Dokumentets dato: | 21-10-2013 |
Offentliggjort: | 29-10-2013 |
SKM-nr: | SKM2013.751.ØLR |
Journalnr.: | 18. afdeling, B-3753-12 |
Referencer.: | Skatteforvaltningsloven Kildeskatteloven |
Dokumenttype: | Dom |
Sagen vedrørte dels spørgsmålet om, hvorvidt forhøjelsen af skatteansættelsen for appellanten i indkomstårene 2004 og 2005 kunne tilsidesættes som ugyldig som følge af manglende partshøring, dels hvorvidt appellanten opfyldte betingelserne for at anvende den lempelige beskatning i kildeskattelovens § 48 E hvorefter han alene skulle betale 25 % i skat af hans indkomst i Danmark.Byretten havde fundet, at den fejl, der var sket ved, at SKAT ikke havde sendt agterskrivelsen til adressen ...4, ikke kunne medføre afgørelsens ugyldighed, idet fejlen ikke kunne antages, at have haft betydning for sagens udfald. Endvidere fandt byretten, at vederlagskravet i kildeskattelovs § 48 E i månederne august 2004, december 2004 og december 2005 ikke var opfyldt, idet hverken udgifter til bolig eller ny cykel skulle medregnes heri, ligesom der heller ikke var grundlag for at lade værdien af arbejdsmarkedsbidrag indgå i beregningen af, om vederlagskravet var opfyldt.Landsretten tiltrådte at sagsbehandlingsfejlen ikke kunne antages at have haft betydning for sagens udfald og kunne derfor heller ikke medføre, at skatteansættelserne var ugyldige. Landsretten havde i den forbindelse lagt vægt på, at appellanten deltog i møde med SKAT vedrørende skatteansættelserne for 2004 og 2005, inden seneste årsopgørelse for 2005 blev udsendt, og at skatteansættelserne blev påklaget til Landsskatteretten, der under inddragelse af appellantens synspunkter stadfæstede SKATs afgørelser.Dernæst anførte landsretten, at appellanten i sin anmodning om udstedelse af skattekort havde oplyst, at han modtog fri logi. Herefter og af de grunde, der i øvrigt var anført af byretten, tiltrådte landsretten at hverken boligudgifter eller værdien af ny cykel skulle medregnes ved opgørelsen af appellantens månedlige vederlag efter kildeskattelovens § 48 E.Den omstændighed, at arbejdsgiveren ikke krævede arbejdsmarkedsbidragene refunderet af appellanten, indebar imidlertid ikke, at beløbene kunne medregnes ved opgørelsen af appellantens månedlige vederlag efter kildeskattelovens § 48 E, da der ikke forelå aftale om arbejdsgiverens betaling heraf på tidspunkterne for vederlagenes betaling i 2004 og 2005. SKATs modsat rettede tilkendegivelser fra primo 2007, som var uden indflydelse på appellantens dispositioner i 2004 og 2005 kunne ikke føre til et andet resultat.Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.
Parter
A
(advokat Birgitte Sølvkær Olesen)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen)
Afsagt af landsdommerne
Ulla Staal, Steen Mejer og Lise Krüger Andersen (kst.)
Sagens baggrund og parternes påstande
Byrettens dom af 18. oktober 2012 (BS 44C-2854/2010) er anket af A med påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, principalt at ændringen af hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 2004 og 2005 er ugyldig, subsidiært at hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 2004 og 2005 nedsættes med henholdsvis 351.540 kr. og 980.237 kr. til beskatning i medfør af statsskattelovens § 4 C og ansættes i overensstemmelse med det selvangivne i medfør af kildeskattelovens § 48 E.
Skatteministeriet har påstået stadfæstelse
Supplerende sagsfremstilling
I "Begæring om udstedelse af skattekort" underskrevet den 3. juni 2004 af A er det oplyst, at han modtager frit logi.
Af "Skatteydernotat 2004 og 2005 mv" vedrørende A oprettet den 23. juni 2006 hedder det bl.a.:
"...
10.4.06 | I forbindelse med, at skatteyder havde ændret adresse i ...2 (fra ...1 til ...4) blev udsendt årsopgørelse for 2005 returneret hertil |
..."
Ved brev af 27. oktober 2006 fremsendte SKAT agterskrivelse til A med forslag til ændring af hans skatteansættelser for indkomstårene 2004 og 2005, da A ifølge SKAT ikke opfyldte betingelserne for at være omfattet af kildeskattelovens § 48 E. Brevet blev sendt til A på adressen ...1 i ...2, men brevet blev returneret til SKAT.
I årsopgørelse for 2004, opgørelse nr. 5, med udskrivningsdato 9. januar 2007, blev de i agterskrivelsen for indkomståret anførte ændringer indarbejdet. Årsopgørelsen blev sendt til A på adressen ...1 i ...2, men SKAT modtog årsopgørelsen retur.
I brev af 19. januar 2007 fra R2, Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab, til SKAT hedder det bl.a.:
"...
Vedr.: G1 A/S og A
Med henvisning til vort møde, afholdt i går, på min klients kontor i ...2, skal jeg venligst anmode om jeres stillingtagen i sagen, til følgende punkter:
1. | Afgørelse om fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag af 26.9.2006 |
2. | Forslag til ændring af skatteansættelsen, for A af 27.10.2006. |
3. | Forslag vedr. hæftelse og indeholdelse - A af 21.12.2006. |
Ad 1)
Min klient har anerkendt denne afgørelse og vi har på mødet i går, oplyst overfor jer at der ikke skal være tvivl om at G1 A/S vil betale de manglende arbejdsmarkedsbidrag.
I samme forbindelse beskrev vi for jer at aftalen med A var udarbejdet med en fast gage på kr. 61.000 (2004) før arbejdsmarkedsbidraget, da både G1 A/S og A var af den opfattelse at der ikke skulle betales arbejdsmarkedsbidrag i Danmark, i den pågældende situation.
Ad 2)
JA har den 27.10.2006 sendt sit forslag til ændring af skatteansættelsen til A, men til en forkert adresse og hun oplyste på mødet i går, at A stadigvæk står registeret i folkeregisteret, på den "gamle" adresse.
Imidlertid har JA fået tilsendt kopier af lønsedler for A, hvoraf hans faktiske adresse med al tydelighed fremgår.
Endvidere oplyste JA også på vort møde at der var lavet endelige skatteansættelser. I overensstemmelse med hendes forslag, der i øvrigt er skrevet til en engelsk statsborger på dansk?
A har heller ikke modtaget de endelige skatteansættelser og heller ikke opkrævningerne herpå, sandsynligvis fordi I også har sendt disse til den "gamle" adresse.
Gagen for august 2004 er på kr. 56.295 før tillæg af arbejdsmarkedsbidrag og er derfor efter vor overbevisning højere end grundbeløbet på kr. 56.000 og derfor også højere end bruttobeløbet på kr. 60.870, nemlig kr. 61.190 og endelig dermed også højere end kr. 61.000 i overensstemmelse med kontrakten, der har dannet grundlag for godkendelse af § 48 E, jr. ToldSkats godkendelse af den 30. juni 2004.
På mødet fremhævede JA ligeledes at december 2004 lønnen var for lav til at opfylde § 48 E kravet. Dette skyldes udelukkende at der den 27.12.2004 er betalt kr. 4.526 for en cykel til A (kopi vedlagt). Hvis dette beløb tillægges gagen på kr. 51.840 giver det i alt kr. 56.366.
Endelig så har JA ikke sendt en endelig afgørelse knyttet til hendes forslag.
På baggrund af det ovenfor beskrevne skal vi venligst anmode om at I skriftlig forholder jer til hvilke klagemuligheder vi har i denne sag, under disse forudsætninger. Herunder genoptagelse og/eller klage til Landsskatteretten?
...
For en god ordens skyld skal vi venligst anmode om at I fremover sender al korrespondance til G1 A/S også korrespondance til A.
..."
I e-mail af 24. januar 2007 fra SKAT til MJ, G1 A/S, hedder det bl.a.:
"...
SKAT skal hermed kvittere for jeres revisors brev af 19/1-2007.
Efter nærmere overvejelse er det vores opfattelse, at G1 A/S kan betale AM-bidraget for A med den virkning, at AM-bidraget medregnes i minimumslønnen.
I december 2004 udgjorde lønnen imidlertid kun 51.840 kr. (minimumsløn 56.000 kr.). SKAT finder herefter, at der ikke kan godkendes KSL § 48 E-beskatning for december 2004 og efterfølgende måneder.
Til den fremsendte regning for cyklen bemærkes, at der er tale om et enkeltstående køb som personalegode. SKAT finder derfor ikke, at der er tale om et månedligt optjent beløb, som skal medregnes ved opgørelsen af minimumslønnen.
Hvis G1 A/S vælger at betale AM-bidraget for A for månederne august 2004 til november 2004, vil SKAT efter omstændighederne godkende KSL § 48 E-beskatning for disse måneder.
SKAT imødeser gerne jeres besvarelse af dette spørgsmål inden den 8. februar 2007.
..."
Ved afgørelse af 7. marts 2007 pålagde SKAT G1 A/S hæftelse for ikke indeholdt arbejdsmarkedsmarkedsbidrag vedrørende A for perioden 1. juni 2004 til 31. juli 2004, ligesom selskabet blev pålagt at indeholde A-skat af As løn fra 1. april 2007. I afgørelsen hedder det bl.a.:
"...
Endvidere bemærkes, at SKAT har ophævet beskatningen af A efter Kildeskatteloven § 48 E for perioden 1. august 2004 til 31. december 2005, jf. vedlagte forslag af 26.[27.] oktober 2006. A har ikke fremsendt bemærkninger til forslaget. Afgørelsen har som konsekvens, at der heller ikke kan ske beskatning efter Kildeskatteloven § 48 E efter 1. januar 2006.
SKAT pålægger derfor G1 A/S at indeholde normal A-skat af As løn med virkning fra 1. april 2007, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1, ...
Skat har ikke fundet, at de oplyste udgifter til bolig og cykel kunne medregnes i kravet til minimumslønnen.
G1 A/S har ikke oplyst, om I ønsker at betale AM-bidraget for A specifikt for månederne august 2004 til november 2004, således at der godkendes KSL § 48 E-beskatning for disse måneder. I så fald vil vi bede jer oplyse dette til os.
For perioden 1. august 2004 og derefter vil SKAT forsøge at opkræve de skyldige beløb i skat og arbejdsmarkedsbidrag fra A. SKAT har derfor ikke taget stilling til, om G1 A/S kan pålægges hæftelse for denne periode.
..."
I årsopgørelse for 2005, opgørelse nr. 5, med udskrivningsdato 12. marts 2007, blev de i agterskrivelsen anførte ændringer for indkomståret indarbejdet. Årsopgørelsen blev sendt til A på adressen ...1 i ...2, men SKAT modtog årsopgørelsen retur.
Ved brev af 21. maj 2007 til Landsskatteretten klagede R1, Statsautoriseret Revisionsinteressentskab "på vegne af A" over "SKATs afgørelse af 7. marts 2007 for indkomstårene 2004 og 2005".
Skyldige arbejdsmarkedsbidrag for perioden 1. august 2004 til 31. december 2004 samt for hele 2005, i alt 106.541 kr., blev i 2009 og 2010 ad flere omgange betalt af G1 A/S.
Den 1. juni 2010 blev G1 A/S taget under konkursbehandling.
Procedure
Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed.
A har supplerende anført bl.a., at sagsbehandlingsfejlene med fremsendelse af agterskrivelse og årsopgørelser til hans tidligere adresse har bevirket, at han ikke har haft kendskab til den verserende skattesag og ikke haft nogen selvstændig repræsentant til at varetage sine interesser før få dage inden, at stævning blev udtaget. Dette har haft betydning for hans mulighed for at føre en betryggende proces, og ved først at blive bekendt med sagen i foråret 2010 har han fået en ringere retsstilling både over for SKAT og over for den daværende arbejdsgiver, som siden er erklæret konkurs. Sagsbehandlingsfejlene har således haft konkret betydning for ham og må derfor indebære, at forhøjelserne af hans skatteansættelser for indkomstårene 2004 og 2005 også ud fra en konkret væsentligheds-vurdering må anses som ugyldige.
Skatteministeriet har supplerende anført bl.a., at A den 18. januar 2007 deltog i et møde med SKAT angående arbejdsgiverens pligt til indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, og han var derfor allerede på dette tidspunkt bekendt med den verserende skattesag. A har således ikke været afskåret fra at varetage sine interesse i fornødent omfang, og han har i øvrigt ikke godtgjort, hvorledes de hævdede sagsbehandlingsfejl skulle have medført en materiel forkert afgørelse. SKATs tilkendegivelse i e-mailen af 24. januar 2007, hvorefter senere betalinger af arbejdsmarkedsbidrag kunne indgå ved bedømmelsen af, om vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E var opfyldt, er ikke i overensstemmelse med lovgivningen, idet minimumskravet til vederlagets størrelse skal være opfyldt på tidspunktet for vederlagets betaling. Da A ikke på tabsgivende måde har disponeret i henhold til tilkendegivelsen, som er efterfølgende i forhold til de omstridte indkomstår, kan han ikke støtte ret herpå.
Landsrettens begrundelse og resultat
Den 10. april 2006 noterede SKAT, at A havde ændret adresse til ...4 i ...2. SKAT burde derfor have reageret, da agterskrivelsen af 27. oktober 2006 vedrørende skatteansættelserne for 2004 og 2005 samt årsopgørelserne med de indarbejdede ændringer fremsendt til As tidligere adresse ...1 i ...2, alle blev returneret til SKAT. Sagsbehandlingsfejlen indebar, at A ikke modtog skriftlig underretning om, at SKAT agtede at ændre hans skatteansættelser, men landsretten tiltræder, at denne fejl ikke kan antages at have haft betydning for sagens udfald og derfor ikke kan medføre, at skatteansættelserne er ugyldige. Landsretten har herved henset til, at A deltog i et møde med SKAT bl.a. vedrørende skatteansættelserne for 2004 og 2005, inden seneste årsopgørelse for 2005 blev udsendt, og at skatteansættelserne for 2004 og 2005 blev påklaget til Landsskatteretten, der under inddragelse af hans synspunkter stadfæstede SKATs afgørelser.
I sin anmodning om udstedelse af skattekort oplyste A, at han modtog frit logi. Herefter og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, tiltræder landsretten, at boligudgifter og værdi af ny cykel ikke kan medregnes ved opgørelsen af As månedlige vederlag efter kildeskattelovens § 48 E.
I 2004 og 2005 indeholdt arbejdsgiveren ikke arbejdsmarkedsbidrag vedrørende A, men efter at SKAT i september 2006 traf afgørelse om arbejdsgiverens pligt hertil, betalte arbejdsgiveren i 2009 og 2010 de skyldige beløb. Den omstændighed, at arbejdsgiveren ikke krævede arbejdsmarkedsbidragene refunderet af A, indebærer imidlertid ikke, at beløbene kan medregnes ved opgørelsen af As månedlige vederlag efter kildeskattelovens § 48 E, da der ikke forelå aftale om arbejdsgiverens betaling heraf på tidspunkterne for vederlagenes betaling i 2004 og 2005. SKATs modsat rettede tilkendegivelser fra primo 2007, som var uden indflydelse på As dispositioner i 2004 og 2005, kan ikke føre til et andet resultat.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Ved fastsættelsen af det beløb, som A i sagsomkostninger for landsretten skal betale til Skatteministeriet til dækning af ministeriets udgift til advokatbistand, er navnlig henset til sagens udfald, karakter og værdi.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 35.000 kr. til Skatteministeriet.
Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.