Dokumentets metadata

Dokumentets dato:17-12-2013
Offentliggjort:09-01-2014
SKM-nr:SKM2014.25.SR
Journalnr.:12-005852
Referencer.:Skatteforvaltningsloven
Vurderingsloven
Dokumenttype:Afgørelse


Ejendomsvurdering, ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2007, ejendomsværdien samt de omberegnede ejendomsværdier i 2001- og 2002niveau er ansat for højt

Skatterådet har ekstraordinært genoptaget ejendomsværdien samt de omberegnede ejendomsværdier i 2001- og 2002niveau pr. 1. oktober 2007 med henblik på nedsættelse.


Vurderingsmyndigheden er blevet opmærksom på, at ejendomsværdien samt de omberegnede ejendomsværdier i 2001- og 2002niveau for ejendom A er ansat for højt ved vurderingen pr. 1. oktober 2007

Ejendommen som i 2007 var vurderet som en beboelsesejendom med en lejlighed har et boligareal på 500 m² og en garage på 45 m². Ejendommen har et matrikelareal på 6.174 m².

I forbindelse med en byggesag i 2007 blev husets opførelsesår ændret fra 1914 til 2007 i BBR. Dette er ikke korrekt, husets rigtige registrering er opførelsesår 1914 med om- og tilbygningsår i 2007. Forholdet er rettet i BBR den 13. januar 2012.

Som konsekvens er ejendomsværdien pr. 1. oktober 2007 samt de omberegnede værdier i 2001- og 2002-niveau for høje.

På baggrund heraf genoptages ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2007 ekstraordinært, og vurderingen ændres således:

Vurdering pr. 1. oktober 2005:

Ejendomsværdi: 6.800.000 kr. ændres til 5.900.000 kr.
Grundværdi: 1.834.100 kr. uændret
Omberegnet ejerboligværdi 2001 4.050.000 kr. ændres til 2.900.000 kr.
Omberegnet ejerboligværdi 2002 4.500.000 kr. ændres til 2.900.000 kr.

Det må tilskrives vurderingsmyndigheden, at ejendomsværdien samt de omberegnede ejendomsværdier ved vurderingen i 2007.