Dokumentets metadata

Registreringsafgift

Appellanten var blevet opkrævet registreringsafgift på ca. 6,3 mio. kr. af sin tysk indregistrerede Ferrari. Appellanten fik udleveret faste prøveskilte til sin virksomhed ved at afgive forkerte oplysninger til motorkontoret om virksomhedens aktiviteter, og blev under en straffesag bl.a. idømt en bøde på kr. 3,4 mio. kr. for at have unddraget sig registreringsafgift på bilen.Appellanten gjorde under registreringsafgiftssagen gældende, at han ikke skulle betale registreringsafgift, bl.a. fordi bilen ikke kunne indregistreres i Danmark. Der var således tale om en specialkonstrueret racerbil til brug for banekørsel, og bilen var monteret med H-seler, som ikke opfylder de danske krav om 3-punktseler.Det var ubestridt, at bilen havde kørt ca. 500 km på færdselslovens område, og efter karakteren af kørslerne kunne disse ikke anses for bagatelagtige. Landsretten fandt derfor, at bilen var taget i brug, og at registreringspligten og dermed også pligten til at betale registreringsafgift var indtrådt. Det var uden betydning, om bilen efterfølgende kunne indregistreres.Byrettens frifindende dom blev derfor stadfæstet.

Parter

A
(advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Mikkel Isager-Sally)

Afsagt af landsdommerne

Dorthe Wiisbye, Frosell og Gitte Arildsen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 31. oktober 2012 (BS 2-1184/2011) er anket af A med påstand som for byretten om, at Skatteministeriet skal anerkende, at han ikke er indregistreringspligtig af Ferrari ..., stelnr. ...

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

A indgik den 11. november 2002 aftale med G2 A/S om køb af Ferrari ... for 551.006 euro plus moms.

As eventfirma har i 2001 udstedt fakturaer for 159.375 kr. inklusive moms for udlejning af Ferrarier. Dette beløb var i 2005 steget til 1.046.273 kr.

Det fremgår af registreringsattest af 24. maj 2004, at H1x har fået udleveret faste prøveskilte. A fik sammen med registreringsattesten udleveret

"Rigspolitiets information om brug af faste prøveskilte".

A begyndte ultimo 2005 at benytte sit værksted til reparationer, for hvilke der udstedtes fakturaer. Den første faktura blev udstedt den 13. december 2005, og der blev frem til den 20. december 2005 udstedt 12 fakturaer for værkstedsarbejde. Alle fakturaerne blev udstedt til I/S H2, H3 eller A.

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af A.

A har supplerende forklaret blandt andet, at han længe har haft værksted for at holde sine egne Ferrarier. Fra 2000 til 2001 udvidede han sit værksted til et fuldt udstyret, professionelt værksted. Der var plads til tre biler på værkstedets ca. 100 kvadratmeter. De biler, som blev holdt ved lige dér, anvendtes i hans erhvervsvirksomhed, blandt andet til udlejning.

Han ville benytte Ferrari'en som blikfang, til events, udstilling og udlejning. Den kunne også have betydning for værkstedets kundegrundlag. Det var en god idé rent forretningsmæssigt. Omkostningerne pr. kilometer ved at køre Ferrari'en er meget høje, og den har ingen klasse at køre i til racerløb. Den er specielt bygget efter hans bestilling som en racermodel, ikke som en gademodel. Han havde en del andre biler, herunder til erhvervs- og familiebrug. Han indregistrerede Ferrari'en i Tyskland for at få den forsikret, da hans forsikringsagent ikke kunne skaffe en forsikring til den i Danmark. Den har imidlertid aldrig kørt på tyske nummerplader.

Han lånte oprindelig prøveskilte fra en lokal forhandler, men han fik sine egne skilte i foråret 2004. Dem kunne han ikke få som håndværker, og derfor skiftede han branchekode. Han havde et værksted med alt nødvendigt og tænkte, at ændringen af branchekoden ikke var et problem. På det tidspunkt forventede han at blive Ferrarireparatør og -forhandler. Importøren, som havde det eneste egentlige Ferrariværksted i landet, kunne godt bruge et satellitværksted. Han vidste godt, hvad de faste prøveskilte måtte benyttes til. Det beroede på en misforståelse, at politiet ville inddrage prøveskiltene, og de blev aldrig fysisk inddraget.

Han begyndte at servicere andres Ferrarier fra foråret 2005. Der blev stille og roligt flere opgaver. Han havde en ansat mekaniker til opgaverne. Det var hans navn og Ferrari'en, der tiltrak kunder. Importøren sendte også kunder, når det var hensigtsmæssigt for importøren. Ferrari'en blev først forsøgt synet efter afslutningen af straffesagen. Han fremviste ikke EU-typeattesten, da bilen var til syn. Bilen kom ikke til omsyn, fordi problemet med selerne ikke kunne løses, da bilen var bygget op i kulfiber. Det har aldrig været hans hensigt, at Ferrari'en skulle indregistreres i Danmark. Hans mekaniker kørte bilen til Sverige. Det var dyrt og ukomfortabelt, men den passede ikke til nogen af hans trailere. Ferrari'en blev kørt til Sverige af erhvervsmæssige årsager. Reklamefirmaet, som han havde hyret, skaffede forbindelsen til G1. Det var ikke ham, der kørte bilen ved den lejlighed. Den tur, der var blevet udlovet i konkurrencen, burde have været kørt i "gadeferrarien", men journalisten ville meget gerne have, at den blev kørt i Ferrari'en, fordi den var spændende. Han havde accepteret de tre kørsler. De faste prøveskilte var påmonteret under de tre kørsler. Han købte derefter en særligt indrettet trailer til Ferrari'en. Ferrari'en blev solgt til et firma i Tyskland. Den blev afmeldt fra registrering i Tyskland af køberne, da den blev solgt i 2012.

Anbringender

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har herunder særligt gjort gældende, at bilen ikke er afgiftspligtig. Dette følger af, at bilen ikke kan gennemgå lovpligtigt syn og indregistreres. Den kan heller ikke gøres registreringsklar i relation til opnåelse af eksportgodtgørelse, hvilket bestyrker, at der ikke skal betales afgift. I anden række har han gjort gældende, at uanset at der er sket kørsel med bilen på områder, der er omfattet af færdselsloven, udløser kørslerne ikke registreringspligt, da de har været bagatelagtige og er sket i erhvervsmæssigt øjemed. De faste prøveskilte har været anvendt i overensstemmelse med bestemmelserne herom.

Skulle landsretten nå til et andet resultat, har han i det mindste været i god tro med hensyn til lovligheden af brugen af prøveskiltene. Det er ikke en konsekvens af Østre Landsrets dom af 26. april 2010 [SKM2011.145.ØLR .red.SKAT] i straffesagen, der tager stilling til spørgsmålet om nummerpladerne, at der skal betales afgift. Der må i øvrigt henses til, at han ved Østre Landsrets ankedom af 26. april 2010 er idømt en tillægsbøde på 3.400.000 kr. Såfremt der ikke gives ham medhold, vil det stride mod både administrativ praksis og det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Dette synspunkt er i overensstemmelse med retspraksis.

Skatteministeriet har særligt gjort gældende, at der er indtrådt registrerings- og afgiftspligt, idet bilen har været taget i brug på færdselslovens område, jf. dagældende færdselslovs § 72, stk. 1, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1. Dette er sket ved de tre omtvistede kørsler. Det er uden betydning for afgiftspligtens indtræden, om bilen har kunnet indregistreres. Imidlertid har indregistrering været mulig. A har ikke været berettiget til at anvende de faste prøveskilte som sket. Dette beror på, at bilen var indregistreret i Tyskland, at As virksomhed ikke berettigede ham til at få pladerne udleveret, og at de blev udleveret på baggrund af urigtige oplysninger. Hertil kommer, at kørslerne også ville have været ulovlige, hvis As besiddelse af pladerne havde været retmæssig. Spørgsmålet om eksportgodtgørelse er uden relevans for sagens afgørelse. Den tillægsbøde på 3.400.000 kr., som A blev idømt ved Østre Landsret ankedom af 26. april 2010, medfører ikke, at afgiften ikke skal betales.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at bilen er blevet kørt i alt omtrent 500 km på færdselslovens område ved tre forskellige kørsler, og at bilen under disse kørsler var påsat prøveskilte.

Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at prøveskiltene, som A havde erhvervet ved at oplyse, at han var reparatør og forhandler, under disse kørsler hverken blev anvendt i forbindelse med erhverv som reparatør eller som forhandler. Således må det efter bevisførelsen, herunder den fremlagte dokumentation, lægges til grund, at A ikke var forhandler, og at han alene reparerede egne biler, da han fik prøveskiltene udleveret, og da de tre kørsler fandt sted. Under disse omstændigheder er påsætningen af prøveskiltene uden betydning for registreringspligtens indtræden.

Efter karakteren af de tre kørsler, herunder deres længde og det forhold, at de ikke var nødvendige af hensyn til reparation, salg eller lignende, kan disse kørsler ikke anses for bagatelagtige.

Landsretten tiltræder herefter, at registreringspligten og dermed afgiftspligten er indtrådt, idet bilen er taget i brug, og det findes at være uden betydning herfor, om bilen efterfølgende kan indregistreres.

Landsretten kan i øvrigt tiltræde det, som byretten har anført om betydningen af, at bilen var indregistreret i Tyskland, og om informationerne til A i forbindelse med udlevering af prøveskiltene.

Da det videre tiltrædes, at betragtninger om forholdsmæssighed ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster landsretten den indankede dom.

Efter sagens udfald, værdi og forløb skal A betale 200.000 kr. i sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet. Beløbet tilkendes til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand.

T h I k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 200.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes med procesrente, jf. rentelovens § 8 a.