Dokumentets dato: | 17-12-2013 |
Offentliggjort: | 09-01-2014 |
SKM-nr: | SKM2014.27.SR |
Journalnr.: | 11-208984 |
Referencer.: | Skatteforvaltningsloven Vurderingsloven |
Dokumenttype: | Afgørelse |
Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2004 med henblik på nedsættelse.
Vurderingsmyndigheden er blevet opmærksom på, at ejendomsværdien samt grundværdien pr. 1. oktober 2004 er ansat for højt.
Ejendommen, som er en ubebygget grund, har et matrikulær areal på 2.084 m² og er beliggende i sommerhusområde.
Ejer har fået afslag på bebyggelse af den ubebyggede grund under henvisning til, at den er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 18 om fortidsmindebeskyttelse, da den ligger indenfor 100 meter fra en Hellekiste (fortidsminde).
På baggrund heraf genoptages ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2004 ekstraordinært, og vurderingen ændres således:
Ejendomsværdi: | 154.600 kr. ændres til 20.800 kr. |
Grundværdi: | 154.600 kr. ændres til 20.800 kr. |
Det må tilskrives vurderingsmyndigheden, at grund- og ejendomsværdien ved vurderingen i 2004 blev sat for højt.
Den indstillede ændring vil betyde, at såvel grundværdien som ejendomsværdien i 2004 nedsættes med ca. 86 %.
Skatterådet har samtidig bemyndiget SKAT til at genoptage ejendomsvurderingen for yderligere 5 ejendomme med samme forhold.