Dokumentets dato: | 29-04-2014 |
Offentliggjort: | 05-05-2014 |
SKM-nr: | SKM2014.316.SR |
Journalnr.: | 12-141310 |
Referencer.: | Skatteforvaltningsloven Vurderingsloven |
Dokumenttype: | Afgørelse |
Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2007 med henblik på at få rettet de omberegnede ejendomsværdier.
Vurderingsmyndigheden er blevet opmærksom på, at der ved vurderingen pr. 1. oktober 2007 for ejendommen A er de omberegnede ejendomsværdier i 2001 og 2002 fejlagtigt ansat.
Ejendommen, som i 2007 var vurderet som en beboelsesejendom med en lejlighed, har et boligareal på 162 m² og en garage på 48 m². Ejendommen har et matrikelareal på 1.418 m².
Ved vurderingen pr. 1. oktober 2007 ændrer ejendommen benyttelse fra ubebygget grund til beboelsesejendom med en lejlighed, idet der er opført et parcelhus på ejendommen. I den forbindelse ansættes der en omberegnet ejendomsværdi i 2001- og 2002-niveau jf. vurderingslovens § 33 stk. 13 og 15 på henholdsvis 1.900.000 kr. og 2.000.000 kr.
Ved nærmere gennemgang er det konstateret, at der ved skønnet af de omberegnede ejendomsværdier i 2001- og 2002niveau, ikke er taget hensyn til det prisniveau, som var gældende for det område, hvor ejendommen A hører til.
På baggrund heraf genoptages ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2007 ekstraordinært, og vurderingen ændres således:
Omberegnet ejendomsværdi 2001 | 1.900.000 kr. ændres til 1.400.000 kr. |
Omberegnet ejendomsværdi 2002 | 2.000.000 kr. ændres til 1.600.000 kr. |
Det må tilskrives vurderingsmyndigheden, at de omregnede ejerboligværdier er ansat forkert.
Ændringen vil få skattemæssig virkning fra og med indkomståret 2009 for beregningen af ejendomsværdiskat.