Dokumentets metadata

Dokumentets dato:06-03-2014
Offentliggjort:25-03-2014
SKM-nr:SKM2014.214.ØLR
Journalnr.:18. afdeling, B-672-13
Referencer.:Skatteforvaltningsloven
Dokumenttype:Dom


Proces - moms - skønsmæssig ansættelse - ekstraordinær genoptagelse - fristregel

Indstævnte havde en personligt drevet vvs-virksomhed. SKAT forhøjede afgiftstilsvaret (salgsmoms) vedrørende 2005 som følge af, at virksomheden havde angivet en lavere salgsmoms end den, der fulgte af de nettoomsætningstal, som virksomheden havde indberettet i forbindelse med selvangivelsen. Virksomheden angav moms kvartalsvis, og SKAT havde modtaget den sidste momsangivelse for 2005 den 9. marts 2006. Selvangivelsen var modtaget hos SKAT den 6. juli 2006.Virksomheden blev udtaget til kontrol som led i SKATs løbende kontrolvirksomhed, og der blev aftalt et kontrolbesøg til afholdelse den 28. august 2009. Indstævnte udeblev fra kontrolbesøget, hvorefter SKAT samme dag varslede en ændring af afgiftstilsvaret. Grundet en efterfølgende henvendelse fra indstævnte meddelte SKAT indstævnte frist til den 1. oktober 2009 til at fremlægge regnskabsmateriale mv. SKAT modtog ikke materialet og traf den 26. oktober 2009 afgørelse i sagen.Det var for landsretten ubestridt, at SKAT havde været berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgiftsansættelse. Landsretten fandt, at SKAT tidligst ved indstævntes udeblivelse fra det aftalte kontrolbesøg den 28. august 2009 fik tilstrækkelig grund til at betvivle rigtigheden af virksomhedens momsindberetninger og dermed tilstrækkeligt grundlag for at varsle en ændring af afgiftsansættelsen. Varslingen af samme dag var derfor rettidig, ligesom afgørelsen af 26. oktober 2009 var rettidig.Skatteministeriet blev herefter frifundet. Omgørelse af byrettens dom i SKM2013.315.BR.


Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Per Lunde Nielsen)

mod

H1 v/A
(advokat Karen Damgaard)

Afsagt af landsdommerne

Steen Mejer, Ulla Staal og Anders Rex Rønn (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 29. januar 2013 (BS 153-3272/2010) er anket af Skatteministeriet med påstand om frifindelse.

Indstævnte, H1 v/A, har påstået stadfæstelse.

For landsretten drejer sagen sig alene om, hvorvidt fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3, for SKAT's ændring af H1 v/As momstilsvar for 2005 er iagttaget.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten, i det omfang sagen er anket, og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er for landsretten ubestridt, at H1 v/A har foretaget urigtige momsindberetninger til SKAT for 2005 ved at angive for lidt salgsmoms i forhold til den indberettede skattepligtige omsætning for året, og at virksomheden dermed forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret for 2005 er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Som følge heraf kan SKAT foretage ændring af momstilsvaret uanset 3 års fristen i skatteforvaltningslovens § 31, såfremt ændringen varsles senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 31, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3. Fristen i stk. 2 regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgiftsansættelse.

Landsretten finder, at SKAT tidligst ved As udeblivelse fra det aftalte kontrolbesøg den 28. august 2009 fik tilstrækkelig grund til at betvivle rigtigheden af virksomhedens momsindberetninger og dermed tilstrækkeligt grundlag for at varsle en ændring af afgiftsansættelsen. Den af SKAT samme dag foretagne varsling er derfor rettidig, og da ændring af afgiftsansættelsen er foretaget den 26. oktober 2009, er denne ligeledes rettidig.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

I sagsomkostninger for begge retter skal H1 v/A til Skatteministeriet betale 75.000 kr., hvoraf 2.900 kr. er til dækning af retsafgift, mens det resterende beløb er til dækning af udgift til advokatbistand, hvorved er henset til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger for byret og landsret skal H1 v/A til Skatteministeriet betale 75.000 kr.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.