Dokumentets metadata

EF-Toldkodeks - TIR-konventionen - garantiorganisationens hæftelsesansvar

Landsretten udtalte, at den garanterende organisation hæftede for et opstået told- og afgiftskrav, da den garanterende organisation ikke med fornøden sikkerhed havde godtgjort, at de af sagen omhandlede TIR-carneter var attesteret af afgangstoldstedet efter udløbsdatoen, eller at carneterne i øvrigt havde været ugyldige.

Parter

Dansk Transport & Logistik
(advokat Jakob Skaadstrup Andersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Tom Holsøe)

Afsagt af landsdommerne

Black, Niels Boeren og Hasseris Olesen (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 16. marts 2001, har sagsøgeren, Dansk Transport & Logistik, nedlagt påstand principalt om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren ikke hæfter for told og afgifter vedrørende gods transporteret under TIR carnets nr. 7 912 842, 8 070 829, 8 070 831, 9 445 360, 9 445 361, 9 733 801 og 9 733 802, og at sagsøgte tilpligtes til sagsøgeren at tilbagebetale 406.795,00 kr. vedrørende TIR carnet nr. 9 445 360, subsidiært at Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 19. december 2000 under journalnummer 99/00-2177-00100 hjemvises til fornyet behandling ved Told- og Skattestyrelsen.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren (i det følgende også benævnt DTL) i medfør af TIR-konventionen som garanterende organisation hæfter for told og afgifter vedrørende de 7 TIR carneter, der er anført i stævningen, eller om DTL er frigjort fra denne hæftelse, enten fordi DTL ved brev af 3. juni 1993 meddelte toldmyndighederne, at man midlertidigt forbød anvendelsen af TIR-carneter i forbindelse med visse tobaks- og alkoholforsendelser, eller fordi de omhandlede TIR-carneter var udløbne på tidspunktet for toldmyndighedernes attestation af dem. Endvidere drejer sagen sig om, hvorvidt DTL's indsigelser mod de rejste krav er prækluderede eller forældede.

TIR-KONVENTIONEN

Toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter (herefter TIR-konventionen) blev undertegnet den 14. november 1975 i Geneve (Schweiz).

Det Europæiske Fællesskab tiltrådte konventionen ved Rådets forordning (EØF) nr. 2112/78 af 25. juli 1978.

TIR-konventionen bestemmer navnlig, at varer, som transporteres i henhold til den ved konventionen indførte TIR-procedure, ikke ved gennemkørselstoldstederne belægges med ind- eller udførselstold eller -afgifter eller depositum herfor.

Med henblik på gennemførelsen af disse forenklinger kræves det i henhold til TIR-konventionen, at varerne under hele transporten ledsages af et standarddokument, et TIR-carnet. Dette dokument anvendes med henblik på at kontrollere, om transporten gennemføres korrekt. Desuden kræves det i henhold til konventionen, at transporterne garanteres af organisationer, der er autoriseret af de kontraherende parter i henhold til bestemmelserne i TIR-konventionens artikel 6.

TIR-konventionens artikel 6, stk. 1, bestemmer:

"Hver kontraherende part kan på de betingelser og mod de garantier, som den foreskriver, autorisere organisationer til enten direkte eller gennem korresponderende organisationer at udfærdige TIR-carneter og til at optræde som garanter."

DTL er af de danske toldmyndigheder i henhold til nævnte artikel autoriseret til at udfærdige TIR-carneter og optræde som garant, jf. nærmere nedenfor.

Et TIR-carnet består af en række ark, der omfatter et blad nr. 1 og et blad nr. 2, med tilsvarende taloner, hvoraf fremgår alle de nødvendige oplysninger. Der anvendes et sæt blade for hvert område, der krydses. Ved transportens start afrives blad nr. 1 ved afgangstoldstedet. Afviklingen sker efter returnering af blad nr. 2 fra udgangstoldstedet, der befinder sig på samme toldområde. Denne procedure gentages, hver gang et område krydses, idet der anvendes forskellige sæt blade, der findes i samme carnet.

TIR-carneterne trykkes og distribueres af Den Internationale Vejtransportunion (IRU), der har hjemsted i Geneve, med henblik på udlevering til brugerne hos de nationale garanterende organisationer, der er autoriseret hertil af administrationen i de kontraherende stater. TIR-carnetet udstedes af den garanterende organisation i afgangslandet. Den garanti, der stilles, er dækket af IRU og en pool af forsikrere med hjemsted i Schweiz.

TIR-konventionens artikel 8 bestemmer blandt andet:

"...

1. Den garanterende organisation skal forpligte sig til at betale skyldige ind- eller udførselstold- og afgiftsbeløb med tillæg af eventuelle morarenter, som er påløbet i henhold til toldlovene og toldbestemmelserne i det land, i hvilket en uregelmæssighed er konstateret i forbindelse med en TIR-transport. Organisationen skal være solidarisk ansvarlig med de personer, der er ovennævnte beløb skyldige, for betalingen af disse beløb.

...

7. Når de i nærværende artikels stk. 1 og 2 anførte beløb er forfaldne til betaling, skal de kompetente myndigheder så vidt muligt forlange indfrielse hos den (eller de) direkte ansvarlige person(er), før der rettes krav mod den garanterende organisation."

TIR-konventionens artikel 9 bestemmer:

"...

1. Den garanterende organisation skal fastsætte en gyldighedsperiode for TIR-carnetet ved nærmere at angive en udløbsdato, efter hvilken carnetet ikke skal kunne indleveres til modtagelse ved afgangstoldstedet.

2. Forudsat at carnetet er modtaget af afgangstoldstedet på eller før den udløbsdato, som er anført i nærværende artikels stk. 1, skal carnetet forblive gyldigt indtil afslutningen af TIR-transporten ved bestemmelsestoldstedet."

TIR-konventionens artikel 10, stk. 2, bestemmer:

"Når et lands toldmyndigheder har afviklet et TIR-carnet uden forbehold, kan de ikke længere fordre betaling af de i artikel 8, stk. 1 og 2, nævnte beløb hos den garanterende organisation, medmindre afviklingen er opnået på utilbørlig vis eller svigagtig måde."

TIR-konventionens artikel 11 bestemmer:

"...

1. I tilfælde, hvor et carnet ikke er afviklet eller er afviklet med forbehold, skal vedkommende kompetente myndigheder ikke være berettiget til at afkræve den garanterende organisation de i artikel 8, stk. 1 , og 2, nævnte beløb, medmindre de inden for et år regnet fra den dag, da TIR-carnetet blev afgivet, skriftligt har meddelt organisationen, at carnetet ikke er afviklet eller afviklet med forbehold. Samme bestemmelse skal gælde i tilfælde, hvor afviklingen er opnået på utilbørlig vis eller svigagtig måde, men perioden skal i så fald være på 2 år.

2. Krav på betaling af de beløb, som omhandler i artikel 8, stk. 1 og 2, skal fremsættes over for den garanterende organisation tidligst 3 måneder og senest 2 år regnet fra den dag, da organisationen modtog meddelelse om, at carnetet ikke var afviklet eller var afviklet med forbehold, eller at afviklingen var opnået på utilbørlig vis eller svigagtig måde.

3. Den garanterende organisation skal have tilstået en frist på 3 måneder regnet fra det tidspunkt, da kravet om betaling blev fremsat, til betaling af det afkrævede beløb. Betalte beløb skal refunderes organisationen, såfremt det inden for et tidsrum af 2 år regnet fra den dag, da kravet om betaling blev fremsat, på tilfredsstillende måde er godtgjort over for toldmyndighederne, at der ingen uregelmæssigheder havde fundet sted med hensyn til den pågældende transport."

Sagens omstændigheder.

Direktoratet for Toldvæsenet autoriserede ved brev af 29. september 1983 DTL (dengang "Landsforeningen Danske Vognmænd") (DV) og Forenede Danske Motorejere til at udstede TIR-carneter i Danmark.

Af autorisationen fremgår blandt andet:

"I henhold til de i Geneve henholdsvis den 15 januar 1959 og 14 november 1975 udfærdigede toldkonventioner om international godstransport på grundlag af TIR-carneter autoriserer Direktoratet for Toldvæsenet herved Landsforeningen Danske Vognmænd og Forenede Danske Motorejere til i Danmark at udstede de i de pågældende konventioner omhandlede TIR-carneter.

Ved enhver transport af varer i Danmark, hvor der anvendes et i udlandet udstedt TIR-carnet, der bærer IRU's navn, hæfter Landsforeningen Danske Vognmænd som selvskyldnerkautionist in solidum med Forenede Danske Motorejere over for det danske toldvæsen for ethvert krav, der rejses af dette på grundlag af ovennævnte TIR-konventioner og dertil knyttet dansk lovgivning.

Samme hæftelse har Landsforeningen Danske Vognmænd og Forenede Danske Motorejere for ethvert krav, der rejses på grundlag af ovennævnte TIR-konventioner og dertil knyttet dansk lovgivning i forbindelse med anvendelse af TIR-carneter udstedt af Landsforeningen Danske Vognmænd og Forenede Danske Motorejere i medfør af nærværende autorisation.

Foreningens ansvar ifølge ovennævnte hæftelsespligt indtræder for her til landet ankommende godsladninger i det øjeblik, ladningen anmeldes for toldvæsenet.

For her i landet indladet gods indtræder ansvaret, når transporten finder sted i toldlukket rum, i det øjeblik, toldvæsenet efter første indladning af gods har forsynet nævnte rum med toldlukke og behørigt attesteret carnetet, og for så vidt angår tungt og omfangsrigt gods, der i overensstemmelse med gældende bestemmelser ikke transporteres i toldlukket rum, når toldvæsenet har foretaget den fornødne forsegling og behørigt attesteret carnetet.

...

Landsforeningen Danske Vognmænds og Forenede Danske Motorejeres hæftelse følger i øvrigt af bestemmelserne i de omtalte TIR-konventioner.

Autorisationen til udstedelse af TIR-carneter er betinget af, at den af den internationale vejtransportorganisation, IRU, etablerede forsikringsdækning modsvarer Landsforeningen Danske Vognmænd og Forenede Danske Motorejeres hæftelse, og at dette er bekræftet over for Direktoratet for Toldvæsenet af IRU. Landsforeningen Danske Vognmænd forpligter sig til at holde Direktoratet for Toldvæsenet underrettet om ændringer i IRU's forsikringsdækning.

Nærværende autorisation træder i kraft når Direktoratet for Toldvæsenet fra foreningen har modtaget den i ovennævnte punkt omhandlede bekræftelse fra IRU.

..."

Af "tillæg til autorisationen af 29. september 1983 til udstedelse af TIR-carneter" af 21. oktober 1993 fremgår blandt andet:

"...

Ved Resolution nr. 47 af 2. juli 1993 har UN/ECE, Working Party on Customs Questions affecting Transport ... besluttet at iværksætte anvendelsen af et særligt TIR-carnet med højere garanti, der skal finde anvendelse ved transporter under TIR-konventionen af 1975 af nærmere angivne former for alkohol og tobak.

..."

Den 3. juni 1993 skrev DTL således til Told- og Skattestyrelsen:

"Vedr.: TIR-transporter med tobak og alkohol

Der er sket en alarmerende stigning i antallet af overtrædelser af told- og afgiftslovgivningen i forbindelse med anvendelsen af TIR-carnets ved transporter med tobak og alkohol. Derfor har IRU's genforsikringsselskab besluttet at tilbagetrække forsikringsgarantien for forsendelser, som indeholder disse varetyper. Som følge heraf har IRU set sig nødsaget til midlertidigt at indstille udstedelsen og at forbyde anvendelsen af TIR-carnets i forbindelse med tobaks- og alkoholforsendelser, som overstiger 500 kg. pr. carnet. Det gælder såvel for de almindelige carnettyper som for Tabac-carnets.

På denne baggrund skal vi herved meddele, at DV som en konsekvens af ovennævnte forhold fra og med den 4. juni 1993 midlertidigt har indstillet udstedelsen af TIR-carnets og TIR-carnets Tabac til transporter med tobak og alkohol.

Vi har udarbejdet vedlagte meddelelse, som informerer brugerne af ordningen om de gennemførte forholdsregler.

Organisationer med potentielle brugere af ordningen er ligeledes informeret direkte herfra.

Vi skal i konsekvens heraf anmode Told- og Skattestyrelsen om at være behjælpelig med at sikre, at der ikke bliver udført transporter af tobaks- og/eller alkoholforsendelser i strid med disse midlertidige forholdsregler."

Samme dato skrev DTL i en cirkulæreskrivelse til "brugerne af TIR-ordningen" blandt andet således:

"...

Som følge heraf har IRU set sig nødsaget til midlertidigt at indstille udstedelsen og at forbyde anvendelsen af TIR-carnets i forbindelse med tobaks- og alkoholforsendelser, som overstiger 500 kg. pr. carnet. Det gælder såvel for de almindelige carnettyper som for Tabac-carnets.

DV har derfor med virkning fra og med den 4. juni 1993 indtil videre indstillet udstedelsen af TIR-carnets og TIR-carnets Tabac til transporter med tobak og alkohol. Forsendelser med tobak og alkohol over 500 kg. kan således ikke lovligt transporters under TIR-ordningen, og såfremt det konstateres, at dette alligevel har fundet sted, vil den i TIR-ordningen indbyggede garanti ikke træde kraft .

..."

EF-Kommissionens XXI Generaldirektorat (Beskatning og Toldunion) skrev ved telex af 7. juni 1993 blandt andet således til det danske skatteministerium:

"...

2. Det indskærpes over for medlemslandene, at der er et behov for at indføre øget kontrol med de pågældende TIR-carnets.

...

4. Under alle omstændigheder skal gyldige carnets udstedt af de nationale organisationer accepteres af toldmyndighederne.

..."

Den 22. juni 1993 udsendte Told og Skat en cirkulæreskrivelse (2) nr. 1/1993 til told- og skatteregionerne om TIR-transporter med alkohol og tobak. Af cirkulæreskrivelsen fremgår bl.a.:

"...

Det kan imidlertid ikke forhindres, at der trods de forholdsregler, der er taget, anvendes tidligere udstedte TIR-carneter til transporter indeholdende tobak og alkohol.

EF-kommissionen har i nævnte telex meddelt, at sådanne carneter skal accepteres af toldmyndighederne i medlemslandene, således at grænsepassage og eventuel afslutning af TIR-transporter indeholdende nævnte varer, der opfylder forsendelsesordningens øvrige betingelser, uden videre vil kunne finde sted.

..."

Told- og Skatteregion Århus meddelte i brev af 29. oktober 1993 DTL, at man havde efterlyst bl.a. nedenstående TIR-carneter udstedt i Århus, hvorfor det i henhold til gældende bestemmelser meddeltes DTL, at krav om betaling af skyldige told- og afgiftsbeløb kunne ventes fremsat:

"...

Udpassagested	Udstedt nr.	fortrykt nr.	efterlyst d.	retur d.
...
Frankf/Oder			14.7.93	intet svar
"	17.5.93 90027 9445360		"	"
"	04.6.93 90030 9733801		"	"
"	08.6.93 90031 9445361		"	"
"	14.6.93 90033 9733802		"	"
"	17.6.93 90036 7912842		"	"
"	11.6.93 98046 8070831		"	"
"	22.6.93 98048 8070829		"	"

..."

De af denne sag omhandlede 7 TIR-carneter anført ovenfor er i kopi dokumenteret for landsretten. Carneternes forsider er ikke i behold, og det er derfor ikke muligt at aflæse gyldighedsperioden på carneterne.

Med brev af 20. maj 1994 til DTL opkrævede Told- og Skatteregion Århus med hjemmel i TIR-konventionens artikel 8, stk. 1 told og afgifter for de omhandlede 7 carneter. Af brevet fremgår det endvidere:

"...

Den garanterende organisation skal have tilstået en frist på 3 måneder regnet fra det tidspunkt, da kravet om betaling blev fremsat, til betaling af det afkrævede beløb. Betalte beløb skal refunderes organisationen, såfremt det inden for et tidsrum af 2 år regnet fra den dag, da kravet om betaling blev fremsat, på tilfredsstillende måde er godtgjort over for toldmyndighederne, at der ingen uregelmæssigheder havde fundet sted med hensyn til den pågældende transport.

..."

Ved brev af 22. december 1994 skrev DTL blandt andet følgende til Told- og Skattestyrelsen:

"...

DV anerkender vor betalingspligt for uafsluttede TIR-carnets i henhold til den mellem Direktoratet for Toldvæsenet og Landsforeningen Danske Vognmænd indgåede aftale af 29. september 1983.

...

En del af de ikke afsluttede TIR-carnets er TIR-carnets Tabac. Dette carnet blev indtil den 4. juni 1993 udstedt og garanteret af DV og IRU. DV har pr. telefax af 3. juni 1993 meddelt ToldSkat, at DV indstillede udstedelsen - og dermed også tilbagekaldte garantien - for TIR-carnet Tabac. DV finder sig derfor ikke forpligtet til at garantere for de TIR-carnets Tabac, som er accepteret af regionen efter dette tidspunkt.

...

Vedrørende de TIR-carnets Tabac som er accepteret af regionen fra og med 4. juni 1993 finder vi, at DV allerede på baggrund af vort brev af 3. juni 1993 kan afvise forpligtelsen for betaling af told og afgifter.

..."

Ved brev af 4. januar 1995 svarede Told- og Skatteregion Århus således:

"...

Med henvisning til en telefaxmeddelelse af 3. juni 1993 anfører Landforeningen Danske Vognmænd i meddelelsen 22 december 1994 til Told- og Skattestyrelsen, at foreningen ikke forpligter sig til at garantere for et antal TABAC-carneter, som er accepteret af regionen efter dette tidspunkt.

Told- og Skatteregion Århus har ingen kompetence til umiddelbart at fravige kravet om betaling af den garanterende organisations hæftelsesbeløb for udstedte carneter, hvorfor dette krav fastholdes.

..."

Ved brev af 27. januar 1995 skrev DTL således til Told- og Skattestyrelsen:

"Med henvisning til det i kopi vedlagte brev af 4. januar 1995 fra Told- og Skatteregion Århus samt Styrelsens brev af 30. december 1994 vedrørende samme sag skal DV hermed anke den af regionen trufne afgørelse om opkrævning af told og afgifter, ..., for så vidt angår de TIR-carnets, som regionen har afviklet efter den 3. juni 1993.

Med brev af 3. juni 1993 med bilag, hvoraf det fremgik, at IRU midlertidigt havde indstillet udstedelsen og forbudt anvendelsen af TIR-carnets i forbindelse med tobak- og alkoholforsendelser, som oversteg 500 kg, fraskrev DV sig overfor Told- og Skattestyrelsen garantiforpligtelsen for TIR-carnets, som måtte blive afviklet fra og med 4. juni 1993, såfremt sådanne carnets blev anvendt i forbindelse med transporter af tobak og alkohol.

Af cirkulæreskrivelse (2) nr. 1/1993, hvori Styrelsen anmodede Regionerne om at påse, at der ikke her i landet blev startet TIR-forsendelser indeholdende tobak og alkohol i et kvantum, der oversteg 500 kg. pr. carnet fremgår, at Styrelsen netop havde forstået, at DVs henvendelse af 3. juni 1993 indebar DVs fraskrivelse af garantiforpligtelsen.

På denne baggrund finder DV det klart godtgjort, at Styrelsen gennem ovennævnte cirkulæreskrivelse har informeret/instrueret Regionerne i overensstemmelse med det af DV fremførte. DV er derfor ikke forpligtet til at garantere for TIR-carnets indeholdende tobak og alkohol i et kvantum over 500 kg, der blev startet efter den 3. juni 1993.

Det har - i relation til DVs stilling - ingen betydning, at Styrelsens ovennævnte cirkulæreskrivelse først blev udsendt den 22. juni 1993.

DV finder sig herefter ikke forpligtet til at garantere for de TIR-carnets, som Told- og Skatteregion Århus har afviklet efter 3. juni.1993,...

Vi skal derfor anmode om, at den af Told- og Skatte region Århus trufne afgørelse må blive ændret i over ensstemmelse hermed."

DTL rettede ved brev af 20. november 1995 henvendelse til skatteministeren og oplyste, at der som følge af omfattende svindel med TIR-ordningen - særligt i forbindelse med transporter til og fra Østeuropa - fra toldmyndighederne var rejst store krav mod de garanterende organisationer. På denne baggrund havde de hidtidige forsikringsselskaber bag TIR-ordningen opsagt forsikringsdækningen. Der var samtidig indgået en ny forsikringsaftale, men samtidig med opsigelsen af den gamle forsikringsaftale havde den tidligere forsikringspart nægtet at imødekomme alle betalingskrav i forbindelse med TIR-dokumenter udstedt indtil den 24. december 1994. IRU havde taget de fornødne juridiske skridt for at få dækket kravene. Denne proces kunne imidlertid tage lang tid, og i den tid ville det ikke være muligt for IRU og de garanterende organisationer at dække toldmyndighedernes krav. På denne baggrund blev skatteministeren anmodet om at suspendere de rejste betalingskrav, imens sagen verserede.

Ved brev af 28. februar 1996 til DTL meddelte skatteministeren opkrævningsmæssig henstand.

Ved brev af 21. november 1996 besvarede Told- og Skattestyrelsen DTL's brev af 27. januar 1995 således:

"Ved brev af 27. januar 1995 har Danske Vognmænd, Hovedorganisationen af 1985 (DV) påklaget en af Told- og Skatteregion Århus truffet afgørelse, hvorefter der over for organisationen er rejst krav på indfrielse af hæftelsen på nogle såkaldte TIR-carneter "tabac" og nogle normale TIR-carneter, der er anvendt til transport af cigaretter i 1993, og som ikke er afsluttet i overensstemmelse med de herom gældende regler.

...

I den foreliggende sag har Told- og Skattestyrelsen alene opfattet klagen som omfattende kravet på indfrielse af DV's kautionsforpligtelse på de TIR-forsendelser, der er startet den 4. juni 1993 og senere, og som indeholdt tobak eller alkohol ud over de nævnte kvanta.

Det er styrelsens opfattelse, at den kautions- og forsikringsmæssige dækning, der følger et allerede udstedt carnet, i alle tilfælde vil kunne gøres gældende, såfremt carnetet anvendes inden for den på carnetet anførte gyldighedsperiode, jf. herved TIR-konventionens artikel 9, stk. 1.

Denne gyldighedsperiode skal anføres i carnetet af den garanterende organisation i forbindelse med udstedelsen.

På baggrund heraf må den af IRU udsendte tilbagekaldelse anses alene at være et anliggende mellem IRU og de nationale garantiorganisationer og kan ikke anses at berøre allerede udstedte carneter, hvis gyldighedsperiode ikke er udløbet.

Gyldighedsperiodens længde beror på særlig aftale mellem IRU og de nationale garantiorganisationer, hvorfor disse (fuldt ud) må bære den hæftelsesrisiko, som de har påtaget sig i det på carnetet anførte tidsrum, som toldmyndighederne ikke har haft indflydelse på.

Af IRU's kontrakt med det daværende forsikringskonsortium, der trådte i kraft pr. 1. januar 1984, fremgår da også, at der i visse særlige tilfælde kan ske tilbagekaldelse af dækningen for TIR-transporter med øjeblikkeligt varsel, jf. kontraktens paragraf VIII, men at dækningen i så fald består for alle TIRcarneter, der er udstedt, forinden kontraktens udløb.

Told- og Skattestyrelsen finder derfor, at de omhandlede krav er rejst over for DV med rette.

Told- og Skattestyrelsens afgørelse får ingen indflydelse på den af skatteministeren trufne afgørelse om opkrævningsmæssig henstand med de her omhandlede krav.

Styrelsen vender tilbage med en skriftlig opfølgning vedrørende aftalen om opkrævningsmæssig henstand, herunder spørgsmålet om forrentning af kravene i henstandsperioden.

Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan indbringes for de ordinære domstole inden 3 måneder fra denne afgørelses dato.

..."

I overensstemmelse med TIR-Konventionens art. 8, stk. 7, forlangte de danske told- og skattemyndigheder indfrielse af told- og skattekravene hos transportørerne. Af ToldSkats notat af 3. april 2000 fremgår det, at henvendelserne til de respektive transportører var resultatløse, og at videre inddrivelse af beløbene hos transportørerne måtte anses for formålsløs.

Den 2. juni 2000 anmodede DTL Told- og Skattestyrelsen om et møde, hvor en eventuel yderligere fristforlængelse af den resterende betaling kunne drøftes. Den 27. juni 2000 holdt parterne møde.

DTL skrev den 28. juni 2000 således til Told- og Skattestyrelsen:

"I forlængelse af behageligt møde den 27. juni 2000 skal DTL herved bekræfte, at vi i forbindelse med en given fristforlængelse for betaling af TIR-krav frem til den 30. juni 2001 er indforstået med, at kautionsforpligtelsen - herunder en fortsat solidarisk hæftelse for DTL og FDM - vedbliver at bestå for de sager, der endnu ikke er afgjort af voldgiftsretten mellem IRU og den internationale forsikringspool PFA - Concorde - Kravag.

Vi er således indforstået med, at der ikke under fristforlængelsen kan indtræde forældelse af kravene."

Ved brev af 3. juli 2000 skrev Told- og Skattestyrelsen blandt andet følgende til DTL:

"...

Foranlediget af Dansk Transport og Logistiks brev af 2. juni 2000 har der været afholdt møde tirsdag den 27. juni 2000 i Told- og Skattestyrelsen om en fristforlængelse af den tidligere ansøgte og imødekommet henstandsordning, som udløber den 30. juni 2000.

...

På mødet gav Told- og Skattestyrelsen tilsagn om at imødekomme fristforlængelsen, dog betinget af, at DTL og FDM afgav en erklæring til Told- og Skattestyrelsen om,

at man er indforstået med fristforlængelsen af henstanden, således at organisationernes kautionsforpligtelse - herunder en fortsat solidarisk hæftelse for de 2 organisationer - består for de tilbageværende krav uanset, at der er bevilget henstand, samt

at de 2 organisationer er indforstået med, at der ikke under fristforlængelsen kan indtræde forældelse af kravene.

Fra DTL og FDM har Told- og Skattestyrelsen efterfølgende modtaget henholdsvis en erklæring af 28. juni 2000 fra DTL og en erklæring af 28. juni 2000 fra FDM om ovennævnte.

Told- og Skattestyrelsen skal derfor meddele, at DTL's og FDM's ansøgning om yderligere forlængelse af henstanden imødekommes indtil den 30. juni 2001.

..."

Den 14. august 2000 skrev CESMAD, som er DTLs tjekkiske søsterorganisation, blandt andet således til DTL:

"...

Udstedelsesdatoer - TIR-carnets

Under henvisning til vor samtale dags dato fremsender vi på ny de ønskede oplysninger om de nedenfor anførte TIR-carnets. For så vidt angår TIR-carnets nr. 9 733 801 og nr. 9 733 802 kan det oplyses, at vi ikke er i besiddelse af informationer eller dokumenter vedrørende udstedelsen heraf.

TIR-carnet nr.			Indehaver		Udstedelsesdato
7	912	842	EURO-TRANS Dite Vojtech spol. s.r.o.		07.04.1992
8	070	829	Doprava a spedice, vyrobni druzstvo		26.02.1993
8	070	831	Doprava a spedice, vyrobni druzstvo		26.02.1993
9	445	360		CSAD Ingsped raha a.s.	09.10.1992
9	445	361		CSAD Ingsped Praha a.s.	09.10.1992

Med venlig hilsen

HM"

På denne baggrund skrev DTL den 19. september 2000 således til Skatteministeriet:

"...

Som følge af, at DTL nu har modtaget nye oplysninger fra den centrale garantiorganisation i Geneve, IRU, skal vi hermed tillade os at vende tilbage til de ovennævnte sager.

IRU har ved kontakt til den tjekkiske garantiorganisation, Cesmad Bohemia, fået oplysninger om, hvornår de pågældende TIR-carneter i sin tid blev udstedt. Brevet vedlægges i kopi til orientering.

Det viser sig, at carneterne er blevet udstedt mellem den 7. april 1992 og den 26. februar 1993. IRU har samtidig informeret os om, at gyldighedsperioden for disse TIR-carneter på tidspunktet for udstedelsen har været 90 dage fra udstedelsesdatoen. Udløbsdatoen er fremgået af punkt 1. på forsiden på de respektive TIR-carneter.

Det kan ud fra de i sagen foreliggende blade fra carneterne (side 1) konstateres, at TIR-carneterne er blevet åbnet af Told- og Skatteregion Århus i tidsrummet mellem den 17. maj og den 22. juni 1993.

Ud fra de fremkomne oplysninger kan følgende oversigt opstillet vedrørende carneterne:

TIR-carnet			Udstedt d.	Udløbsdato	Åbnet i DK d.
7	912	842	07.04.92	06.07.92	17.06.93
8	070	829	26.02.93	25.05.93	22.06.93
8	070	831	26.02.93	25.05.93	11.06.93
9	445	360	09.10.92	08.01.93	17.05.93
9	445	361	09.10.92	08.01.93	08.06.93
9	733	801	Ukendt	Ukendt	04.06.93
9	733	802	Ukendt	Ukendt	14.06.93

Det kan af ovenstående oversigt lægges til grund, at de omhandlede carneter er blevet åbnet af ToldSkat efter udløbet af gyldighedsperioden. For så vidt angår carnet nr. 9 733 801 og nr. 9 733 802 har den tjekkiske garantiorganisation ingen informationer om udstedelsesdato. IRU har oplyst, at dette skyldes, at carneterne den 23. december 1992 blev overgivet til den nystiftede slovakiske garantiorganisation Cesmad Slovakia som følge af opsplitningen af den Tjekkoslovakiske Republik i to selvstændige republikker Tjekkiet og Slovakiet. Der består imidlertid efter vor opfattelse en stærk formodning for, at disse to carneter også har været udstedt således, at carneterne de facto er blevet åbnet i Danmark efter udløbet af deres gyldighedsperiode.

Af TIR-Konventionens artikel 9, stk. 1, fremgår følgende: "Den garanterende organisation skal fastsætte en gyldighedsperiode for TIR-carneter ved nærmere at angive en udløbsdato, efter hvilken carnetet ikke skal kunne indleveres til modtagelse ved afgangstoldstedet.". Af artikel 9, stk. 2, fremgår endvidere følgende: "Forudsat at carnetet er modtaget af afgangstoldstedet på eller før den udløbsdato, som er anført i nærværende artikels stk. 1, skal carnetet forblive gyldigt indtil afslutningen af TIR-transporten ved bestemmelsestoldstedet."

I sin afgørelse af 21. november 1996 vedrørende de samme sager udtaler Told- og Skattestyrelsen følgende:

"Det er styrelsens opfattelse, at den kautions- og forsikringsmæssige dækning, der følger et allerede udstedt carnet, i alle tilfælde vil kunne gøres gældende, såfremt carnetet anvendes inden for den på carnetet anførte gyldighedsperiode, jf. herved TIR-konventionens artikel 9, stk. 1.

Denne gyldighedsperiode skal anføres i carnetet af den garanterende organisation i forbindelse med udstedelsen.

...

Gyldighedsperiodens længde beror på særlig aftale mellem IRU og de nationale garantiorganisationer, hvorfor disse (fuldt ud) må bære den hæftelse, som de har påtaget sig i det på carnetet anførte tidsrum, som toldmyndighederne ikke har haft indflydelse på."

"...

DTL skal på denne baggrund - herunder særligt den modsætningsslutning, der kan drages af Told- og Skattestyrelsens begrundelse, jf. ovenfor - anføre, at da de omhandlede carneter påviseligt er blevet åbnet på afgangstoldstedet efter udløbet af gyldighedsperioden, vil de garanterende organisationers hæftelsesansvar i henhold til TIR-Konventionens kapitel II ikke kunne gøres gældende over for DTL/FDM.

Det er sammenfattende DTLs klare opfattelse, at garantikæden under TIR-systemet herefter ikke er forpligtet til at imødekomme de betalingskrav, der er rejst af ToldSkat i relation til de omhandlede carneter. Vi imødeser således en underretning om, at betalingskravene over for DTL/FDM i disse sager frafaldes.

..."

Den 19. december 2000 skrev Told- og Skattestyrelsen således til DTL:

"De har ved brev af 30. november 2000 rettet henvendelse til Told- og Skattestyrelsen vedrørende krav rejst af Told- og Skatteregion Århus mod DTL og FDM i anledning af uafsluttede TIR-transporter.

Styrelsen fastholder kravet vedrørende de omhandlede transporter, jf. nedenfor.

Det fremgår af sagen, at der er tale om 7 uafsluttede TIR-forsendelser, der alle blev åbnet af Told- og Skatteregion Århus i 1993. I januar 1995 rejste regionen krav mod Danske Vognmænd, som påklagede kravet til Told- og Skattestyrelsen. I november 1996 fastholdt styrelsen kravet.

Ved brev af 19. september 2000 har De over for regionen gjort gældende, at de omhandlede carneter er blevet åbnet af ToldSkat efter udløbet af gyldighedsperioden. De henviste i den forbindelse til, at den tjekkiske garantiorganisation har oplyst, at gyldighedsperioden for fem af carneterne var udløbet inden de blev åbnet af ToldSkat. Det fremgår af Deres brev, at der efter Deres opfattelse er en stærk formodning for, at også de to resterende carneters gyldighedsperiode var udløbet inden de blev åbnet af ToldSkat.

Da spørgsmålet om kravets beståen tidligere er blevet afgjort af styrelsen som 2. instans, er det styrelsens opfattelse, at Deres anmodning om sagens genoptagelse bør behandles af styrelsen. Told- og Skatteregion Århus har derfor videresendt Deres brev af 19. september 2000 (sammen med en kopi af brevet fra den tjekkiske garantiorganisation) hertil.

De fremsendte oplysninger giver ikke anledning til at frafalde kravet. Det er styrelsens vurdering, at de nye oplysninger, herunder brevet fra den tjekkiske garantiorganisation, ikke kan betragtes som et tilstrækkeligt bevis på, at carneterne rent faktisk var udløbet, da de blev åbnet af Told- og Skatteregion Århus.

..."

Den 26. januar 2001 afregnede DTL toldkravet vedrørende TIR-carnet 9 445 360, stort kr. 406.795,00.

Ved brev af 16. januar 2003 stillede IRU nogle uddybende spørgsmål til CESMAD vedrørende oplysningerne i brevet af 14. august 2000. Brevet indeholdt blandt andet følgende:

"...

Vi er klar over, at de 9 sager allerede er blevet drøftet med CESMAD ved flere lejligheder, men beder Dem alligevel venligst om at besvare følgende spørgsmål.

1)På hvilket grundlag informerede CESMAD den 14. august 2000 IRU om udstedelsesdatoen for de 9 TIRcarnets? Er De i besiddelse af nogen form for dokumentation, der kan bevise disse udstedelsesdatoer?

2)Hvornår blev de pågældende TIR-carnets stjålet? Var det før eller efter udstedelsen af de pågældende TIR-carnets til indehaverne? Foreligger der nogen form for dokumentation desangående?

..."

Ved brev af 21. januar 2003 fremsendte CESMAD nogle computer udskrifter fra 1992 og 1993, hvoraf det fremgår, at nogle af de carneter, som er omfattet af sagen, havde en gyldighedsperiode, som udløb før toldmyndighederne i Århus attesterede carneterne i maj og juni måned 1993.

Der er under sagen afgivet forklaring af LM, DTL, RM, IRU, HM, Cesmad, og toldbetjent JS.

Forklaringer

LM har forklaret, at han blev ansat i Danske Vognmænd den 1. december 1996. Han er vicedirektør hos DTL. DTL bad om genoptagelse af de "gamle smuglersager", idet IRU havde gjort DTL opmærksom på, at nogle af carneterne var åbnet efter udløbsdatoen. DTL er undergivet instruktionsbeføjelse fra IRU. DTL kender intet til aftalen mellem IRU og IRU's forsikringsselkskaber, men DTL skal administrere i overensstemmelse med regler, der er udstukket af IRU og forsikringsselskabet. IRU udøver revisionsvirksomhed.

En vognmand skal underskrive en erklæring med DTL, hvor han forpligter sig til at overholde TIR-konventionen og de forpligtelser, som DTL har i forhold til IRU. Hvis der opstår et krav i Danmark, får DTL en henvendelse fra ToldSkat om, at man ikke har modtaget "den grønne" slip, der er en del af TIR-carnetet, retur. ToldSkat efterlyser slippen/carnetet så man har bevis for, at forsendelsen er foregået ud af EU, eller at fortoldning har fundet sted. Senere orienterer DTL IRU, der kontrollerer, om carnetet er returneret. I så fald kan sagen lukkes over for ToldSkat. Med formuleringen "åbning af et carnet" menes den dato, hvor ToldSkat underskriver.

Svindel med tobak startede i 1993, hvorefter man lavede nye, særlige "TABAC"-carneter og forhøjede garantien. Det var for at stoppe svindlen. Den 3. juni 1993 fik man suspensionsskrivelsen fra IRU, som man orienterede ToldSkat om. Garantien dækkede efter denne dato ikke tobakstransporter. I slutningen af april 1993 fik man fra IRU oplyst, at der var stjålet en serie af carneter fra CESMAD, Tjekkiet, og at der derfor ikke ville være forsikringsdækning. Efter den 4. juni 2003 var der ingen særskilt kontakt med ToldSkat.

RM, IRU, har forklaret, at IRU er en international, non-profit organisation, der varetager det internationale transporterhvervs interesser, heriblandt forsikring og organisation af TIR-systemet. Dette ansvar er tillagt IRU af FN i henhold til bilateral aftale.

IRU udpeger også de nationale organisationer, herunder DTL, ligeledes i henhold til bilateral aftale. Aftalen indebærer, at DTL udsteder carneter og giver garanti i forhold til ToldSkat. Aftalen indeholder regler om udløbsdato for carneter, der maksimalt kan løbe i 90 dage. Formålet med gyldighedsperioden er at sikre, at risikoen for forsikringsselskabet (garantikæden) ikke bliver uendelig. Hver carnet har en maksimal garantisum på 50.000 US$.

Baggrunden for suspensionen i 1993 var opløsningen af Østeuropa, der medførte en stigning i udstedelse af carneter og øget kriminalitet. Det blev ikke bedre, da EU's grænser blev åbnet i 1993; det vil sige ét toldområde. Suspensionen i juni 1993 skyldtes blandt andet tyveri af carneter og svindel med tobak, navnlig i Tjekkiet og Polen. IRU orienterede allerede den 27. maj 1993 alle sine medlemsorganisationer. Derudover blev EEC under FN og EU-kommissionen (skatteafdelingen) orienteret. Den juridiske konsekvens var, at der ikke var garantidækning fra og med 4. juni 1993 kl. 24.00. De nationale toldmyndigheder blev derfor rådet til ikke længere at modtage tobakscarneter, da der ikke var forsikringsdækning. Carneter åbnet efter 3. juni 1993 er ikke forsikringsdækket. IRU blev informeret om tyveri af tobakscarneter fra CESMAD. Det var i begyndelsen i 1993. IRU orienterede den 28. april 1993 alle myndigheder og organisationer herom, og man rådede myndighederne til ikke at modtage CESMAD-carneter med et nummer under 10 mio. Det var de samme myndigheder, som man siden orienterede om suspensionen. Det var de nationale medlemsorganisationer, der skulle orientere de nationale myndigheder, men for en sikkerheds skyld orienterede IRU også EF og FN's relevante afdelinger.

I 1996, da kravet fra de danske myndigheder blev fremsat, havde IRU 6000 betalingsanmodninger - mod tidligere 40-60 om året. I 1996 havde IRU derudover en voldgiftssag med sit forsikringsselskab. IRU kunne derfor ikke analysere alle anmodninger eller indbringe nationale myndigheders afgørelser for domstolene.

Betaling af carnet nr. 9 445 360 er sket uden præjudice for de øvrige 6 carneter. Vidnet blev ansat i IRU i 2001, og hans forklaring er baseret på IRU's praksis og sagens dokumenter.

HM har forklaret, at CESMAD oprindelig hed CESMAD PRAHA for Tjekkoslovakiet. Som følge af Tjekkoslavakiets opløsning blev der over årene 1992 - 1994 oprettet to nye selskaber CESMAD BOHEMIA og CESMAD SLOVAKIA. De var begge udstedende myndigheder. Arkiverne blev overført til CZEMA BOHEMIA, men de var i en dårlig tilstand. Fra medio 1992 blev nogle carneter udstedt på computer - andre fysisk.

Der blev stjålet carneter fra CZESMA BOHEMIA i 1992 og 1993 i forbindelse med 3 tilfælde af tyveri fra 3 af CZESMAD's filialer. De blev stjålet, mens carneterne var i CZESMAD's besiddelse. Nogle af de stjålne carneter var ubrugte, andre brugte, men ugyldige.

I 1992 udstedte CZESMAD BOHEMIA 2.500 tobakscarneter. De af denne sag omhandlede 7 carnetter var udstedt af CZESMAD BOHEMIA. 2 af carneterne blev returneret ubrugte, da gyldigheden var overskredet, og derefter stjålet. Det var 9 733 801 og 9 733 802. Af de resterende 5 carneter blev yderligere 2 returneret efter, at gyldighedsperioden var overskredet - det vil sige i alt 4 carneter blev returneret efter udløb af gyldighedsperioden. Oplysningerne er baseret på rekonstruerede oplysninger. Alle 7 carneter var ugyldige, da gyldighedsdatoerne var overskredet. De blev udstedt i 1992 og primo 1993 og anvendt i juni 1993. Hendes oplysninger beror på rekonstruktion af begivenhedsforløbet. Vidnet blev ansat den 1. december 1992 i CESMAD, men ikke i TIR-afdelingen, hvortil hun kom 1. december 1993. Inden da har hun hjulpet til i TIR-afdelingen.

JS, som har arbejdet som toldbetjent i Århus, har forklaret, at han har behandlet 3 af de 7 carneter. Han husker ikke de konkrete carneter - heller intet om gyldighedsperioderne. Efter hans bedste overbevisning har han altid kontrolleret gyldigheden af TIR-carneter. Hans arbejde bestod i, at han skulle konstatere gyldigheden og udstederen, og han påførte carneten et nummer og udførelsessted. Gyldighedsperioden, transportmiddel og varer blev også kontrolleret, og derefter blev dokumentet underskrevet og plomberet. Inden plomberingen kontrollerede man også selve varerne ved besigtigelse.

Gyldighedsperioden er ikke anført på et carnet nr. 9 728 671, der ikke er omfattet af nærværende sag, selv om han har godkendt det. Han kan ikke sige, hvordan det kunne ske. Man checkede også, om carnetet var stjålet. Han mener ikke, at han har fået meddelelse om, at carneter fra CESMAD var blevet stjålet. De blev advaret om visse firmanavne, og man undersøgte forsendelser til østlande mere grundigt. Vidnet har set cirkulæreskrivelsen af 22. juni 1993 fra ToldSkat. Han fik ikke information forud.

Procedure

DTL har om dennes forpligtelse i henhold til TIR-ordningen generelt anført, at der er tale om en privatretlig aftale, som alene henviser til TIR-konventionen.

DTL har til støtte for sine påstande i øvrigt gjort gældende, at betingelserne for at gøre hæftelsesansvaret i henhold til TIR-Konventionens kap. II gældende over for DTL ikke er opfyldt,

Desuden er de af sagen omhandlede 7 TIR-carneter åbnet af ToldSkat, efter at told- og skattemyndighederne modtog meddelelse dels om tyveriet af carneter og dels om, at de stjålne carneter ikke måtte åbnes. I øvrigt er DTL ikke forpligtet til at garantere for transporter af alkohol og tobak i et kvantum over 500 kg under TIR-carneter åbnet efter 4. juni 1993, idet DTL denne dato meddelte Told- og Skattestyrelsen, at IRU midlertidigt havde indstillet udstedelsen og forbudt anvendelse af TIR-carneter til tobak og alkoholtransporter, som oversteg 500 kg, og hvori DTL fraskrev sig garantiforpligtelsen for TIR-carneter, som blev afviklet fra og med 4. juni 1993, såfremt sådanne carneter blev anvendt til transport af alkohol og tobak.

DTL har endvidere gjort gældende, at DTL's indsigelser mod betalingskravene ikke er forældede eller prækluderede, idet DTL har fremsat alle nye oplysninger over for Skatteministeriet straks efter modtagelse af oplysningerne fra IRU, og idet indsigelsen om forældelse/præklusion ikke blev fremsat under den forudgående administrative behandling af sagen ved Told- og Skattestyrelsen. Anbringendet må derfor anses for frafaldet. Der ses endvidere ikke at være grundlag for at bringe TIR-Konventionens art. 11, stk. 3, i anvendelse, da denne bestemmelse alene vedrører betalte beløb, og de af nærværende sag omfattede beløb er ikke betalt.

DTL har yderligere gjort gældende, at DTL ikke har anerkendt at hæfte for de af Skatteministeriet rejste betalingskrav, idet DTL hæftelse alene omfatter berettigede krav. Hæftelsen kan ikke i sig selv danne hjemmel for de underliggende told- og afgiftskrav, da betalingskravene kræver selvstændig hjemmel i henhold til materielle bestemmelser om told- og afgiftsskyld, og idet de oplysninger, der begrunder DTL's afvisning af de rejste told- og afgiftskrav, først er fremkommet efter påtagelsen af hæftelsen og derfor ikke kunne have været fremført tidligere. DTL har endelig anført, at Skatteministeriet ikke under den administrative behandling af sagen har påstået, at DTL havde anerkendt kravene, hvorfor anbringendet er prækluderet.

Skatteministeriet har generelt om formålet med TIR-ordningen peget på transporterhvervets behov for at sikre et hurtigt transportflow, hvilket imidlertid forudsætter en høj grad af sikkerhed. Afgørende for systemets effektivitet er tillid, som i dette tilfælde er bristet. Årsagen skal ikke findes hos Told- og Skattemyndighederne, men i DTL's system.

Skatteministeriet har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand i første række gjort gældende, at DTL's indsigelse om, at DTL ikke hæfter for den i maj 1994 opkrævede told- og afgiftsskyld, er bortfaldet som følge af indtrådt forældelse/præklusion. Skatteministeriet har herved henvist til TIR-konventionens art. 11, stk. 3, 2. punktum, hvorefter betalte beløb skal refunderes, såfremt det inden for et tidsrum af 2 år regnet fra den dag, da kravet om betaling blev fremsat, på tilfredsstillende måde er godtgjort over for toldmyndighederne, at der ingen uregelmæssigheder havde fundet sted med hensyn til den pågældende transport. Blandt andet hensynet til ordningens effektive virkning må medføre, at bestemmelsen også gælder i en situation, hvor der slet ikke er betalt; ellers ville præklusionsreglerne virke tilfældigt, afhængigt af myndighedernes inddrivelsespraksis. Havde man ikke fået henstand - og beløbet derfor var opkrævet - ville art. 11, stk. 3, 2. pkt. uden videre have fundet anvendelse. Med DTL's brev af 3. juli 2000 har DTL da også anerkendt forpligtelsen.

I anden række har Skatteministeriet gjort gældende, at DTL som deltager i den garanterende organisation ikke har godtgjort, at de af sagen omhandlede carneter er åbnet af Told- og Skatteregion Århus efter udløbet af de af den garanterende organisation fastsatte gyldighedsperioder. Det bestrides, at DTL ved de i sagen fremlagte dokumenter, som er fremkommet 6 år efter transporternes gennemførelse, har godtgjort, hvornår de pågældende TIR-carneter er udstedt, ligesom det bestrides, at DTL har godtgjort, at gyldighedsperioderne i carneterne har været fastsat til 90 dage efter udstedelsestidspunktet. Oplysningerne stammer fra CESMAD's mangelfulde edb-systemer, og der foreligger intet om, hvordan oplysningerne er "født", og hvorfra man har oplysningerne om udstedelsestidspunkterne. 90-dages perioden er en intern bestemmelse, indført som følge af svindel med TIR-carneter, og DTL har ikke kunnet dokumentere, at denne regel faktisk er gennemført. Det endegyldige bevis er toldvæsenets stempel, som bekræfter carneternes gyldighed, og Skatteministeriet tillægger ikke det dokumenterede carnet nr. 9 728 671, der ikke er omfattet af nærværende sag, bevismæssig betydning.

Det gøres gældende, at bevisbyrden for, at gyldighedsperioden har været som påstået af DTL, påhviler DTL. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Det gøres endelig gældende, at DTL's hæftelse følger af de på området gældende retsregler, og hæftelsen er ikke baseret på et privatretligt aftalegrundlag, som påstået af DTL. DTL kunne ikke med sit brev af 3. juni 1993 suspendere den retlige fremgangsmåde og overføre opgaven med at sikre, at gyldige carneter ikke blev accepteret, til told- og skattemyndighederne. DTL har ikke været berettiget til at fraskrive sig sine forpligtelser i forhold til gyldigt udstedte carneter, jf. herved også kommissionens telex af 7. juni 1993. Told- og skattemyndighedernes afgørelse af 21. november 1996 er i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

TIR-konventionens art. 11, stk. 3, 2. pkt., prækluderer garantiorganisationens (DTL's) krav på refusion af betalte garantibeløb, såfremt det ikke inden for et tidsrum af 2 år regnet fra den dag, da kravet om betaling blev fremsat, på tilfredsstillende måde er godtgjort over for toldmyndighederne, at der ingen uregelmæssigheder har fundet sted med hensyn til den pågældende transport. Artikel 11, stk. 3, 2. pkt. indebærer således en begrænsning i adgangen til at få refunderet allerede betalte garantibeløb. Landsretten finder ikke grundlag for at fortolke denne bestemmelse således, at den også kan påberåbes i en situation som den foreliggende, hvor spørgsmålet er, hvorvidt DTL hæfter for ikke betalt told og afgiftsbeløb vedrørende gods transporteret under en række TIR-carneter.

DTL findes som deltager i den garanterende organisation ikke med den fornødne sikkerhed at have godtgjort, at de af sagen omhandlede TIR-carneter er attesteret af afgangstoldstedet i Århus efter udløbsdatoen, eller at carneterne i øvrigt har været ugyldige. Landsretten har herved blandt andet lagt vægt på vidnet Michaela Havelkova's oplysninger om de uklare organisatoriske rammer for udstedelsen af TIR-carneter i Tjekkoslovakiet - og siden i Tjekkiet og Slovakiet - i årene 1992 og 1993, herunder om de udstedende organisationers dårlige arkiver for denne periode. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at oplysningerne om carneternes gyldighedsperiode, som er fremkommet 6 år efter, at kravene er rejst, er baseret på rekonstruerede oplysninger.

Landsretten finder endvidere ikke, at DTL har været beføjet til ensidigt at suspendere sine forpligtelser i henhold til TIRordningen - som hviler på Told- og Skattemyndighedernes autorisation af sagsøgeren af 29. september 1983 med tillæg 21. oktober 1993. Dette må i hvert fald gælde for så vidt angår allerede udstedte TIR-carneter, jf. herved også kommissionens telex af 7. juni 1993, hvorefter gyldige carneter, udstedt af nationale garantiorganisationer, skulle accepteres af de nationale toldmyndigheder. Som følge heraf tager landsretten sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

Med hensyn til sagsomkostningerne forholdes som nedenfor bestemt.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, Dansk Transport & Logistik, i sagsomkostninger betale 125.000 kr. til sagsøgte.