Dokumentets metadata

Dokumentets dato:29-04-2014
Offentliggjort:08-05-2014
SKM-nr:SKM2014.327.SR
Journalnr.:12-0256123
Referencer.:Skatteforvaltningsloven
Vurderingsloven
Dokumenttype:Afgørelse


Ejendomsvurdering, ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne pr. 1. januar 2001, 1. januar 2002, 1. oktober 2003, 1. oktober 2005 og 1. oktober 2007 ejendomsværdien og grundværdien

Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingerne pr. 1. januar 2001, 1. januar 2002, 1. oktober 2003, 1. oktober 2005 og 1. oktober 2007 henblik på nedsættelse af ejendomsværdien og grundværdien.


Ejendommen, som er en beboelsesejendom, er bebygget med et parcelhus med et etageareal på 425 m² samt en kælder på 166 m². Ejendommen har et matrikelareal på 6.330 m². For SKAT foreligger det oplyst, at der pr. 3. juni 2003 noteres et strandbeskyttelsesareal på 3.712 m2.

Skatterådet har i afgørelse af 27. august 2013 derfor fastholdt vurderingerne 2001 og 2002, men nedsat vurderingerne i 2003, 2005 og 2007 som følge af strandbeskyttelsesnoteringen. Hertil kommer at antallet af byggeretter ved vurderingerne nedsættes fra 3 til 1 som følge af bygningens placering på grunden jfr. vurderingslovens § 16B.

Afslaget på genoptagelse af vurderingerne 2001 og 2002 blev begrundet med, at noteringen af strandbeskyttelsesarealet først er sket i forbindelse med approbation af 3. juni 2003, samt at vurderingslovens § 16 B trådte i kraft fra og med vurderingsåret 2003.

Ved vurderingen pr. 1. oktober 2003 og efterfølgende vurderinger skal der derfor kun indgå 1 byggeret i skønnet over såvel ejendomsværdien som grundværdien.

Naturstyrelsen har i mail af 6. september 2013 oplyst, at den nuværende strandbeskyttelse også var gældende ved vurderingerne pr. 1. januar 2001 og 1. januar 2002.

Da ejendommen har et matrikulærareal på 6.330 m², hvoraf 3.712 m², som er omfattet af strandbeskyttelsen, er det SKATs opfattelse, at der ved vurderingerne i 2001 og 2002 skal tages hensyn til strandbeskyttelsesarealet, og at der skal indgå 2 byggeretter i grundværdiansættelsen, selv om bygningens placering på grunden bevirker, at der ikke kan ske udstykning.

Efter indstilling fra SKAT har Skatterådet af to gange ændret vurderingen således:

Ændret pr. 29. april 2014:

Ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2001:

Ejendomsværdi: 7.800.000 kr. ændres til 7.100.000 kr.
Grundværdi:1.976.000 kr. ændres til 1.234.600 kr.

Ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2002:

Ejendomsværdi:8.000.000 kr. ændres til 7.300.000 kr.
Grundværdi:1.967.800 kr. ændres til 1.234.600 kr.

Ændret pr. 27. august 2013:

Ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2003:

Ejendomsværdi:7.400.000 kr. ændres til 6.550.000 kr.
Grundværdi:1.957.100 kr. ændres til 1.114.600 kr.

Ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2005:

Ejendomsværdi:8.550.000 kr. ændres til 7.500.000 kr.
Grundværdi:2.448.800 kr. ændres til 1.370.900 kr.

Ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2007:

Ejendomsværdi:10.600.000 kr. ændres til 9.200.000 kr.
Grundværdi: 3.098.100 kr. ændres til 1.712.700 kr.

Det må tilskrives vurderingsmyndigheden, at vurderingen blev sat for højt.