Dokumentets metadata

Likvidation af minimusbeskattet investeringsinstitut

Spørger er et minimumsbeskattet investeringsinstitut. Det bekræftes, at foreningen frem til det tidspunkt, hvor det endelige likvidationsregnskab godkendes på en generalforsamling, skal opgøre en minimumsindkomst, jf. ligningslovens § 16 C, og den del af det udloddede, som overstiger minimumsindkomsten, skal anses for afståelsessum for investeringsbeviserne. Det bekræftes også, at der kun skal indeholdes kildeskat i den del af likvidationsprovenuet, som svarer til minimumsindkomsten. Det bekræftes desuden, at afståelsessummen for investeringsbeviser skal fastsættes til børskursen den dag hvor det endelige likvidationsregnskab godkendes på en generalforsamling. Det benægtes, at aktierne, som modtages som likvidationsudlodning, anses for børsnoterede, da de først bliver børsnoteret efter at de er udloddet til investorerne. Det bekræftes, at værdien af de modtagne aktier, er den samme som værdien af det der udloddes, da der alene udloddes aktier.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at der for bevisindehaverne i Foreningen vil være tale om en afståelse af investeringsbeviser på tidspunktet for generalforsamlingens endelige vedtagelse af likvidation af foreningen?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at der af Foreningen skal opgøres en minimumsindkomst fra begyndelsen af indkomståret frem til likvidationstidspunktet, som skal beskattes særskilt hos bevisindehaverne?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at likvidationsprovenu for bevisindehaveren fratrukket den opgjorte minimumsindkomst frem til ophørstidspunktet vil blive beskattet som aktieavance?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at der alene skal indeholdes kildeskat i den del af likvidationsprovenu, som udgør bevisindehaverens andel af minimumsindkomst efter de for den pågældende investor gældende regler/fritagelse?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at afståelsessummen for de likviderede beviser skal fastsættes med udgangspunkt i børskursen pr. dagen for den endelige generalforsamlingsbeslutning om likvidation?
6. Hvis spørgsmål 5 besvares benægtende, ønskes det besvaret, om afståelsessummen for de likviderede beviser skal ske med udgangspunkt i indre værdi for beviset som udtryk for markedsværdi.
7. Kan Skatterådet bekræfte, at de nye aktier i FEH, som bevisindehaveren modtager som vederlag i forbindelse med likvidationen, er børsnoterede aktier?
8. Kan Skatterådet bekræfte, at anskaffelsessummen for de nye aktier i FEH, som bevisindehaveren modtager som vederlag i forbindelse med likvidation af Foreningen, skal fastsættes med udgangspunkt i børskursen for investeringsbeviserne i Foreningen pr. dagen for den endelige generalforsamlingsbeslutning om likvidation af Foreningen?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Ja
6. Bortfalder
7. Nej
8. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Rådgiver har oplyst, at når der i anmodningen skrives endelig vedtagelse af likvidation menes det tidspunkt, hvor likvidationsregnskabet endeligt godkendes på den afsluttende generalforsamling i Foreningen.

Foreningen er en erhvervsdrivende forening, der investerer i dansk fast ejendom gennem datterselskaber. Herudover yder foreningen lån til det øverste holdingselskab (Holding).

Foreningen ejer Holding A/S, som ejer de to selskaber.

Foreningen er børsnoteret og har valgt status som en forening, der opgør en minimumsindkomst til sine bevisindehavere, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1.

I overensstemmelse hermed er foreningen selv fritaget for selskabsskattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, litra 5, nr. 5 c.

Foreningen er aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2.

Foreningen ønsker af selskabsretlige årsager at omstrukturere sig således, at investorerne berøres mindst muligt, men således at den børsnoterede enhed, som investor ejer andele i, fremadrettet er et selskab og ikke en forening. Dette påtænkes opnået ved at gennemføre følgende ændringer i strukturen:

• at konvertere Foreningens eksisterende lån til Holding til aktier i Holding, således at kapital i Holding tilpasses til ren egenkapital og svarende til Foreningens kapital.
• Foreningen ejer herefter udelukkende aktier i Holding og har ikke andre aktiver, bortset fra likvider til afholdelse af omkostninger frem til likvidationen.
• Foreningen påtænkes herefter likvideret, og der udloddes aktier i Holding til investorerne.
• Ved likvidationens afslutning udloddes aktierne i Holding til Foreningens investorer, således at investorerne bliver investorer i Holding i samme forhold som i Foreningen forud for likvidationen. Det forventes, at investorerne modtager 1 aktie a nominelt 1 DKK for hvert investeringsbevis af nominelt 100 DKK, der ejes i Foreningen. Ingen aktier i Holding har særlige rettigheder.
• Likvidationen vil således alene indebære, at den "investeringsskal", som foreningen udgør, ophører, således at investorerne fremadrettet ejer aktier i Holding direkte.
• Aktierne i Holding påtænkes børsnoteret, hvilket ligeledes forventes at ske samme dag, som Foreningen endeligt likvideres.

Beviserne er af markedet p.t. prissat til en langt lavere værdi end den regnskabsmæssige opgørelse tilsiger - de handles langt under indre værdi for beviset.

Foreningen er noteret på NASDAQ OMX. Foreningens væsentligste aktiver udgøres af investeringsejendomme og prioritetsgæld. Investeringsejendomme måles til dagsværdi ved anvendelse af en discounted cash flow-model, hvor de fremtidige pengestrømme ved ejerskab af investeringsejendommene tilbagediskonteres. Prioritetsgæld måles tilsvarende til dagsværdi.

Ultimo 1. kvartal 2013 udgjorde Foreningens børskurs ... svarende til en markedsværdi på ..., mens indre værdi pr. foreningsbevis udgjorde ... svarende til en markedsværdi på ..., hvilket svarer til en kurs/indre værdi på ....

Forskellen mellem den bogførte værdi og den estimerede dagsværdi kan skyldes en række forskellige forhold, og specielt under finanskrisen er antallet af børsnoterede selskaber med en kurs/indre værdi steget væsentligt. Dagsværdiansættelse er til en vis grad baseret på subjektive forventninger til fremtiden, og der vil ofte være en forskellig opfattelse af forventninger og endda af værdi mellem selskaber og investorer.

Begrænset likviditet i en aktie/foreningsbevis bliver ofte anvendt som en forklaring på, at børsværdien ligger lavere end selskabernes egen vurdering af værdien, hvilket også er et validt argument, idet mindre illikvide selskaber typisk tiltrækker mindre investorinteresse. Ligeledes vil løbende kommunikation med investorerne ofte være mindre udbredt blandt mindre virksomheder i såvel kvantitet som kvalitet. Specielt her under finanskrisen er det meget vigtigt for selskaberne at kunne kommunikere omkring usikkerheden på de markeder, hvor de opererer samt overbevise om ledelsens evne til at genere værdi i fremtiden gennem strategiske investeringsbeslutninger.

Et andet validt argument er, at børsværdien afspejler 100 % værdien ud fra minoritetsposter, mens selskabernes egen vurdering af værdien er baseret på en kontrollerende ejerandel, idet ledelsen kan lægge den strategiske retning for selskabet og tage ledelsesmæssige beslutninger, hvilket den enkelte investor ikke har mulighed for og som selvfølgelig vil være afspejlet i den pris, som en aktionær er villig til at betale for en aktie/foreningsbevis.

Herudover er der en række brancher og sektorer, der har svært ved at tiltrække investorernes interesse i øjeblikket, herunder ejendomssektoren. Dette skyldes dels, at der er stor usikkerhed omkring de fremtidige pengestrømme, idet en del af indtjeningen vil være drevet af forventninger om fremtidige prisstigninger. Herudover er en række investorer overeksponeret i denne sektor i øjeblikket og vil derfor forsøge at reducere denne eksponering ved direkte eller indirekte at sælge ud af ejendomsrelaterede investeringer.

Børsværdi Foreningen og Børsværdi Holding ved børsnotering

Kursen pr. foreningsbevis ... svarer til en markedsværdi på .... Moderforeningen som likvideres i forbindelse med omstruktureringen har som væsentlige aktiver og forpligtelser kapitalandele i Holding og mellemregninger med Holding. Såfremt investorerne reagerer rationelt og som forventet på omstrukturering vil markedsværdien af det nye børsnoterede Holding have en markedsværdi svarende til Foreningens ved denne likvidation.

Investorerne består af en række forskellige typer primært danske investorer - personer, selskaber og pensionskasser og andre institutionelle investorer.

Af hensyn til investorernes sikkerhed for deres beskatningssituation ønskes der indhentet bindende svar således, at det kan indgå i beslutningsgrundlag på generalforsamlingsbeslutning om gennemførsel af den skitserede omstruktureringsmodel.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørgsmål 1 bør besvares bekræftende.

Foreningen likvideres uden, at der er tale om en selskabsretlig og skatteretlig omstrukturering til et fortsættende selskab med succession. Der er ikke fundet en selskabsretlig hensigtsmæssig model til at omdanne en forening til et selskab med succession for bevisindehaverne. De skattemæssige regler om skattefri omstrukturering rummer heller ikke mulighed for at omdanne en erhvervsdrivende forening, der har valgt status som et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er skattefritaget efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, litra 5, nr. 5 c, til et almindeligt selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1.

Den økonomiske realitet er dog, at bevisindehaverne i foreningen vil eje præcist de samme aktiver som hidtil blot således fremover i form af en aktie i Holding frem for et bevis i Foreningen. Den valgte fremgangsmåde tilsigter at stille investorerne tilnærmelsesvis, som om der var gennemført en skattefri omstrukturering med succession.

Modellen indebærer imidlertid, at Foreningen likvideres uden, at der er tale om en skattefri omdannelse, hvorfor det er vores opfattelse, at der for bevisindehaverne i Foreningen er tale om en skattemæssig afståelse med de respektive individuelle konsekvenser for investorerne afhængig af deres skattemæssige status, jf. herved også TfS 2012.425, hvor en omdannelse af et hollandsk Coop - en foreningsenhed - til et BV (selskabsform svarende til ApS) blev betragtet som en skattemæssig afståelse. Situationen skal dermed betragtes som en afståelse efter aktieavancebeskatningslovens § 30. Omstrukturering tilrettelægges som en ombytning fra foreningsbeviser til Holding-aktier.

Ophørstidspunktet er i dette tilfælde likvidationstidspunktet, dvs. tidspunktet for generalforsamlingens beslutning om at godkende det endelige likvidationsregnskab - planlagt til 27. december 2013.

Ved rettidig afmeldelse, dvs. inden 14 dage efter at det endelige likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, anses selskabet efter praksis for endeligt opløst ved den afsluttende generalforsamling. Dette har praktisk betydning i tilfælde, hvor den afsluttende generalforsamling som her finder sted umiddelbart før et årsskifte.

Spørgsmål 2

Spørgsmål 2 bør besvares bekræftende.

Det fremgår af ligningslovens § 16 C, stk. 3, 2. pkt., at der skal opgøres en minimumsindkomst i perioden fra indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet:

"Hvis et investeringsinstitut med minimumsbeskatning ophører eller vælger at ændre skattemæssig status, opgøres minimumsindkomsten for tiden fra indkomstårets begyndelse indtil henholdsvis ophørstidspunktet eller overgangen til anden skattemæssig status."

Ligningslovens § 16 A, stk. 2, angiver, at denne minimumsindkomst, selvom den er en del af likvidationsprovenuet, skal behandles som udbytte:

"Stk. 2. Til udbytte henregnes:

...

2) Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3."

Minimumsindkomst beskattes efter de almindelige regler opdelt i aktieindkomst og kapitalindkomst.

Spørgsmål 3

Spørgsmål 3 bør besvares bekræftende.

Ligningslovens § 16 A, stk. 3, angiver, at likvidationsprovenu som hovedregel behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler:

"Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:

1) Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:

...."

Der er her tale om udlodning af et likvidationsprovenu fra en forening med minimumsindkomst og den del af udlodningen, der ikke er minimumsindkomst, skal således behandles som aktieavance. De særlige regler om bestemmende indflydelse - litra a) til d) i stk. 3 - der handler om bestemmende indflydelse og/eller skattefri porteføljeaktier finder derfor ikke anvendelse. I Foreningen er der alene tale om beviser i en forening, der opgør minimumsindkomst og beviser, der er fuldt skattepligtige for såvel personer som selskaber. De særlige værnsregler ses således ikke at skulle finde anvendelse her.

Dette understøttes af, at aktieavancebeskatningslovens § 2 tilsvarende angiver, at provenu udover den opgjorte minimumsindkomst er aktieavance:

§ 2. "Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, behandles efter reglerne i denne lov. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3, og i de tilfælde, hvor udlodning af likvidationsprovenu efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, skal henregnes til udbytte. Ved udlodning af likvidationsprovenu fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af § 21, finder 1. pkt. alene anvendelse, i det omfang udlodningen overstiger minimumsindkomsten, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 3".

Spørgsmål 4

Spørgsmål 4 bør besvares bekræftende.

Kildeskattelovens § 65, stk. 1, angiver at der ikke indeholdes kildeskat i den del af likvidationsprovenuet, der skal behandles som aktieavance, jf. ovenfor spørgsmål 3.

Kildeskattelovens § 65, stk. 7 angiver derimod, at der som udgangspunkt skal indeholdes kildeskat "af det samlede udbytte". Det er vores opfattelse, at dette i denne sammenhæng skal forstås som den del af det samlede likvidationsprovenu, der skattemæssigt skal behandles som udbytte, fordi der er tale om opgørelse af minimumsindkomst fra indkomstårets begyndelse frem til likvidationstidspunktet.

§ 65. "I forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 og 5 a, skal vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 27 pct. af det samlede udbytte.... Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jf. dog ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1...

Stk. 7. Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C skal ved udbetaling eller godskrivning af udbytte indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet følger af stk. 6, 8, 11 eller 13. Det indeholdte beløb benævnes udbytteskat. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse".

Spørgsmål 5

Spørgsmål 5 bør besvares bekræftende.

Da beviserne p.t. handles til langt under den indre værdi, er det af afgørende betydning for alle investorgrupper hvilken værdi, der afstås til i forbindelse med likvidationen af Foreningen.

Det altovervejende udgangspunkt må være, at børskursen udtrykker den reelle markedsværdi.

Investor i Foreningen afstår et bevis og modtager i omstruktureringen i forbindelse med likvidationen en udlodning i form af aktier i Holding. Det er reelt de samme værdier, investor beholder, og der er blot tale om, at den selskabsretlige "foreningsskal" ophører således, at aktierne i Holding nu ejes direkte frem for tidligere indirekte gennem foreningen. Der tilføres ikke nye midler og udloddes ikke yderligere midler (bortset fra den opgjorte minimumsindkomst). Bevisindehaverne modtager på likvidationsdagen af Foreningen aktier i Holding, der noteres samme dag.

I praksis er spørgsmålet om anvendelse af indre værdi kontra børskurs behandlet i TfS 2012.176, hvor der blev stillet en række spørgsmål til skattepligtige fusioner af investeringsforeninger efter de nye selskabsretlige regler herfor for investeringsforeninger. Der blev her spurgt til om indre værdi kunne anvendes i forbindelse med afståelse og anskaffelse ved ombytningen af beviser i en skattepligtig fusion.

Skatteministeriet svarede:

"Begrundelse

I langt de fleste tilfælde vil indre værdi antageligt - som anført af branchen - ligge meget tæt på børskursen for beviserne. Så er der de tilfælde, hvor differencerne bliver signifikante. I henhold til branchen skulle dette ske meget sjældent. Ultimokurserne bruges også ved indberetning til SKAT, hvis børskurser mangler og ved handel samt, ikke mindst, ved foreningernes indløsning af beviser eller udstedelse af nye beviser.

Skatteministeriet mener, at en handelsværdi er en handelsværdi og at erstatninger (indre værdi der tilsiger at udtrykke en løbende handelspris) kun kan anvendes, hvis handelsværdien alene afviger marginalt fra denne.

Henset til den særlige regulering for investeringsforeninger omkring indre værdi, hvorved indre værdi ikke afviger signifikant fra handelsværdien, vil investorerne anses for at have afstået beviserne til handelsværdien af de modtagne beviser plus en eventuelt udbetalt "spids". Ligeledes vil den indre værdi kunne benyttes som anskaffelsessum på de modtagne beviser".

Det fremgår således, at det skattemæssige udgangspunkt er børskursen, og at indre værdi kun accepteres anvendt som sekundær metode og kun i de tilfælde, hvor denne ligger tæt på børskursen.

I den foreliggende situation er foreningen ikke omfattet af det særlige civilretlige regelsæt for investeringsforeninger, men er skattemæssigt omfattet af samme regler som minimumsbeskattede institutter.

For Foreningen afviger børskursen væsentligt fra indre værdi, fordi markedet tilsyneladende prisfastsætter beviserne lavere ud fra en betragtning om forventning til ejendomsmarkedet og Foreningens karakter, jf. beskrivelsen ovenfor. I dette tilfælde vil børskursen netop afspejle den reelle værdi af beviserne, hvis de umiddelbart før likvidationen blev solgt til en uafhængig tredjemand. Ligeledes vil investorerne have svært ved at forstå, at deres beviser i Foreningen afstås til en højere værdi end den børskurs, som markedet sætter for beviserne. Foreningen har en forventning om, at den børsnoterede værdi af den fremtidige Holding aktie - alt andet lige - vil blive priskorrigeret på børsen ved notering til en kurs svarende til Forenings-beviserne. Der er alt andet lige tale om nøjagtigt de samme værdier i selskaberne som hidtil.

Det vil derfor være mest hensigtsmæssigt, at investor anses for at have afstået Forenings-beviser til børskursen pr. 27. december - likvidationsdagen - og have anskaffet Holding børsnoterede aktier til børskursen herfor den 27. december 2013, hvor investor modtager Holding-aktier som udlæg samt som likvidationsprovenu og derfor retserhverver Holding-aktierne. Holding-aktierne registreres efterfølgende i VP den 4. januar, hvilket efter vores opfattelse er udtryk for en praktisk registrering af retserhvervelsen den 27. december 2013.

Spørgsmålet skal derfor efter vores opfattelse besvares bekræftende.

Spørgsmål 6

Spørgsmål 6 besvares bekræftende.

Hvis spørgsmål 5 besvares benægtende, ønskes det besvaret, om afståelsessummen for de likviderede beviser skal ske med udgangspunkt i indre værdi for beviset som udtryk for markedsværdi.

Hvis ikke børskurs kan anvendes som afståelsesværdi, jf. ovenfor, ønskes bekræftet, at afståelsessummen i så fald skal ske med udgangspunkt i indre værdi, uagtet denne afviger væsentligt fra børskursen.

Spørgsmål 7

Spørgsmål 7 besvares bekræftende.

Det er af afgørende betydning, at bevisindehaverne anvender samme udgangspunkt for afståelse af Forenings-beviserne og anskaffelse af Holding-aktierne. Det vil være svært forståeligt, om børskurs skulle anvendes i den ene situation og indre værdi i den anden.

Det er ligeledes afgørende, at investor fortsat har et børsnoteret produkt, og at der ikke i en mellemliggende periode er tale om en unoteret porteføljeaktie, hvilket for selskabsinvestorerne ville indebære et ikke-fradragsberettiget tab i perioden fra anskaffelsen frem til noteringen.

Det lægges til grund, at Holding-aktien børsnoteres samme dag som ombytningen sker, således at investor samme dag afstår forenings-beviser og modtager Holding børsnoterede aktier. Der vil således ikke være tale om, at aktien er unoteret i investorernes ejertid, uagtet den tidligere var unoteret i Foreningens ejertid.

Det ønskes derfor bekræftet, at anskaffelsesværdien af den nye Holding-aktie skal opgøres efter samme principper som afståelsessummen for de eksisterende Forenings-beviser.

Høringssvar af 30. august 2013

Nedenfor følger en kort beskrivelse af planen for gennemførelse af likvidation af Foreningen og udlodning af aktier, Holding.

Den afsluttende generalforsamling i Foreningen, hvor foreningens investorer forventes at beslutte at likvidere Foreningen, planlægges at ske den 27. december 2013. Generalforsamlingen vil starte kl. 10 og forventes afsluttet inden kl. 12. Præcis hvor lang tid generalforsamlingen tager ved vi ikke på forhånd, da de fremmødte på generalforsamlingen, har ret til at stille spørgsmål. På tidspunktet for generalforsamlingen er Foreningens foreningsbeviser fortsat optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S ("NASDAQ OMS").

Når generalforsamlingen i Foreningen beslutter at likvidere Foreningen, træffes der samtidig beslutning om at udlodde Foreningens aktiver, bestående af aktier i Holding, til Forenings investorer. Selve beslutningen forventes som nævnt taget i tidsrummet mellem kl. 10 - 12 den 27. december 2013.

Børsnoteringen af Foreningen planlægges til at ophøre kl. 12 den 27. december 2013. Fra samme tidspunkt, forventes aktierne i Holding optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX. På tidspunktet, hvor beslutningen om likvidation og udlodning forventes truffet (mellem kl. 10 - 12) er aktierne i Holding således ikke børsnoteret. Selve afregistreringen af Foreningen i Erhvervsstyrelsen planlægges at ske den 27. december efter kl. 12. Foreningen vil således fortsat være registreret hos Erhvervsstyrelsen den 27. december 2013, kl. 12 og beviserne kan handles på NASDAQ OMX frem til kl. 12.

Begrundelsen for, at aktierne i Holding ikke er optaget til handel og officiel notering allerede på det tidspunkt, hvor likvidations- og udlodningsbeslutningen træffes (mellem kl. 10 - 12) er den, at Holding ikke opfylder betingelserne for at blive børsnoteret før udlodningsbeslutningen er truffet. Dette skyldes, at det bl.a. er en betingelse for børsnotering, at Holding har minimum 500 aktionærer. Inden beslutningen om likvidation af Foreningen og udlodning af aktierne i Holding, har Holding alene én investor, nemlig Foreningen.

Da Foreningens beviser kan handles af investorerne frem til kl. 12, fra hvilket tidspunkt aktierne i Holding optages til handel og officiel notering på NASDAQ OMX, vil der i praksis ikke været noget ophold mellem at investorerne kan handle børsnoterede værdipapirer (i henholdsvis Foreningen og Holding).

Foreningens aktiebogsfører, der i dag også er udstedende institut for Foreningens beviser, planlægger således kl. 12, den 27. december 2013 at slette Foreningens investorer fra Foreningens fortegnelse over investorer og samtidigt anføre investorerne som aktionærer i Holdings aktiebog.

Da selve afviklingen i investorernes depoter i VP Securitues altid tager 3 hverdage fra en transaktions gennemførelse, vil ombytningen på depoterne ikke ske før tidligst den 3. januar 2014.

Ovenstående kan illustreres ved følgende tidsplan:

Høringssvar af 3. september 2013

Ad spørgsmål 7

Efter vores opfattelse bør det ved vurderingen af, om aktierne i Holding kan anses for børsnoterede på udlægstidspunktet, tages i betragtning, at aktierne i Holding vil blive optaget til notering i umiddelbar forlængelse af og i henhold til en helt fast "køreplan" for den endelige vedtagelse af likvidationen af Foreningen. I det meget korte tidsrum (maksimalt et par timer, jf. vores høringssvar af 30. august) mellem den endelige vedtagelse af likvidationen og optagelsen af aktierne i Holding til notering vil aktionærerne i praksis ikke kunne disponere over aktierne som unoterede grundet det meget korte tidsrum. Det bør også tillægges vægt, at "køreplanen" er aftalt med Fondsbørsen, og at intentionen er, at der skal være det kortest mulige "hul" mellem vedtagelsen af likvidationen og optagelsen af aktierne til notering.

Efter vores opfattelse er det på baggrund heraf for restriktivt ikke at anse de udlagte aktier som børsnoterede. Hvis den endelige beslutning om likvidation af Foreningen fx træffes kl. 11.30, og aktierne i Holding optages til notering kl. 12.00, vil SKATs foreløbige indstilling medføre, at samtlige bevisindehavere i Foreningen anses for at have anskaffet unoterede aktier kl. 11.30, og for at have afstået disse igen kl. 12.00 idet aktierne skifter status til børsnoterede på dette tidspunkt.

Vi skal i denne forbindelse også henvise til praksis om salg og genkøb af aktier, hvor et salg og genkøb samme dag ikke i skattemæssig forstand anses for en afståelse, med mindre der er en reel kursrisiko i tidsrummet mellem salget og genkøbet. Denne praksis lægger afgørende vægt på realiteten frem for formaliteten. Civilretligt er der utvivlsomt tale om to transaktioner, men skattemæssigt ses der i disse specielle tilfælde bort fra de civilretlige formaliteter. På tilsvarende vis bør en aktie, der optages til notering i umiddelbar forlængelse af udlægget af aktien, og i overensstemmelse med en på forhånd fastlagt "køreplan", kunne anses for børsnoteret på udlægstidspunktet, uagtet at den formelle optagelse til notering finder sted én eller maksimalt to timer efter beslutningen om likvidation.

Svaret på spørgsmål 7 bør derfor være "ja".

Spørgsmål 8

Efter vores opfattelse bør dette spørgsmål besvares med "ja".

Bevisindehavernes afståelsessum for investeringsbeviserne i Foreningen bør være identisk med anskaffelsessummen for aktierne i Holding. Bevisindehaverne modtager alene aktier i Holding som vederlag for deres investeringsbeviser i Foreningen, og derfor kan der ikke "forsvinde" eller "tilkomme" værdier i forbindelse med ombytningen af investeringsbeviser med aktier.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der for bevisindehaverne i Foreningen vil være tale om en afståelse af investeringsbeviser på tidspunktet for generalforsamlingens endelige vedtagelse af likvidation af foreningen.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 2

Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, behandles efter reglerne i denne lov. (...) Ved udlodning af likvidationsprovenu fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af § 21, finder 1. pkt. alene anvendelse, i det omfang udlodningen overstiger minimumsindkomsten, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 3.

(...)"

Ligningslovens § 16 A

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

(...)

2) Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3.

(...)

Stk. 4. Følgende udlodninger medregnes ikke i den skattepligtige indkomst for modtageren:

(...)

3) Den del af minimumsindkomsten fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 16 C, der er nævnt i § 16 C, stk. 4, nr. 10, hvis indkomsten modtages af personer m.v., der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af indkomsten omfattes af kursgevinstlovens § 13.

(...)"

Praksis

C.B.2.10.1 likvidationsudlodninger

I dette afsnit beskrives, hvordan aktionæren skal beskattes, når selskabet likvideres (ophører).

...

Regel

Udlodning af likvidationsprovenu i samme kalenderår, som selskabet endeligt opløses, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige, at det udloddede beløb anses som afståelsessum for aktierne, og at der skal opgøres gevinst/tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 2 , stk. 1, 1. pkt.

Det gælder dog ikke i følgende tilfælde:

• ...
• Ved udlodning af likvidationsprovenu fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af ABL § 21 (aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, hvor gevinst og tab hos deltagerne skal beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven), er det kun den del af likvidationsudlodningen, der overstiger minimumsindkomsten i LL § 16 C, stk. 3, for tiden fra indkomstårets begyndelse og indtil ophørstidspunktet, der anses for afståelsessum, og skal beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 2 , stk. 1, 3. pkt.

(...)

Likvidationsudlodninger forud for det kalenderår, hvori selskabet mv. endeligt opløses, beskattes som udbytte. Se LL § 16 A , stk. 1. (...)

Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af ABL § 21 (aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning), beskattes som udbytte i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten. Se LL § 16 A , stk. 2, nr. 2 og LL § 16 C, stk. 3.

Et selskab anses for endeligt opløst ved afmeldelse til Erhvervsstyrelsen. Ved rettidig afmeldelse, dvs. inden 14 dage efter at det endelige likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, anses selskabet for endeligt opløst ved den afsluttende generalforsamling. Dette har praktisk betydning i tilfælde, hvor den afsluttende generalforsamling finder sted umiddelbart før et årsskifte.

Det er kun likvidationsudlodninger, som skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsloven. Hvis et selskab er trådt i likvidation i samme kalenderår, som selskabet opløses, og det inden likvidationens indtræden har foretaget udlodninger til aktionærerne, er disse udlodninger ikke omfattet af aktieavancebeskatningsloven, men skal beskattes som udbytte. For personer, som ejer almindelige aktier, beskattes udbytte som aktieindkomst. Se LL § 16 A , stk. 1 og PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Når der foretages udlodning af likvidationsprovenu i samme kalenderår, som selskabet endeligt opløses, er afståelsestidspunktet det tidspunkt, hvor der træffes beslutning om udlodningen. Det har således ingen betydning for fastsættelse af afståelsestidspunktet, hvornår der er truffet beslutning om likvidation, hvornår selskabet endeligt opløses eller det faktiske udlodningstidspunkt.

..."

Begrundelse

Rådgiver har oplyst, at når der i anmodningen skrives endelig vedtagelse af likvidation menes det tidspunkt, hvor likvidationsregnskabet endeligt godkendes på den afsluttende generalforsamling i Foreningen.

Der er tale om et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning.

I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 2, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., skal den del af likvidationsprovenuet, som svarer til den beregnede minimumsindkomst, jf. ligningslovens § 16 C, fra begyndelsen af foreningens indkomstår og indtil ophørstidspunktet beskattes som minimumsindkomst (udbytte). Den del af likvidationsprovenuet, som overstiger minimumsindkomsten, skal beskattes efter aktieavancebeskatningsloven.

Da foreningen, efter det oplyste, vil blive afmeldt inden 14 dage efter at det endelige likvidationsregnskab er godkendt ved den afsluttende generalforsamling, kan beviserne anses for afstået på tidspunktet for denne generalforsamling.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at der af Foreningen skal opgøres en minimumsindkomst fra begyndelsen af indkomståret frem til likvidationstidspunktet, som skal beskattes særskilt hos bevisindehaverne.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 C

"(...)

Stk. 3.

(...) Hvis et investeringsinstitut med minimumsbeskatning ophører eller vælger at ændre skattemæssig status, opgøres minimumsindkomsten for tiden fra indkomstårets begyndelse indtil henholdsvis ophørstidspunktet eller overgangen til anden skattemæssig status. Ved opgørelse af minimumsindkomsten ved ophør finder stk. 7, 1. pkt., ikke anvendelse. (...)"

Personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3

"Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af:

(...)

3) den del af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt.,

(...)

Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om boligopsparing, blev personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3 affattet således:

"skattepligtigt aktieudbytte fra aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, og".

Ved lov nr. 1354 af 21. december 2012 blev det fastsat at ændringen i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3, har virkning fra og med den 1. januar 2014.

Praksis

C.D.1.1.10.10.7 Hvordan skal minimumsindkomsten beskattes?

I dette afsnit beskrives, hvordan minimumsindkomsten skal beskattes.

Beskatning af minimumsindkomsten

Minimumsindkomsten beskattes på følgende måde hos personer:

• som aktieindkomst, hvis investeringsinstituttet er aktiebaseret (PSL § 4 a , stk. 1, nr. 3 - se lov nr. 433 af 16. maj 2012)
• som kapitalindkomst, hvis investeringsinstituttet er obligationsbaseret.

Bemærk

Hvis en forening i 2013 foretager ekstraordinære udlodninger, som vedrører indkomståret 2013, skal udlodningen behandles efter de hidtidige (gamle) regler.

Begrundelse

I henhold til LL § 16 C, stk. 3, 2. pkt., skal der opgøres en minimumsindkomst fra begyndelsen af foreningens indkomstår og frem til ophørstidspunktet, som skal beskattes som udbytte. Ophørstidspunktet er, som i spørgsmål 1, det tidspunkt, hvor det endelige likvidationsregnskab godkendes.

Det bemærkes, at den nye formulering af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3, hvorefter hele minimumsudlodningen fra en aktiebaseret minimumsbeskattet investeringsforening, skal beskattes som aktieindkomst, først har virkning fra 1. januar 2014.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at likvidationsprovenu for bevisindehaveren fratrukket den opgjorte minimumsindkomst frem til ophørstidspunktet vil blive beskattet som aktieavance?

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1:

"Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, jf. stk. 2-5, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 12-14, 17 og 17 A og kapitel 6-9."

Se også gennemgangen af lovregler under spørgsmål 1.

Praksis

C.B.4.5.2 Gevinst og tab på investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

(...)

Dette afsnit beskriver reglerne for personers gevinst og tab på omsættelige investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

(...)

Regel

Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter samme regler som aktier. Se ABL § 21 , stk. 1, og afsnit C.B.2.2.1 .

Gevinst og tab er aktieindkomst. Se PSL § 4 a , stk. 1 nr. 4, og ABL § 21, stk. 1.

(...)

Begrundelse

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1, 3. pkt., er det ved udlodning af likvidationsprovenu fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af § 21, den del af provenuet som overstiger minimumsindkomsten, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 3, der skal beskattes som en afståelsessum efter aktieavancebeskatningsloven.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at der alene skal indeholdes kildeskat i den del af likvidationsprovenu, som udgør bevisindehaverens andel af minimumsindkomst efter de for den pågældende investor gældende regler/fritagelse.

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 65, stk. 6

Stk. 6. Af udbytte af aktier eller andele som modtages af selskaber og foreninger m.v. og fonde m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller efter fondsbeskatningsloven, kan der indeholdes 25 pct. udbytteskat. Skatteministeren fastsætter regler om nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med 25 pct. kan finde sted, herunder om offentliggørelse af en selskabsmandtalsdatabase.

Stk. 7. Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C skal ved udbetaling eller godskrivning af udbytte indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet følger af stk. 6, 8, 11 eller 13. Det indeholdte beløb benævnes udbytteskat. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Der indeholdes ikke udbytteskat af udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i denne bestemmelse. Endvidere indeholdes der ikke udbytteskat af udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C til investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis instituttet efter dets vedtægter ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber hjemmehørende her i landet bortset fra aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets administration.

(...)

Stk. 11. Der indeholdes 15 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier og andele, som betales til investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, der er hjemmehørende her i landet. Endvidere indeholdes 15 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier og andele, som betales til investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der er hjemmehørende her i landet.

(...)

Stk. 13. Skatteministeren kan fastsætte regler om nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med 15 pct. eller med 0 pct. efter stk. 8, 2. pkt., kan finde sted. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indeholdelse af udbytteskat ikke skal finde sted ved udbetaling til investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C.

Begrundelse

I henhold til kildeskattelovens § 65, stk. 7, skal aktiebaserede investeringsinstitutter, omfattet af ligningslovens § 16 C, alene indeholde kildeskat af udbytter. Da det kun er den del af likvidationsprovenuet, som svarer til den beregnede minimumsindkomst, som anses for udbytte, hvorimod den del af likvidationsprovenuet, som overstiger minimumsindkomsten anses for en afståelsessum omfattet af aktieavancebeskatningsloven, skal der kun indeholdes kildeskat i den del af likvidationsprovenuet, som svarer til minimumsindkomsten.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at afståelsessummen for de likviderede beviser skal fastsættes med udgangspunkt i børskursen pr. dagen for den endelige generalforsamlingsbeslutning om likvidation.

Praksis

SKM2012.52.SR vedrørte en skattepligtig fusion af to investeringsforeninger, som begge var omfattet af reglerne i ligningslovens § 16 C. I afgørelsen spørges bl.a. om beviserne i den ophørende afdeling anses for afstået til markedsværdien af de modtagne beviser på ombytningsdagen plus en eventuel kontantudbetalt "spids" og at investor som "markedsværdi" kan anvende den indre værdi af de modtagne beviser, som indgår i ombytningsforholdet i fusionen, samt at investorerne vil anses for at have anskaffet beviserne i den fortsættende afdeling til markedsværdien af de modtagne beviser, hvis han har brugt indre værdi af beviserne til at beregne afståelsessummen på de ombyttede beviser. Skatteministeriet fandt, at en handelsværdi er en handelsværdi og at erstatninger (indre værdi der tilsiger at udtrykke en løbende handelsværdi) kun kan anvendes, hvis handelsværdien alene afviger marginalt fra denne. Henset til den særlige regulering for investeringsforeninger omkring indre værdi, hvorved indre værdi ikke afviger signifikant fra handelsværdien, vil investorerne anses for at have afstået beviserne til handelsværdien af de modtagne beviser plus en eventuel udbetalt "spids". Ligeledes vil den indre værdi kunne benyttes som anskaffelsessum på de modtagne beviser.

Begrundelse

Rådgiver har oplyst, at når der i anmodningen skrives endelig vedtagelse af likvidation menes det tidspunkt, hvor likvidationsregnskabet endeligt godkendes på den afsluttende generalforsamling i Foreningen.

Om selskabet ophører ved en likvidation eller en skattepligtig fusion, har ingen betydning for, hvilken værdi der skal anvendes.

Værdien af beviser i foreningen, som likvideres skal ansættes til børskursen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Spørgsmål 6

Hvis spørgsmål 5 besvares benægtende, ønskes det bekræftet, at afståelsessummen for de likviderede beviser skal ske med udgangspunkt i indre værdi for beviset som udtryk for markedsværdi.

Indstilling

Bortfalder. Se besvarelsen under spørgsmål 5.

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at de nye aktier i Holding, som bevisindehaveren modtager som vederlag i forbindelse med likvidationen, er børsnoterede aktier.

Lovgrundlag og praksis

Se gennemgangen under spørgsmål 1.

Begrundelse

Efter det oplyste vil Holding-aktien først blive børsnoteret efter at likvidationsregnskabet endelig godkendes på den afsluttende generalforsamling i Foreningen, idet der først, når aktierne i Holding er udloddet til investorerne, er et tilstrækkeligt antal aktionærer i Holding til at selskabet kan børsnotes.

Da investorerne anses for at have erhvervet aktien i Holding på det tidspunkt, hvor der træffes endelig beslutning om, at aktien skal udloddes i forbindelse med vedtagelsen af det endelig likvidationsregnskab på den afsluttende generalforsamling i Foreningen, kan aktien ikke anses for børsnoteret på det tidspunkt, hvor investor erhverver aktien. Først når aktien i Holding rent faktisk noteres på børsen, kan aktien anses for børsnoteret.

Den praksis som gælder for salg og tilbagekøb samme dag, hvor SKAT i nogle tilfælde ikke anerkender, at der er sket et salg og et nyt køb, kan ikke overføres til en situation, hvor bevisindehaverne i forbindelse med en likvidationsudlodning får udlagt unoterede aktier, som umiddelbar efter børsnoteres. Hvis et selskab f.eks. afnoteres fra handel på børsen og derfor går fra at være børsnoteret til at være unoteret, er det afgørende tidspunkt også det tidspunkt, hvor afnoteringen rent faktisk finder sted. Det relevante tidspunkt må være det samme, hvad enten aktien går fra at være børsnoteret til at være unoteret eller omvendt.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Nej".

Spørgsmål 8

Det ønskes bekræftet, at anskaffelsessummen for de nye aktier i Holding, som bevisindehaveren modtager som vederlag i forbindelse med likvidation af Foreningen, skal fastsættes med udgangspunkt i børskursen for investeringsbeviserne i Foreningen pr. dagen for den endelige generalforsamlingsbeslutning om likvidation af Foreningen.

Lovgrundlag og praksis

Se gennemgangen under spørgsmål 1 og 5.

Begrundelse

Da der efter det oplyste alene som likvidationsudlodning fra Foreningen udloddes aktier i Holding, skal værdien af det som udloddes svare fuldstændig til værdien af det som modtages. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 5, bekræftet det, at afståelsessummen for de likviderede beviser skal fastsættes med udgangspunkt i børskursen i Foreningen pr. dagen for den endelige generalforsamlingsbeslutning om likvidation.

Når der alene som likvidationsudlodning modtages aktier i Holding er værdien af disse aktier på erhvervelsestidspunktet børskursen for investeringsbeviserne i Foreningen pr. dagen for den endelige generalforsamlingsbeslutning om likvidation af Foreningen.

Hvis det alene er aktier i Holding, der modtages som likvidationsudlodning, og denne udlodning både dækker den beregnede minimumsindkomst og den overskydende værdi, som anses for afståelsessum, vil værdien af minimumsindkomsten og afståelsessum omfattet af aktieavancebeskatningsloven tilsammen svarer til den værdi, der er anskaffelsessum for aktierne i Holding.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 8 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.