgelig berettiget til at tiltransportere deres rettigheder over depotet til Den danske Provinsbank.

Depotet administreres i overensstemmelse med de almindelige regler. Såfremt JH har specielle ønsker med hensyn til at indbringe de kontante midler i værdipapirer, fast ejendom eller lignende kan dette ske efter godkendelse af advokat EL.

Når deponering af ovennævnte kr. 8 mill. har fundet sted udstedes/overdrages aktierne i Hotel U4 ag til de af overenskomsten omfattede parter.

..."

Der er i sagen fremlagt en - vanskelig læsbar - kopi af "Kontospecifikation Finans [ . . ] 10 . 92 - [ . . ] 10 . 93" for 3 lån angivet ved kontonummer (724910, 724920 og 724930) og navnet "Lån U1". Specifikationen indeholder bl.a. posterne "Primosaldo", "Renter" og "Kursregulering". Sidstnævnte post er for de 3 angivne lån anført under kolonnen "Kredit" med henholdsvis 2.140.810,22 kr., 1.592.204,82 kr. og 2.561.363,08 kr.

Af en sammenfatning dateret den 2. september 1999, muligt udarbejdet til brug for skattemyndighederne, er under posten "Overførsler til Spanien" og "Overført via advokat EL via aftalen af 3/3 1990" for "Lån I-III" angivet i alt 22.803.729 kr. og 8.000.000 kr. "Renter" pr. 30. september 1993 er anført som indtægt med 2.979.217 kr. og "Kursregulering" er pr. samme dato anført med -6.294.378 kr.

Som svar på Kammeradvokatens skrivelse af 6. februar 2000 oplyste ...s Kommunes Skatteankenævns sekretariat i skrivelse af 14. februar 2000 bl.a.:

"...

Vedlagt sendes selskabets selvangivelse for skatteåret 1995/96 og selvangivelserne for skatteårene 1989/90, 1990/91, 1991/92 og 1992/93, som jeg lånt hos Dem.

Skatteankenævnet har afsagt kendelse den 12.11.1999 for skatteåret 1995/96 (regnskabsåret 1993/94), hvor Skatteankenævnet godkendte det selvangivne kurstab 781.207 kr. på valutalån til U1, da nævnet nu fandt det godtgjort, at H1 Finans ApS havde en fordring hos det spanske foretagende.

Af sagsfremstillingens side 14 fremgår det, at der er sket betaling i regnskabsåret, og der er derfor tale om en blanding af realiserede og ikke realiserede kursreguleringer. Dette er ikke nærmere verificeret.

Af årsregnskabernes oplysninger om anvendte regnskabsprincipper for regnskabsårene 1987/88, 1988/89 og 1989/90 fremgår det, at ikke realiserede kursreguleringer på aktiver og passiver i fremmed valuta er posteret på egenkapitalen.

Af årsregnskabets oplysninger om anvendte regnskabsprincipper for regnskabsåret 1990/91 fremgår det, at der nu er skiftet princip, så både realiserede og ikke realiserede kursreguleringer på aktiver og passiver i fremmed valuta nu posteres i resultatopgørelsen.

Jeg har ved min gennemgang af sagen heller ikke kunnet konstatere, at selskabet skulle have fået Ligningsrådets godkendelse til at bruge lagerprincippet.

..."

Sagsøgers revisor, registreret revisor PH, redegjorde i skrivelse af 20. oktober 2000 til sagsøgers advokat for "hvorledes valutakursgevinster og -tab er behandlet i regnskaberne for H1-koncernen til og med regnskabsåret 1992/1993 (skatteåret 1993/1994)". Af skrivelsen fremgår bl.a.:

"...

Jeg er desværre ikke længere i besiddelse af mine arbejdsmaterialer for de omhandlede regnskabsår, hvorfor denne redegørelse alene er baseret på årsregnskaberne. De manglende arbejdsmaterialer gør, at jeg ikke har mulighed for at adskille renter fra valutakursreguleringer i H1 Shipping A/S.

I moderselskabet - H1 Finans ApS - har der ikke været valutakursgevinster eller -tab før i regnskabsåret 1992/1993, hvor det omtvistede tab på 6.801.198 opstår.

Der har derimod været væsentlige valutakursgvinster og -tab i de to datterselskaber H1 Shipping A/S og H1 Leasing A/S .

... "

Af skrivelsen fremgik videre for dels H1 Shipping A/S dels H1 Leasing A/S, at der for regnskabsårene 1987/88 1992/93 var valutareguleringer (valutagevinster og -tab). Afslutningsvis fremgik for H1 Leasing A/S: "I det regnskabsår, som sagen vedrører [regnskabsåret 1992/93] har det sambeskatte datterselskab, H1 Leasing A/S som det fremgår indtægtsført urealiserede valutakursgevinster 4.953.445".

Forklaringer

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af JH, DN, SJ og PH.

JH har forklaret, at H1 Finans ApS ejes og i de pågældende regnskabsår var ejet af hans børn og advokat SJ. Selskabet beskæftigede sig med fast ejendom og finansiering. Det i denne sag omhandlede skib blev købt på grundlag af et tilbud fra DN. Købet var alene udtryk for en investering ved at finansiere en virksomhed med drift af et krydstogtskib. Der var også en skattefordel forbundet hermed. Ideen bestod i at købe et skib, der var udlejet. Det var fra hans side et vilkår for købet, at skibet var udlejet. Han havde intet med selve skibsdriften at gøre. Meningen var, at G1 Cruise Lines skulle overtage lejeforholdet efter L1 Cruises Limited, således at skibet fra købstidspunktet i september 1990 var udlejet 365 dage om året uden afbrydelser. Hvis der ikke blev betalt leje fra den ene lejer, skulle der betales leje fra den anden lejer. I perioden omkring købstidspunktet var han godt klar over, at lejekontrakten med G1 Cruise Lines var undervejs. Han kan ikke sige, fra hvilken dato G1 Cruise Lines skulle betale leje, men det var almindelig kutyme at betale leje fra dagen for leveringen, og det var også meningen i dette tilfælde. Ombygningen med henblik på opfyldelse af amerikanske standarder og diverse forbedringer af skibet blev foretaget efter lejers ønske på ejers regning. Skibet havde sejlet lovligt som passagerskib inden købet, og det blev efter købet sejlet til USA. Han var ikke bekendt med, hvem der ejede L2 Adriatic Company Limited og kendte ikke DNs eventuelle forbindelser til dette selskab. Han anså DN for at være sin direkte aftalepart vedrørende købet af skibet og de dermed forbundne lejeaftaler, idet DN forestod alle forhandlinger og udarbejdelse af kontrakter, herunder også de to lejekontrakter med henholdsvis G1 Cruise Lines og L1 Cruises Limited. Han var ikke klar over, hvilke kriterier skibet efter bilag 1 til lejeaftalen med L1 Cruises Limited skulle opfylde ved leveringen. Ligeledes var han ikke klar over, hvorfor L1 Cruises Limited påtog sig risikoen både for at levere skibet til ejeren, og for at der ikke påhvilede skibet forpligtelser som angivet i lejeaftalens punkt 34. Han var bekendt med bilag 2 til lejeaftalen, der angav de arbejder, der skulle udføres på skibet. Der blev indbetalt leje for en vis periode. Om periodens længde måtte han henvise til regnskaberne. Der kunne være tale om et halvt til et helt års leje. Han var ikke klar over, om det var L1 Cruises Limited eller G1 Cruise Lines, der indbetalte leje. Begge selskaber gik konkurs.

Om valutatabene kunne han henvise til, at han i marts 1990 købte 30 % af U2, der var ejet af U1. Dette indebar, at han skulle overtage den kautionsforpligtelse for U1s betaling af lån ydet af H1 Finans ApS, som den tidligere ejer af aktierne havde påtaget sig. De lån, der var nævnt i overenskomsten af 2. marts 1990 om køb af aktier, blev indfriet endeligt i 1993/1994. Derudover havde H1 Finans ApS gennem tiderne udlånt i alt 22 mio. kr. til U1. Den sidste pengeoverførsel til Spanien fandt sted den 14. april 1993. ... Skattevæsen havde godkendt lån på i alt 22 mio. kr. Hertil kom 8 mio. kr., som U1 skyldte H1 Finans ApS, idet kautionsforpligtelsen blev aktualiseret. Forpligtelsen på 8 mio. kr. var også godkendt af ... Skattevæsen.

Advokat SJ har forklaret, at han ejede og stadig ejer 12 % af aktierne i H1 Finans ApS. Han har altid siddet i selskabets ledelse, men hans stemme er ikke udslagsgivende. Han var ikke pennefører på de i denne sag omhandlede kontrakter, men havde kendskab til købet af dette og et andet skib. H1 Finans Aps var og er et finansieringsselskab, der tilvejebringer kapital til forskellige typer virksomheder. Han var bekendt med, at H1 Finans ApS var involveret i U2, at der var udlånt penge til tivoliet, og at tivoliet afdrog på gælden.

DN har forklaret, at han nu er direktør i G2 Shipping Partners Inc. med hjemsted i Florida. Arrangementet med køb af skibet og udlejning udsprang af en forespørgsel fra ... koncernen på et skib til brug for G4 Færgefart, der ønskede at drive en færgerute mellem Puerto Rico og Santa Domingo. Han havde selv kendskab til firmaet L1 Cruises Limited først som direktør for selskabet indtil 1987 og herefter som ikke stemmeberettiget bestyrelsesmedlem. L1 Cruises Limited havde tidligere stået for ombygningen af fem skibe, som efterfølgende med stor succes blev anvendt som krydstogtskibe. Han etablerede kontakten mellem de to firmaer, der herefter sammen stiftede selskabet G1 Cruise Lines med henblik på at drive den nævnte færgerute. Han var ligeledes bekendt med JHs interesse i at investere i skibe. H1 Finans ApS blev således finansieringspartner. Da G4 Færgefart ikke ønskede at være involveret i ombygningen af skibet, blev den første lejekontrakt alene indgået med L1 Cruises Limited. I henhold til denne kontrakt blev skibet leveret til L1 Cruises Limited samtidig med købet af skibet, jf. aftalens punkt 34 f. Denne første lejeaftale skulle afløses af lejeaftalen med G1 Cruise Lines, når skibet var ombygget. Hensigten havde været, at L1 skulle være lejer under ombygningen i en periode på 4 - 5 måneder, hvorefter G1 Cruise Lines skulle overtage skibet. Der skete dog aldrig levering af skibet til G1 Cruise Lines i henhold til lejekontrakten, da skibet ikke blev færdigbygget. Den indbetalte leje hidrørte således udelukkende fra L1 Cruises Limited. L1 gik af andre årsager konkurs, hvorfor ombygningsprojektet blev standset. L1s fordel ved projektet havde været muligheden for indtjening ved driften af et krydstogtskib uden at skulle stå for finansieringen. nden købet i september 1990 havde skibet hele sommeren sejlet med passagerer i Europa. Den planlagte ombygning drejede sig for 90 procents vedkommende om forbedringer af hensyn til passagerernes komfort, herunder opfyldelsen af visse tekniske krav.

PH har forklaret, at han dengang var og stadig er registreret revisor. Han har været revisor for H1 Finans ApS og andre selskaber i samme gruppe siden slutningen af 1980'erne. I regnskaberne for virksomhederne H1 Shipping A/S og H1 Leasing A/S sondrede han indtil 1990/1991-regnskaberne mellem realiserede og urealiserede kursgevinster og - tab. Fra og med året 1990/1991 angav han i regnskaberne "alle valutakursgevinster og - tab" under et, hvilket således omfattede både realiserede og urealiserede kursgevinster og - tab. Om udlån til selskaberne i Spanien havde han altid kunnet få dokumentation for, at der var udført penge fra Danmark til Spanien. Han fik som regel også dokumentation fra de spanske selskaber for, at pengene var indgået på deres konti. De spanske selskaber anvendte ikke samme regnskabsår, men det var dog alligevel muligt at konstatere, at udgåede beløb fra Danmark stemte nogenlunde med indgåede beløb i Spanien. Han havde ikke været i direkte kontakt med de spanske selskaber ud over udveksling af dokumenter. I de fleste tilfælde blev pengene overført via bank. Der havde været tale om mange overførsler, der startede i 1989/1990 og fortsatte helt frem til i dag. Han mente, at han havde set bankoverførselsbilag, men huskede det ikke med sikkerhed.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med det anførte i parternes påstandsdokumenter.

Sagsøger har således navnlig gjort følgende gældende vedrørende skibsafskrivninger/tab på skib:

Sagsøgers sambeskattede datterselskab, H2 Charter Ltd., har erhvervet skibet senest den 30. september 1990, hvor skibet senest var bortchartret til tredjemand. H2 Charter Ltd. modtog charterhyre fra tredjemand, og skibet var sejl- og funktionsdygtigt som skib pr. nævnte dato. Bortchartringen af skibet senest den 30. september 1990 medfører, at skibet indgik i den etablerede udlejningsvirksomhed og derfor var omfattet af ejers skattemæssige afskrivninger.

H2 Charter Ltd.s anvendelse af skibet er uden betydning for ejers afskrivningsadgang. Kravet om, at et udlejningsaktiv af slutbruger skal anvendes til afskrivningsberettigede formål gælder alene for fast ejendom og ikke for driftsmidler og skibe. Tredjemands betalingsophør fratager ikke skibet karakter af udlejningsaktiv. Ophøret kan alene medføre, at der skal ske en avanceopgørelse, respektive tabsfradrag som følge af ophøret.

En manglende afskrivning pr. 30. september 1990, hvis landsretten lægger til grund, at aftalen er indgået efter 1. oktober 1990, vil alene medføre afskrivninger i det følgende år, og at tabsfradraget ved ophør bliver tilsvarende større. Charterindtægter på $ 38.000 i regnskabsperioden til 30. september 1990 dokumenterer, at aftalen er indgået før 30. september 1990, og der kan foretages afskrivning, uanset tredjemands manglende betalingsevne.

Vedrørende valutakurstabet har sagsøger navnlig gjort gældende, at sagsøger har et tilgodehavende i fremmed valuta. Renter af tilgodehavendet er indtægtsført, og revisors opgørelse dokumenterer, at der er et tilgodehavende i fremmed valuta. Sagsøger er berettiget til at anvende lagerprincippet som for de øvrige selskaber under sambeskatningen, idet dette ikke kræver en formel godkendelse. Lagerprincippet er således godkendt af ... kommune ved accept af regnskaber fra andre selskaber under H1-koncernen, der anvendte lagerprincippet uden formel tilladelse. Sagsøger ville ved en formel ansøgning have fået tilladelse til at anvende lagerprincippet.

Sagsøgte har om afskrivning/tab på skib - skatteårene 1991/92, 1992/93 og 1993/94 - navnlig anført, at frifindelsespåstanden for samtlige år støttes på, at der ikke var en igangværende virksomhed med udlejning af skib. Frifindelsespåstanden støttes videre på, at skibet ikke var et sådant færdiggjort driftsmiddel, at der kunne foretages afskrivninger på det.

Som det bl.a. fremgår af bemærkningerne til den nugældende afskrivningslovs § 3 i Folketingstidende 1997/98, Tillæg A, side 2503, forudsætter afskrivningen, at driftsmidlet er leveret til en igangværende virksomhed. Dette indebærer to kriterier, der begge skal være skal opfyldt. For det første skal der være sket levering af aktivet, og for det andet skal skatteyderen have påbegyndt erhvervsmæssig virksomhed i det år, hvori afskrivningerne ønskes foretaget. Det indebærer, at driftsmidlet/skibet skal være i en sådan færdiggjort og færdigmonteret stand, at det vil kunne benyttes i virksomhedens drift efter sit formål, jf. herved U 1967.443 Ø og SKM2002.199.VLR

Det ligger fast, at det omstridte skib skulle gennemgå en betydelig ombygning, jf. også Landsskatterettens kendelse. Sagsøgeren havde betalt 8,2 mio. USD for skibet. Efter købet skulle skibet ombygges for 8 mio. USD til cruiserskib. Skibet har på intet tidspunkt foreligget i en sådan stand, at det kunne fungere som cruiserskib. Det fremgår også af charteraftalen (bilag C), punkt 33, at der var tale om "substantial conversion works".

I det første af de omstridte skatteår var virksomheden ikke igangværende, allerede fordi der først den 5. oktober 1990 var indgået en aftale om udlejning af skibet, jf. charteraftalen af 5. oktober 1990 (bilag C). Det er uden betydning, at det af H2 Charter Ltd.s 1990-regnskab fremgår, at der skulle være lejeindtægter på dette år på USD 38.000, hvilket i øvrigt er udokumenteret. Igangværende virksomhed skabes ikke med "tilbagevirkende kraft". Hertil kommer, at efter charteraftalen (bilag C), punkt 34 b, skulle charterer først betale leje fra skibets levering til charterer. I punkt 16 er det anført, at det forventede leveringstidspunkt er december 1990-januar 1991, og i punkt 33 c er angivet, at så snart som praktisk muligt efter afslutningen af "conversion works", vil skibet blive leveret til charterer i Puerto Rico, St. Thomas eller Florida efter charterers valg. Da ombygningen ikke var afsluttet, er skibet aldrig blevet leveret til charterer, og dermed skulle der ikke efter charteraftalen betales leje. Endvidere bemærkes, at charterer var insolvent i skatteåret 1992/93, jf. H2 Charter Ltd. 1990/91-årsregnskab, note 3 og 4. I dette år kan charteraftalen anses for ophørt. Særligt vedrørende charteraftalen af 27. september 1990, bilag 16, har sagsøgte anført, at aftalen må tilsidesættes allerede efter sit indhold, som ikke giver mening. Hertil kommer, at det følger af aftalen, såfremt den tillægges vægt, at der ikke forudses nogen skibsfart, og at skibet straks efter ombygningen skulle leveres tilbage til reder, jf. aftalens pkt. 21 og 36 d.

For så vidt angår sagsøgers påstand om fradrag for valutakurstab, har sagsøgte navnlig anført, at sagsøgerens tab er opgjort efter lagerprincippet og ikke efter realisationsprincippet. Fradragstidspunktet er imidlertid det år, hvori tabet realiseres, jf. den dagældende kursgevinstlovs § 8, stk. 1, første punktum. Ligningsrådet kan dog efter § 8, stk. 1, andet punktum, tillade, at den anden opgørelsesmetode anvendes. Der foreligger ingen dokumentation for, at Ligningsrådet skulle have meddelt en sådan tilladelse, idet der efter praksis kræves en udtrykkelig tilladelse, jf. SKM2004.19.ØLR Ligeledes er der heller ingen grund til at mene, at det sagsøgende selskab forud for kursgevinstlovens ikrafttræden havde fået tilladelse til at anvende et andet princip end realisationsprincippet, jf. lov nr. 532 af 13. december 1985, § 10, stk. 7. Det fremgår jo af registreret revisor PHs skrivelse af 20. oktober 2000, at der ikke hos det relevante skattesubjekt, H1 Finans ApS, forud for regnskabsåret 1992/93 har været valutakursgevinster eller tab.

Frifindelsespåstanden vedrørende dette punkt støttes videre på, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at der skulle være ydet lån. Der foreligger ikke nogen skriftlige låneaftaler eller andet, som på objektiv vis dokumenterer, at der skulle have været ydet et lån af den pågældende størrelse. Sagsøgeren har således heller ikke dokumenteret ved fremlæggelsen af overførselsbilaget, at selskabet skulle have modtaget et sådant lån.

Landsrettens begrundelse og resultat

Om fradrag for afskrivninger

På grundlag af det fremlagte skibsskøde af 25. september 1990 og lejeaftalerne af 27. september og 5. oktober 1990 med henholdsvis L1 Cruises Limited og G1 Cruise Lines sammenholdt med de for landsretten afgivne forklaringer om, at H2 Charter Limited anså finansieringen som et samlet arrangement med køb af et skib med henblik på udlejning til krydstogtdrift, lægges det til grund, at skibet allerede var udlejet fra H2 Charter Limiteds overtagelse af skibet i slutningen af september 1990. Det er herved tillige tillagt betydning, at L1 Cruises Limited sammen med G4 Færgefart efter de afgivne forklaringer stod bag oprettelsen af G1 Cruise Lines med henblik på krydstogtdrift, og at der således var tilsigtet såvel økonomisk som tidsmæssig kontinuitet mellem de to lejeforhold.

Det fremgår af bemærkningerne til afskrivningslovens § 3 (F.T. 1997-1998, Tillæg A, sp. 2503) bl.a., at bestemmelsen, der erstattede den dagældende lovs § 7 og 11, "lovfæster en række efter praksis gældende betingelser for afskrivning på driftsmidler og skibe" .... "Bestemmelsens nr. 3 indebærer, at driftsmidlet eller skibet skal være i en sådan færdiggjort og færdigmonteret stand, at det vil kunne benyttes i virksomhedens drift efter sit formål".

Retten finder derfor, at sagsøgers adgang til fradrag for afskrivninger for den investerede købesum på 8.250.000 USD forudsætter, at skibet var færdiggjort i et sådant omfang, at det kunne indgå i driften, jf. afskrivningslovens § 3, nr. 3.

Det lægges efter bevisførelsen til grund som uomtvistet, at skibet skulle undergå en omfattende renovering for et beløb i det væsentlige svarende til skibets købspris for at kunne indgå i den tilsigtede krydstogtdrift.

Efter købet indgik skibet ikke i øvrigt i nogen form for drift, og renoveringen blev aldrig færdiggjort. Da udlejning i overensstemmelse med de bag afskrivningsreglerne liggende hensyn om værdiforringelse ikke i sig selv findes at udgøre en anvendelse af den udlejede genstand, der kan begrunde afskrivning, og da skibet ikke kan anses for færdiggjort i et sådant omfang, at det kunne benyttes i driften, findes betingelserne for at foretage afskrivning for skibet ikke at være opfyldt.

Sagsøgte frifindes derfor for sagsøgers påstande om fradragsret for afskrivninger.

Om fradrag for valutakurstab

Der foreligger for landsretten ingen nærmere skriftlige angivelser af sagsøgers låneforhold til G3 Holding og G3 Line angående lånene på henholdsvis 295.820 kr. og 211.000 kr. end anført i landsskatterettens kendelse.

For de tre lån til U1 på henholdsvis 2.140.810 kr., 1.592.205 kr. og 2.561.363 kr. har sagsøger henvist til overenskomsten af 2. marts 1990, kontospecifikation Finans for perioden 1. oktober 1992 til 1, oktober 1993, sagsøgers sammenfatning af 2. september 1999, skrivelse af 14. februar 2000 fra ... Kommunes Skatteankenævn samt revisors redegørelse af 20. oktober 2000 til sagsøgers advokat.

Landsretten finder ikke, at det har virkning for nærværende sag, at skattemyndighederne i ... Kommune senere i en konkret sammenhæng accepterede, at sagsøger var part i det låneforhold, som omhandler af nærværende sag, og at disse skattemyndigheder ikke reagerede over for sagsøgers anvendelse af lagerprincippet.

Landsretten finder, at det påhviler sagsøger under denne sag at godtgøre, at sagsøger er berettiget til et fradrag for valutakurstab, samt at fradraget kan foretages efter et lagerprincip. Det er ubestridt, at sagsøger ikke har fremlagt lånedokumenter, og at der alene i forhold til de angivne lån til U1 foreligger de nævnte nærmere oplysninger. Disse har imidlertid alle intern karakter, der foreligger ikke dokumentation for overførsel af noget beløb, og der er heller ikke ved de afgivne forklaringer skabt den klarhed over låneforholdets eksistens og indhold, som må kræves, før sagsøger har krav på fradrag. Sagsøger findes derfor ikke efter bevisførelsen at have tilstrækkeligt godtgjort, at sagsøger har den påståede fradragsret.

Sagsøgte frifindes derfor tillige for denne påstand, uden det for landsretten har været nødvendigt at tage stilling til, om sagsøger i øvrigt havde krav på fradrag efter et lagerprincip.

Sagsøger betaler sagsomkostninger til sagsøgte som anført nedenfor.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for de påstande, som sagsøger, H1 Finans ApS, har nedlagt under denne sag.

Sagsøger betaler sagsomkostninger til sagsøgte med 95.000 kr.