Dokumentets metadata

Tilgodehavende løn - transport i fordring mod tredjemand - beskatningsbeløb - beskatningstidspunkt - selskab ejet af samlever

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderens indkomst for indkomståret 2006 skulle forhøjes med løn på kr. 1.948.692,-.Skatteyderen havde i februar 2006 et tilgodehavende på løn på kr. 1.948.692 mod sin arbejdsgiver, som var et selskab. Hun indgik den 5. februar 2006 aftale med selskabet om, at hendes krav på løn bortfaldt mod, at hun fik overdraget selskabets krav mod SU-styrelsen. Selskabet havde rejst krav mod SU-styrelsen på ca. kr. 2.000.000,-, men kravet var på dette tidspunkt omtvistet. SU-styrelsen udbetalte i 2006, 2007 og 2010 i alt ca. kr. 800.000,- til fuld og endelig afgørelse af parternes mellemværende. Skatteyderen gjorde gældende, at hun ikke skulle beskattes af det fulde lønkrav, men kun af den del hun havde fået betalt svarende til kursværdien den 5. februar 2006 af fordringen mod SU-styrelsen.Byretten lagde til grund, at skatteyderen og selskabet ved indgåelse af aftalen i februar 2006 selv anslog, at kravet mod SU-styrelsen havde en værdi på ca. kr. 2.000.000,-. Retten fandt derfor, at skatteyderen ved modtagelse af transport på fordringen modtog betaling af sit tilgodehavende hos selskabet, og at forhøjelsen af hendes indkomst i 2006 med kr. 1.948.692,- derfor var berettiget.Landsretten tiltrådte byrettens begrundelse og stadfæstede derfor dommen.

Parter

A
(advokat Tobias Stenkær Albrechtsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Tim Holmager)

Afsagt af landsdommerne

Dorte Jensen, Olav D. Larsen og Michael Ellehauge

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 28. februar 2013 afsagt dom i 1. instans (BS 9-217/2012).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaring

A har supplerende forklaret, at JJ både var formel og reel ejer af det gamle selskab. Bonusaftalen om 200 kr. pr. tegnsprogstolketime var en aftale mellem hende og arbejdsgiveren, H1xx. SU-styrelsen var ikke part i bonusaftalen. Udviklingen frem til februar 2006 pegede i retning af, at det gamle selskab ikke kunne fortsætte. Baggrunden for overdragelsesaftalen af 5. februar 2006 var nok reelt et ønske om, at hun selv skulle sikres så godt som muligt, før selskabet gik konkurs. Den gravide medarbejder rejste en sag om overtrædelse af ligebehandlingsloven. Efter et langvarigt sagsforløb var det et krav fra denne medarbejder, som medførte selskabets konkurs i september 2008. JJ stod for mellemværendet med SU-styrelsen og havde kontakten til advokater og skattemyndigheder. Hun havde kun et begrænset kendskab til det gamle selskabs økonomiske forhold. Desuden er hendes hukommelse om forløbet nedsat, fordi hun har været mere fokuseret på betydelige problemer vedrørende børnene efter samlivsophævelsen. JJ udarbejdede overdragelsesaftalen af 5. februar 2006 og forelagde hende den til underskrift. Det nye selskab overtog ikke opgaver fra det gamle selskab.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 60.000 kr. Beløbet angår udgifter til advokatbistand inkl. moms.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 60.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.