Dokumentets dato: | 17-12-2013 |
Offentliggjort: | 21-01-2014 |
SKM-nr: | SKM2014.66.SR |
Journalnr.: | 13-0468610 |
Referencer.: | Momsloven |
Dokumenttype: | Bindende svar |
Skatterådet bekræfter, at Spørger ikke skal afregnes dansk moms af salg af e-bøger, når Spørger etablerer en filial i Luxembourg og leverer sine ydelser derfra. Der er herved henset til, at filialen har etableret fast forretningssted i Luxembourg, idet der ansættes en direktør i Luxembourg, der indgås et lejemål i Luxembourg, der er det nødvendige tekniske udstyr til rådighed i Luxembourg, og bestyrelsesmøder, generalforsamlinger og lignende foregår i Luxembourg.Skatterådet bekræfter ligeledes, at Spørger ikke skal afregnes dansk moms af salg af e-bøger, hvis Spørger etablerer et datterselskab i Luxembourg og leverer sine ydelser derfra.
Spørgsmål:
Svar:
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger er et dansk selskab, der sælger e-bøger. En e-bog er en elektronisk udgave af en "almindelig" bog. E-bogen bliver på købstidspunktet downloaded til køberens computer, mobil eller tablet.
Køberne er ikke-afgiftspligtige personer (privatpersoner) hjemmehørende i EU.
Spørger er en etableret virksomhed, hvor det primære arbejde nu består i at udvikle software og herunder videreudvikle salgsmulighederne.
Spørger påtænker at etablere enten en filial i form af et fast forretningssted eller et datterselskab i Luxembourg.
Aktiviteten, der påtænkes flyttet til Luxembourg, vedrører levering af e-bøger til privatpersoner i hele verden, dog ikke Norge og Sverige, idet Spørger allerede har licenseret salget af e-bøger hertil til datterselskaber i Norge og Sverige. Aftalen efter hvilken bankerne i dag overfører kundernes betalinger til Spørger vil således blive ændret, således at betalingerne fremover overføres til datterselskabet/filialen. Datterselskabet/filialen vil oprette en bankkonto i Luxembourg.
Datterselskabet/filialen vil indgå erhvervslejemål i Luxembourg. Kontoret vil være indrettet med det fornødne tekniske udstyr i form af telefon, pc med internetgang m.m. og øvrigt kontorinventar (skrivebord m.m.). Herfra skal personalet arbejde.
Personalet kommer i første omgang til at bestå af en person, som ansættes fuld tid som direktør. Direktøren, som er en af stifterne af Spørger, vil have beføjelser til at træffe alle væsentlige beslutninger vedrørende den almindelige, løbende drift af datterselskabet/filialen. Direktøren vil fraflytte Danmark og tage bopæl i Luxembourg, hvorfra han vil stå for den daglige administration. Diverse forretningsaftaler vedr. datterselskabet/filialen bliver således indgået af direktøren, herunder bl.a. aftaler vedrørende annoncering og markedsføring af salget af e-bøger. Beslutninger om indkøb til kontoret og personalet vil blive truffet i Luxembourg, og regningerne vil også blive betalt herfra.
Bestyrelsesmøder, generalforsamlinger og lignende forretningsmøder vil foregå med deltagelse af Spørgers direktør og direktøren for datterselskabet/filialen i Luxembourg.
Der vil blive indgået en aftale mellem Spørger og datterselskabet/filialen om udlejning (licensering) af rettigheden til at sælge e-bøger. Spørger ejer den elektroniske platform, hvorfra salgene sker. Der vil således mellem Spørger og datterselskabet/filialen blive indgået aftale om, at datterselskabet/filialen opnår ret til at anvende disse salgssystemer. Aftale om betaling herfor vil blive indgået på armslængdevilkår.
Som det er anført i spørgsmål 2, er det hensigten, at support til køberne skal foregå fra Spørger i Danmark. Det anslås, at supporten vil bestå af ca. 5 telefonopkald dagligt. Datterselskabet/filialen vil skulle betale for denne ydelse.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Hensigten med anmodningen om bindende svar er at få fastlagt, at de, af datterselskabet/filialen leverede ydelser, ikke anses for at have leveringssted i Danmark.
Således er det hensigten, at datterselskabet/filialen anses for at have etableret sin økonomiske virksomhed eller sit faste forretningssted uden for Danmark, i den forstand disse udtryk anvendes i momslovens § 16, stk. 4.
EU-Domstolen har i C-168/84, Berkholz, udtalt, at det sted, hvor tjenesteyderen har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, har forrang som tilknytningsmoment, således at et andet etableringssted, hvorfra tjenesteydelsen præsteres, kun kan komme i betragtning, såfremt tilknytningen til hjemstedet ikke er nogen rationel løsning ud fra et skatte- og afgiftsmæssigt synspunkt, eller såfremt den skaber en konflikt med en anden medlemsstat. Domstolen udtalte også, at det kun kan komme i betragtning at henføre en tjenesteydelse til et andet etableringssted end hjemstedet, såfremt dette etableringssted i kraft af en varig samvirken af menneskelige og tekniske ressourcer, som er nødvendige for at præstere bestemte tjenesteydelser, opfylder visse mindstekrav med hensyn til stabiliteten.
Således fremgår det da også af SKAT's juridiske vejledning (afsnit D.A.6.2.3 ), at leveringsstedet i en række bestemmelser fastlægges til det sted, hvor den afgiftspligtige leverandør har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed. Hvis ydelserne leveres fra et fast forretningssted i et andet land end der, hvor stedet for den økonomiske virksomhed er etableret, er leveringsstedet dog det land, hvor det faste forretningssted er beliggende. EU-domstolen har udtalt, at det sted, hvor leverandøren har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed, har forrang som tilknytningsmoment.
Herom fremgår det, at for at afgøre, hvor den afgiftspligtige persons sted for den økonomiske virksomhed er, er det nødvendigt at tage hensyn til en række faktorer, såsom virksomhedens officielle hovedkontor, stedet for dens centrale administration, det sted, hvor ledelsen mødes, og det sted, som regel identisk, hvor virksomhedens overordnede forretningspolitik fastlægges. Andre faktorer, såsom virksomhedsledernes bopæl, stedet hvor generalforsamlingen afholdes, stedet hvor administrative dokumenter og regnskabsmateriale opbevares, og stedet, hvor selskabets finansielle transaktioner, især bankforretninger, hovedsageligt foretages, kan endvidere tages i betragtning.
Det fremgår også, at stedet for den økonomiske virksomhed således er det sted, hvor de væsentlige beslutninger vedrørende den overordnede ledelse af virksomheder bliver vedtaget, og hvor dens centrale administrations funktioner udføres.
I vejledningens afsnit D.A.6.2.3 fremgår, at leveringsstedet i en række tilfælde kan fastlægges ud fra det sted, hvor den afgiftspligtige leverandør har etableret sit faste forretningssted. Kun hvis en etablering har en minimumsstørrelse og har både menneskelige og tekniske ressourcer, der permanent er til stede, kan det betragtes som et fast forretningssted.
Datterselskabet/filialen vil via sin aftale med Spørger opnå ret til at sælge og levere e-bøger til privatpersoner. Omsætning herfra tilfalder dermed datterselskabet/filialen. Det er vores vurdering, at disse ydelser ikke har leveringssted i Danmark, idet Spørger ikke anses for leverandør heraf og idet datterselskabet/filialen ikke anses for at have etableret stedet for sin økonomiske virksomhed eller fast forretningssted i Danmark.
Datterselskabet/filialen bliver etablereret enten som et selskab eller som et fast forretningssted i Luxembourg i overensstemmelse med stedlige regler, og virksomheden vil derfor have sit hovedsæde i Luxembourg. Virksomhedens centrale administration vil foregå i Luxembourg, ligesom generalforsamlinger, bestyrelsesmøder og/eller lignende forretningsmøder fysisk vil blive afholdt i Luxembourg med den derværende direktør.
Der vil være menneskelige og tekniske ressourcer til stede dagligt i Luxembourg.
Det er Spørgers opfattelse, at hvis datterselskabet/filialen etableres som et datterselskab, vil stedet for datterselskabet/filialens økonomiske virksomhed være i Luxembourg. Datterselskabet vil ikke have fast forretningssted i Danmark, selvom det køber ydelser fra Spørger i form af rettigheder til salget, adgang til salgssystemer og kundesupportydelser. Det er således Spørgers opfattelse, at købet af disse ydelser fra Spørger ikke kan medføre, at datterselskabet/filialen anses for at have etableret et fast forretningssted i Danmark. Dette skyldes, at ydelserne i form af levering af rettigheder til salget og adgangen til salgssystemet ikke udgør en sådan tilstrækkelig permanent karakter og passende struktur i Danmark. Det gælder også selvom Spørger leverer kundesupportydelser til datterselskabet/filialen, som omhandlet af vores spørgsmål nr. 2. Her er der godt nok tale om menneskelige ressourcer, men disse leveres i meget begrænset omfang, idet det vurderes, at der i gennemsnit bliver tale om 5 telefonopkald pr. dag.
Salget af e-bøger vil derfor ikke skulle pålægges dansk moms.
Samtidig er det Spørgers opfattelse, at hvis datterselskabet/filialen etableres som en filial af Spørger, vil selskabet anses for at have etableret fast forretningssted i Luxembourg, og ydelserne vil derfor anses for at have leveringssted i Luxembourg. Salget af e-bøger vil derfor ikke skulle pålægges dansk moms.
Som nævnt ovenfor i EU-dommen vedr. Berkholz, kan stedet for det faste forretningssted kun komme i betragtning, såfremt tilknytningen til det økonomiske hjemsted ikke er nogen rationel løsning ud fra et skatte- og afgiftsmæssigt synspunkt, eller såfremt den skaber en konflikt med en anden medlemsstat.
Spørger mener ikke, at datterselskabet/filialen har etableret fast forretningssted i Danmark. Ifølge praksis fastlægges det faste forretningssted dér, hvor der er menneskelige og tekniske ressourcer til stede i en sådan grad, at der derfra kan leveres de pågældende ydelser.
I Luxembourg er der både tekniske og menneskelige ressourcer til stede i form af kontor, inventar, telefon, pc, internetadgang m.m. og der er menneskelige ressourcer til stede.
Spørger har endelig henvist til Skatterådets bindende svar i SKM2012.64.SR . Her traf Skatterådet afgørelse om, at det var afgørende for flytningen til udlandet af leveringsstedet for elektronisk leverede ydelser, at en fast repræsentant fra ledelsesgruppen var til stede i det andet EU-land, således at det faste forretningssted selvstændigt kunne indgå aftaler vedrørende de ydelser, som det faste forretningssted leverer.
SKATs indstilling og begrundelse
Lovgrundlag
Momslovens § 4
Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.
Momslovens § 16, stk. 4
Stk. 4. Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en ikkeafgiftspligtig person og leverandøren har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvorfra ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet og ydelsen leveres herfra, jf. dog stk. 5 og 6 samt §§ 17, 18 og 19-21 d.
Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
STEDET FOR AFGIFTSPLIGTIGE TRANSAKTIONER
AFDELING 1
Begreber
Artikel 10
1. Med henblik på anvendelsen af artikel 44 og 45 i direktiv 2006/112/EF forstås ved det sted, hvor den afgiftspligtige person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, det sted, hvor virksomheden har sit hovedkontor.
2. Når det sted, der er omhandlet i stk. 1, skal fastlægges, tages der hensyn til, hvor væsentlige beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden træffes, hvor virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted, og hvor virksomhedens ledelse mødes.
Hvis disse kriterier ikke gør det muligt at fastlægge hjemstedet for den økonomiske virksomhed med sikkerhed, er det sted, hvor vigtige beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden træffes, det afgørende kriterium.
3. En postadresse alene kan ikke betragtes som hjemstedet for en afgiftspligtig persons økonomiske virksomhed.
Artikel 11
1. Med henblik på anvendelsen af artikel 44 i direktiv 2006/112/EF forstås ved "fast forretningssted" et forretningssted bortset fra det i artikel 10 i denne forordning nævnte hjemsted for den økonomiske virksomhed, der kendetegnes ved en tilstrækkelig permanent karakter og passende struktur med hensyn til de menneskelige og tekniske midler, således at det kan modtage og anvende de ydelser, som dette forretningssted får leveret, til egne formål.
2. Med henblik på anvendelsen af følgende artikler forstås ved "fast forretningssted" et forretningssted bortset fra det i artikel 10 i denne forordning nævnte hjemsted for den økonomiske virksomhed, der kendetegnes ved en tilstrækkelig permanent karakter og passende struktur med hensyn til de menneskelige og tekniske midler, således at det kan præstere de ydelser, som det leverer:
a) artikel 45 i direktiv 2006/112/EF
b) fra den 1. januar 2013, artikel 56, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF
c) indtil den 31. december 2014, artikel 58 i direktiv 2006/112/EF
d) artikel 192a i direktiv 2006/112/EF.
3. Et momsregistreringsnummer er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at en afgiftspligtig person kan betragtes som havende et fast forretningssted.
Direktiv 2006/112/EF:
Art. 45
Ved leveringsstedet for tjenesteydelser til en ikke-afgiftspligtig person forstås det sted, hvor leverandøren har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed. Hvis de pågældende tjenesteydelser imidlertid leveres af et fast forretningssted, der tilhører leverandøren og er beliggende et andet sted end det sted, hvor han har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, forstås ved leveringsstedet for de pågældende tjenesteydelser det sted, hvor det faste forretningssted er beliggende. I mangel af et sådant hjemsted eller et sådant fast forretningssted er leveringsstedet for tjenesteydelser det sted, hvor leverandøren har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.
Praksis
C-168/84, Berkholz:
EU-domstolen har i sag C-168/84, Berkholz, udtalt, at ifølge artikel 9, stk. 1 (nu art. 45), i sjette momsdirektiv har det sted, hvor tjenesteyderen har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, forrang som tilknytningsmoment, således at et andet etableringssted, hvorfra tjenesteydelsen præsteres, kun kan komme i betragtning, såfremt tilknytningen til hjemstedet ikke er nogen rationel løsning ud fra et skatte- og afgiftsmæssigt synspunkt, eller såfremt den skaber en konflikt med en anden medlemsstat. Domstolen udtalte endvidere, at det fremgår af den sammenhæng, hvori begreberne i artikel 9 anvendes, samt af denne bestemmelses formål, at det kun kan komme i betragtning at henføre en tjenesteydelse til et andet etableringssted end hjemstedet, såfremt dette etableringssted i kraft af en varig samvirken af menneskelige og tekniske ressourcer, som er nødvendige for at præstere bestemte tjenesteydelser, opfylder visse mindstekrav med hensyn til stabilitet.
C-260/95, DFDS:
EU-Domstolen har videre i sag C-260/95, DFDS, præmisserne 17 og 18 udtalt sig om fastsættelse af leveringsstedet for rejsebureauydelser omfattet af særordningen for rejsebureauer:
17 Som anført i alle de indlæg, der er afgivet for Domstolen, anvendes i denne bestemmelse de samme to begreber vedrørende hovedsæde for økonomisk virksomhed og fast kontor, som dem, der anvendes i sjette direktivs artikel 9, stk. 1 (nu art. 45), til beskrivelse af de to vigtigste fiskale tilknytningsmomenter for tjenesteydelser i almindelighed (o.a.: I den danske version af artikel 9 anvendes dog henholdsvis hjemstedet for økonomisk virksomhed og fast forretningssted). Grundlaget er derfor de regler, der følger af denne beskrivelse.
18 Domstolen har i dom af 4. juli 1985 (sag 168/84, Berkholz, Sml. s. 2251, præmis 14) fastslået, at formålet med artikel 9 er at sikre en hensigtsmæssig afgrænsning af de nationale momslovgivningers anvendelsesområde ved en ensartet fastlæggelse af tjenesteydelsernes skatte- og afgiftsmæssige tilknytningsmoment og for at undgå bl.a. kompetencekonflikter mellem medlemsstaterne."
C-73/06 Planzer:
Artikel 1, nr. 1, i Rådets trettende direktiv 86/560/EØF af 17. november 1986 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på Fællesskabets område, skal fortolkes således, at hjemstedet for et selskabs økonomiske virksomhed er stedet, hvor de beslutninger, der vedrører den almindelige ledelse af selskabet, træffes, og hvor selskabets centrale administration udøves.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ikke skal afregnes dansk moms af kreditkortomsætning ved salg af internet-spil, når alene spørgers supporter er flyttet til et andet EU-land. Dermed fastslår Skatterådet, at leveringsstedet fortsat er i Danmark under de nævnte omstændigheder.
Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at leveringsstedet flyttes fra Danmark, når der udover supportere, også ansættes en support/safety manager i det andet EU-land.
Skatterådet kunne dog bekræfte, at når der udover de ovennævnte ansatte, også er en fast repræsentant fra ledelsesgruppen til stede i det andet EU-land, således at det faste forretningssted selvstændigt kan indgå aftaler vedrørende de ydelser, som det faste forretningssted leverer, kan det anses for et fast forretningssted i et andet EU-land. Skatterådet bekræfter dermed, at det momsretlige leveringssted flyttes til udlandet under disse omstændigheder.
Begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at den planlagte forretningsmodel medfører, at der ikke skal afregnes dansk moms af salg af e-bøger, når spørger etablerer en filial i Luxembourg og leverer sine ydelser derfra, som beskrevet.
Spørgsmålet relaterer sig således til, hvorvidt Spørger ved den påtænkte disposition kan anses for at foretage afgiftspligtige leverancer i Danmark jf. momslovens § 4, jf. § 16, stk. 4, eller i Luxembourg, såfremt kontoret i Luxembourg kan anses for at være et fast forretningssted i henhold til EU-domstolens praksis og art. 11 i gennemførselsforordningen nr. 282/2011.
Betingelserne for, at der er tale om et fast forretningssted i Luxembourg, fremgår af gennemførelsesforordning nr. 282/2011 artikel 11, stk. 2:
"Med henblik på anvendelsen af følgende artikler forstås ved "fast forretningssted" et forretningssted bortset fra det i artikel 10 i denne forordning nævnte hjemsted for den økonomiske virksomhed, der kendetegnes ved en tilstrækkelig permanent karakter og passende struktur med hensyn til de menneskelige og tekniske midler, således at det kan præstere de ydelser, som det leverer:
Det bemærkes, at Spørger i forbindelse med drift af virksomheden i Luxembourg agter at foretage følgende foranstaltninger:
Det er oplyst, at levering af support til køberne af e-bøger fra filialen fortsat vil ske fra spørger, og denne del af aktiviteten vil derfor ikke blive flyttet til Luxembourg.
Spørger har sit hovedkontor i Danmark, og det fremgår af ordlyden i forordningens art. 10, stk. 1-3, EU-domstolens praksis og momslovens § 16, stk.4, at hjemstedet for den økonomiske virksomhed har forrang.
SKAT bemærker, at det af EU-domstolen dom i sag C-158/84 Berkholz, fremgår, at det momsmæssigt kun kan komme i betragtning at henføre en tjenesteydelse til et andet etableringssted end hjemstedet, hvis dette etableringssted i kraft af en varig samvirken af menneskelige og tekniske ressourcer, som er nødvendige for at præstere bestemte tjenesteydelser, opfylder visse mindstekrav med hensyn til stabilitet.
Det er SKATs opfattelse, at Spørger med den påtænkte disposition vil etablere et fast forretningssted i Luxembourg i forbindelse med salg af e-bøger, jf. gennemførelsesforordningens art. 11, stk. 2 og momssystemdirektivets art. 45. Der er herved bl.a. henset til, at der ansættes en direktør i Luxembourg, at der indgås et lejemål i Luxembourg, at der vil være det nødvendige tekniske udstyr til rådighed i Luxembourg, samt at bestyrelsesmøder, generalforsamlinger og lignende vil foregå i Luxembourg.
Herved er det SKATs opfattelse, at etableringen har en tilstrækkelig permanent karakter, samt en passende struktur med hensyn til de menneskelige og tekniske midler, som gør det faste forretningssted i stand til at præstere de pågældende ydelser. At Spørger ikke påtænker at flytte den omtalte supportfunktion til Luxembourg kan ikke medføre et andet resultat.
Ydelserne i form af levering af e-bøger fra Spørgers filial i Luxembourg vil herefter ikke have leveringssted i Danmark, og der skal derfor ikke opkræves dansk moms af ydelserne.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".
Spørgsmål 2
Spørgsmålet bortfalder.
Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at den planlagte forretningsmodel medfører, at der ikke skal afregnes dansk moms af salg af e-bøger, når spørger etablerer et datterselskab i Luxembourg og salget af e-bøger sker derfra som beskrevet.
Spørgsmålet relaterer sig til, hvorvidt Spørgers datterselskab ved den påtænkte disposition kan anses for at foretage afgiftspligtige leverancer i Luxembourg, eller om leverancerne må anses for foretaget fra det faste forretningssted i Danmark, jf. momslovens § 4, jf. § 16, stk. 4.
Ved etablering af datterselskabet i Luxembourg må Spørgers datterselskab som udgangspunkt anses for at have etableret stedet for sin økonomiske virksomhed i Luxembourg med den konsekvens, at elektroniske ydelser leveret af datterselskabet må anses for at have leveringssted i Luxembourg.
Udgangspunktet kan fraviges i særlige tilfælde, og der vil her blive lagt vægt på følgende:
Med baggrund i de fremlagte oplysninger er det SKATs opfattelse, at alle disse ting finder sted i Luxembourg, og det kan derfor lægges til grund, at Spørgers datterselskab vil have hjemsted for sin økonomiske virksomhed i Luxembourg.
Må ydelserne imidlertid anses for at blive leveret fra et fast forretningssted i et andet land, end der hvor stedet for den økonomiske virksomhed er etableret, er leveringsstedet dog det land, hvor det faste forretningssted er beliggende, jf. momssystemdirektivets artikel 45.
Det bemærkes, at Spørger i forbindelse med drift af datterselskabet i Luxembourg agter at foretage følgende foranstaltninger:
Det er oplyst, at levering af support til køberne af e-bøger fra datterselskabet fortsat vil ske fra spørger, og denne del af aktiviteten vil derfor ikke blive flyttet til Luxembourg.
Med henvisning til svaret på Spørgsmål 1 er det SKATs opfattelse, at datterselskabet ikke vil have fast forretningssted i Danmark. Betingelserne for at fastslå fast forretningssted er derimod opfyldt i Luxembourg, hvor det imidlertid kan lægges til grund, at datterselskabet vil have hjemstedet for sin økonomiske virksomhed. Der vil derfor hverken være fast forretningssted i Danmark eller i Luxembourg.
Ydelserne i form af levering af e-bøger fra Spørgers datterselskab i Luxembourg vil herefter ikke have leveringssted i Danmark, og der skal derfor ikke opkræves dansk moms af ydelserne.
Spørgsmål 4
Spørgsmålet bortfalder.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.