Dokumentets metadata

Dokumentets dato:28-01-2014
Offentliggjort:11-02-2014
SKM-nr:SKM2014.126.SR
Journalnr.:13-0230897
Referencer.:Momsloven
Dokumenttype:Bindende svar


Hæftelse for importmoms - anvendelse af momslovens udlægsregler

Skatterådet kan bekræfte, at spørger i den konkrete situation kan anvende momslovens udlægsregler på udlæg for importmoms for varemodtager. Skatterådet kan endvidere bekræfte, at momslovens udlægsregler også finder anvendelse i en situation, hvor spørger som told- eller skibs-agent hæfter for told og moms efter toldreglerne.


Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at spørger kan anvende momslovens udlægsregler på udlæg for importmoms for varemodtager?
  2. Såfremt spørgsmål 1 besvares med "ja", kan det da bekræftes, at udlægsreglerne også finder anvendelse i en situation, hvor spørger som told- eller skibsagent hæfter for told og moms efter toldreglerne.

Svar

  1. Ja
  2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger agerer bl.a. som toldagent (speditør) for selskaber som handler på oliemarkedet og assisterer i denne forbindelse selskaberne med toldbehandling af olie, der importeres til Danmark fra lande uden for EU.

Spørger sørger bl.a. for, at olien bliver indført under toldoplagsproceduren, således at der ikke bliver opkrævet importmoms, told og afgifter af olien.

Det kan imidlertid forekomme, at olien ved en fejl bliver indfortoldet i spørgers navn og CVR-nr. i stedet for i varemodtagers (lastejers) navn og CVR-nr. Herved bliver spørger opkrævet import-moms, told og afgifter af olien.

Spørger fakturerer herefter importmomsen til varemodtager (lastejer) og beregner i den forbindelse ikke avance af momsbeløbet. Fortoldningsangivelsen og en særlig opgørelse over importmomsbeløbet videregives til varemodtager (lastejer).

I henhold til nuværende dansk praksis har spørger som toldagent (speditør) ikke fradrag for importmoms, da olien ikke anses for at have en direkte og umiddelbar tilknytning til spørgers momspligtige virksomhed.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad. 1)

Efter momslovens § 12 skal der betales importmoms af varer, der indføres til Danmark fra lande uden for EU. Betaling af importmomsen påhviler importøren, jf. momsloven § 46, stk. 4.

I de tilfælde, hvor olien bliver indfortoldet i spørgers navn og CVR.-nr. anses spørger for, at være importør af olien. Dette medfører således, at spørger indbetaler importmomsen.

Denne moms er som anført ikke fradragsberettiget, og spørger ønsker derfor bekræftet, at spørger kan anvende udlægsreglerne.

I henhold til momslovens § 27 stk. 1 er momsgrundlaget defineret som følger:

"Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. (...)".

Det følger dog af momslovens § 27, stk. 3, nr. 3 at der i momsgrundlaget

"(...) ikke medregnes beløb, som en virksomhed modtager fra en aftager som godtgørelse af omkostninger afholdt i aftagers navn og for dennes regning, og som i virksomheden registreres på en udlægskonto. Virksomheden skal kunne gøre rede for de enkelte beløb for disse udgifter og virksomheden kan ikke fradrage afgiften heraf."

I henhold til momslovens § 27 stk. 3, nr. 3, kan beløb (udlæg), som en sælger modtager fra køber som godtgørelse af omkostninger, som sælger har afholdt i købers navn og for dennes regning, således holdes udenfor momsgrundlaget. For at kunne holde udlæg uden for momsgrundlaget ved momsberegning er det en betingelse:

at udgiften til det, der lægges ud for, er afholdt i den endelige kundes navn
at udgiften er afholdt for den endelige kundes regning - udgiften må ikke tillægges avance
at virksomheden fører en særlig konto, hvorpå denne type udlæg registreres - virksomheden skal kunne redegøre for de enkelte beløb.

Virksomheden har ikke momsfradrag for indkøbet.

Told- og skattestyrelsen har i TfS 1991, 19AFG og TfS 1991, 1319AFS taget stilling til, hvorvidt den netop skitserede udlægsregel i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3 kan finde anvendelse for en speditørs udlæg for importmoms for varemodtager.

Told- og skattestyrelsen når i disse afgørelser frem til, at udlægsreglerne kan anvendes. Dette indebærer ifølge afgørelserne at:

"(...) speditionsfirmaet fortsat hæfter for told og afgifter som ekspeditør efter reglerne i toldbehandlingsbekendtgørelsen, og at der ikke er fradrag for importmomsen. Importmomsen kan derimod betragtes som et udlæg for den egentlige varemodtager. Ekspeditøren kan herefter søge udlægget godtgjort hos varemodtageren. Det er en betingelse for anvendelse af udlægsreglerne, at der ikke beregnes avance af udlægget, at der udstedes en særlig udlægsopgørelse til vare-modtageren, og at originalbilagene videregives til varemodtageren. Varemodtageren kan herefter medregne import-momsen til virksomhedens købsmoms efter momslovens almindeligt gældende regler."

I Juridisk vejledning, 2013-1, afsnit D.A.8.1.1.3.3.3 "Eksempler på ydelser, der kan afregnes efter udlægsreglerne, hvis betingelserne er opfyldt" henviser SKAT til de to afgørelser omtalt ovenfor. Det er derfor spørgers opfattelse, at der er tale om en praksis, der stadig er gældende.

Under forudsætning af, at spørger ikke beregner avance af importmomsen, udsteder en særlig opgørelse over importmomsbeløbet til varemodtager (lastejer) og videregiver originalbilaget (fortoldningsangivelsen) til varemodtager (lastejer) anses spørger for at opfylde betingelserne for at anvende udlægsreglerne, jf. TfS 1991,19 AFG og TfS 1991, 1319 AFS.

Spørger finder på denne baggrund, at det stillede spørgsmål bør besvares med et "ja".

Ad 2)

Ved import af olie til Danmark fra et ikke- EU-land kan spørger agere både som told- og skibsagent.

Olien oplægges i disse situationer på et toldoplag. I den forbindelse assisterer spørger med toldbehandlingen af olien både i form af told- og skibsagent.

Det kan ved en fejl forekomme, at toldangivelsen først bliver udfærdiget få dage efter, at olien er blevet oplagt på toldoplag. Såfremt toldangivelsen udfærdiges for sent, vil det kunne betyde, at den efter toldreglerne anses for at have været unddraget toldtilsyn, hvorved der opstår toldskyld og pligt til afregning af importmoms, jf. momslovens § 12.

Debitor for en sådan toldskyld kan i henhold til toldreglerne både være toldagent, skibsagent, oplagshaver og lastejer. Spørger kan således i denne situation efter toldreglerne komme til at hæfte solidarisk for told og importmoms både som toldagent og skibsagent.

Det er spørgers opfattelse, at udlægsreglerne også kan finde anvendelse i de situationer, hvor spørger som skibs- og toldagent anses for at være debitor efter toldreglerne som følge af en for sent indsendt toldangivelse.

I TfS 1991, 19AFG og TfS 1991, 1319AFS har den daværende Told- og Skattestyrelse som nævnt under spørgsmål 1 fastslået, at udlægsreglen i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3 kan finde anvendelse for en speditørs udlæg for importmoms for en varemodtager. Styrelsen lagde i afgørelsen vægt på, at speditionsfirmaet hæftede for told og afgifter som ekspeditør efter reglerne i toldbehandlingsbekendtgørelsen, og at der ikke er fradrag for importmomsen.

Endvidere fandt Styrelsen, at det er en betingelse for anvendelse af udlægsreglerne, at der ikke beregnes avance af udlægget, at der udstedes en særlig udlægsopgørelse til varemodtageren, og at originalbilagene videregives til varemodtageren.

Det er spørgers opfattelse, at det afgørende for anvendelse af udlægsreglerne i den situation, hvor spørger som told- og/eller skibsagent hæfter for told og moms som følge af en for sent indsendt toldangivelse må være, hvorvidt spørger efter toldreglerne hæfter for moms på varer, der tilhører den endelige varemodtager, og at spørger ikke er berettiget til at fratrække importmomsen.

Spørger agerer både som told- og skibsagent på vegne af den endelige varemodtager (lastejeren) og har således ikke umiddelbart fradrag for importmomsen i forbindelse med import af olien til Danmark. Det er således spørgers opfattelse, at hæftelsesproblematikken i den nævnte situation med for sen indsendelse af toldangivelse, kan sidestilles med hæftelsessituationen i Told- og Skattestyrelsens afgørelse fra 1991, idet hæftelsen i begge situationer er hjemlet i toldreglerne, og debitor (spørger) ikke har fradrag for importmomsen.

Under forudsætning af, at spørger ikke beregner avance af importmomsen, udsteder en særlig opgørelse over importbeløbet til varemodtager (lastejer), og videregiver originalbilaget (SKATs efteropkrævning) til varemodtager (lastejer), finder spørger, at betingelserne for at anvende udlægsreglerne i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3 er opfyldt - også i den situation, hvor spørger som told- og/eller skibsagent hæfter for moms som følge af, at olien anses for at være uddraget toldtilsyn.

Spørgsmål 2 skal derfor efter spørgers opfattelse besvares med et "JA".

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger kan anvende momslovens udlægsregler på udlæg for importmoms for varemodtager.

Lovgrundlag

Momsloven

§ 1. Erhvervsmæssig levering af varer og ydelser med leveringssted i Danmark er afgiftspligtig efter denne lov. Afgiftspligtig er ligeledes erhvervelse af varer fra andre EU-lande og indførsel af varer fra steder uden for EU. Afgift efter loven betales til staten.

§ 12. Der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU.

Stk. 2. Når varen ved indførslen henføres under en ordning vedrørende forsendelse af varer inden for EU, aktiv forædling og midlertidig indførsel, hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen, eller varen ved indførslen oplægges i Københavns Frihavn, på frilager eller på toldoplag, indtræder afgiftspligten dog først, når varen ikke længere er omfattet af en af disse ordninger.

§ 26. Afgiftspligten indtræder på tidspunktet for varens indførsel (fortoldningstidspunktet). Såfremt varen befinder sig under en af de i § 12, stk. 2, nævnte ordninger mv., indtræder afgiftspligten dog først, når varen ikke længere er omfattet af ordningen.

§ 27. Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.

(...)

Stk. 3. I afgiftsgrundlaget medregnes ikke:

(...)

3)Beløb, som en virksomhed modtager fra aftager som godtgørelse af omkostninger afholdt i aftagers navn og for dennes regning, og som i virksomheden registreres på en udlægskonto. Virksomheden skal kunne gøre rede for de enkelte beløb for disse udgifter og kan ikke fradrage afgiften heraf.

§ 46. Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. (...)

Stk. 3. Betaling af afgift af varer, der fraføres Københavns Frihavn eller frilager, toldoplag eller et afgiftsoplag, påhviler den person, der foranlediger, at varen fraføres de nævnte ordninger.

Stk. 4. Betaling af afgift af varer, der indføres fra steder uden for EU, påhviler importøren.

Toldloven

§ 1. I denne lov forstås ved:

(...)

4) Uberigtigede varer: Varer, for hvilke der ikke er betalt told og afgifter.
5)Varer i uberigtiget stand: Varer, der opbevares uden betaling af told og afgifter.
6)Varer i ikke-afgiftsberigtiget stand: Varer, der opbevares uden betaling af afgifter.
7)Afgifter: Merværdiafgift og punktafgifter.

(...)

§ 39. For de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb hæfter følgende personer:
1)Den, der i det danske toldområde indfører eller lader indføre varer, som ikke er i fri omsætning i EU's toldområde.
2)Den, der råder over varer, for hvilke der er meddelt betinget told- og afgiftsfrihed.
3)Den, der råder over varer, som i uberigtiget stand eller mod told- og afgiftsgodtgørelse er under udførsel fra det danske toldområde med henblik på udførsel fra EU's toldområde.
4)Føreren eller ejeren af et befordringsmiddel, hvor varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter eller betinget told- og afgiftsfri varer transporteres. Tilsvarende gælder den person, der har rådighed over et sådant befordringsmiddel.
Stk.2. Told- og afgiftsbeløbene ansættes af told- og skatteforvaltningen på grundlag af samtlige foreliggende oplysninger om de pågældende varer.

Bekendtgørelse nr. 403 af 03/05/2012 (Toldbehandlingsbekendtgørelsen)

§ 31. Transportøren, dvs. den, der befordrer varer til et sted i det danske toldområde, eller dennes repræsentant hæfter for told og afgifter på varerne, indtil disse er angivet.
Stk. 2. Varemodtageren hæfter for told og afgifter på varer, som er angivet, jf. dog stk. 5.
Stk. 3. Varemodtageren hæfter for told og afgifter på varer under midlertidig opbevaring på oplag. Dette gælder også, selvom varerne er under midlertidig opbevaring på et andet oplag end varemodtagerens.
Stk. 4. Ekspeditøren, jf. § 29, stk. 1, hæfter for told og afgifter på varer, som ekspeditøren har angivet til midlertidig opbevaring på oplag, i følgende tilfælde:
1) Når ekspeditøren ikke er bekendt med varemodtagerens navn og adresse (»til ordre«-sendinger), jf. § 27, stk. 1.
2) Når varemodtagerens registreringsnummer (CVR-/SE-nummer) ikke er angivet.
3) Når varerne er bestemt til private modtagere eller virksomheder, der ikke er importørregistreret.
4) Når varerne er bestemt til varemodtagere, der efter toldlovens § 33, stk. 2 og 3, ikke har adgang til kredit med told og afgifter.
5) Når varemodtageren er hjemmehørende uden for det danske toldområde.
6) Når den angivne varemodtager nægter at have beordret varerne indført.
7) Når den angivne varemodtager ikke har tilladelse til midlertidig opbevaring på oplag.
Stk. 5. Den, der har tilladelse efter § 10, hæfter for told og afgifter på varer under midlertidig opbevaring på toldgodkendte områder i toldhavne og toldlufthavne.
Stk. 6. Den i stk. 2-5 omhandlede hæftelse ophører, når varerne er genudført eller er under proceduren for forsendelse.
Stk. 7. Ved genudførsel eller forsendelse af varer under midlertidig opbevaring på oplag eller under midlertidig opbevaring på toldgodkendte områder i toldhavne og toldlufthavne påhviler det den, der efter stk. 2-5 hæfter for told og afgifter, at godtgøre varernes genudførsel eller forsendelse over for told- og skatteforvaltningen.

Momssystemdirektivet (Direktiv 2006/112 EF)

Artikel 201

Ved indførsel påhviler momsen den eller de personer, der af indførselsmedlemsstaten er udpeget eller godkendt som betalingspligtige.

Artikel 202

Momsen påhviler den person, som bevirker, at varerne ikke længere er omfattet af ordningerne og procedurerne i artikel 156, 157, 158, 160 og 161.

Forarbejder

Lovforslag nr. L 124. Folketingsåret 1993/94 Forslag til Lov om merværdiafgift

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§ 46 (§ 46 stk. 4, oprindeligt § 46, stk. 3)

(...)

I stk. 3 er det fastsat, at den, der indfører varer fra steder uden for EF, skal betale den med indførslen forbundne afgift.

(...)

Praksis

TfS 1991, 19

"TS af 30/10 1990, 9004

Told- og Skattestyrelsen har tilladt, at udlægsreglerne kan bringes i anvendelse i tilfælde, hvor et speditionsfirma har betalt importmoms som følge af hæftelse som ekspeditør efter § 50 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 649 af 20/10 1988 om toldbehandling.

Den konkrete sag vedrørte en entreprenørmaskine, som af et speditionsfirma blev udleveret fra firmaets "eget lager", uden at maskinen forinden var angivet til fortoldning. Speditionsfirmaet betalte herefter importmomsen, som firmaet hæftede for som ekspeditør efter toldbehandlingsbekendtgørelsens § 50.

Told- og Skattestyrelsen nægtede i første omgang speditionsfirmaet fradrag for den betalte importmoms med henvisning til, at beløbet ikke vedrørte indkøb til brug i speditionsfirmaets virksomhed, jf. momslovens § 15, stk. 3, og § 16, stk. 1.

Efter revurdering af sagen har styrelsen tilladt, at udlægsreglerne kan anvendes i et tilfælde som det foreliggende.

Dette indebærer, at speditionsfirmaet fortsat hæfter for told og afgifter som ekspeditør efter reglerne i toldbehandlingsbekendtgørelsen, og at der ikke er fradragsret for importmomsen. Importmomsen kan derimod betragtes som et udlæg for den egentlige varemodtager.

Ekspeditøren kan herefter søge udlægget godtgjort hos varemodtageren. Det er en betingelse for anvendelse af udlægsreglerne, at der ikke beregnes avance af udlægget, at der udstedes en særlig udlægsopgørelse til varemodtageren, og at originalbilagene videregives til varemodtageren.

Varemodtageren kan herefter medregne importmomsen til virksomhedens købsmoms efter momslovens almindeligt gældende regler.

Afgørelsen ændrer ikke gældende praksis, hvorefter der ikke kan indrømmes speditionsselskaber m.fl. fradrag for moms, som de har betalt i deres egenskab af kautionister i henhold til EF's forsendelsesordning, jf. § 50 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 649 af 20/10 1988 om toldbehandling."

Den juridiske vejledning

Afsnit D.A.8.1.1.3.3.2 Betingelser for hvornår udlæg ikke skal medregnes i momsgrundlaget

(...)

Udlæg er beløb, som en sælger modtager fra køber som godtgørelse af omkostninger, som sælger har afholdt i købers navn og for dennes regning.

Det følger allerede af hovedreglen i ML § 27, at udlæg ikke skal medregnes til momsgrundlaget. Der skal efter ML § 27 betales moms af vederlaget for leverancen, og et udlæg udgør ikke en del af vederlaget.(...)

Betingelserne for at kunne holde udlæg uden for momsgrundlaget ved momsberegning er følgende:

1. Udgiften til det, der lægges ud for, skal afholdes i den endelige kundes navn.
2. Udgiften skal afholdes for den endelige kundes regning. Det vil sige, at udgiften ved viderefakturering ikke må tillægges avance.3. Virksomheden skal føre en særlig konto, hvorpå denne type udlæg registreres, og skal kunne redegøre for de enkelte køb af denne art.
Virksomheden har ikke momsfradrag for indkøbet.

(...)

Andre eksempler på ydelser, der kan afregnes efter udlægsreglerne, er transportvirksomheders betaling for andre virksomheders ydelser, fx for af- og pålæsning i forbindelse med transporten, og speditørers udlæg for importmoms for varemodtager. Se MNA1973, 357 om af- eller pålæsning. Se TfS1991, 1319AFG om importmoms.

(...)

Afsnit D.A.8.1.1.3.3.3 Eksempler på ydelser, der kan afregnes efter udlægsreglerne, hvis betingelserne er opfyldt

(...)

Speditørers udlæg for importmoms for varemodtager

Udlægsreglerne kan anvendes for speditørers udlæg for importmoms for varemodtager. Derimod har speditører ikke fradragsret for importmoms, som de hæfter for på grund af fejl mv. Se TfS1991, 19AFG. Om "hæftelsesmoms" generelt og adgangen til evt. at anvende udlægsreglerne på "fraførselsmoms" og importmoms, se afsnit D.A.11.1.3.3.

(...)

Afsnit D.A.11.1.3.3 Hæftelsesmoms

(...)

Regel: Ikke ejer af varerne

Der er ikke fradragsret for moms, som en momspligtig person (fx en speditør) skal betale, blot fordi virksomheden hæfter for momsen, men som ikke vedrører varer, som personen ejer og skal anvende til sine momspligtige leverancer.

Dette skyldes, at

Se ML § 37, stk. 1.

Det er derfor uden betydning, om hæftelsen er opstået som følge af personens momspligtige virksomhed (eksempelvis speditionsvirksomhed, transportvirksomhed eller virksomhed som oplagshaver).

(...)

Mulighed for at anvende udlægsreglerne

Fraførselsmoms og importmoms, som skal betales af personer, som ikke ejer varerne, kan på visse betingelser betragtes som et udlæg for varemodtageren, som ekspeditøren kan søge godtgjort hos varemodtageren. Varemodtageren kan herefter medregne importmomsen som købsmoms efter momslovens almindelige regler. Udenlandske varemodtagere kan opnå fradrag via deres danske momsregistrering.

(...)

Eksempler

Eksempel: Fejl i forbindelse med oplæggelse på midlertidigt oplag

Speditører mv. har som udgangspunkt ikke fradragsret for importmoms af varer, som de som ekspeditører hæfter for, efter momsbekendtgørelsen og toldbehandlingsbekendtgørelsen.

Varerne kan ikke anses for at være anvendt i virksomhedens (fx speditørens) økonomiske virksomhed, hvilket efter ML § 37, stk. 1 er en betingelse for fradrag.

Importmomsen kan dog på visse betingelser betragtes som et udlæg for varemodtageren, som ekspeditøren kan søge godtgjort hos varemodtageren. Varemodtageren kan herefter medregne importmomsen som købsmoms efter momslovens almindelige regler.

Eksempel: Ikke korrekt afsluttet ekstern forsendelse

Moms af en T1-forsendelse, som en hovedforpligtet/afsender hæfter for, fordi forsendelsen ikke er afsluttet korrekt, kan ikke medregnes til købsmomsen hos den hovedforpligtede eller hos afsenderen. Se afsnit F.A.23 om EU-forsendelser.

Varerne kan ikke anses for at være anvendt i den hovedforpligtede/afsenderens økonomiske virksomhed, som er en betingelse for fradrag efter ML § 37, stk. 1.

Importmomsen kan dog på visse betingelser betragtes som et udlæg for varemodtageren, som ekspeditøren kan søge godtgjort hos varemodtageren. Varemodtageren kan herefter medregne importmomsen til som købsmoms efter momslovens almindelige regler, hvis varen anvendes i varemodtagerens momspligtige virksomhed.

(...)

Begrundelse

Af momslovens § 46 stk. 4, fremgår det, at importøren er betalingspligtig for afgift af varer der indføres fra steder uden for EU.

I henhold til momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, skal beløb, som en virksomhed modtager fra aftager som godtgørelse af omkostninger afholdt i aftagers navn og for dennes regning, og som i virksomheden registreres på en udlægskonto, ikke medregnes i afgiftsgrundlaget. Virksomheden skal kunne gøre rede for de enkelte beløb for disse udgifter og kan ikke fradrage afgiften heraf.

Spørger har oplyst, at denne blandt andet agerer som toldagent (speditør) for selskaber som handler på oliemarkedet. I den forbindelse sørger spørger blandt andet for, at olien bliver indført under toldoplagsproceduren.

Spørger har oplyst, at det kan forekomme, at olien ved en fejl bliver indfortoldet i spørgers navn og CVR-nr. og ikke i varemodtager (lastejers) navn og CVR-nr. I de tilfælde bliver spørger anset for, at være importør af olien.

Som beskrevet i TfS 1991, 19, har Told- og Skattestyrelsen tilladt, at udlægsreglerne kan bringes i anvendelse i tilfælde, hvor et speditionsfirma har betalt importmoms som følge af hæftelse som ekspeditør efter dagældende § 50 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 649 af 20/10 1988 om toldbehandling. Det fremgår endvidere af Den juridiske vejlednings afsnit D.A.8.1.1.3.3.2 Betingelser for hvornår udlæg ikke skal medregnes i momsgrundlaget, afsnit D.A.8.1.1.3.3.3 Eksempler på ydelser, der kan afregnes efter udlægsreglerne, hvis betingelserne er opfyldt samt afsnit D.A.11.1.3.3 Hæftelsesmoms, at importmoms som betales af personer, som ikke ejer de pågældende varer, på visse betingelser kan anses for udlæg for den egentlige varemodtager.

På baggrund af spørgers oplysninger, er det SKATs opfattelse, at spørger i det konkrete tilfælde kan anvende momslovens regler om udlæg.

Der lægges i den forbindelse vægt på, at spørger alene ved en fejl er angivet som varemodtager ved indfortoldningen. Den erlagte importmoms kan således anses for, at være et udlæg på vegne af den egentlige varemodtager, som efter det oplyste tillige er ejer af lasten.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Ja.

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares med "ja", ønskes det bekræftet, at udlægsreglerne også kan finde anvendelse i en situation, hvor spørger som told- eller skibsagent hæfter for told og moms efter toldreglerne.

Lovgrundlag

Momsloven - §§ 1, 12, 26, 27, stk. 3, og 46.

Se punktet "SKATS indstilling og begrundelse", spørgsmål 1.

Toldloven - § 1, stk. 1, nr. 4-7 og § 39.

Se punktet "SKATS indstilling og begrundelse", spørgsmål 1.

Bekendtgørelse nr. 403 af 03/05/2012 (Toldbehandlingsbekendtgørelsen) - § 31

Se punktet "SKATS indstilling og begrundelse", spørgsmål 1.

Momssystemdirektivet (Direktiv 2006/112 EF) - artikel 201 og 202

Se punktet "SKATS indstilling og begrundelse", spørgsmål 1.

Praksis

TfS 1991, 19

Se punktet "SKATS indstilling og begrundelse", spørgsmål 1.

Den juridiske vejledning - afsnit D.A.8.1.1.3.3.2. Betingelser for hvornår udlæg ikke skal medregnes i momsgrundlaget, Afsnit D.A.8.1.1.3.3.3. Eksempler på ydelser, der kan afregnes efter udlægsreglerne, hvis betingelserne er opfyldt og afsnit D.A.11.1.3.3. Hæftelsesmoms.

Se punktet "SKATS indstilling og begrundelse", spørgsmål 1.

Begrundelse

Af toldlovens § 39 stk.1, nr. 1, fremgår det, at den, der i det danske toldområde indfører eller lader indføre varer, som ikke er i fri omsætning i EU's toldområde hæfter for de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb.

I henhold til momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, skal beløb, som en virksomhed modtager fra aftager som godtgørelse af omkostninger afholdt i aftagers navn og for dennes regning, og som i virksomheden registreres på en udlægskonto, ikke medregnes i afgiftsgrundlaget. Virksomheden skal kunne gøre rede for de enkelte beløb for disse udgifter og kan ikke fradrage afgiften heraf.

Spørger har oplyst, at denne agerer som toldagent og skibsagent ved import af olie fra ikke-EU-lande. I den forbindelse assisterer spørger med toldbehandlingen af olien.

Spørger har endvidere oplyst, at det ved en fejl kan forekomme, at toldangivelsen først bliver udfærdiget få dage efter, at olien er blevet oplagt på toldoplag. Såfremt toldangivelsen udfærdiges for sent, vil det kunne betyde, at den efter toldreglerne anses for at have været unddraget toldtilsyn, hvorved der opstår toldskyld og pligt til afregning af importmoms, jf. momslovens § 12. Spørger kan, som told og skibsagent, i sådanne tilfælde komme til at hæfte (solidarisk) for importmomsen i henhold til toldreglerne.

Som beskrevet under punktet "SKATS indstilling og begrundelse", spørgsmål 1, har Told- og Skattestyrelsen jf. TfS 1991, 19 tilladt, at udlægsreglerne kan bringes i anvendelse i tilfælde, hvor et speditionsfirma har betalt importmoms som følge af hæftelse som ekspeditør efter dagældende § 50 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 649 af 20/10 1988 om toldbehandling. Det fremgår endvidere af Den juridiske vejlednings afsnit D.A.8.1.1.3.3.2 Betingelser for hvornår udlæg ikke skal medregnes i momsgrundlaget, afsnit D.A.8.1.1.3.3.3 Eksempler på ydelser, der kan afregnes efter udlægsreglerne, hvis betingelserne er opfyldt samt afsnit D.A.11.1.3.3 Hæftelsesmoms, at importmoms som betales af personer, som ikke ejer de pågældende varer, på visse betingelser kan anses for udlæg for den egentlige varemodtager.

På baggrund af spørgers oplysninger, er det SKATs opfattelse, at spørger i det konkrete tilfælde kan anvende momslovens regler om udlæg for så vidt angår importmoms.

Der lægges i den forbindelse vægt på, at spørger alene hæfter solidarisk for importmomsen på baggrund af, at en toldangivelse ved en fejl er udfærdiget for sent. Den erlagte importmoms kan således anses for, at være et udlæg på vegne af den egentlige varemodtager (lastejer).

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med Ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.