Dokumentets metadata

Elafgift - CO2-afgift - godtgørelse - landboforening

En landboforenings ydelser i form af rådgivnings- og andre service- og tjenesteydelser anset for omfattet af bilaget til elafgiftsloven. Højesteret henviste til, at det fremgår af Højesterets dom gengivet i SKM2001.488.HR, at det afgørende for, om der kan ske tilbagebetaling af el- og CO2-afgift, er, om den udøvede virksomhed består i produktion eller afsætning af varer eller i afsætning af service- og tjenesteydelser.

Parter

Aalborg Amts Landboforening
(advokat Jesper Hjetting)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Marie-Louise Andreasen, Poul Sørensen, Per Sørensen, Per Walsøe og Asbjørn Jensen.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 4. afdeling den 13. marts 2003.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, Aalborg Amts Landboforening, har nedlagt følgende påstande:

1. Frifindelse.
2. Indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at landboforeningen er berettiget til godtgørelse for elektricitetsafgift for også den del af sin virksomhed, som omfatter "regnskab", "husholdning", "landboungdom" og "4H" samt "Ejendomskontoret", subsidiært for en del heraf.

Subsidiært har landboforeningen påstået frifindelse og anerkendelse i overensstemmelse med påstand 1) og 2) for så vidt angår perioden fra den 1. januar 1995 til den 31. juli 1999.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Højesterets begrundelse og resultat

Det fremgår af Højesterets dom gengivet i SKM2001.488.HR , at det afgørende for, om der kan ske tilbagebetaling af el- og CO₂-afgift, er, om den udøvede virksomhed består i produktion eller afsætning af varer eller i afsætning af service- og tjenesteydelser. Efter oplysningerne om aktiviteterne i landboforeningens virksomhed, herunder de ydelser, som leveres under "Regnskab" og "Ejendomskontor", lægger Højesteret til grund, at disse i alt væsentlighed består i rådgivning samt andre service- og tjenesteydelser og ikke i produktion eller afsætning af varer. For de dele af dens virksomhed, som er omhandlet af denne sag, har landboforeningen herefter ikke krav på tilbagebetaling af el-afgift og C02-afgift i medfør af henholdsvis elafgiftslovens § 11, stk. 1, og lov om kuldioxidafgift § 9, stk. 4, jf. stk. 1.

Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at Skatteministeriet ikke er afskåret fra at nægte godtgørelse for landboforeningens fradrag for så vidt angår perioden fra den 1. januar 1995 til den 31. juli 1999.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal Aalborg Amts Landboforening betale 35.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.