Dokumentets metadata

Moms - skrotning af biler

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren i forbindelse med skrotning af biler havde leveret en momspligtig ydelse i form af affaldshåndtering til de tidligere ejere, der havde overdraget bilerne til sagsøgeren, jf. momslovens § 4, stk. 1.Retten fandt, efter en vurdering af de foreliggende omstændigheder, at sagsøgeren reelt måtte anses for at have overtaget bilerne som skrot, at sagsøgeren havde været forpligtet til at håndtere disse som skrot, og at der som følge heraf - uanset om sagsøgeren i formueretlig henseende måtte anses for at være ejer af køretøjet - havde været tale om en momspligtig ydelse.Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Parter

H1 ApS
(Advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Afsagt af byretsdommer

Peter Roesen

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 26. januar 2012, har H1 ApS (sagsøgeren) over for Skatteministeriet (sagsøgte) nedlagt påstand om, at sagsøgerens momstilsvar for perioden 1. april 2007 til 31. marts 2010 skal nedsættes med kr. 107.820.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren i forbindelse med skrotning af biler har leveret en momspligtig ydelse i form af affaldshåndtering til de tidligere ejere, der har overdraget bilerne til sagsøgeren, jf. herved momslovens § 4, stk. 1.

Der er afgivet forklaring af sagsøgerens direktør NK.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Forklaringer

Til støtte for sin påstand har sagsøgeren gjort gældende, at han ved sin modtagelse af biler fra kunder er blevet ejer af bilerne. Det har derfor beroet på sagsøgeren selv, om han har villet lade bilerne skrotte eller istandsætte med henblik på salg. Sagsøgeren har først efter overtagelsen af bilerne fra kunderne taget stilling hertil, hvilket må anses for at være en normal fremgangsmåde. Ved udbetalingen af skrotpræmie er der i sådanne tilfælde ikke tale om en momspligtig ydelse til de kunder, der har overdraget bilerne til sagsøgeren, men derimod om en såkaldt intern transaktion uden momspligt for sagsøgeren. Denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med de anvisninger, der fremgår af SKM2006.751.SKAT , meddelelse af 14. december 2006 og SKM2009.785.SKAT som eksempler på momsfritagelse.

Den foreliggende sag adskiller sig på flere punkter fra den situation, der forelå i Højesterets dom af 9. marts 2012 (sag nr. 139/2010) SKM2012.529.HR , og som vedrører perioden forud for Miljøordningen for Bilers ændring af praksis, jf. SKM2006.751.SKAT . I den sag, der var til prøvelse ved Højesteret, var der i langt højere grad tale om aflevering af biler til skrotning, ligesom den pågældende virksomhed i langt højere grad var lagt an på skrotning af biler, end det har været tilfældet for sagsøgerens vedkommende. Sagsøgerens virksomhed har ikke været lagt an på modtagelse af biler med skrotning for øje, ligesom sagsøgeren ikke har været afhængig af skrotningspræmien som en afgørende del af omsætningen, der i det væsentlige vedrører salg af biler og andre ydelser, herunder reparationer. Det samlede udbetalte beløb i skrotningspræmie for 2007 har kun udgjort 610.000 kr., hvilket er repræsentativt i forhold til de følgende år. En væsentlig del af de skrottede biler er i øvrigt indkøbt til højere priser end skrotpræmien. Sagsøgerens oprindelige vurdering af prisen for en bil beror på, om sagsøgeren vil kunne tjene på bilen. En sådan vurdering er mulig, også selvom der ikke på dette tidspunkt er taget stilling til, om der skal ske skrotning. Desuden er mange af de biler, der er videresolgt, indkøbt til lave priser. Henset til det begrænsede omfang med hensyn til skrotning i forhold til videresalg af biler kan sagsøgerens fremgangsmåde ej heller have nogen konkurrencemæssig betydning i forhold til deciderede ophugningsvirksomheder.

Sagsøgte har gjort gældende, at der på baggrund af de miljømæssige hensyn bag reglerne om håndtering af skrot, jf. bekendtgørelse nr. 1708 af 20. december 2006, må være en formodning for, at der har været tale om momspligtige ydelser ved kundernes aflevering af biler hos sagsøgeren. Det i SKM2009.785.SKAT anførte om tilfælde af momsfrihed ved "interne" leverancer har ingen betydning i forhold til det aktuelle tilfælde. Sagsøgeren har været forpligtet til skrotning, hvis bilen er indleveret til skrotning, og sagsøgeren kan i en sådan situation ikke anses for at være blevet ejer af køretøjet i momsmæssig henseende. Det må antages, at vurderingen hos sagsøgeren af, om en bil har skulle skrottes, er foretaget allerede ved modtagelsen af bilen, og ikke først efterfølgende, sådan som NK har forklaret. Det bestrides, at sagsøger i nogen tilfælde skulle have undladt at tage imod en bil, hvis sælger udtrykkeligt måtte have tilkendegivet, at bilen skulle skrottes, eller at der skulle være blevet indhentet underskrift på skrotningsattest fra en kunde også i tilfælde, hvor det har været åbenbart, at der var tale om en bil, der ikke skulle skrottes. De biler, der er modtaget fra forsikringsselskaberne, er i alle tilfælde blevet skrottet. Der må således - i hvert fald som det altovervejende udgangspunkt - antages at være en formodning for, at der hos sagsøgeren fra starten har været kendskab til, om de modtagne biler har skullet skrottes, og at det har været undtagelsen, at der er sket skrotning i tilfælde, hvor bilen er blevet overtaget med henblik på videresalg. Den benyttede fremgangsmåde og sagsøgerens synspunkt herom må antages at være konstrueret alene med det formål at undgå betaling af moms og således en omgåelsessituation. Den formelle fremgangsmåde ved modtagelsen af biler er da heller ikke afgørende, jf. herved landsrettens mindretal i sagen H.D. 9. marts 2012 i sag 139/2010 (1. afd.). SKM2006.751.SKAT , meddelelse af 14. december 2006 har beroet på, at man blev opmærksom på de problemer, der kunne opstå i tilfælde, hvor man som bilejer ikke kunne finde frem til den tidligere ejer af bilen, hvorimod der ikke er tilsigtet nogen ændring af praksis i øvrigt. Det beløb på i alt 2.727.500 kr., som sagsøgeren har modtaget i skrotningspræmie i den pågældende periode, må anses for at have haft en betydning for sagsøgerens virksomhed. Hertil kommer den del af omsætningen, der vedrører salg af reservedele, hvoraf en del hidrører fra sagsøgerens køb af biler. Der er under alle omstændigheder tale om en stor procentvis andel af de modtagne biler, der er gået til skrotning.

I forhold til, hvad der gjorde sig gældende i Højesteretsdommen, kan det ikke tillægges betydning, at sagsøgeren foretager videresalg af biler i videre omfang, end det var tilfældet i højesteretsdommen, eller at virksomheden i Højesteretsdommen indrettede driften specifikt på skrotbiler.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter det oplyste blev sagsøgeren pr. den 1. juli 2001 momsregistreret under branchen "engroshandel med affaldsprodukter".

Det er ubestridt, at sagsøgeren er autoriseret til at modtage og behandle biler til skrotning i henhold til bilskrotningsbekendtgørelsen, jf. herved bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer mv. § 6, 7 og 8, hvoraf blandt andet fremgår, at en forhandler er forpligtet til at udstede en skrotningsattest til den, der afleverer et køretøj til affaldsbehandling.

Der er i den periode, som sagen omhandler, hos sagsøgeren blevet indleveret ialt 1.872 biler, hvoraf langt den overvejende del er blevet skrottet, ligesom det beløb, som sagsøgeren har betalt kunderne for bilerne, i ikke ubetydeligt omfang har været mindre end skrotningspræmien, der udgjorde 1.750 kr. pr. køretøj.

Det må således anses for godtgjort, at der i langt den overvejende del af tilfældene har været tale om afhændelse af biler, der reelt ikke har kunnet sælges til genopbygning, og at det derved overvejende har været kundernes intention ved afleveringen af biler hos sagsøgeren, at disse har skullet skrottes.

Der findes ikke at være grundlag for at antage, at sagsøgeren over for kunderne har stillet som et afgørende vilkår, at sagsøgeren som ejer af bilerne efterfølgende selv skulle kunne tage stilling til, om bilerne skulle skrottes, eller at dette vilkår i givet fald skulle have haft nogen betydning for kunderne.

Den omstændighed, at sagsøgeren i visse tilfælde har betalt et højere beløb for biler end skrotpræmien, findes ikke at kunne tillægges afgørende betydning til støtte for sagsøgerens synspunkt om, at der ved skrotningen har været tale om en momsfri affaldshåndtering, herunder henset til, at de reservedele, der sælges fra sagsøgerens virksomhed, ifølge NKs forklaring i vidt omfang hidrører fra biler, der er blevet skrottet.

Efter det således foreliggende må sagsøgeren reelt anses for at have overtaget bilerne som skrot med den virkning, at sagsøgeren har været forpligtet til at håndtere disse som skrot, og at der som følge heraf - og uanset om sagsøgeren i formueretlig henseende måtte anses for at være ejer af køretøjet - har været tale om en momspligtig ydelse, jf herved momslovens § 4, stk. 1.

På den baggrund tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge som nedenfor bestemt.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren til sagsøgte inden 14 dage betale 25.000 kr. for advokatbistand under sagen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, H1 ApS, til sagsøgte betale 25.000 kr. i sagsomkostninger.