Dokumentets metadata

Digelag, selvstændig juridisk enhed, rette debitor

Digelaget er oprettet som en forening, og dermed en selvstændig juridisk person. Digelaget har optaget et lån til at finansiere etablering af diget. Skatterådet kan ikke bekræfte, at medlemmerne af digelaget hver kan fratrække en forholdsmæssig del af de renter, digelaget betaler på lånet.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at der er fradrag for den forholdsvis betalte andel af rente for den enkelte grundejer?

Svar

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et digelag, der skal opføre et dige.

Til finansiering af arbejdet optages et lån i Kommune Kredit af digelaget. Lånet ydes med kommunegaranti.

De parceller, der er omfattet af betalingspligt, opkræves for deres forholdsmæssige andel af anlægsafgiften og andel af rente over en periode på 10 år. Opkrævningen sker på grundlag af betingelserne i det ydede lån og sker sammen med den pålignede ejendomsskat af A kommune.

Af vedtægterne fremgår bl.a:

"§ 1.

Lagets navn er: (udeladt)

Laget skal sikre et kystnært område udfor Grundejerforeningerne xx og yy mfl. mod oversvømmelse.

Lagets opgave er at opføre og vedligeholde en digekonstruktion og foretage ralbeskyttelse af stranden og eksisterende raldige efter behov ved ralfodring eller strandskrabning.

...

Stk. 2 Laget er oprettet i henhold til LBK nr. 267 af 11. marts 2009 om kystbeskyttelse (kystbeskyttelsesloven) og A Kommunes Byrådsbeslutning, jf. bestemmelserne i lovens kap. 1A.

§ 3

Lagets medlemmer er de til enhver tid værende grundejere af de ejendomme, der er anført i bilag 4 (partsfordeling) til denne vedtægt optagne fortegnelse.

...

§ 4

Lagets anlæg skal vedligeholdes i god og forsvarlig stand. De dimensioner og andre egenskaber der er angivet i bilag 3 til vedtægten, skal så vidt muligt kostant være opfyldt.

(stk. 2-12 beskriver konkrete opgaver, der påhviler digelaget - udeladt her.)

§13

Stk. 4 Generalforsamlingen fastsætter bestemmelser om bestyrelsens evt. honorar samt evt. diæt- og befordringsgodtgørelser.

§ 14

I tilfælde af tvist mellem bestyrelsen og generalforsamlingen har de af generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer og disses stedfortrædere ret til at nedlægge deres hverv, men de skal virke, til en ny bestyrelse er valgt på lovlig måde. Sker dette ikke i løbet af 6 uger, kan Byrådet udnævne en midlertidig bestyrelse på 5 nye medlemmer, der ikke behøver at være medlemmer af digelaget.

Stk. 2 Indtil den første generalforsamling er afholdt, udnævner Byrådet en midlertidig bestyrelse.

§17

Hvert år inden 1. oktober meddeler A Kommune, hvilke bidrag de enkelte bidragspligtige ejendomme skal udrede, jf. kystbeskyttelseslovens § 13.

§ 18

Laget har pligt til løbende at afholde de nødvendige udgifter til vedligeholdelse og ralfodring, jf. § 4.

Stk. 2 Digelaget kan opkræve op til kr. xx årligt (2013-niveau) til at lade udføre vedligeholdelse og ralfodring. ønskes dette beløb forøget, kræves Byrådets forudgående godkendelse.

Stk. 3 Reparationer og ralfodring der over 3 løbende regnskabsår overstiger kr. yy (2013- niveau), kræver Byrådets forudgående godkendelse.

Stk. 4 For opkrævning af medlemmernes bidrag til digelaget haves samme fortrinsret og udpantningsret som for de faste ejendomme hvilende kommunale skatter, jf. kystbeskyttelseslovens § 13, stk. 1.

Stk. 5 De efter reglerne for kommunal grundskyld og dækningsafgift indbetalte bidrag udbetales af Byrådet inden hvert års 1. maj og 1. november.

§ 21

Byrådet lader for lagets regning denne vedtægt tinglyse på de i bilag 4 (partsfordelingen) anførte ejendomme.

...

Stk. 4

Vedtægten tinglyses som byrde med hensyn til de i vedtægten indeholdte servitutmæssige bestemmelser og med hensyn til pligten til at svare bidrag til drift og vedligeholde1se af de i vedtægten omhandlede anlæg.

...."

Af den medsendte kreditkontrakt fremgår, at det er digelaget, der er debitor.

Byrådet for A kommune har besluttet at igangsætte projektet. Kommunen har i henhold til kapitel 1a i lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. marts 2009 (kystbeskyttelsesloven) besluttet, at der i henhold til § 7 skal etableres et digelag under kommunens tilsyn. Når digelaget er stiftet overdrages tilladelsen til at bygge et dige til foreningen.

Vedtægterne for digelaget er udformet med udgangspunkt i Kystdirektoratets vejledende udkast til vedtægt for kystbeskyttelses, som er gengivet i Kystdirektoratets vejledning til kystbeskyttelsesloven.

Kystbeskyttelsesloven:

§ 1a

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der ved en kyst skal udføres anlæg eller træffes andre foranstaltninger til beskyttelse af flere ejendomme mod oversvømmelse eller den nedbrydende virkning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet (kystbeskyttelsesforanstaltninger).

...

Stk.3. Kommunalbestyrelsen kan selv iværksætte eller pålægge ansøgeren eller et lag, jf. § 7, at iværksætte forundersøgelser og skitseprojektering af kystbeskyttelsesforanstaltningerne.

§ 3, stk. 5

Bidrag kan pålægges grundejere, der opnår beskyttelse ved foranstaltningen, eller som i øvrigt opnår en fordel derved. Det enkelte bidrags størrelse fastsættes af kommunalbestyrelsen.

§ 7

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der under kommunalbestyrelsens tilsyn oprettes et digelag, kystsikringslag eller kystbeskyttelseslag, som de bidragydende ejere skal være medlem af.

Stk.2. Kommunalbestyrelsen udfærdiger en vedtægt for laget. Den skal indeholde regler for lagets styrelse og udførelsen af lagets opgaver, herunder vedligeholdelse af udførte anlæg og udførelse af løbende foranstaltninger.

....

Af forarbejderne til Kystbeskyttelsesloven fremgår bl.a.:

"...Begge love (digelov og kystsikringslov) bygger på det grundlæggende princip, at det er ejerne af de ejendomme, der opnår beskyttelse ved et anlæg, der skal tage initiativet til at bringe det til eksistens og afholde udgifterne ved dets etablering, drift og vedligeholdelse.

Da et dige eller kystsikringsanlæg almindeligvis mest hensigtsmæssigt udføres på en kyststrækning, der dækker flere ejendomme, er det et hovedpunkt i digeloven og kystsikringsloven, hvorledes der skal gås frem, hvis en ejer ønsker, at der skal udføres et anlæg, der dækker flere ejendomme, og at alle disse skal bidrage til anlæggets etablering, vedligeholdelse og drift.

...

Det må imidlertid bemærkes, at det naturligvis står en ejer eller en sammenslutning af ejere frit for at træffe sådanne foranstaltninger uden amtsrådets medvirken, hvis han eller de selv afholder udgifterne derved. I så fald skal der alene indhentes tilladelse til foranstaltningernes udførelse i henhold til § 16 (landjorden) og i kraft af statens højhedsret over søterritoriet, jfr. § 20, stk. 2. Amtsrådets beslutning er kun nødvendig, hvis de muligheder, som loven giver for at få gennemført en udgiftsfordeling (§ 5), for at ekspropriere (§ 6) osv. ønskes opnået. Amtsrådet vil naturligvis blive orienteret om alle tilladelser i henhold til § 16.

Det står efter forslaget enhver frit for at rette henvendelse til amtsrådet for at få dette til at rejse en sag. Der skal ikke som hidtil stilles sikkerhed for sagsomkostninger, idet selve den administrative sagsbehandling er gratis for den enkelte. Der er ikke grund til i loven at begrænse den kreds, der kan foranledige en sag rejst, da amtsrådet står frit med hensyn til, om det vil fremme sagen eller lade være."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmålet bør besvares ja.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der er fradrag for den forholdsvis betalte andel af rente for den enkelte grundejer.

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 1, stk. 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet

...

6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen mv. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Selskabsskatteloven § 3, stk. 1

Undtaget fra skattepligten er:

1) Staten og dens institutioner, jf. dog § 1, stk. 1, nr. 2 d, 2 g og 2 i. (DSB, Ener-ginet.dk, og Naviair)

....

Fondsbeskatningsloven § 1

Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:

1)Fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love.

2)Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for så vidt foreningen ikke er skattepligtig efter nr. 3.

3)Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger for så vidt angår:

a)arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,

b)andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt

c)foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra a og b nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan understøttelse.

4) Fonde og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, Færøerne eller Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor fonden eller den selvejende institution eventuelt er indregistreret.

Fondsloven § 1

Lovens kapitel 1-12 gælder for fonde, legater, stiftelser og andre selvejende institutioner (fonde).

...

Fondsloven § 2

Lovens kapitel 13 gælder for:

1)arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til, og

2)foreninger, hvis midler hovedsagelig består af bidrag fra de i nr. 1 nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til.

Stk.2. Loven omfatter ikke foreninger, hvis aktiver ikke overstiger 250.000 kr.

Statsskatteloven § 6, stk. 1

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

...

e) renter af prioriteter og anden gæld ...

Ligningsloven § 5, stk. 1.

Renteudgifter vedr. gæld fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8. ...

Forarbejder

Af bemærkningerne til den oprindelige fondslov, lov nr. 300 af 6. juni 1984 fremgår om de omfattede foreninger:

"...

Endvidere foreslås registreringen udvidet til også at omfatte visse faglige for-eninger. Disse foreninger skal også registreres i fondsregistret.

...

Det foreslås, at den gruppe fonde og foreninger, der bliver skattepligtige, er den samme gruppe, som er omfattet af forslag til lov om fonde og visse foreninger og lov om erhvervsdrivende fonde. ..."

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2014-1 afsnit C.C.1.1.12.

Kendetegnet for en forening er

• Den enkelte deltager hæfter kun med sit indskud.
• Der er mange deltagere.
• Deltagerkredsen kan skift, således at nogle deltagere afløser andre
• Sammenslutningen styres af foreningsorganer.
• Optagelse af nye deltagere sker efter objektive kriterier, evt. er medlems-adgangen helt fri.
• En deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen og giver ikke den udtrædende krav på nogen del af dennes formue.
• Sammenslutningens overordnede formål er af ideel karakter. En eventuel erhvervsmæssig virksomhed drives til fremme af det ideelle formål.

SKM2008.66.SR

En byggeforening stod som låntager på en byggekredit. I byggeforeningens vedtægter var ingen bestemmelser om hæftelse for medlemmerne. Efter almen obligationsretlig forståelse havde disse derfor ingen hæftelse for byggeforeningens gæld, medmindre dette var positivt aftalt mellem långiver og medlemmerne. Ved påtegning har spørgerne tiltrådt en pro rata hæftelse for kreditten.

Da låntager var byggeforeningen var spørgeren ikke debitor på lånet. At der var aftalt en pro rata hæftelse kunne alene anses for en kautionsforpligtelse, der ikke kunne medføre, at medlemmerne kunne anses for låntagere.

Skatterådet afviste derfor, at spørger kunne fratrække en forholdsmæssig andel af rentefradraget for udgiften til byggelånsrenter.

Den Juridiske Vejledning 2014-1 afsnit C.A.11.2.2.1 .

For at renteudgifter kan fradrages, skal der være en låneaftale, som både indeholder en retlig bindende forpligtigelse til at betale gælden og forrente gælden. Det er en betingelse for fradrag, at dette kan dokumenteres. Reglen om, at renteudgifter skal opfylde visse betingelser for at kunne fradrages, har dannet sig ud fra praksis.

Ved vurderingen af, om der er en reel fordring mod debitor, bliver der bl.a. lagt vægt på, at pligten til at tilbagebetale gælden ikke er knyttet til uvisse fremtidige betingelser.

Begrundelse

Medlemmer i Spørger er de til enhver tid værende grundejere af de ejendomme, der er anført i bilag 4 til vedtægten. Der er således tale om en skiftende medlemskreds, hvor optagelse sker efter objektive kriterier, jf. vedtægten § 3. Medlemmerne har ikke krav på nogen del af Spørgers formue ved udtræden.

Digelaget har en bestyrelse og øverste beslutningstager er generalforsamlingen, jf. vedtægten §§ 7-11.

Som det fremgår af forarbejder til kystbeskyttelsesloven, er det de grundejere, der opnår beskyttelse af diget, der skal betale for etablering og vedligeholdelse.

Det fremgår også, at et digelag oprettet efter kystbeskyttelsesloven, får visse rettigheder med hensyn til fordeling af udgifter mv.

Dette sammenholdt med det i vedtægten oplyste om digelagets betydelige opgaver i forbindelse med vedligeholdelse af diget, jf. vedtægten § 4, og foreningens rettigheder er tinglyst som byrde på de omhandlede ejendomme, jf. vedtægten § 21, stk. 4, er det SKATs vurdering, at digelaget har en sådan selvstændighed, at der ikke blot er tale om et administrationsfællesskab på medlemmernes vegne.

Det er herefter SKATs vurdering, at Spørger er en forening og dermed et selvstændigt retssubjekt.

Spørger er skattepligtig, jf. selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, da foreningen ikke er omfattet af selskabsskatteloven § 3 eller fondsbeskatningsloven.

Det er Spørger, der er debitor på lånet, jf. den medsendte kreditkontrakt.

Det er derfor også Spørger, der har fradragsretten for de betalte renteudgifter, jf. statsskatteloven § 6.

Den enkelte grundejer, har derfor ingen retlig forpligtigelse til at betale eller forrente gælden, og har derfor ikke fradragsret for en andel af renteudgifterne.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Nej

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse