Dokumentets dato: | 22-10-2013 |
Offentliggjort: | 28-10-2013 |
SKM-nr: | SKM2013.747.SR |
Journalnr.: | 12-0210661 |
Referencer.: | Skatteforvaltningsloven Vurderingsloven |
Dokumenttype: | Afgørelse |
Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingerne pr. 1. oktober 2004, pr. 1. oktober 2005 og 1. oktober 2007 med henblik på nedsættelse.
Vurderingsmyndigheden er blevet opmærksom på, at grundværdien for ejendom A er ansat for højt ved vurderingerne 1. oktober 2004, 1. oktober 2005 og 1. oktober 2007.
Ejendomsværdien er ansat for højt som konsekvens af en for høj grundværdi, idet grundværdien er et delelement i beregningen af ejendomsværdien.
Ejendommen som er en beboelsesejendom, er bebygget med et parcelhus med et etageareal på 152 m². Ejendommen har et matrikelareal på 31.633 m² heraf 715 m² vej.
Ved vurderingen pr. 1. oktober 2004 ændrede ejendommen benyttelse fra landbrugsejendom til beboelsesejendom. I forbindelse med approbation af 27. februar 2004 blev en stor del af arealet udstykket fra ejendommen.
Ved vurderingen pr. 1. oktober 2004 og ved de efterfølgende vurderinger er de 4.200 m², som er knyttet til ejerboligen vurderet for højt. Dette areal skal vurderes til samme pris som ejendommens restareal.
På baggrund heraf genoptages ejendomsvurderingen ekstraordinært, og vurderingen ændres således:
Vurderingen pr. 1. oktober 2004
Ejendomsværdi | 840.000 kr. ændres til 750.000 kr. |
Grundværdi | 379.600 kr. ændres til 190.600 kr. |
Ejerboligværdi § 33, stk. 8 | 810.400 kr. ændres til 620.500 kr. |
Omberegnet grundværdi 2001 | 379.600 kr. ændres til 190.600 kr. |
Omberegnet ejerboligværdi 2001 | 768.700 kr. ændres til 570.400 kr. |
Omberegnet ejerboligværdi 2002 | 808.600 kr. ændres til 610.400 kr. |
Vurdering pr. 1. oktober 2005
Ejendomsværdi | 1.100.000 kr. ændres til 850.000 kr. |
Grundværdi | 516.400 kr. ændres til 264.400 kr. |
Ejerboligværdi § 33, stk. 8 | 918.600 kr. ændres til 668.600 kr. |
Omberegnet grundværdi 2001 | 445.500 kr. bortfalder |
Omberegnet ejerboligværdi 2001 | 768.700 kr. bortfalder |
Omberegnet ejerboligværdi 2002 | 808.600 kr. bortfalder |
Vurdering pr. 1. oktober 2007
Ejendomsværdi | 1.250.000 kr. ændres til 970.000 kr. |
Grundværdi | 592.300 kr. ændres til 305.500 kr. |
Ejerboligværdi § 33, stk. 8 | 1.042.700 kr. ændres til 762.700 kr. |
Vurderingsmyndigheden er blevet gjort opmærksom på, at grundværdien siden 2004 ikke er ansat som de øvrige ejendomme i området.
SKAT har lagt vægt på, at der er tale om en fejl, som kan tilskrives vurderingsmyndigheden.