Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - byggevirksomhed - tilsidesættelse af regnskabsgrundlag - skønsudøvelsen - arbejde på mors ejendom

Appellanten havde i perioden 2000-2011 udført renoveringsarbejde på sin mors ejendom. SKAT tilsidesatte appellantens regnskab for indkomståret 2003 og havde fastsat virksomhedsresultatet skønsmæssigt med kr. 1.715.976,-. Skønnet var af SKAT udøvet med udgangspunkt i en række kontante indsætninger på appellantens private bankkonto og en række varekøbsbilag, som SKAT vurderede ikke vedrørte appellantens arbejde på hans mors ejendom. SKATs afgørelse blev stadfæst af Skatteankenævnet. Landsskatteretten fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse men anførte en anden begrundelse. Som grundlag for skønnet tog Landsskatteretten i stedet udgangspunkt i oplysninger fra Grundejernes Investeringsfond om, at der i indkomståret 2003 var færdigmeldt arbejder for ca. kr. 4,7 mio., samt i en række andre varekøbsbilag end dem, som SKAT havde henvist til som grundlag for den skønsmæssige forhøjelse. For Landsretten frafaldt appellanten synspunktet om, at arbejderne udført på ejendommen havde karakter af en entrepriseAppellanten gjorde dog fortsat gældende, at rettens vurdering måtte tage udgangspunkt i SKATs og Skatteankenævnets afgørelser, der var den oprindelige baggrund for den skønsmæssige forhøjelse. Desuden bestred appellanten, at hans regnskabsgrundlag var tilsidesætteligt, ligesom at SKATs skøn efter hans opfattelse var åbenbart urimeligt og hvilede på et forkert grundlag.Af de grunde, der var anført af byretten, og som også støttes af det, som appellantens revisor havde anført i en redegørelse, tiltrådte landsretten, at appellantens regnskab for 2003 var tilsidesætteligt, og at skattemyndighederne derfor havde været berettiget til at fastsætte appellantens indkomst skønsmæssigt.Da heller ikke det, som var fremført for landsretten kunne føre til et andet resultat, tiltrådte landsretten ligeliges, at appellanten ikke havde godtgjort, at det udøvede skøn hvilede på et forkert grundlag eller førte til et åbenbart urimeligt resultat.(Stadfæstelse af SKM2013.229.BR)

Parter

A
(advokat Torben Buur)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af landsdommerne

Thomas Lohse, Karen Hald og Dorte Nørby (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 22. februar 2013 (BS 1-1479/2010) er anket af A med en påstand om principalt, at indstævnte, Skatteministeriet, dømmes til at anerkende, at A's skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 nedsættes med 1.711.976 kr., subsidiært skal Skatteministeriet anerkende, at A' skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 nedsættes med et lavere beløb.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Af statsautoriseret revisor LAs redegørelse af 11. december 2012 til A´s advokat fremgår blandt andet:

"...

Da vi i juni 2005 udarbejdede regnskabet for 2003 fandtes der, mig bekendt, ikke nogen opgørelse over, hvad indkøbet af råvarer og hjælpematerialer i 2003 var blevet anvendt til, altså om det var leveret til G3 ApS, lagt på lager eller var medgået i Virksomhedens entreprise på Ejendommen ...1. Derfor havde jeg intet grundlag for at vurdere værdiansættelse af de igangværende arbejder, da jeg ikke var bekendt med andet end, at Virksomheden den 19/8-2004 havde faktureret G3 ApS for leverede varer for kr. 1.350.000. Da jeg ikke blev forelagt nogen form for opgørelse af værdien af de igangværende arbejder på Ejendommen ...1, f.eks. i form af en kontrakt herom, en stadeopgørelse og en vurdering af om entreprisen var overskuds- eller tabgivende, havde jeg ikke anden mulighed end at tage forbehold for værdiansættelsen og tilstedeværelsen af de igangværende arbejder i regnskabet 2003.

Da jeg var bekendt med, at Virksomheden i årets løb havde foretaget køb af råvarer og hjælpematerialer, men ikke faktureret noget, kunne en del af varekøbet befinde sig på Virksomhedens lager. Da A ved regnskabets udarbejdelse i juni 2005 ikke kunne oplyse mig om, hvorvidt der i Virksomheden var et varelager pr. 31/12-2003, tog jeg forbehold for dette i min erklæring i årsrapporten for 2003.

..."

G3 ApS blev erklæret konkurs i 2004.

A har for landsretten fremlagt yderligere fem fakturaer udstedt i perioden fra den 18. september 2001 til den 17. juli 2002 til BA vedrørende dels á contoopkrævninger, dels betaling for forskellige arbejder på ejendommen ...1 samt to endelige lånetilbud af 5. marts 2003 fra Grundejernes Investeringsfond til BA på henholdsvis 3.565.000 kr. og 684.000 kr. efter færdigmelding af arbejder vedrørende ...1.

Endelig har A for landsretten udarbejdet og fremlagt oversigter over sammenholdelse for årene 2001-2004 af årsrapport og selvangivelse henholdsvis årsrapport og byggeregnskab samt oversigt over fakturaer for årene 2001-2011.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har for landsretten frafaldet synspunktet om, at arbejder udført på ejendommen ...1 er udført som en samlet entreprise.

Skatteministeriet har for landsretten erklæret sig enig i, at også andre end A kan have udført arbejder på ejendommen, men har anført, at det ikke er dokumenteret, at andre skulle have udført de arbejder, som er færdigmeldt i januar 2003.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af byretten, og som også støttes af det, som statsautoriseret revisor LA anfører i redegørelsen af 11. december 2012, tiltræder landsretten, at A' regnskab for 2003 er tilsidesat, og at skattemyndighederne har været berettiget til at fastsætte hans indkomst skønsmæssigt.

Da heller ikke det, som er fremført for landsretten, kan føre til et andet resultat, tiltræder landsretten endvidere, at A ikke har godtgjort, at det udøvede skøn hviler på et forkert grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 50.000 kr. Beløbet dækker udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til dens omfang og forløb.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 50.000 kr. til Skatteministeriet.