Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - skat og moms - regnskabskrav ej opfyldt - virksomhedsordningen

Sagen vedrørte, om SKATs skønsmæssige forhøjelser af appellantens skattepligtige indkomst og momstilsvar var berettigede, og om appellanten var berettiget til at anvende virksomhedsordningen.Appellanten drev i årene 1999-2007 restaurationsvirksomhed. I forbindelse med en ransagning af appellantens bopæl i 2007 fandt politiet ca. 2 millioner kroner i kontanter og kalenderbøger for årene 2002-2006. Kalenderbøgerne indeholdte noteringer af en række tal på hver dato. SKAT anså noteringerne for et skyggeregnskab, og et af de dagligt noterede tal blev anset for at dække over restaurantens reelle omsætning, som var væsentlig højere end den selvangivne omsætning.SKAT forhøjede på den baggrund appellantens skattepligtige indkomst og momstilsvar i årene 1999-2007. Forhøjelsen vedrørende 2002-2007 blev opgjort på baggrund af noteringerne i kalenderbøgerne. Forhøjelsen vedrørende 1999-2001, som der ikke fandtes kalenderbøger for, blev opgjort på baggrund af den gennemsnitlige årligt udeholdte omsætning for 2002-2007. SKAT fandt desuden, at appellanten ikke i nogen af årene havde været berettiget til at anvende virksomhedsordningen, og han skulle derfor beskattes af de overskud, han havde opsparet i ordningen.Appellantens bestred at have udeholdt omsætning i restauranten i årene 1999-2001. Det var ikke bestridt, at der var udeholdt omsætning i årene 2002-2007.Landsretten fandt det bevist, at appellanten også havde udeholdt omsætning i årene 1999-2001, og at skattemyndighederne derfor for disse år var berettigede til at foretage skønsmæssige forhøjelser af appellantens indkomst og momstilsvar. Landsretten lagde herved vægt på, at appellanten i et grundlovsforhør havde forklaret, at han havde udeholdt omsætning fra restaurationsdrift i en periode på 20 år, at han i klagen til Landsskatteretten anerkendte at have udeholdt omsætning i 9 år, samt at restaurantens bruttoavance på baggrund af de selvangivne omsætningstal var usædvanlig lav i 1999-2001.Landsretten fandt endvidere, at tallene i kalenderbøgerne var udtryk for den faktiske omsætning i indkomstårene 2002-2007. Appellanten havde forklaret, at tallene var fiktive og var blevet noteret med henblik på kunstigt at puste restaurantens omsætningstal op ved et fremtidigt salg af restauranten.SKAT foretog ved forhøjelsen et "kontrolskøn" over det daglige antal af kunder og det gennemsnitlige salg pr. kunde, som forhøjelsen på baggrund af tallene i kalenderbøgerne var udtryk for. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at dette skøn var udøvet på fejlagtigt grundlag eller medførte et åbenbart urigtigt resultat. Appellanten havde gjort gældende, at det ikke var muligt at have det skønnede antal kunder i restauranten med det antal siddepladser, der var til rådighed, hvortil landsretten imidlertid bemærkede, at en del af omsætningen var til "take away" og dermed uafhængig af antallet af pladser i restauranten.

Parter

A
(advokat Simon Bernard Clark)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat David Auken)

Afsagt af landsdommerne

Sanne Kolmos, M. Stassen og Mette Frimodt Hansen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 11. december 2012 (BS 42B-4440/2011) er anket af A med følgende påstande:

1.

principalt at hans overskud af virksomhed og opsparet overskud til beskatning for indkomståret 1999 nedsættes med 566.616 kr., for indkomståret 2000 nedsættes med 2.108.240 kr. og for indkomståret 2001 nedsættes med 2.620.628 kr. samt at hans momstilsvar for perioden 1. juli 1999 til 31. december 2001 nedsættes med 1.086.371 kr.,

subsidiært at hans overskud af virksomhed for indkomstårene 1999, 2000 og 2001 og momstilsvar for perioden 1. januar 1999 til 31. december 2001 hjemvises til fornyet behandling ved de stedlige skattemyndigheder.

2.

at hans overskud af virksomhed for indkomstårene 2002, 2003, 2004, 2005 og 2006 og hans momstilsvar for perioden 1. januar 2002 til 31. marts 2007 hjemvises til fornyet behandling ved de stedlige skattemyndigheder.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A, der har forklaret blandt andet, at han i G2 mødte den kinesiske mand, der gav ham det råd at føre fiktive tal. Da han blev anholdt i 2007, blev han låst inde i et meget lille rum natten over. Der kom ingen tolk hverken under politiets afhøring af ham eller under grundlovsforhøret. Det kan ikke lade sig gøre at have 179 gæster i gennemsnit hver aften. Han har ikke tidsbegrænset "seating". Restauranten har 98 pladser. I forlokalet er der 60 pladser. Baglokalet bruges typisk ikke til hverdag, men kun i weekender og til særlige arrangementer. De fleste gæster kommer parvis, og da han har flest firemandsborde, står en del pladser tomme. Han har ikke kendskab til, hvorledes der forholdes med prisfastsættelser ved salg af restauranter i Vietnam.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten lægger ved afgørelsen til grund, at A i grundlovsforhøret den 16. juni 2007 forklarede, at han havde udeholdt omsætning fra restaurationsdrift i en periode på 20 år. Det bemærkes herved, at A i byretten forklarede, at han før købet af den omhandlede restaurant havde en restaurant i ...1. Af klagen af 21. december 2007 til Landsskatteretten fremgår, at A anerkendte at have udeholdt omsætning fra den omhandlede restaurant i 9 år.

Herefter og da As bruttoavanceprocent på baggrund af de selvangivne omsætningstal var usædvanlig lav også i årene 1999-2001, er det bevist, at A også i indkomstårene 1999-2001 har udeholdt omsætning fra restaurationsdriften.

Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at det kan lægges til grund, at tallene i kalenderbøgerne er udtryk for den faktiske omsætning i indkomstårene 2002-2007.

Herefter tiltræder landsretten videre, at A ikke har været berettiget til at anvende virksomhedsordningen i indkomstårene 1999-2001, og at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage skønsmæssige forhøjelser af As skattepligtige indkomster og momstilsvar også for perioden 1999-2001. Det bemærkes herved, A ikke for så vidt angår indkomstårene i den i påstand 2 omhandlede periode har bestridt, at han ikke var berettiget til at anvende virksomhedsordningen, eller at SKAT ikke var berettiget til at foretage skønsmæssige forhøjelser.

Uanset at antallet af opslag på kassetotalen "køkken" ikke "dokumenterer" antallet af kunder i restauranten, har A heller ikke efter bevisførelsen for landsretten godtgjort, at skattemyndighedernes skøn over antallet af kunder og det gennemsnitlige salg pr. kunde er udøvet på fejlagtigt grundlag - hvorved bemærkes at en del af omsætningen var til "take away"-kunder og dermed uafhængig af antallet af pladser i restauranten - eller at skønnet har medført et åbenbart urigtigt resultat.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 50.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 50.000 kr. til Skatteministeriet. Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.