Dokumentets metadata

Forudbetaling - Leveringstidspunkt - Momspligtens indtræden

Skatterådet kan bekræfte, at den forudbetaling kunden foretager, under de konkrete omstændigheder kan anses for, at være en forudbetaling for en specificeret levering af varer, der er omfattet af momslovens § 23, stk. 3.

Spørgsmål

1. Skal den forudbetaling, kunden foretager, anses for at være en forudbetaling for en specificeret levering af varer, der er omfattet af momslovens § 23, stk. 3?
2. Såfremt der svares benægtende på spørgsmål 1, kan det i så fald bekræftes, at beskatningstidspunktet for moms først indtræder på det tidspunkt, hvor der afregnes endeligt - dvs. på det tidspunkt, hvor kunden kommer ind for at afregne eller, hvis dette ikke sker, når butikken efterfølgende slår salget ind i systemet og modregner forudbetalingen til dækning heraf?
3. Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, kan Skatterådet så bekræfte, at et eventuelt ikke-afhentet overskydende beløb ikke er momspligtigt og falder uden for momslovens anvendelsesområde?

Svar

1. Ja
2. Bortfalder
3. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

De faktiske forhold

Spørger driver tankstationer i Danmark med salg af bl.a. brændstof. Spørger oplever, at et stigende antal kunder tanker brændstof og derefter kører videre uden at betale herfor. Derfor har man indført krav om kontant forudbetaling, hvor der ikke betales med kort.

Forudbetaling sker lige inden man anbringer pistolen i tanken. Forudbetaling kan også ske med kort ved standeren. Men i dette tilfælde er det forudbetaling med kontanter i butikken. Der er tale om kontantsalg, hvor man skal ind i butikken og aflevere pengene, og får udleveret kvittering for forudbetaling.

Det foregår således, at kunden i butikken betaler et beløb efter eget valg. Derefter låses den valgte brændstofpumpe op, således at kunden kan tanke benzin eller diesel. På de fleste pumper kan der vælges mellem flere forskellige slags brændstof. Når kunden har tanket færdig, kommer kunden ind i butikken igen og får udbetalt et evt. restbeløb samt udleveret en bon på det foretagne køb.

Hvor restbeløbet er meget lille, sker det, at kunderne ikke vender tilbage og får dette udbetalt.

Baggrund for anmodningen

Spørger har vurderet, at forudbetalingen udgør en forudbetaling, der medfører, at momsbeskatningstidspunktet for leverancen er indtrådt i henhold til momslovens § 23, stk. 3, da det på betalingstidspunktet er fastlagt, at der vil blive købt brændstof for beløbet. Spørger har derfor afregnet moms af det fulde forudbetalte beløb også i de tilfælde, hvor kunden ikke har fået tilbagebetalt et evt. overskydende beløb.

Efter henvendelser fra kunder har Spørger rettet henvendelse til SKAT for at få en vejledende udtalelse om, hvordan forudbetalingerne skal behandles momsmæssigt. SKAT har i denne sammenhæng vejledende udtalt, at leverancerne på forudbetalingstidspunktet ikke er tilstrækkeligt specificeret til, at der er tale om en forudbetaling efter momslovens § 23, stk. 3. En konsekvens heraf er, at den første kvittering, kunden modtager (for forudbetalingen), ikke skal indeholde moms. Samtidig vil det følge heraf, at et eventuelt overskydende beløb, som ikke tilbagebetales til kunden, ikke er momspligtigt.

Spørger ønsker med dette bindende svar at opnå klarhed over, hvordan de forudbetalte beløb skal behandles momsmæssigt, herunder hvordan man skal forholde sig i forhold til de ikke-tilbagebetalte beløb.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Relevante lovbestemmelser

Momslovens § 4, stk. 1.

Se "SKATs Indstilling og begrundelse" - spørgsmål 1.

Momslovens § 23, stk. 1-3.

Se "SKATs Indstilling og begrundelse" - spørgsmål 1.

Begrundelse for spørgers opfattelse

Spørgsmål 1

Ifølge momslovens bestemmelser skal der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Momspligten indtræder således som udgangspunkt på det tidspunkt, hvor der er blevet foretaget en levering mod vederlag. For at sikre rettidig afregning af momsen indeholder § 23, stk. 3, en særbestemmelse om, at i tilfælde af forudbetaling indtræder momspligten på det tidspunkt, hvor betalingen modtages.

Ifølge praksis fortolkes § 23, stk. 3, dog således, at det er en forudsætning for, at momsen kan forfalde ved forudbetaling, at alle relevante enkeltheder vedrørende momspligtens indtræden, dvs. den fremtidige levering eller den fremtidige ydelse allerede er kendt, og dermed især, at varerne eller ydelserne er specifikt angivet på det tidspunkt, hvor betalingen modtages. Dette følger bl.a. af EU-Domstolens dom i sag C-419/02, BUPA Hospitals.

I Spørgers tilfælde gælder, at kunden ved forudbetaling har defineret den vare, han ønsker at købe, som brændstof. Der kan være tale om forskellige typer brændstof, men varens karakter er dog fastlagt. Eftersom listeprisen for brændstoffet er forskellig, kendes mængden ikke på forudbetalingstidspunktet, men dette adskiller sig efter Spørgers opfattelse ikke fra situationen, hvor et forudbetalt taletidskort kan anvendes til opkald, der har forskellig pris alt efter hvilket land, der ringes til. Her har EU-Domstolen i sag C-520/10, Lebara, afgjort, at der var tale om levering af teleydelser ved salg af taletidskortet.

Ovenstående medfører efter Spørgers mening, at der skal svares Ja til spørgsmål 1, da de varer, der eventuelt vil blive købt, er tilstrækkeligt specificeret på betalingstidspunktet.

Spørgsmål 2 og 3

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, er forudbetalingen ikke momspligtig i henhold til momslovens § 23, stk. 3. Dermed skal der i så fald svares Ja til spørgsmål 2, da momspligten iflg. momslovens § 23, stk. 3, og praksis, så ikke indtræder før varerne identificeres ved, at kunden foretager tankning.

Konsekvensen af, at momspligten først indtræder efter tankning og anvendelse af depositummet til dækning af købsprisen på brændstoffet, er bl.a., at den leverance, der foretages, må anses for at være levering at det tankede brændstof, og at vederlaget herfor er det beløb, der følger af standerens udvisende.

Dermed er der i tilfælde af, at der måtte være et beløb tilovers, ikke tale om, at dette beløb er et vederlag for en leverance (uanset om beløbet tilbagebetales til kunden eller ej), og som følge heraf er beløbet ikke momspligtigt, og svaret på spørgsmål 3 er derfor Ja. Dette stemmer med praksis på området for telekort, hvor teleselskaberne ifølge Landsskatterettens kendelse i SKM2008.343.LSR har ret til at indtægtsføre et eventuelt ubrugt restbeløb på telekort uden moms. Landsskatteretten fastslog samtidig, at der ikke var tale om en finansiel ydelse, men at der netop ikke var tale om, at man leverede nogen ydelse. Det bemærkes, at Spørgers system er sat op, således at transaktionen lukkes efter et forud fastsat tidsrum, hvis den ikke lukkes ved, at kunden får en tilbagebetaling.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den forudbetaling, kunden foretager, skal anses for at være en forudbetaling for en specificeret levering af varer, der er omfattet af momslovens § 23, stk. 3.

Lovgrundlag

Momsloven

§ 4, stk. 1. Der betales afgift at varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

§ 23. Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet).

Stk. 2. Udstedes faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.

Stk. 3. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, anses betalingstidspunktet som leveringstidspunkt.

Ovennævnte bestemmelser i momsloven implementerer Rådets direktiv 2006/112/EF´ bestemmelser om samme.

Momssystemdirektivet (Rådets direktiv 2006/112/EF)

Artikel 2

1. Følgende transaktioner er momspligtige:

a) levering af varer, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab.

(...)

Artikel 63

Afgiftspligten indtræder og afgiften forfalder på det tidspunkt, hvor levering af varer eller ydelser finder sted.

Artikel 65

Såfremt der betales afdrag, inden leveringen af varerne eller ydelserne finder sted, forfalder afgiften for det modtagne beløb på det tidspunkt, hvor afdraget indgår.

Praksis

EU-Domstolens afgørelse i sag C-320/88, Shipping and Forwarding Enterprise Safe BV

EU-Domstolen har i sagen udtalt følgende:

6. Det bemærkes, at sjette direktivs artikel 5, stk. 1, bestemmer, at der »ved levering af et gode forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode«.

7. Det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at begrebet »levering af et gode« ikke vedrører overdragelsen af ejendomsret i de efter gældende national ret fastsatte former, men at begrebet omfatter enhver form for overdragelse af et materielt gode foretaget af en person, som bemyndiger en anden person til som ejer at råde over godet.

EU-Domstolens afgørelse i sag C-419/02, BUPA Hospitals

Afgørelsen omhandler køb af lægemidler mv. EU-Domstolen har i sagen udtalt følgende:

44. Der skal først henvises til, at sjette direktivs artikel 10, stk. 2, første afsnit, bestemmer, at afgiftspligten indtræder, og afgiften forfalder, på det tidspunkt, hvor levering af goderne eller tjenesteydelsen finder sted.

45. Sjette direktivs artikel 10, stk. 2, andet afsnit, som bestemmer, at såfremt der betales afdrag, inden leveringen eller tjenesteydelsen finder sted, forfalder afgiften i forbindelse med det modtagne beløb dog på det tidspunkt, hvor afdraget indgår, udgør en undtagelse fra reglen i den samme bestemmelses første afsnit og skal som sådan fortolkes strengt. (...)

48. Det nævnte stk. 2's andet afsnit afviger fra denne kronologiske rækkefølge, idet det bestemmer, at såfremt der betales afdrag, forfalder momsen, uden at leveringen eller ydelsen endnu har fundet sted. For at afgiften kan forfalde i en sådan situation, er det nødvendigt, at alle relevante enkeltheder vedrørende den omstændighed, der udløser afgiftspligtens indtræden, dvs. den fremtidige levering eller den fremtidige ydelse, allerede er kendt, og dermed navnlig, som generaladvokaten har fastslået i punkt 100 i forslaget til afgørelse, at goderne eller ydelserne er specifikt angivet på det tidspunkt, hvor afdraget betales.

49. Denne konklusion bekræftes endvidere af bemærkningerne til forslaget til sjette direktiv (Bulletin for De Europæiske Fællesskaber, supplement 11/73, s. 13), hvori Kommissionen anførte, at »såfremt der indgår afdrag inden afgiftspligtens indtræden, indebærer modtagelsen af disse afdrag, at afgiften forfalder, eftersom de kontraherende parter dermed tilkendegiver deres hensigt om på forhånd at påtage sig alle de økonomiske følger, som er knyttet til afgiftspligtens indtræden«.

50. I denne forbindelse skal der ligeledes henvises til, at det er leveringer af goder og tjenesteydelser, der er momspligtige, og ikke de betalinger, der foretages som vederlag herfor (jf. dom af 9.10.2001, sag C-108/99, Cantor Fitzgerald International, Sml. I, s. 7257, præmis 17). Så meget desto mere kan afdrag, som er betalt for leveringer af goder og tjenesteydelser, der endnu ikke er klart identificeret, ikke være momspligtige.

51. Herefter skal det fjerde og det sjette spørgsmål besvares med, at sjette direktivs artikel 10, stk. 2, andet afsnit, ikke omfatter forudbetalinger som de i hovedsagen omhandlede, hvorved et samlet beløb betales for goder, der er angivet efter art i en liste, som til enhver tid kan ændres ved gensidig aftale mellem køber og sælger, og fra hvilken køber eventuelt kan udvælge varer, på grundlag af en aftale, som han til enhver tid ensidigt kan opsige, hvorefter han får tilbagebetalt hele den del af forudbetalingen, som ikke er udnyttet.

EU-Domstolens afgørelse i sag C-270/09, MacDonald Resorts

Dommen omhandler indløsning af "pointrettigheder" og ret til anvendelsen af ferieboliger. EU-Domstolen har i sagen udtalt følgende:

29. Det bemærkes derudover hvad angår en ordning som den i hovedsagen omhandlede, for det første at kunden ikke på tidspunktet for erhvervelsen af »pointrettigheder« er i stand til at vide præcist, hvilke boliger eller andre tjenesteydelser der er tilgængelige i løbet af et givent år, eller pointværdien af et ophold i disse boliger eller af disse andre ydelser. For det andet er det MRL, som fastsætter den pointmæssige værdi af de til rådighed stående boliger og tjenesteydelser, således at kundens valg uden videre er begrænset til de boliger eller tjenesteydelser, som kunden har adgang til, henset til det antal point han har.

30. Under disse omstændigheder er de væsentlige betingelser for, at momsen forfalder, ikke til stede på tidspunktet for den oprindelige erhvervelse af rettigheder som »pointrettighederne«, hvilket udelukker anvendelsen af sjette direktivs artikel 10, stk. 2, andet afsnit.

EU-Domstolens afgørelse i sag C-520/10, Lebara

Dommen omhandler salg og køb af mobiltelefontaletidskort. EU-Domstolen har i sagen udtalt følgende:

26. Det fremgår desuden af sjette direktivs artikel 2, nr. 1), at det er leveringer af goder og tjenesteydelser, der er momspligtige, og ikke de betalinger, der foretages som vederlag herfor (jf. i denne retning dom af 9.10.2001, sag C-108/99, Cantor Fitzgerald International, Sml. I, s. 7257, præmis 17, og af 21.2.2006, sag C-419/02, BUPA Hospitals og Goldsborough Developments, Sml. I, s. 1685, præmis 50). I medfør af sjette direktivs artikel 10, stk. 2, andet afsnit, kan momsen ved betaling af afdrag imidlertid forfalde, uden at leveringen eller ydelsen endnu har fundet sted, forudsat at alle relevante enkeltheder vedrørende den omstændighed, der udløser afgiftspligtens indtræden, dvs. den fremtidige levering eller den fremtidige ydelse, allerede er kendt (jf. dommen i sagen BUPA Hospitals og Goldsborough Developments, præmis 48).

27. Det fremgår endelig af fast retspraksis, at en tjenesteydelse kun udføres »mod vederlag« som omhandlet i sjette direktivs artikel 2, nr. 1), og at den dermed kun kan pålægges en afgift, såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren. Det forudsætter derfor, at der består en direkte sammenhæng mellem tjenesteydelsen og den modtagne modværdi (jf. bl.a. dom af 3.9.2009, sag C-37/08, RCI Europe, Sml. I, s. 7533, præmis 24 og 30, af 29.10.2009, sag C-246/08, Kommissionen mod Finland, Sml. I, s. 10605, præmis 44 og 45, og af 27.10.2011, sag C-93/10, GFKL Financial Services, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 18 og 19).

28. Hvad angår de særlige træk ved det i hovedsagen omhandlede markedsføringssystem bemærkes, at telefonkortene har en enkelt anvendelse, for så vidt som de kun gør det muligt at foretage internationale telefonopkald til destinationer og i henhold til takster, der er fastsatte på forhånd. De giver således kun ret til én slags tjenesteydelser, hvis art og antal er fastsat på forhånd, og som kun er underlagt en enkelt afgiftssats.

43. Følgelig skal det første spørgsmål besvares med, at sjette direktivs artikel 2, nr. 1), skal fortolkes således, at en telefonioperatør, der udbyder teletjenester bestående i til en distributør at sælge telefonkort, som dels indeholder alle nødvendige oplysninger til at foretage internationale telefonopkald ved hjælp af en infrastruktur, der er stillet til rådighed af nævnte operatør, dels af distributøren bliver videresolgt i eget navn og for egen regning til slutbrugere, enten direkte eller gennem andre afgiftspligtige personer, såsom grossister og detailhandlere, leverer en teletjeneste mod vederlag til distributøren. Nævnte operatør leverer derimod ikke en anden tjenesteydelse mod vederlag til slutbrugeren, når denne efter at have erhvervet telefonkortet udøver retten til at foretage telefonopkald ved at anvende de på kortet påførte oplysninger.

SKM2008.343.LSR

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

(...)

Henset til repræsentantens oplysninger lægges det til grund, at der ved indbetaling af et beløb enten via køb af et mobiltaletidskort, ved indbetaling via en bank eller ved betaling over Internettet, på en mobiltelefonkonto hos de omhandlede teleselskaber, herved opnås adgang til en flerhed af ydelser og ikke kun til teleydelser, således som disse er defineret i cirkulære nr. 108 af 4. juli 1997. Det lægges ligeledes til grund, at mobiltelefonkunden efter betalingsmiddellovens § 9, stk. 2, har ret til at få det ubrugte indbetalte beløb tilbagebetalt.

Henset til disse omstændigheder kan selve indbetalingen af et beløb på en mobiltelefonkonto ikke anses for at være udtryk for en momspligtig transaktion efter momslovens § 4, stk. 1, da der ikke på dette tidspunkt er leveret en ydelse mod vederlag. Der kan i overensstemmelse med EF-domstolens dom af 21. februar 2006 i sag C-419/02 (BUPA Hospitals Ltd) heller ikke være tale om en forudbetaling efter momslovens § 23, stk. 3, for en senere leveret ydelse, da det ikke på indbetalingstidspunktet er fastlagt hvilken specifik ydelse, mobiltelefonkunden senere vil få leveret.

Således må selve indbetalingen betragtes som en deponering af penge på en mobiltelefonkonto til senere brug. I overensstemmelse med momslovens almindelige princip om, at der skal foreligge en leverance mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1, kan der derfor først anses at foreligge en sådan transaktion, når der i forbindelse med selve brugen af det indbetalte beløb leveres en momspligtig ydelse.

Dette medfører samtidig, at der for så vidt angår det indbetalte beløb, som ikke bliver brugt, og som teleselskaberne i overensstemmelse med betalingsmiddelloven § 9, stk. 2, kan indtægtsføre efter udløbet af en vis periode, fortsat ikke har foreligget en momspligtig transaktion, idet der for dette beløb ikke er leveret nogen momspligtig ydelse. (...)

SKM2009.819.LSR

Beløb deponeret i et selskabs pengeinstitut udgjorde ikke betaling for selskabets leverancer, da selskabet ikke havde opnået råderet over beløbene på deponeringstidspunktet.

MNA1986, 933

Månedlige acontobeløb, som private kunder indbetalte til et olieselskab på en oliekonto forud for leveringen af olie var forudbetalinger, jf. ML § 23, stk. 3. Acontobeløbene skulle derfor medregnes til den momspligtige omsætning på det tidspunkt, hvor betalingerne indgik til virksomheden.

SKM2013.607.SR

Spørger foretog en momspligtig leverance af teleydelser direkte til forbrugerne på det tidspunkt, hvor teleydelsen faktisk blev benyttet af kunden, uanset om optankning af mobilkontoen blev solgt til forbrugerne direkte af et koncernforbundet selskab eller via spørgers distributører. Først på det tidspunkt, hvor forbrugeren anvendte kortet/kreditkoden, kunne det afgøres, hvilken leverance der var tale om. Teleydelserne blev leveret i eget navn til forbrugerne, og kortet/kreditkoden kunne også anvendes til køb af ydelser fra eksterne leverandører.

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit D.A.7.2.5 Modifikation: Forudbetalingstidspunktet ML § 23, stk. 3

Krav: Den afgiftspligtige virksomhed har opnået råderet over betalingen

Momslovens bestemmelse om momspligtens indtræden ved betaling skal fortolkes i overensstemmelse med den bagvedliggende bestemmelse i momssystemdirektivet. Det afgørende for momspligtens indtræden er derfor om den afgiftspligtige virksomhed har opnået råderet over beløbet. Se

SKM2009.819.LSR . (...)

Krav: Varen eller ydelsen er specificeret på forudbetalingstidspunktet

(...)

Ad a) Forudbetaling for blandet sortiment

Når det på indbetalingstidspunktet ikke er fastlagt hvilken specifik ydelse, som kunden senere vil få leveret, så kan der ikke være tale om en forudbetaling efter ML § 23, stk. 3.

Forudbetalinger i momssystemdirektivets artikel 65 (tidligere 6. momsdirektivs artikel 10, stk. 2, andet afsnit) omfatter altså ikke forudbetalinger, hvor et samlet beløb betales for varer,

• der er angivet efter art i en liste, som til enhver tid kan ændres ved gensidig aftale mellem køber og sælger, o
• fra hvilken køber eventuelt kan udvælge varer, på grundlag af en aftale, som han til enhver tid ensidigt kan opsige,
• hvorefter han får tilbagebetalt hele den del af forudbetalingen, som ikke er udnyttet.

Se sag C-419/02 , BUPA Hospitals Ltd.

(...)

Begrundelse

Det følger af momslovens § 4, stk.1, at der skal betales afgift af varer, som leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelsen af retten til som ejer at råde over et materielt gode.

Afgiftspligten indtræder på leveringstidspunktet jf. momslovens § 23, stk. 1. Finder betalingen sted inden leveringen, anses betalingstidspunktet for, at være leveringstidspunktet jf. bestemmelsens stk. 3.

EU-Domstolen har dog i sag C-419/02, BUPA Hospitals, præmis 48, understreget, at en række betingelser skal være opfyldt før, at afgiften kan forfalde på betalingstidspunktet i de tilfælde, hvor leveringen af varen endnu ikke har fundet sted. Det er således et krav, at alle relevante enkeltheder vedrørende den omstændighed, der udløser afgiftspligtens indtræden, dvs. den fremtidige levering, allerede er kendt, og dermed navnlig, at goderne er specifikt angivet på tidspunktet for betalingen.

Af sagens faktuelle oplysninger fremgår det, at Spørger blandt andet er forhandler af forskellige typer af brændstof. I tilfælde af kontantsalg fremgår det endvidere, at kunden anmodes om, at betale umiddelbart før tankning. Ved betalingen låses den valgte brændstofpumpe op og kunden får herved adgang til, at tanke brændstof.

Den mængde brændstof som kunden får adgang til er afhængig af størrelsen af det betalte beløb og prisen på den valgte pumpes forskellige typer af brændstof.

Har kunden efter endt tankning ikke tanket den fulde mængde brændstof, som betalingen giver adgang til, har kunden mulighed for, at få et restbeløb udbetalt.

På baggrund af sagens faktuelle oplysninger er det SKATs opfattelse, at den af kunden erlagte betaling er omfattet af momslovens § 23, stk. 3, som en forudbetaling.

Det lægges således til grund, at kunden på tidspunktet for betalingen tilkendegiver, at denne ønsker at købe brændstof for det erlagte beløb. Det er således SKATs opfattelse, at alle relevante enkeltheder vedrørende den omstændighed, der udløser afgiftspligtens indtræden, er kendte. Der lægges i den forbindelse vægt på, at kunden umiddelbart efter betalingen får mulighed for som ejer, at råde over en specifik vare/en vis mængde brændstof, ligesom Spørger får råderet over den modtagne betaling. At kunden efterfølgende, i visse tilfælde, alligevel ikke tanker den fulde mængde brændstof, som denne har fået rådighed over (og kan få et overskydende beløb udbetalt eller anvende dette til andre købsformål) ændre ikke ved, at kunden på betalingstidspunktet har købt brændstof for det erlagte beløb.

Det forhold at kunden, grundet den valgte brændstofpumpes konstruktion, har mulighed for, at vælge mellem enkelte typer af brændstof, eksempelvis mellem diesel eller benzin, bevirker ej heller, at det købte gode ikke kan anses for, at være specificeret på betalingstidspunktet. Der henvises i den forbindelse til EU-Domstolens sag, C-520/10, Lebara. Af præmis 28 fremgår det, at ydelsen "internationale telefonopkald" til destinationer og i henhold til takster, der er fastsat på forhånd, anses for, at være én slags tjenesteydelse, hvis art og antal er fastsat på forhånd.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Spørgsmålet bortfalder.

Spørgsmål 3

Spørgsmålet bortfalder.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.