Dokumentets metadata

Ekstraordinær genoptagelse - reaktionsfrist

Sagen udspringer af projekt "Money Transfer". I den forbindelse modtog SKAT oplysninger om en række provenuer ved salg af udenlandske aktier og obligationer, som sagsøgeren ikke havde selvangivet.Sagsøgeren var almindelig lønmodtager og havde i en årrække arbejdet som chefsekretær i et dansk medicinalfirma i Asien, hvor hun også var bosat. Da sagsøgeren solgte de udenlandske aktier og obligationer og overførte provenuerne til sine danske bankkonti, var sagsøgeren dog bosat og fuldt skattepligtig til Danmark.Retten fandt, at skattemyndighederne var berettiget til at genoptage sagsøgerens skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da sagsøgeren under de konkrete omstændigheder havde handlet groft uagtsomt ved ikke at oplyse SKAT om sine skattepligtige aktieavancer og kursgevinster. Det forhold, at sagsøgeren havde anvendt revisor og havde haft nogle voldsomme depressioner i perioden, hvor aktierne og obligationerne blev solgt, ændrede ikke herpå.Retten var derudover enig med Skatteministeriet i, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt, da SKAT tidligst havde erhvervet et tilstrækkeligt grundlag for at varsle en korrekt afgørelse på det tidspunkt, hvor sagsøgeren havde frist til at fremsende relevant dokumentation til SKAT. I relation til projekt "Money Transfer" bemærkede retten, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke skulle regnes allerede fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog rådata fra Nordea om sagsøgerens transaktioner mellem danske og udenlandske banker.

Parter

A
(advokat Martin Bekker Henrichsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Mathias Trabjerg Knudsen)

Afsagt af byretsdommer

Helle Hjelm Poulsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 15. marts 2013, angår prøvelse af Landsskatterettens kendelse af 14. december 2012 vedrørende beskatning af en skatteyders avance ved salg af obligationer og aktier foretaget af SKAT ved ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelserne for 2006 og 2007.

Sagen omhandler alene spørgsmålet om, hvorvidt SKAT har foretaget rettidig ansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, om grov uagtsomhed eller forsæt hos den skattepligtige eller dennes repræsentant, og om SKAT har overholdt varslingsfristen på 6 måneder til at varsle en ændring i skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Sagsøgeren, A, har påstået, at hendes kapitalindkomst i indkomståret 2006 nedsættes med 84.861 kr., kapitalindkomst i indkomståret 2007 nedsættes med 25.668 kr. og aktieindkomst i indkomståret 2007 nedsættes med 127.237 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Projekt Money Transfer

Denne sag udspringer af SKATs "Projekt Money Transfer" som bygger på oplysninger om bankoverførsler mellem udenlandske og danske banker.

I perioden fra den 25. marts 2010 til den 27. september 2011 modtog SKAT løbende relevante rådata fra Nordea til brug for "Projekt Money Transfer". SKAT afhentede i alt 7 gange datamateriale hos Nordea.

Kort tid efter hver leverance blev materialet oploadet i SKATs Datawarehouse med mulighed for SKAT til at gennemføre analyser og udsøgninger. 3 af de 7 gange indeholdt materialet oplysninger om A, således den 22. september 2010, den 3. november 2010 og den 15. december 2010. Dette materiale blev uploadet i SKATs Datawarehouse hhv. den 28. september 2010, den 19. november 2010 og den 16. december 2010.

De rådata, som SKAT modtog fra Nordea og senere uploadede i SKATs Datawarehouse var omfattende og vedrørte et stort antal borgere og virksomheder, og de indeholdt alene oplysninger om overførsler mellem danske og forskellige udenlandske konti.

Hver gang nye data blev uploadet i SKATs Datawarehouse, blev der givet meddelelse herom til de forskellige projektgrupper hos SKAT under "Projekt Money Transfer". Projektgruppernes arbejde bestod i at udtage potentielle sager, herunder afdække om overførslerne eventuelt allerede fremgik af borgernes selvangivelse. Herefter blev eventuelle sager videresendt til den relevante sagsbehandler hos SKAT, i denne sag til TK, der samme dag, som han modtog oplysningerne, sendte en anmodning om dokumentation til A.

Ifølge oversigt fra SPEC Money Transfer fik A overført et nettobeløb på i alt 2.710.195 kr. fra udlandet til Danmark i 2004, 2005 og 2007.

A´s bopæls- og arbejdsforhold samt lægelige oplysninger vedrørende A

A flyttede med virkning fra den 1. september 1996 til Asien sammen med sin ægtefælle, hvorefter hendes skattepligt til Danmark blev ophævet.

Under opholdet i Asien fra 1996 til 2004 var A, der er uddannet korrespondent, ansat som sekretær med selvstændigt ansvarsområde hos G1.

I 2004 havde A flere psykiske sammenbrud i Asien, i hvilken forbindelse hun konsulterede psykolog LK. A var i den sidste periode af sit ophold i Asien sygemeldt fra sit arbejde.

Den 23. juli 2004 flyttede A tilbage til Danmark, og den fulde skattepligt til Danmark genindtrådte.

A blev separeret ved dom af 8. november 2004, og A blev tillagt forældremyndigheden over parrets to børn.

Ansættelsesforholdet med G1 fortsatte efter A´s hjemkomst til Danmark med genansættelse hos G1 i Danmark på nedsat tid med 25 timer ugentligt. A´s sygemelding fortsatte indtil efteråret 2004. I brev af 21. juli 2004 skrev ledelsen hos G1 således følgende til A:

"...

...".

I perioden fra den 27. maj 2004 til den 24. august 2004 havde A 19 konsultationer hos psykolog JL, der i en erklæring af 26. august 2004 har udtalt følgende:

"...

A var i dyb krise da hun kom første gang -- var præget af følelsesmæssigt kaos, uoverkommelighedsfølelse og angst.

Hun var - og har i hele forløbet været - meget motiveret for at få hjælp "ville ikke acceptere at være syg og være i et hul" og har kæmpet bravt for at få det bedre. A reflekterede meget over det, vi talte om, var åben over for rådgivning og bearbejdede svære problemstillinger.

I hele forløbet har børnenes ve og vel fyldt meget. Hun er en kærlig og omsorgsfuld mor, der glædestrålende har fortalt om børnenes gode oplevelser og omvendt har været bekymret, hvis de var kede af det. Min bedømmelse er, at omtanken for børnene var en væsentlig faktor for, at A kom i så dyb en krise, som hun gjorde. De skulle være i en familie med mor og far, koste hvad det ville.

Krisen var en naturlig reaktion på påvirkninger udefra.

Behandlingen er slut nu og A fremtræder klar og med gå-påmod efter at hun har foretaget sine nødvendige valg.

..."

I august 2005 indledte A et behandlingsforløb hos psykiater LS, hvilken behandling varede indtil dennes pensionering i 2012.

Den 1. december 2005 blev A bevilget skilsmisse af Statsamtet.

I maj 2006 blev A indlagt på Psykiatriske Afdeling, ...1. Efter udskrivning fulgte A sideløbende med konsultationerne hos psykiater LS et behandlingsforløb på Psykiatrisk Afdeling, ...1. I LS´ journalnotater er under datoen 18. maj 2006 vedrørende indlæggelsen blandt andet angivet følgende:

"...

Opring. fra broren BA ... der er rystende i stemmen, på vej til skadestuen ...1 med A, der er brudt sammen. han har givet hende lidt Stesolid som hun har fået udskrevet før hun startede her, 2 mg. Det der har været probl. er dels skifteretssagen, dels har hendes eks.mand beskyldt hende for at have taget noget vin og andre ting og det er lige før han truer med politisag, der skulle også have været samtale med hendes chef og hendes eksmands chef selv om jeg ikke helt forstår hvad der ligger i det, det vidste BA heller ikke, og endelig har deres mor i en situation, hvor hun var meget træt, taget hårdt på A´s datter, det var nok det der fik bægeret til at flyde over. Probl. er at hun ikke har sovet gennem længere tid, og det er vigtigt at de får sagt det på Skadestuen.

..."

I juli 2006 blev A´s ansættelsesforhold hos G1 bragt til ophør, og A blev fritstillet.

Bodelingsoverenskomst blev indgået af A og hendes tidligere ægtefælle den 8. februar 2007. Det fremgår af bodelingsoverenskomsten, at der til A´s bodel på i alt 1.645.077,19 kr. hørte en bil af mærket Peugeot 206, en andelsbolig, en bankkonto i F1-Bank, en Private Banking i Nordea ..., pensionsordning hos Pensionsselskabet F1, pensionsordning hos Nordea Bank Danmark og pensionsordning hos Pensionsselskabet F2.

I 2007 havde A et halvdagsjob hos G2 i en kortere perioden, og i 2008 var hun kortvarigt ansat hos G3 på nedsat tid.

I LS´ journalnotater er vedrørende perioden fra 2. januar 2007 til 16. maj 2008 angivet blandt andet følgende:

"...

02.02.07 Det går strygende, er med på 3 kurser på ...1 og regner med at være færdig med det medio marts. Skal i beg. af febr. ud og rejse med forældre og børnene til Thailand hvor de har været mange gange tidl. Endelig har hun også af G1 fået betalt et kursus som skulle stille hende bedre til at komme tilbage til arb.mark. Hun har i mange år arb. som sekr. i lægemiddelbranchen.

20.03.07 Nu i gang med coachkursus har det godt vil bede ...1 om at sende papirer det eneste der mangler er nu arb...

07.06.07 Er så glad så hun synes hun kan gå på vandet. ... Hun har ikke travlt med at finde et job, for det behøver hun ikke økonomisk.

28.08.07 Det går fint har et 1/2 dags job i G2 i løbet af 1-2 mdr. skal hun i gang med at søge indenfor sit fag det har være en god overgang, taler om medicin men beslutter et forsætte indtil hun for alvor er kommet i gang. har fundet en kæreste han har også børn og det går godt...

06.11.07 Der er sket noget stort, endelig lang om længe er hun lykkelig, føler overskud, stigende grad af selvtillid. Sagen er at hun er blevet forelsket ... Under en tur til Paris glemte hun at tage sin medc. og derfor er hun holdt helt op, det er nu godt en uge siden og hun har ikke fået tilbagetrækningssympt. Det er så spørgsmålet hvad der sker i løbet af de næste par uge. ...

17.01.08 Hel time, Nu gik det jo så godt sidst, men mellem jul og nytår dykkede hun, der er 2 mulige årsager. Hendes ældste dreng er meget ked af det, faren var hjemme og skulle have børnene i julen, og han præsenterede så en dame ... Det næste er, at A´s kæreste ... er gået ned med stress og p.t. er sygemeldt, så hun har været bekymret for ham ... Min vurdering er, at der er tale om helt naturlige svingninger, og hun er tilsyneladende i færd med at rette sig og jeg mener ikke at medc. er aktuel p.t.

...

31.03.08 kort samtale, har fået job i G3 og glæder sig meget, føler sig i den grad parat og har fået et rigtig godt indtryk af de fremtidige arb.kammerater ...

16.05.08 1 t. akut samtale. Hun er brudt helt sammen. I onsdag, da hun var på arb., gik hun i stå og kunne slet ikke finde ud af noget, var blokeret i hovedet ... For det første kan hun slet ikke overskue blot at tænke på at komme tilbage lige nu, for det andet har hun faktisk, inden hun brød sammen, gået lidt rundt om sig selv og følt, at det ikke var det rigtige. Derfor siger jeg, at hun skal opretholde den sygemelding, hun har indleveret ... Det hun har det værst med er at forklare og skuffe nogle mennesker og så sover hun dårligt om natten, og det ved jeg fra tidl. er et faresignal, derfor har jeg nu sat hende i medc. beh.

..."

A´s salg af aktier og obligationer

Ved brev af 17. juni 2005 til Nordea Bank ... meddelte A´s revisor, OJ, i anledning af modtagelsen af information vedrørende EUs direktiv om beskatning af renter, at A var fuld skattepligtig til Danmark, og at banken derfor ikke skulle beskatte hendes renteindtægter men videresende oplysningerne til de danske skattemyndigheder.

Den 30. marts 2006 meddelte Nordea Bank ... A, at banken havde oplyst til myndighederne i ..., at hun i perioden fra den 1. juli 2005 til den 31. december 2005 havde modtaget renteindtægter på 269 kr., og at hun i samme periode havde modtaget 2 salgsprovenuer på hhv. 90.202 svenske kroner og 54.999 danske kroner.

Ved brev af 20. december 2006 anmodede revisor OJ på vegne af A SKAT om at ændre A´s selvangivelse for 2005 således, at hendes renteindtægter blev forhøjet med 269 kr.

Det fremgår af internt sagsnotat hos SKAT dateret den 2. januar 2007, at A´s revisor den 2. januar 2007 kontaktede SKAT telefonisk med henblik på at korrigere hendes renteindtægter i indkomståret 2005 med 236 kr.

Ved brev af 14. marts 2007 orienterede Nordea Bank ... A om, at oplysninger om hendes konti i banken i overensstemmelse med EUs direktiv om rentebeskatning var videregivet til Finansministeriet i ..., og om at Finansministeriet ville videregive oplysningerne til myndighederne i hendes hjemland, konkret at der i perioden fra 1. januar 2006 til 31. december 2006 var modtaget renter på 203 danske kroner.

Den 18. december 2007 bekræftede Nordea Bank ... over for A, at der på hendes vegne var foretaget salg af "Nordea 1 - Danish Bond Fond" opgjort til i alt 562.373,44 kr.

Ved brev af 31. marts 2008 meddelte Nordea Bank .... A på ny, at der var sket indberetning af oplysninger til Finansministeriet i .... og derfra videregivet oplysninger til myndighederne i hendes hjemland, konkret at der i perioden fra 1. januar 2007 til den 31. december 2007 var modtaget renter med hhv. 18.554 kr. og 562.373 kr.

I indkomståret 2007 foretog revisor OJ på vegne A ændringer i A´s selvangivelse elektronisk, idet hendes ejerandel af ejendomsværdi i procent blev ændret fra 50 til 0.

Sagsbehandlingen hos SKAT samt Landsskatterettens afgørelse

I februar 2009 sendte SKAT et orienteringsbrev til A, hvori SKAT gjorde hende opmærksom på, at SKAT havde modtaget kontroloplysninger vedrørende 2007 om en række "renteindtægter/afståelsessummer" fra Nordea Bank .... I brevet er blandt andet anført følgende:

"...

Kontroloplysning(er) fra udlandet

Vi skriver til dig, fordi SKAT har modtaget kontroloplysninger fra udlandet.

De modtagne oplysninger fremgår af vedlagte bilag

Beløbene kan bestå af flere beløb, idet modtagne kontroloplysninger fra udlandet er oplyst i et samlet beløb pr. konto. Det er ikke muligt, ud fra de modtagne kontroloplysninger, at specificere beløbet yderligere.

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, hvilket betyder at fuldt skattepligtige personer er skattepligtige af den samlede indtægt, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet.

Er indkomsten beskattet i udlandet, skal der tages højde for dette ved den danske skatteberegning.

Tjek selvangivelsen

Hvis kontroloplysningen giver anledning til ændring af din selvangivelse for det pågældende indkomstår skal vi have besked. Er kontroloplysningen forkert eller måske indeholdt i en allerede selvangivet indkomst skal dette også oplyses.

Hvis du har haft andre indtægter fra udlandet end de her nævnte, skal disse ligeledes påføres selvangivelsen. Ejer du fast ejendom i udlandet, skal der også oplyses herom.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte SKAT.

..."

Ved brev af 14. maj 2009 til A fremkom SKAT med forslag til ændring af hendes skat for 2007 med 18.554 kr. I henvendelsen angives blandt andet:

"...

Der er ikke modtaget reaktion på de i februar 2009 udsendte kontroloplysninger fra udlandet.

Som følge af den manglende reaktion har det heller ikke været muligt at lave avanceopgørelse over solgte værdipapirer/aktier i ....

Selvangivelsen er alene behandlet for ovennævnte forhold.

..."

Ved brev af 11. august 2011 anmodede SKAT A om at fremsende dokumentation i forbindelse med, at SKAT som led i "Projekt Money Transfer" havde konstateret, at hun havde fået overført penge fra udlandet. I anmodningen er blandt andet angivet følgende:

"...

Ifølge oplysninger fra Nordea Bank er der indgået og udgået følgende beløb for de enkelte år:

For at vi kan behandle din opgørelse af skat for 2004-2005, 2007, har vi brug for følgende materiale:

..."

Det fremgår af internt sagsnotat hos SKAT vedrørende ansættelsen af indkomstårene 2004, 2005 og 2007 hos A, at sagsbehandler TK første gang foretog notat på sagen den 11. august 2011, hvor A blev tilskrevet om at indsende materiale.

Sagsbehandler TK har efterfølgende i e-mail af 23. april 2013 oplyst, at SKAT modtog oplysningerne via "Projekt Money Transfer" den 11. august 2011.

Den 22. august 2011 sendte revisor OJ på vegne A den indgåede bodelingsoverenskomst til SKAT. Ved e-mail af samme dato anmodede sagsbehandler TK revisoren om at fremsende de kontoudskrifter, som SKAT tidligere havde anmodet om samt oplysning om, hvad de enkelte overførsler til de danske konti vedrørte, da han ikke ud fra det indsendte materiale umiddelbart kunne afstemme dette i forhold til bodelingsoverenskomstens oplysninger.

Ved e-mail af 2. september 2011 modtog SKAT kontoudskrifter fra revisor OJ.

Ved e-mail af 12. september 2011 meddelte sagsbehandler TK revisor OJ og A følgende:

"...

Hej OJ!

Tak for det fremsendte materiale.

Vedr. de fremsendte kontoudtog kan jeg oplyse, at der alene er fremsendt for en del af året:

Vedr. 2004 er der fremsendt kontoudtog frem til 7/9 2004.

Vedr. 2005 er der fremsendt kontoudtog fra 11/8 til 31/12 2005.

Vedr. 2007 er der fremsendt kontoudtog frem til den 3/10 2007.

Hvorfor er der ikke fremsendt kontoudtog der dækker hele indkomståret?

..."

Ved e-mail af 6. oktober 2011 oplyste OJ, at hun havde talt med Nordea Danmark, der var ved at fremskaffe kontoudtogene.

Den 17. oktober 2011 modtog sagsbehandler TK nye kontoudskrifter fra revisor OJ. Kontoudskrifterne var imidlertid ulæselige, hvorfor sagsbehandleren den 19. oktober 2011 anmodede revisoren om at fremsende nye kontoudskrifter.

Den 9. december 2011 anmodede TK på ny revisor OJ og A om nye kontoudskrifter, idet der fortsat ikke var fremsendt læselige udskrifter.

Ved agterskrivelse af 11. januar 2012 foreslog SKAT en ændring af A´s skat. I agterskrivelsen er blandt andet angivet følgende:

"...

Ifølge fremsendt opgørelse dateret den 30/4 2004 har du et indestående i Nordea Bank ... på i alt kr. 1.714.132 der er fordelt på henholdsvis kontanter, aktier, obligationer og andre aktiver. Ifølge fremsendt bodelingsoverenskomst fremgår det endvidere, at du skal modtage kr. 585.000 fra din tidligere ægtefælle CA. Der er således tale om, at det beløb der er til rådighed til overførsel udgør i alt kr. 2.299.132.

...

Ifølge kontoudskrift dateret den 2/1 2008 fremgår det, at aktierne er solgt den 18/12 2007.

...

Ansvarsvurdering

SKAT sender sagen til SKATs Sagscenter Person - Straffesager, når vi er færdige med at behandle sagen.

..."

Den 28. marts 2012 traf SKAT afgørelse om ændring af grundlaget for A´s skat for 2006 og 2007. I afgørelsen er anført blandt andet følgende:

"...

Ifølge fremsendt opgørelse dateret den 30/4 2004 har du et indestående i Nordea Bank ... på i alt kr. 1.714.132 der er fordelt på henholdsvis kontanter, aktier, obligationer og andre aktiver. Ifølge fremsendt bodelingsoverenskomst fremgår det endvidere, at du skal modtage kr. 585.000 fra din tidligere ægtefælle CA. Der er således tale om, at det beløb der er til rådighed til overførsel udgør i alt 2.299.132.

Differencen mellem de foretagne overførsler og det beløb der er til rådighed kan herefter opgøres således:

...

2.5 SKATs bemærkninger og endelig afgørelse

...

Genoptagelse

Du har igennem årene investeret i såvel aktier, obligationer og andre værdipapirer. I forbindelse med investering i værdipapirer, er det SKATs opfattelse, at du burde undersøge eller have sat dig ind i reglerne, om der ved realisering af værdipapirerne skulle opgøres en avance der skulle ske beskatning af.

Det er SKATs opfattelse, at du ved ikke at have selvangivet avancer i forbindelse med realisering af værdipapirer har handlet groft uagtsomt.

I de tilfælde, hvor der er tale om, at der er handlet groft uagtsomt kan der ske en ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 der lyder således:

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ansættelserne for 2006 og 2007 er herefter genoptaget i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 stk.1 nr. 5, idet du ved ikke at have selvangivet avancer mv. for de omhandlede indkomstår anses for at have handlet groft uagtsomt.

..."

A påklagede SKATs afgørelse til Landsskatteretten, der den 14. december 2012 traf kendelse, hvoraf følgende fremgår:

"...

Indkomståret 2006

Kapitalindkomst

SKAT har beskattet avance ved salg af obligationer med 25.500 kr., selvangivet med 0 kr.

Landsskatteretten forhøjer avancen med 59.361 kr. til 84.861 kr.

...

Indkomståret 2007

Kapitalindkomst

SKAT har beskattet yderligere kursgevinster med 239.772 kr., selvangivet med 0 kr.

Landsskatteretten nedsætter kursgevinsterne med 214.104 kr. til 25.668 kr.

Aktieindkomst

SKAT har beskattet avance ved salg af børsnoterede aktier med 127.237 kr., selvangivet med 0 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

...

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har principalt påstået afgørelsen for ugyldig, idet SKAT ikke - forud for afgørelsen er truffet - har foretaget nogen undersøgelse af, hvordan de forkerte indkomstansættelser er opstået, men blot har lagt til grund, at klageren har udvist grov uagtsomhed.

Subsidiært har repræsentanten påstået, at klageren alene har udvist simpel uagtsomhed, hvorfor de pågældende indkomstansættelser ikke kan ændres af SKAT på grund af forældelse.

Mere subsidiært har repræsentanten påstået gennemførelse af ændring af de beløbsmæssige opgørelser, såfremt den principale eller subsidiære påstand ikke imødekommes af Landsskatteretten, således at kursgevinst for indkomståret 2006 opgjort i den foreliggende ansættelse til 25.500 kr. skal forhøjes med 59.361 kr. til 84.861 kr., og at kursgevinst for indkomståret 2007 opgjort i den foreliggende ansættelse til 239.772 kr. udgør 25.668 kr. og skal nedsættes med 214.104 kr.

Vedrørende ugyldighed

SKAT har i afgørelsen anført, at enhver skatteyder, der foretager en handling af betydning for skatteansættelsen, har en pligt til at sætte sig ind i handlingens skattemæssige konsekvenser, og at en skatteyder, såfremt skatteyderen ikke opfylder denne pligt og derved kommer til at indgive en forkert selvangivelse, herved har handlet groft uagtsomt.

I det konkrete tilfælde har klagerens handling bestået i, at hun i forbindelse med en skilsmisse har fået udlagt nogle værdipapirer på et tidspunkt, hvor hun ikke var skattepligtig til Danmark.

Værdipapirerne er søgt solgt hurtigst muligt, og tidspunktet er fastlagt på baggrund af rådgivning fra klagerens bankforbindelse.

Klageren har ikke specifikt undersøgt den skattemæssige behandling af disse værdipapirer i Danmark efter tilflytning.

SKAT har i henhold til forvaltningslovens kapitel 5 pligt til at gennemføre en partshøring. Dette er ikke sket forud for afsendelse af forslag til ændring af skatteansættelsen. SKAT har dog medtaget kommentarer i forbindelse med indsigelse over SKATs forslag til ændring af skatteansættelsen.

Der fremgår dog intet af SKATs afgørelse om, hvordan man har vurderet disse kommentarer. Det anføres alene, at:

"På baggrund af ovenstående er SKAT altså af den opfattelse, at der ikke er fremkommet nye brugbare indsigelser og sagen sluttes ved udsendelse af afgørelse".

Repræsentanten har gjort gældende, at den foretagne partshøring i den konkrete situation ikke opfylder de krav, som man må stille til SKAT, og dette krav må være endnu større i sager, hvor afgørelsens indhold samtidigt kan medføre kriminalisering af klageren.

Repræsentanten har tillige gjort gældende, at sagsfremstillingen ikke indeholder en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der er tillagt betydning ved afgørelsen. Man har ikke kommenteret - og dermed ikke taget stilling til - klagerens forklaring.

De manglende kommentarer har resulteret i, at man ikke har opfyldt den begrundelsespligt, der følger af forvaltningsloven.

På denne baggrund er afgørelsen ugyldig.

Uagtsomhed

Repræsentanten har anført, at de omhandlede investeringer er etableret under klagerens tidligere ægteskab af den tidligere ægtefælle eller af Nordea .... Al administration er foretaget af Nordea ... under klagerens ophold i udlandet, og denne administration er fortsat indtil afslutning af skilsmissen i løbet af 2006, hvor der sker endelig bodeling og afregning.

Klageren har derefter hurtigst muligt sørget for, at de sidste værdipapirer blev realiseret, og provenuet er flyttet hjem til Danmark.

Klageren har været totalt uvidende om konsekvenserne af de investeringer, som først den tidligere ægtefælle, senere Nordea, har fortaget på hendes vegne, idet hun kun har ønsket at slippe ud af dem så hurtigt som muligt.

Det er repræsentantens opfattelse, at uvidenhed i den konkrete situation ikke på nogen måde kan anses for at være groft uagtsomt.

Det følger af domstolspraksis, at ubevidst uagtsomhed ikke kan bedømmes som grov uagtsomhed, men at en sådan bedømmelse forudsætter culpøs adfærd.

Klageren har ikke haft nogen som helst hensigt til ikke at selvangive korrekt og har derfor ikke udvist nogen culpøs adfærd. Hun har i en kort periode været bragt i en situation, hvor hun har været afhængig af rådgivning fra andre, og disse rådgivere har ikke orienteret hende om de skattemæssige forhold, hvorfor hun har antaget, at der ikke var noget skattemæssigt problem.

Repræsentanten kan på denne baggrund ikke acceptere, at klageren anses for at have udvist grov uagtsomhed i forbindelse med de indgivne selvangivelser for 2006 og 2007, hvorfor det er hans opfattelse, at genoptagelse ikke kan finde sted på grund af forældelse.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår bl.a. af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det fremgår endvidere af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Landsskatteretten finder, for så vidt angår repræsentantens principale påstand om, at der ikke forud for afgørelsen blev truffet, er foretaget partshøring af klageren, at SKAT bl.a. ved skrivelse af 11. august 2011 har anmodet klageren om materiale til brug for sagens behandling, ligesom SKAT har fremsendt varsel om forhøjelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2006 og 2007. Retten er herefter af den opfattelse, at SKAT opfylder betingelsen om partshøring i medfør af forvaltningslovens § 19. Retten finder endvidere, at SKATs afgørelse opfylder kravet om begrundelse i medfør af forvaltningslovens § 22, idet det af SKATs afgørelse af 28. marts 2012 fremgår, hvilke hovedhensyn afgørelsen hviler på.

Retten finder vedrørende SKATs genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2006 og 2007, at SKAT har været berettiget til at genoptage disse skatteansættelser i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Retten har lagt vægt på, at SKAT via projekt Money Transfer har fået oplysning om, at klageren har overført beløb fra udlandet til Danmark. Ved efterfølgende at anmode om redegørelse for de overførte beløb og herved modtage dokumentation for, at klageren har haft skattepligtige avancer fra aktier og obligationer, har SKAT konstateret, at der er avancer, der ikke er selvangivet, og klageren anses derved for at have handlet mindst groft uagtsomt. Det forhold, at klageren ikke har haft kendskab til, at hun har erhvervet skattepligtige avancer, kan ikke føre til et andet resultat, idet ansvaret for at angive skattepligtig indkomst korrekt påhviler klageren.

Vedrørende de foretagne forhøjelser af avancer fra aktier og obligationer finder retten, at den af klagerens repræsentant fremlagte opgørelse kan lægges til grund ved beskatningen af avancen ved salget af værdipapirerne, idet der herved er lagt vægt på de konkret realiserede avancer. Retten finder herefter, at klageren er skattepligtig af kursgevinster i indkomstårene 2006 og 2007 med henholdsvis 84.861 kr., der udgør forskellen mellem en salgssum på 282.338 kr. og en anskaffelsessum på 184.447 kr. kursomregnet fra svenske kroner med kur 86,69 og 25.668 kr., der udgør forskellen mellem en salgssum på 562.373 kr. og en anskaffelsessum på 536.705 kr. Endvidere er klageren skattepligtig af en aktieavance på 127.237 kr.

Den påklagede afgørelse ændres derfor således, at avancen i indkomståret 2006 forhøjes fra 25.500 kr. til 84.861 kr., eller med 59.361 kr., og nedsættes i indkomståret 2007 fra 239.772 kr. til 25.668 kr., eller med 214.104 kr., medens aktieavancen i indkomståret 2007 på 127.237 kr. stadfæstes.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A, OJ og LS.

A har forklaret blandt andet, at hun var udstationeret sammen med sin daværende ægtefælle i Asien fra 1996 til 2004. I denne periode fik ægtefællen og hun løbende forlænget deres ansættelsesforhold hos G1 hvert andet år. I 2004 skulle ansættelseskontrakterne på ny forlænges, hvilket hun ikke var indstillet på. Parrets børn var da hhv. 2 og 4 år. Hendes daværende ægtefælle ønskede imidlertid at kontrakten blev forlænget 4-5 år. Det endte med, at hun valgte at rejse hjem til Danmark alene sammen med børnene. Efterfølgende fulgte en ubehagelig separation og kamp om børnene, idet hendes ægtefælle ønskede at få tillagt forældremyndigheden over børnene, således at de fortsat kunne opholde sig hos ham i Asien.

I forbindelse med ægtefællens og hendes drøftelser om deres fremtidsplaner, var det nødvendigt at konsultere en psykolog på den amerikanske klinik i Asien. Det endte med, at hun fik et psykisk sammenbrud, og hendes far måtte rejse til Asien for at følge hende og børnene hjem til Danmark. Psykologen vurderede, at hun ikke ville være i stand til på egen hånd sammen med børnene at foretage rejsen. Hun var depressiv og kunne ikke overskue selv de mindste ting, herunder at stå for pakning af sine og børnenes ejendele med henblik på hjemrejsen. Hendes daværende ægtefælle blev ligeledes syg og indlagt på hospitalet.

Efter at være vendt tilbage til Danmark fik hun det tiltagende dårligere og måtte indlægges et par gange med depression. I 2004 til 2006 var hun i løbende behandling hos en psykiater. Hun var i denne periode i stand til at tage sig af sine børn, men magtede ikke andet end dette. Hun forsøgte at arbejde på nedsat tid hos G1, men havde vanskeligt ved at passe arbejdet og formåede ikke at komme op på fuld tid. Hendes sygefravær var endvidere massivt på grund af depression, og hun havde flere sammenbrud.

I 2007 gik det bedre, fordi hun havde fået en kæreste og lagt skilsmissen bag sig. Hun kunne dog fortsat ikke varetage et fuldtidsjob.

I foråret 2008 blev hun ansat hos G3 på fuld tid, men efter 1 1/2 måned fik hun et sammenbrud og blev sygemeldt. Det lykkedes hende ikke at vende tilbage til G3, og det stod hende klart, at hun ikke var i stand til at varetage et arbejde på fuld tid. Dette var et stort nederlag for hende, idet hun tidligere havde ansættelser med stort selvstændigt ansvar. I samme periode havde kæresten og hun planer om en tur til Australien, men da hendes kæreste gik ned med stress, blev denne ikke til noget.

I 2009 til 2010 var hun ansat hos G4 som led i revalidering på deltid, men hun havde i denne periode et sammenbrud og et selvmordsforsøg. Efterfølgende kom hun i revalidering hos G5 A/S på deltid, ligesom hun har været ansat hos G6 på deltid. Det er planen, at hun nu skal starte et revalideringsforløb hos Kommunen.

Det er korrekt, at hun efter en tur til Paris ophørte med at tage medicin, idet hun havde glemt at tage sine piller under rejsen. Hun kontaktede derfor psykiateren, og de aftalte, at hun skulle holde en pause. Efter få måneder havde hun imidlertid behov for på ny at komme i medicinsk behandling.

OJ har været hendes revisor siden 2005 og stod for hendes privatøkonomi og skatteforhold. Hun har videresendt alle breve fra SKAT til OJ. Hun erindrer ikke, om OJ bistod hende i forbindelse med bodelingen, idet hun mener, at en advokat hjalp hende med denne. OJ hjalp hende, da pengene fra bankkontoen i ... skulle overføres til Danmark. Hun var på intet tidspunkt klar over, at overførslen af pengene kunne udløse beskatning, og hun erindrer ikke at have drøftet dette spørgsmål med OJ. Hun erindrer ikke at have læst SKATs brev fra februar 2009 vedrørende kontroloplysninger fra udlandet, men hun går ud fra, at hun videresendte brevet til OJ. Grunden til, at hun havde overladt sin økonomi og skatteforhold til revisor, var, at hun ikke havde forstand på salg af obligationer og aktier og kendskab til, hvorledes der skulle forholdes i forbindelse med overførsel af midler fra ... til Danmark. Hendes eneste interesse var at få solgt aktierne og obligationerne i .... Hun samlede alle sine papirer og afleverede dem til OJ, der herefter forestod korrespondancen til banken. Breve fra SKAT eller banken åbnede og skimmede hun, hvorefter hun videresendte dem til OJ.

Kontoen i ... blev oprindeligt oprettet til brug for hendes lønindbetalinger, da hun boede i Asien. Hendes daværende ægtefælle var revisor og stod for investeringen af pengene i aktier og obligationer. Det var ligeledes hendes daværende ægtefælle, der havde kontakt til bankrådgiveren fra ..., såfremt denne rettede henvendelse. Hendes daværende ægtefælle havde sin egen lønkonto i .... Han havde ikke fuldmagt til hendes konto, hvorfor hun selv efter råd fra ham traf beslutningerne omkring aktier og obligationer.

Da hun vendte tilbage til Danmark, købte hun et hus, og hun ønskede at betale så meget af huset som muligt kontant, blandt andet med pengene fra ....

Hun havde tidligere en bankkonto i ..., fordi hendes daværende ægtefælle og hun ejede et hus i .... Når de opholdt sig i huset, var det hensigtsmæssigt at have en bankkonto i landet.

OJ har forklaret blandt andet, at hun har været revisor for A siden 2004 og fortsat er revisor for hende, idet hun i dag står for A´s forskudsopgørelser.

I forbindelse med A´s tilbageflytning til Danmark erindrer hun at have deltaget i to møder med A´s forsikringsrådgiver omkring udbetaling af forsikringer. Der var endvidere breve fra Nordea, som skulle besvares vedrørende skatteforhold. Med hensyn til A´s årsopgørelse gennemgik hun skattemappen og kontrollerede de der foreliggende oplysninger, f.eks. om der var medtaget de korrekte renter. Hun kontrollerede således årsopgørelserne for 2006 og 2007 på baggrund af oplysningerne i skattemappen.

Hun har skrevet brevet af 17. juni 2005 til Nordea Bank ..., hvori hun meddelte banken, at renterne skulle beskattes i Danmark, hvorfor oplysningerne skulle videresendes til de danske skattemyndigheder.

Hun modtog brevet af 30. marts 2006 fra Nordea Bank ..., og det er hendes initialer, der er noteret på brevet. Efter modtagelsen orienterede hun SKAT om renteindtægten, ligesom hun skrev til Nordea Bank og bad om oplysninger i anledning af det angivne vedrørende salgsprovenu. Det var langt fra ikke sikkert, at salgsprovenuet ville give anledning til yderligere, idet anskaffelsessummerne meget vel kunne overstige det opnåede provenu. SKAT oplyste efterfølgende telefonisk hendes sekretær, at SKAT ikke ville foretage sig yderligere. Sagen blev herefter ved en fejl arkiveret på hendes kontor. Da Nordea Bank ikke besvarede hendes henvendelse, og idet sagen var arkiveret, fik hun ikke rykket banken for oplysningerne. Hun var klar over, at det alene var spørgsmålet omkring renter, SKAT havde vurderet.

Hun erindrer ikke at have set SKATs breve fra februar 2009 og 14. maj 2009, der ikke ligger i A´s sagsmappe.

Hun foretog ændringer til A´s årsopgørelse for 2007 vedrørende A´s ejerandel af ejendomsværdi i procent.

Hun var bekendt med, at A havde et depot i ..., men hun forholdt sig ikke til, om papirerne i ... kunne udløse skattepligtige avancer. Der var ikke i skattemappen oplysninger om salg af værdipapirer. Det er korrekt, at salg af værdipapirer i udlandet ikke bliver indberettet til skattemappen.

Hun bistod ikke A i forbindelse med dennes køb af hus eller ejendom og var ikke rådgiver for A vedrørende dennes privatøkonomi. Hun havde ikke kendskab til, om A overførte penge fra udlandet til Danmark, og har ikke drøftet en sådan overførsel med A.

Hun kontrollerede A´s oplysninger i skattemappen og bemærkede ikke, at der skulle være større indestående. Hun er ikke bekendt med, at A skulle have ydet et større lån til sin bror, og at der i den forbindelse var lavet en forhøjelse på nogle renteindtægter.

Hun hjalp ikke A med at sælge aktierne og obligationerne i ... og mener ikke at have deltaget i et møde omkring salg af disse værdipapirer i Nordea Bank i Danmark. Hun var bekendt med, at A havde obligationer og aktier i ....

Hun kan ikke genkende brevene fra Nordea Bank ... dateret den 14. marts 2007, den 18. december 2007 og den 31. marts 2008 og har ikke disse breve liggende i A´s sagsmappe. Såfremt hun havde modtaget brevene, vil hun formode, at hun havde foretaget sig noget i den anledning. Hun erindrer ikke, om de breve, A videresendte til hende, var åbnede eller ej. Det var ikke hendes indtryk, at A havde set nærmere på de papirer, hun videresendte til hende. A gav udtryk for, at hun ikke selv magtede at gennemgå papirerne, og at hun derfor overlod arbejdet til andre.

LS har forklaret blandt andet, at A konsulterede ham som psykiater fra august 2005 til hans pensionering i 2012. Da A rettede henvendelse til ham første gang, fik han oplyst, at hendes problemer debuterede ca. 1 år tidligere i Asien.

A´s tilstand svingede en del. Hun har haft længerevarende dårlige perioder med fire indlæggelser på ...1. Der har dog også været perioder, hvor A har haft det "mellemgodt".

Han vurderede umiddelbart, at A efter sin tid i Asien led af noget, der mindede om posttraumatisk stress, idet hun dér havde haft nogle voldsomme oplevelser. Siden er A blevet diagnosticeret med lidelsen depression, ligesom hun har haft nogle "personlighedsdiagnoser". A kan beskrives som en yderst ansvarsbevidst person, der har kunnet klare et krævende og ansvarsfuldt job i 17 år, men efter hjemkomsten til Danmark har haft vanskeligt ved at leve op til egne og omverdenens forventninger. Det fremgår af papirerne fra ...1, at A har haft flere psykotiske oplevelser. Hun har været medicineret med beroligende medicin, ligesom hun har fået såvel antidepressiv medicin og antipsykotisk medicin. Hun har ligeledes i perioder fået lithium.

Det fremgår af papirerne fra ...1, at A har fremtrådt psykotisk og har haft nogle vrangforestillinger. A har fremstået ulykkelig og har ikke kunnet håndtere hverken ekstraordinære eller almindelige situationer i dagligdagen.

A konsulterede ham ikke umiddelbart inden sin indlæggelse i maj 2006. Han havde ikke i tiden op til indlæggelsen konstateret faretruende tegn og var således ikke klar over, hvor alvorlig hendes tilstand var.

I juni 2007 gav A udtryk for, at hun havde det godt, men det betød efter hans opfattelse ikke, at hun på nogen måde var rask. Han vurderede, at A var en særdeles skrøbelig person, der meget let krakelerede og havde vanskeligt ved at overskue tingene. Det er vanskeligt at vurdere, hvorvidt A i 2007 ville have været i stand til at lave for eksempel en selvangivelse. Selv om hun på dette tidspunkt i perioder havde det bedre, skulle der ikke meget til, før hun fik tilbagefald, og såfremt hun havde givet sig i kast med en selvangivelse, ville det meget sandsynligt have endt med, at hun ikke ville have magtet dette.

I maj 2008 havde han en akutsamtale med A, hvor hun ikke kunne overskue noget og ikke kunne sove. A´s søvnproblemer var generelt en indikator for, at hun var på vej ind i en dårlig periode. Han ville ikke på dette tidspunkt have haft nogen forventning om, at hun ville have været i stand til at tage sig af for eksempel sin egen selvangivelse.

Da A på et tidspunkt i forbindelse med en ferie til Paris ophørte med at tage medicin, opfordrede han hende ikke til at påbegynde medicinen igen, da han ville se, om hun kunne klare sig uden medicinen, og da der ikke var en direkte begrundelse for, at hun fortsatte medicineringen. Det, at A måtte betegnes som en særdeles skrøbelig person, kunne ikke i sig selv begrunde, at hun skulle medicineres.

Parternes synspunkter

A har til støtte for sin påstand i påstandsdokument af 19. november 2013 anført blandt andet:

"...

Indkomstforhøjelserne for indkomstårene 2006 og 2007 er foretaget efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

Ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelserne for de to indkomstår efter skatteforvaltningslovens § 27 forudsætter, at SKAT godtgør at betingelserne herfor er oplyst. Det påhviler derfor SKAT at godtgøre, at indkomstansættelserne er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag og at dette som minimum er sket som følge af grov uagtsomhed. Det påhviler SKAT at godtgøre, at der for hvert enkelt ansættelsespunkt som minimum foreligger grov uagtsomhed.

Det bestrides, at SKAT/Skatteministeriet har godtgjort, at indkomstansættelserne er foretaget på det urigtigt eller ufuldstændigt grundlag som følge af grov uagtsomhed. Dette forudsætter, at SKAT kan godtgøre, at der foreligger et strafbart forhold. Til støtte for at dette ikke er tilfældet henvises til sagsøgerens svære sygdom.

Til støtte herfor gøres det gældende, at ubevidst uagtsomhed ikke kan bedømmes som grov uagtsomhed, men at en sådan bedømmelse forudsætter culpøs adfærd.

A har ikke haft nogen som helst hensigt til ikke at selvangive korrekt og har derfor ikke udvist nogen culpøs adfærd. Hun har i en kort periode været bragt i en situation hvor hun har været afhængig af rådgivning fra andre. Og disse rådgivere har ikke orienteret hende om de skattemæssige forhold, hvorfor hun har antaget at der ikke var noget skattemæssigt problem.

Hertil kommer, at A efter hjemkomsten fra Asien som nævnt har været plaget af voldsomme depressioner med hospitalsindlæggelser til følge.

Foreligger der uagtsomhed er der højst tale om simpel uagtsomhed.

Det gøres videre ex tuto gældende, at varslingen den 11. januar 2012 er fremsendt efter udløbet af 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og den varslede forhøjelse derfor ikke kan foretages lovligt. Fristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der kan begrunde genoptagelsen, jf. Den Juridiske Vejledning, pkt. A.A.8.2.3.11 . Fristen begyndte senest at løbe fra 16. december 2010.

Som følge heraf kan indkomstforhøjelserne ikke gennemføres, jf. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, og derfor skal de foretagne forhøjelser nedsættes til 0 kr.

..."

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand i påstandsdokument af 20. november 2013 anført blandt andet:

"...

1. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 5 - grov uagtsomhed eller forsæt

Det gøres gældende, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt. Sagsøger eller nogen på hendes vegne har undladt at selvangive gevinster ved salg af aktier og obligationer og har således forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at grundlaget for SKATs oprindelige skatteansættelse har været urigtigt.

I den sammenhæng bemærkes det, at det følger af skattekontrollovens § 1, at sagsøger over for SKAT skal selvangive sin årlige indkomst. Der påhviler således hende en selvstændig forpligtelse til at kontrollere, at både de fortrykte angivelser på selvangivelsen og indholdet af årsopgørelserne er korrekte, jf. også skattekontrollovens § 16.

Sagsøger havde i en årrække levet og arbejdet i Asien med sin mand og deres fælles børn, men i 2004 flyttede hun tilbage til Danmark, hvor hun samtidigt også blev fuldt skattepligtig ... Det fremgår af en bodelingsoverenskomst ..., at der til sagsøgers bodel ud over betydelige investeringer i udenlandske aktier og obligationer via Nordeas Private Banking-afdeling ... hørte en bil af mærket Peuguet 206, en andelsbolig, en bankkonto i F1-Bank, en pensionsordning hos Pensionsselskabet F1, en pensionsordning hos Nordea Bank Danmark og en pensionsordning hos Pensionsselskabet F2.

Det kan lægges til grund som ubestridt, at sagsøger i perioden fra 2004 til 2007 overførte kr. 2.710.195,- fra sine udenlandske konti ..., at hun pr. 30. april 2004 havde et beløb til rådighed på kr. 2.299.132,- ..., og at hun i perioden fra 2004 til 2007 overførte netto kr. 411.063,- fra sine udenlandske konti til sine danske konti...

Sagsøger har således haft en betydelig formue, herunder betydelige investeringer i aktier og obligationer via Nordeas Private Banking afdeling ..., i indkomstårene 2006 og 2007, hvor hun var fuldt skattepligtigt til Danmark, og hvor hun realiserede de i sagen omhandlede gevinster ved salg af udenlandske aktier og obligationer. Hun har i den forbindelse været rådgivet af professionelle danske bankrådgivere med et indgående kendskab til de danske skatteregler om aktieavancer og kursgevinstbeskatning.

Yderligere har hun i indkomstårene 2006 og 2007 haft bistand af egen revisor, som ligeledes har været bekendt med, at hun som skattepligtig i Danmark naturligvis skal betale skat af sine aktieavancer og kursgevinster - og at det ikke gør nogen forskel, at der er tale om udenlandske aktier og obligationer, som administreres af en bankafdeling i udlandet. Sagsøgers indsigelse om god tro bestrides derfor som urigtig. Det må tværtimod lægges til grund, at hun helt bevidst har forsøgt at unddrage sig skat ved at forholde sig tavs om de omhandlede skattepligtige aktieavancer og kursgevinster, og at hun af samme grund har tilbageholdt relevant information om disse kapitalgevinster for skattemyndighederne. Det beror derfor på forsæt eller mindst grov uagtsomhed fra hendes side, at hendes selvangivelser har været ukorrekte - og dermed at skatteansættelserne blev foretaget på et forkert grundlag.

Troværdigheden af hendes indsigelse om god tro er også uforenelig med den kendsgerning, at hun ikke reagerede på SKATs orienteringsbrev fra februar 2009 ... og SKATs efterfølgende forslag til afgørelse af 14. maj 2009 om forhøjelse af hendes renteindtægter ..., hvor SKAT over for hende indskærpede reglerne om beskatning af indtægter fra udlandet.

Tilsvarende er det uforeneligt med indsigelsen om god tro, når det ... fremgår, at sagsøgers revisor selv reagerede på oplysningerne fra Nordea Bank ... vedrørende indkomståret 2005, hvorimod dette angiveligt ikke var tilfældet i indkomståret 2006 og 2007.

Disse forhold bestyrker en antagelse om, at sagsøgers tavshed om de fejlagtige selvangivelser skyldes et ønske om undgå dansk beskatning af de udenlandske indtægter. Hun eller hendes repræsentant har således forsætligt eller mindst groft uagtsomt tilbageholdt væsentlige oplysninger om sin indkomst, hvilket har medført, at SKAT har foretaget ansættelsen af hendes indkomst i 2006 og 2007 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Sagsøgers sygdomsforløb er uden betydning for uagtsomhedsbedømmelsen, jf. f.eks. SKM2007.546.ØLR , hvor en advokats manglende selvangivelse af avance ved salg af driftsmidler blev anset for groft uagtsom, uanset advokatens sygdom og revisorskift.

Under alle omstændigheder har sagsøger ikke dokumenteret, at der er sammenhæng mellem hendes sygdomsforløb og hendes manglende angivelse af betydelige skattepligtige indkomster i indkomstårene 2006 og 2007. I perioden, hvor indkomsterne fra salget af de udenlandske aktier og obligationer skulle have været selvangivet, havde sagsøger eksempelvis et deltidsarbejde, ligesom det fremgår af psykiater LS´ journal ..., at sagsøger blandt andet stoppede med at tage medicin i denne periode. Derudover var sagsøger i forbindelse med salget af de udenlandske aktier og obligationer som nævnt rådgivet af professionelle danske rådgivere med et indgående kendskab til de danske skatteregler.

2. Skatteforvaltningslovens § 27. stk. 2, 1. pkt. - 6 måneders varslingsfrist

Det gøres gældende, at skatteansættelserne er foretaget rettidigt, da ændringen af sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2006 og 2007 er varslet ved agterskrivelse af 11. januar 2012, og dermed inden 6 måneder efter, at SKAT kom til kundskab om de forhold, der begrunder en fravigelse af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. begynder ikke at løbe, før SKAT - på baggrund af de oplysninger og den dokumentation, der er mulighed for at tilvejebringe - har erhvervet det fornødne grundlag for at varsle en korrekt skatteansættelse, herunder også det fornødne grundlag for en stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær ansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, jf. f.eks. SKM2011.459.ØLR , SKM2012.138.ØLR og SKM2012.168.ØLR .

Sammenholdt med skatteforvaltningslovens § 20 begynder reaktionsfristen ikke at løbe straks fra det tidspunkt, hvor det kan konstateres, at noget tyder på en fejl eller uoverensstemmelse i skatteyderens selvangivelser.

Når det - som led i sagsoplysningen - er naturligt at rette henvendelse til skatteyderen for at undersøge, om der er en god forklaring på en tilsyneladende fejl eller uoverensstemmelse i selvangivelsen, begynder fristen først at løbe fra det tidspunkt, hvor den pågældende har haft lejlighed til at forklare sig og eventuelt fremlægge den nødvendige dokumentation.

I perioden fra den 25. marts 2010 til den 27. september 2011 modtog SKAT løbende relevante rådata fra Nordea til brug for projekt ?Money Transfer". SKAT har således i alt syv gange afhentet datamateriale hos Nordea. Kort tid efter hver leverance blev materialet uploadet i SKATs Datawarehouse med mulighed for SKAT til at gennemføre analyser og udsøgninger. Tre af de syv gange indeholdt materialet oplysninger om sagsøgte, dvs, den 22. september 2010, den 3. november 2010 og den 15. december 2010. Dette materiale blev uploadet i SKATs Datawarehouse henholdsvis den 28. september 2010, den 19. november 2010 og den 16. december 2010.

De rådata, som SKAT modtog fra Nordea og senere uploadede i SKATs Datawarehouse, var meget omfattende og vedrørte et stort antal borgere og virksomheder, og de indeholdt alene oplysninger om overførsler mellem danske og forskellige udenlandske konti. Således har det ikke været muligt at konstatere en eventuel skattepligt alene på baggrund af oplysningerne fra Nordea.

Hver gang ny data blev oploadet i SKATs Datawarehouse, blev der givet meddelelse herom til de forskellige projektgrupper hos SKAT under projekt "Money Transfer". Projektgruppernes arbejde bestod i at udtage potentielle sager, herunder afdække om overførslerne eventuelt allerede fremgik af borgerens selvangivelse. Først herefter blev eventuelle sager videresendt til den relevante sagsbehandler hos SKAT, i nærværende sag TK, der samme dag, som han modtog oplysningerne - dvs. den 11. august 2011, sendte en anmodning om dokumentation til sagsøgte, jf. også bilag V.

Sagsøger var efterfølgende tilbageholdende med at give SKAT de fulde og korrekte oplysninger, men fremsendte dog i perioden fra den 22. august 2011 til den 17. oktober 2011 relevante kontoudskrifter samt en bodelingsoverenskomst (bilag D samt bilag K-N). Det materiale, som SKAT modtog fra sagsøger, udgjorde en central del af begrundelse for SKATs agterskrivelse af 11. januar 2012.

På den baggrund gøres det gældende, at reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke begynder at løbe før tidligst den 17. oktober 2011, hvor sagsøger fremsendte de sidste relevante, men dog mangelfulde oplysninger til SKAT.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at A i indkomstårene 2006 og 2007 solgte sine obligationer og aktier via Nordeas afdeling ... og derved opnåede betydelige skattepligtige aktieavancer og kursgevinster, som hun undlod at selvangive til de danske skattemyndigheder.

A har forklaret, at hun under sit ophold i Asien fra 1996 til 2004 overførte sin løn til en bankkonto hos Nordeas afdeling ..., hvor lønnen efter råd fra hendes daværende ægtefælle og banken blev investeret i aktier og obligationer, og at hun alene havde rådighed over bankkontoen, idet ægtefællen ikke havde fuldmagt til denne. Efter at være vendt tilbage til Danmark erhvervede A fast ejendom, og det var i forbindelse hermed, at hun besluttede at realisere aktierne og obligationerne i udlandet og overføre salgsprovenuet til Danmark.

Fra 2005 blev A bistået af revisor OJ i relation til sine skattemæssige forhold. A har forklaret, at OJ ligeledes rådgav hende om hendes privatøkonomi, og at OJ hjalp hende i forbindelse med overførslen af pengebeløb fra ... til Danmark. OJ har derimod forklaret, at hun ikke varetog rådgivning om A´s privatøkonomi og ikke bistod A i forbindelse med overførslen af pengebeløb fra udlandet til Danmark i 2004, 2005 og 2007, herunder provenuet fra salg af aktier og obligationer, hvorfor dette ikke uden andre oplysninger kan lægges til grund.

OJ har forklaret, at hun fra A modtog brevet af 30. marts 2006 fra Nordea Bank ..., hvorefter hun orienterede SKAT om renteindtægterne og skriftligt anmodede Nordea Bank om oplysninger i anledning af de oplyste salgsprovenuer, men at hun ved en arkiveringsfejl ikke fik fulgt op på sin henvendelse til Nordea Bank.

A har forklaret, at hun videresendte alle breve fra SKAT og banken til OJ, herunder formentlig også SKATs breve fra februar 2009 og 14. maj 2009. OJ har imidlertid forklaret, at A´s sagsmappe på revisorkontoret ikke indeholder breve fra SKAT dateret i februar og maj 2009, ligesom hun ikke er i besiddelse af breve fra Nordea Bank ... dateret den 14. marts 2007, 18. december 2007 og 31. marts 2008. OJ har videre forklaret, at hun ikke erindrer at have set de pågældende breve, og at hun ville have reageret på indholdet af brevene, såfremt hun havde modtaget disse.

Det kan lægges til grund som ubestridt, at A hverken foretog sig noget aktivt efter modtagelsen af orienteringsbrevene fra Nordea Bank ... i 2007 og 2008 eller på baggrund af SKATs henvendelser i februar og maj 2009.

Under disse omstændigheder finder retten, at A ved sin handlemåde har handlet groft uagtsom.

Det oplyste om A´s helbredsmæssige forhold findes ikke at kunne føre til et andet resultat, idet retten hverken på baggrund af de lægelige oplysninger, herunder det oplyste om A´s indlæggelse på ...1 i maj 2006, eller efter psykiater LS´ forklaring om, at A kunne karakteriseres som en skrøbelig person, der havde vanskeligt ved at overskue tingene, finder det godtgjort, at A på grund af sit helbred ikke i den periode, hvor de skattepligtige aktieavancer og kursgevinster burde være selvangivet, var i stand hertil.

SKAT har herefter været berettiget til ekstraordinært at genoptage A´s skatteansættelser for indkomstårene 2006 og 2007 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, findes endvidere at være overholdt, idet SKAT tidligst kan anses at være kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen den 17. oktober 2011, hvor A´s frist til at fremsende relevant dokumentation udløb.

Den omstændighed, at SKAT i sit orienteringsbrev fra februar 2009 til A henviser til kontroloplysninger modtaget fra udlandet og vedlægger oversigt fra Nordea Bank ... vedrørende diverse renteindtægter/afståelsessummer i 2007 kan ikke føre til, at fristen begynder at løbe fra et tidligere tidspunkt, idet SKAT ikke da kan anses at have haft et tilstrækkeligt grundlag for at varsle en ansættelsesændring. Fristen findes endvidere ikke at kunne regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog rådata fra Nordea, henset til det oplyste om materialets omfang og ubearbejdede form.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Under hensyn til sagens karakter, omfang og resultat fastsættes sagens omkostninger som nedenfor bestemt, idet omkostningsbeløbet dækker Skatteministeriets udgift til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, til Skatteministeriet betale 17.500 kr. i sagsomkostninger.