Dokumentets metadata

Beskatning løn - posteret mellemregningskonto - ikke udbetalt - direktør og bestyrelsesformand - bevisbyrde

Skattemyndighederne havde forhøjet skatteyderens indkomst med kr. 1.335.900,- på baggrund af posteringer af løn til skatteyderen i bogføringen tilhørende en filial af et engelsk selskab. Skatteyderen var bestyrelsesmedlem i det engelske hovedselskab og leder af filialen. Skatteyderen havde oprindeligt ikke indsendt selvangivelse, men skattemyndighederne havde dengang skønsmæssigt fastsat hans indkomst til kr. 30.000,-.Skattemyndighederne var blevet orienteret om lønposteringerne af politiet, som havde beslaglagt bogføringsmateriale fra filialen og fået oplyst af filialens tidligere økonomidirektør, at skatteyderen havde modtaget løn fra filialen.Skatteyderen bestred, at han havde fået løn og gjorde bl.a. gældende, at lønposteringerne skyldtes uregelmæssigheder begået af filialens tidligere økonomidirektør. Skatteyderen henviste i den forbindelse til, at det fremgik af aftaler mellem ham, det engelske hovedselskab og tredjemand, at han ikke var berettiget til løn i de første to år.Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorved Skatteministeriet blev frifundet. Landsretten henviste til de af byretten anførte grunde og havde desuden nogle supplerende bemærkninger, bl.a. at skatteyderen ikke havde ønsket at opfylde en af Skatteministeriets opfordringer.(Stadfæstelse af SKM2013.418.BR)

Parter

A
(advokat Kirsten Bordinggaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Mattias Chor, prøve)

Afsagt af landsdommerne

Michael Dorn, Peter Thønnings og Ivan Larsen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 3. april 2013 (BS 157-106/2010) er anket af A med påstand som for byretten om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at appellantens personlige indkomst for indkomståret 2001 ikke skal forhøjes med 1.335.900 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten af appellanten fremlagt nye bilag, herunder registreringsattest dateret 15. februar 2001 vedrørende personbil årgang 2000 af mærket Chrysler, ejet af A, og slutseddel dateret 17. januar 2001 vedrørende As salg af samme bil for 485.000 kr.

Der er endvidere af appellanten fremlagt udskrift af kontokort fra G1.2 A/S' bogholderi med konto for mellemregning med G1.1 filial for perioden november 2000 til august 2001 med visse underbilag. Det fremgår heraf blandt andet, at der med bogføringsdatoen 31. maj 2001 er konteret en række poster - herunder et negativt beløb på 1.699.557,56 kr. - og at der den 30. juni 2001 ikke er posteringer på mellemregningskontoen. Det fremgår, at der på denne mellemregningskonto ikke er posteringer, som på kontokortet er benævnt "løn" eller lignende eller i øvrigt posteringer som beløbsmæssigt direkte modsvarer de i byrettens dom beskrevne posteringer på G1.1 filials konti af 31. maj og 30. juni 2001 på henholdsvis 1.335.900 kr. og 222.650 kr.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A. Endvidere er der afgivet forklaring af IL og JV.

A har supplerende forklaret blandt andet, at skattesagen startede ved, at politiet indgav en notits til SKAT. Han var forinden blevet sigtet af politiet i 4 forhold. Disse sigtelser blev siden frafaldet. Politiet havde som led i sin efterforskning beslaglagt regnskabsmateriale og andet, som blev overgivet til SKAT. SKAT havde desuden fra oktober 2001 haft forskelligt regnskabsmateriale til rådighed som led i et samarbejde mellem G1.1 filial og SKAT vedrørende skatteforholdene for G1.1 Ltd´s filial i Danmark. Bestemmelserne i aftalen af 30. januar 2001 vedrørende ledelsen af G1.1 Ltd angik også forholdene i G1.1 Ltd's filial i Danmark. I den i sagen fremlagte udskrift af operatørloggen for G1.1 filial's Navision-finanssystem viser systemdatoen, hvornår de pågældende posteringer er indtastet i Navision systemet. Man kan ikke ændre i operatørloggens registrering af allerede foretagne posteringer. Man må i givet fald korrigere ved at lave en modpostering. NKs initialer ses på udskriften af kontokortet vedrørende konto 4011, kontoen for gager, og det må derfor være NK, der har foretaget udskriften. Tilsvarende ses NSs initialer på udskriften af finanskortet vedrørende flere konti, hvorfor udskriften må være foretaget af NS. Der blev ikke ført midler fra G1.1 filial til G1.2. Man anvendte derimod en mellemregningskonto som "elastik" for selskabernes mellemværende.

Som led i projektet vedrørende G1.1 filial solgte han sine aktier i G1.2 A/S til G1 Ltd. Hans rolle var herefter at være "ultimativ projektleder". Han beherskede teknologien og havde kontakt til investorerne. Han overvågede den videre tekniske udvikling, som skete i regi af G1.1 Ltd.s filial i Danmark. Han arbejdede i London og havde som sin eneste beskæftigelse at drive projektet. Han skrev rapporter til investorerne og statistikker vedrørende den tekniske udvikling. Det var tanken, at G1.1 filial på sigt skulle børsintroduceres, og at han skulle blive hovedaktionær via en 52 % ejerandel i G1 Ltd. Han havde i 2001 ikke kontrol med G1 Ltd. Aktionæroversigten gengivet i det fremlagte uddrag af F1 Bank Ltd's Private Placing-dokument gengiver ikke de daværende ejerforhold, men er et billede af, hvad der var tanken på længere sigt. Det beror på en fejl, at han i sit brev af 14. august 2003 til Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer anførte, at han i 2001 var "hovedaktionær i det britiske moderselskab og nu dets successor G1.1 Ltd".

UA havde været revisor for G1.2 A/S i en årrække. UA hævdede, at han var revisor, selvom han havde mistet sin bestalling. UA ville gerne med i G1.1 filialprojektet, og fik stilling som økonomidirektør. UAs finansielle rapportering viste sig hurtigt at være utilfredsstillende. Det viste sig senere, at UA stod bag uregelmæssigheder, og dette førte til, at han blev bortvist. UA havde på forskellige måder "taget penge ud" til sig selv. Der var "forsvundet" cirka 6 mio. kr. UA havde ikke noget at gøre med de i regnskaberne gennemførte posteringer af løn til "A". Det er rettelig NK, der har lavet disse posteringer. Det var den tekniske direktør NV, som havde kontakten til NK og som foranledigede, at NK blev tilknyttet selskabet. NKs posteringer vedrørende løn til "A", må i sidste ende hænge sammen med NVs ønske om at dække over egne tvivlsomme dispositioner. Politiet har afvist anmeldelser vedrørende blandt andet UAs forhold. Selskabets revisionsfirma er siden lukket.

De fremlagte kontoudtog og udskrifter fra G1.1 filials finanssystem indeholder forskellige løbenumre på ellers identiske posteringer. Dette må hænge sammen med, at UA har ført flere parallelle versioner af selskabets finanssystem. A har nu kun den ene version tilbage i form af en backup. En række vigtige bilag er forsvundet, medens de var i politiets varetægt. Man kan ikke sige, hvornår de fremlagte posteringsoversigter og øvrige udskrifter fra finanssystemet er udskrevet. Dateringen på de fremlagte dokumenter viser alene statusdatoen, men ikke udskriftdatoen.

Den i sagen fremlagte version af F1 Bank Ltd's Private Placing-dokument dateret 22. august 2001 mangler forside og side 2. Han kan ikke forklare de ret markante uoverensstemmelser mellem dokumentets indholdsfortegnelse og selve indholdet i den fremlagte version af dokumentet. Det er F1 Bank Ltd, der har udarbejdet dokumentet. Han ved ikke, om der findes flere udgaver af Private Placing-dokumentet. Det er korrekt, at der i politirapporten af 22. januar 2001 med afhøring af SN, henvises til en anden side i Private Placing-dokumentet end i den fremlagte. Det i rapporten anførte om en kontrakt af 1. december 2000 mellem "A" og "G1.1 filial" med en årlig løn på 2.671.800 kr. er korrekt, blot med den væsentlige modifikation, at han ikke var berettiget til løn i de første to år. Han kan ikke forklare, hvorfor der i en artikel dateret 3. oktober 2001 i G2 omtales et 26 sider langt memorandum af 22. august 2001 fra F1 Bank. Den i Private Placing-dokumentet pkt. 5 (d) (i) omtalte "service contract" mellem ham og G1.1 Ltd er ikke fremlagt i sagen. Derimod er dokumentet fremlagt i sin endelige version af 30. januar 2001: "Agreement relating to the management of G1.1 Ltd and Arrangements between its members". Han kan ikke forklare, hvorfor Private Placing-dokumentets pkt. 5 (d) (i) ikke henviser til aftalen af 30. januar 2001 vedrørende ledelsen af G1.1 Ltd. Han ønsker ikke at forholde sig nærmere til G2s artikel af 12. oktober 2001 med oplysninger om eksistensen af en aftale om aflønning af ham selv med 222.000 kr. om måneden, som han dog ventede med at få udbetalt, samt henvisning til en ikke under sagen fremlagt mail fra ham til G2 med udsagn om, at en "væsentlig del af denne ikke-udbetalte løn var honorering for patenter og produktlicenser".

"Oversigt over lønudbetalinger (G1.2 A/S betaler for G1.1 filial)" fremlagt under specifikationen til resultatopgørelsen for 2001 for G1.2 A/S gengiver G1.2s lønudbetalinger for G1.1 filial. Dette angik G1.1 filials første driftsperiode, hvor UA ikke havde fået oprettet konto for G1.1 filial hos Dataløn. Han kan ikke svare på, hvorfor dokumentet indgår i specifikationerne til G1.2 A/S' årsregnskab for 2001, men tror, at G1.2 er blevet brugt som en slags transitstation på grund af G1.1 filials manglende konto hos Dataløn.

IL har forklaret, at han blandt andet har været ansat i As selskab G1.1 filial. Han er salgsuddannet og har arbejdet som sådan i en årrække. Han arbejdede for G3, da A kontaktede ham vedrørende køb af nogle efter datidens forhold meget store datalinjer. Senere tilbød A ham ansættelse på særdeles favorable vilkår hos G1.1 filial. Han tiltrådte en stilling som salgsdirektør hos G1.1 filial i 2000. Han havde særligt ansvar for såkaldte trediepartsaftaler og var ikke involveret i udviklingen af kerneproduktet - .... G1.1 filial blev ledet af en gruppe personer, herunder A, SS, ST, NV og SN. Ledelsesgruppen var noget uhomogen, og der var ikke et godt samarbejdsklima. Han var selv i en kort periode med i ledelsesgruppen, men trådte hurtigt ud for at koncentrere sig om sit egentlige arbejde. Herefter løste han udover sine egentlige daglige arbejdsopgaver på ad hoc-basis forskellige analyseopgaver for ledelsesgruppen.

Han opfattede UA som en behagelig kollega, som man nemt kunne tale med - herunder få råd om private skattespørgsmål. UA var ikke den pertentlige type, men var nærmere et "rodehoved". UA havde en let omgang med selskabets penge og var ikke typen, der sagde nej. Han har ikke kendskab til egentlige uregelmæssigheder fra UAs side.

De ansatte i selskabet betragtede A som en frontløber, og G1.1 filials forretningskoncept var nok forud for sin tid. Medlemmer af ledelsesgruppen overvejede ret åbenlyst at overtage projektet og føre det videre uden A. Han sagde selv fra overfor disse planer, og dette betød, at han ragede uklar med flere ledelsesmedlemmer. Det virkede ikke som om, at UA var aktivt involveret i disse planer. Han kommunikerede i sin periode som salgsdirektør med A pr. mail og de mødtes hver 14. dag.

JV har forklaret, at han virker som revisor. På grund af en konkurs for mange år siden har han ikke autorisation. A kontaktede ham telefonisk i august 2002 og anmodede om regnskabsmæssig bistand vedrørende udfærdigelsen af årsregnskaber for 2001 for As selskaber - primært G1.2 A/S. Han har efter 2002 fortsat sit samarbejde med A vedrørende G1.2 og har også udfærdiget andre regnskaber for A. Man kan godt sige, at han på fast basis udfærdiger regnskaber og er rådgiver for A. Han er tillige bestyrelsesmedlem i As selskab H1 A/S.

G1.2s bogføring i 2001 var pæn og ordentlig, og de kunne udarbejde et årsregnskab og foretage sædvanlige afstemninger og kontroller. Gældsposten i G1.2s balance i årsregnskabet 2001 vedrørende "Mellemregning med selskabsdeltagere" på 7.239.212 kr. kan være gæld, som er opstået ved kontante indskud eller udlån til selskabet. Han kan i dag ikke huske, hvad gældsposten dækker over. Revisionspåtegningen i G1.2s årsregnskab for 2001 indeholder et standardforbehold, som man efter loven skulle foretage, fordi revisionsfirmaet var blevet bedt om at indtræde som revisor efter regnskabsårets udløb. Forbeholdet afspejler den realitet, at den senere indtræden kan indebære en risiko for fejl. Den i regnskabsspecifikationerne indeholdte post vedrørende "AM-Grundlag" dækker ikke hverken helt eller delvist over, at der blev udbetalt løn til A fra G1.2, men derimod over løn til selskabets ansatte. Det er korrekt, at saldoen for posten "administrationsomkostninger i alt" i specifikationerne og selve årsregnskabet ikke er ens, men udviser en difference på 65.000 kr. Dette er en fejl. Måske er der sket en rettelse i årsregnskabets tal, som så ikke er korrigeret i tallene i specifikationerne.

Foreholdt udskrift fra G1.1 filials Finans-kontokort, konto 4011, gager, debetpostering af 31. maj 2001 på 1.335.900 kr., benævnt "A 6 måneder", løbenummer 5190, sammenholdt med konto 9940, "Mellemregning G1.2 A/S", postering af 31. maj 2001 på 1.335.900 kr. med løbenummer 5191, forklarede vidnet, at man af løbenumrene kan slutte, at debetposteringen på G1.1 filials gagekonto og kreditposteringen på mellemregningskontoen med G1.2 er foretaget lige efter hinanden. Tanken må have været, at lønudgiften endeligt skulle afholdes af G1.2. Det er ikke sædvanligt at lade lønudgifter postere på en mellemregningskonto. En sådan postering bør ske over en konto for skyldig løn, selskabets bankkonto eller en udbetalingskonto.

Foreholdt udskrift vedrørende posteringer med systemdato den 24. august 2001 forklarede vidnet, at dette nok er en udskrift fra en bogføringsjournal. Det ser ud til at gengive en helt triviel opdatering af bogføringen. Han ved ikke, hvad den angivne systemdato dækker over. Den kan dække over datoen for posteringens gennemførelse. Der er flere uoverensstemmelser mellem løbenumrene på ellers identiske posteringer gengivet i udskrifterne af kontokortene. Noget sådant bør ikke forekomme. Man kan støde på, at et enkelt bilagsnummer i bogføringen rummer flere posteringer - som for eksempel bilagsnummer 2798 i den foreliggende sag. I så fald vil man forvente, at der findes underbilag til nærmere dokumentation herfor.

Hvis A har fået tilgodehavende løn fra G1.1 filial udbetalt af G1.2, burde dette kunne genfindes i G1.2s bogholderi, for eksempel som en postering over G1.2s mellemregningskonto med G1.1 filial. Det er svært at se, at der på G1.2s mellemregningskonto med G1.1 filial for 2001 skulle være posteret et sådant lønkrav vedrørende G1.1 filial. Han kan ikke huske om bilaget "Oversigt over lønudbetalinger (G1.2 A/S betaler for G1.1 filial)" udgjorde en del af specifikationerne til G1.2s årsregnskab for 2001. Det er et internt bilag ligesom specifikationerne til årsregnskabet. Det kan have været udarbejdet til brug for resultatopgørelsen.

Den fremlagte kontospecifikation med datoen den 2. oktober 2001 kan være udskrevet den 2. oktober 2001, men dette er blot en antagelse. Posteringen på 12.110,13 kr., "saldo udlignet", den 31. maj 2001 på G1.1 filials mellemregningskonto med G1.2 kan være et beløb, der er betalt over selskabets bankkonto.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Vedrørende honorering af A i 2001 er der beløbsmæssigt overensstemmelse mellem på den ene side de omtvistede lønposteringer på G1.1 filials konti og på den anden side oplysningerne om As årsløn i henhold til en ikke under sagen fremlagt "service contract" af 1. december 2000 mellem A og G1.1 Ltd - omtalt i F1 Bank's udkast til Private Placing dateret 30. januar 2001. A har under sagen ikke ønsket at besvare Skatteministeriets opfordring til at fremlægge kopi af mail til G2, omtalt i G2s artikel af 12. oktober 2001. I artiklen anføres blandt andet, at A efter interviewet skriftligt havde "uddybet sin lønaftale". Herefter og i øvrigt af de af byretten anførte grunde og idet de for landsretten fremlagte nye oplysninger - blandt andet vedrørende As ejerskab og salg af personbil af mærket Chrysler samt kontokort vedrørende G1.2 A/S' mellemregning med G1.1 filial - ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster landsretten byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 75.000 kr. Beløbet medgår til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms.

Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand er der udover sagens udfald og værdi taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 75.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.