Dokumentets metadata

Tilbagebetaling af indgående afgift i forbindelse med bespisning af ansatte ved overarbejde

Overarbejde på et skibsværft kunne ikke karakteriseres som konkret uvarslet, og der var derfor ikke adgang til tilbagebetaling af indgående afgift ved bespisning af ansatte i forbindelse med overarbejdet.

Sagens emne
Klagen skyldes, at SKAT alene delvist har imødekommet en anmodning fra H1 A/S, herefter benævnt selskabet, vedrørende tilbagebetaling af indgående afgift i forbindelse med udgifter til bespisning af ansatte i forbindelse med overarbejde.

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger
Selskabets repræsentant har, ved brev af 3. februar 2012, anmodet SKAT om tilbagebetaling af indgående afgift, i alt 1.190.106 kr., for perioden 1. marts 2003 til 30. november 2011, vedrørende udgifter til bespisning af ansatte i forbindelse med overarbejde.

SKAT har den 6. september 2012 truffet afgørelse, hvorefter SKAT har imødekommet anmodningen for så vidt angår i alt 238.021 kr., jf. SKM2011.829.SKAT , vedrørende konkret uvarslet beordret overarbejde.

Selskabet er et reparations- og ombygningsskibsværft beliggende i Y1 med 4 dokker - to tørdokker og to flydedokker. Selskabet har ca. 200 ansatte, hvoraf ca. 20-25 personer er ansat i administrationen, mens resten er værftsarbejdere.

Selskabets erklærede forretningsfilosofi er at tilbyde en fremragende service ved at levere til tiden til en konkurrencedygtig pris.

Selskabet blev stiftet i 2003, hvor hele reparationsafdelingen fra G1 A/S, der blev stiftet i 1958, blev overført til selskabet.

Selskabets repræsentant har oplyst, at såfremt de ansatte skal arbejde over, indtil kl. 20 om aftenen, serveres der et varmt måltid mad i selskabets kantine i et bestemt tidsinterval. De ansatte kan således gå i kantinen og spise aftensmad dér.

De ansatte skal ikke betale for maden. Derimod afholder selskabet udgifterne hertil for at højne arbejdets effektivitet, idet de ansatte derved undgår at skulle forlade arbejdspladsen for at køre andre steder hen for at spise, evt. hjemme eller på cafe, cafeteria eller restaurant.

Afhængig af antallet af skibe til reparation/ombygning og omfanget af det fornødne arbejde, der skal udføres på de pågældende skibe, får de ansatte besked på at arbejde over.

At have et skib liggende i dok til reparation er meget bekosteligt for skibsejeren, idet denne er afskåret fra indtjening i den pågældende periode. Det er derfor i skibsejerens interesse, at arbejdet bliver færdiggjort så hurtigt som muligt. Derfor er det også i selskabets interesse at kunne levere arbejdet så hurtigt som muligt, hvorfor de ansatte ofte bliver beordret til at arbejde over, således at tiden i dok bliver så kort som muligt.

Reparationsarbejdet foregår typisk mellem 2 og 30 dage. For de længerevarende reparationsarbejder planlægges arbejdet således, at det ikke bliver nødvendigt med overarbejde. Indtræffer der imidlertid uforudsete hændelser, fx forsinkelse med fremsendelse af reservedele eller lignende, kan det blive nødvendigt at beordre de ansatte på overoverarbejde, for at kunne overholde det aftalte tidspunkt for levering. Det samme gør sig også undtagelsesvis gældende for de korterevarende reparationsarbejder.

SKAT har imødekommet selskabets subsidiære påstand om, at selskabet er berettiget til delvis fradrag ud fra en skønsmæssig fordeling af udgifterne til overarbejdsbespisning, mellem på den ene side konkret uvarslet beordret overarbejde og på den anden side beordret varslet overarbejde (overarbejdet er varslet dagen i forvejen eller tidligere).

Skønnet er foretaget ud fra en vurdering af, at ca. halvdelen af udgifterne til overarbejdsbespisning vedrører weekendarbejde, som altid varsles senest fredag. Den anden halvdel vedrører overarbejde i hverdagene. Her er det skønnet, at 40 % af de overarbejdende har fået besked samme dag, mens 60 % af de overarbejdende har fået besked senest dagen i forvejen. SKAT har herefter imødekommet, at selskabet er berettiget til momsfradrag med en andel på 20 %, svarende til 238.021 kr.

SKATs afgørelse
SKAT har ikke imødekommet selskabets anmodning om tilbagebetaling af indgående afgift, i alt 952.085 kr., for perioden 1. marts 2003 til 30. november 2011, jf. SKM2011.829.SKAT , vedrørende udgifter til bespisning af ansatte i forbindelse med overarbejde, idet betingelserne for fradrag ikke er anset for opfyldt.

I henhold til skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 skal der fremsættes oplysninger af faktisk eller retlig karakter, for at der kan ske genoptagelse af momstilsvaret.

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som købsmoms kan fradrage moms for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget efter momslovens § 13.

Det fremgår af momslovens § 42, stk. 1, nr. 1, at virksomheder ikke kan fradrage moms af indkøb mv., som vedrører kost til virksomhedens indehaver og personale.

Af SKM2011.829.SKAT fremgår, at Skatteministeriet er af den opfattelse, at betingelserne for fradragsret for moms ved bespisning af ansatte i forbindelse med overarbejde er opfyldt, når der er tale om konkret (uvarslet) beordret overarbejde.

I SKM2012.63.SR har Skatterådet ikke anset overarbejde i høsttiden for konkret uvarslet. Overarbejde i høsttiden er anset for en almindelig forekommende hændelse, som er en del af det normale arbejdsmønster i en landbrugsvirksomhed, og som såvel arbejdsgiver som medarbejdere kan forudse vil komme. Medarbejderne er ikke i praksis tvunget til at modtage bespisningen stillet til rådighed og kan i stedet vælge at medbringe madpakke. Måltidet skal ikke nødvendigvis indtages samtidig med de øvrige medarbejdere.

Skatterådet lagde i afgørelsen vægt på, at EU-domstolen i sag C-371/07, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S, tog stilling til følgende omstændigheder: De omhandlede måltider, der udgør mindre end 1 % af de for personalet serverede måltider, idet resten serveres mod vederlag, udelukkende serveres under møder med deltagelse af ansatte, der kommer fra flere forskellige lande, når de møder op på virksomhedens hovedsæde. Efter Skatteministeriets opfattelse er der i denne situation ganske særlige omstændigheder, som gør, at de ansatte, for at udnytte tilstedeværelsen på hovedkontoret bedst muligt, bespises i virksomhedens interesse af virksomheden. Denne undtagelse fra momslovens ordlyd skal ses i lyset af ordlyden af loven, nemlig, at virksomheder ikke kan fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører kost til virksomhedens indehaver og personale. Efter Skatteministeriets opfattelse vil det være et krav, at der er ganske særlige omstændigheder, som begrunder fravigelse fra lovens ordlyd.

Virksomheden skal gennem regnskabet mv. kunne dokumentere, at der er afholdt udgifter til bespisning i forbindelse med overarbejde. Herefter skal virksomheden sandsynliggøre, hvor stor en andel af disse bespisningsudgifter, der er omfattet af tilbagebetalingsadgangen.

Ved konkret (uvarslet) beordret overarbejde forstås overarbejde, der er varslet samme dag, som overarbejdet skal finde sted. Overarbejde, der er varslet dagen før eller tidligere, anses ikke for konkret uvarslet overarbejde omfattet af SKM2011.829.SKAT .

Efter SKATs opfattelse er overarbejde således ikke uvarslet, når medarbejderen har haft mulighed for at indrette sig på at skulle arbejde over, ved f.eks. at kunne medbringe en madpakke. Er der f.eks. tale om, at medarbejderne altid har overarbejde, har vedkommende mulighed for at indrette sig på situationen, og der vil ikke være tale om konkret uvarslet beordret overarbejde.

Selskabets bespisning af ansatte i forbindelse med overarbejde, opgjort til et momsbeløb på 952.085 kr., er derfor at anse for daglig bespisning af de ansatte, hvorfor der ikke er fradragsret for moms af udgifterne til denne bespisning, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 1.

Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til fuldt momsfradrag for udgifter til bespisning af ansatte i egne lokaler i forbindelse med de ansattes overarbejde, jf. momslovens § 37.

EU-domstolen afsagde dom den 11. december 2008 i sag C-371/07, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S, vedrørende virksomheders mulighed for momsfradrag for bespisning af forretningsforbindelser og ansatte.

I forlængelse af dommen udsendte Skatteministeriet styresignalerne SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT vedrørende genoptagelse af udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte under møder i virksomheden. Heri fastslår SKAT, at det er SKATs opfattelse, at en virksomhed er berettiget til momsfradrag for udgifter til bespisning af ansatte i virksomhedens lokaler i forbindelse med de ansattes overarbejde, hvis overarbejdet beordres konkret og er uvarslet.

Af SKATs afgørelse fremgår, at kun for så vidt overarbejdet varsles samme dag, vil kravet om "uvarslet" være opfyldt. Er overarbejdet varslet senest dagen i forvejen, er overarbejdet varslet, og det er SKATs opfattelse, at virksomhedens udgifter til overarbejdsbespisning i sådan en situation ikke berettiger til momsfradrag.

På baggrund af sag C-371 /07, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S, er udgifter til bespisning af ansatte og forretningsforbindelser mv. i forbindelse med afvikling af møder fradragsberettiget efter momslovens § 37, stk. 1. Således udtaler domstolen i præmis 44, at momsdirektivet skal fortolkes således, at det er til hinder for, at en medlemsstat anvender en undtagelse fra retten til fradrag af købsmoms af udgifter i forbindelse med virksomhedskantiners gratis bespisning af forretningsforbindelser og personale under møder i forbindelse med arbejdet.

Af præmis 53 fremgår, at de omhandlede måltider serveres for deltagerne i kantinen, når dette er nødvendigt på grund af mødetidspunktet og på grund af mødets varighed, der kan strække sig over flere dage. Af præmis 54 fremgår, at sådanne omstændigheder udgør et indicium for, at den omhandlede bespisning finder sted til formål, der ikke er virksomheden uvedkommende.

Under normale forhold er ydelser, som består i gratis bespisning af de ansatte, bestemt til de ansattes private brug. Under særlige omstændigheder kan virksomhedens behov derimod nødvendiggøre, at arbejdsgiveren sørger for bespisningen. Dette følger af præmis 57 og 58.

Af præmis 63 og 64 fremgår, at de særlige omstændigheder, der kendetegner virksomhedens organisation, således udgør et indicium for, at de ydelser, der består i gratis bespisning af de ansatte, leveres med henblik på formål, der ikke er virksomheden uvedkommende. Det tilkommer den forelæggende ret i lyset af de fortolkningsbidrag, der er givet af domstolen, at fastslå, om de særlige omstændigheder i de tvister, der er indbragt for retten i hovedsagen, under hensyn til de pågældende selskabers behov nødvendiggør, at arbejdsgiveren sørger for gratis bespisning af forretningsforbindelser og personale, når der afholdes møde i forbindelse med arbejdet i disse selskaber.

De særlige omstændigheder, der kendetegner selskabet, er i denne forbindelse, at der arbejdes på udvidet, sommetider fuld tid, på de skibe, der benytter værftet til reparation og ombygning. Dermed er værftet næsten altid bemandet, når der er skibe på værft. Arbejdet er dermed tilrettelagt således, at reparations- og bygningsarbejdet foregår vedvarende, og dermed kan de ansatte altid blive beordret på overarbejde. Det er en del af selskabets forretningsfilosofi, at arbejdet leveres til tiden.

Selskabet har således behov for, at de ansatte ikke forlader arbejdspladsen, når der arbejdes på skibe til reparation og ombygning. Dette behov er lige stort, om det er den første dag, en ansat skal arbejde over, eller om det er anden eller tredje dag m.m., en ansat skal arbejde over.

Det bemærkes særligt i denne forbindelse, at det af dommen overordnet fremgår, at Danmark ikke var berettiget til at have en fradragsbegrænsning (eller pligt til udtagningsbeskatning) af udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte i forbindelse med møder. Som det fremgår af præmis 26, og som i øvrigt er en iboende karakter i EU-momsretten, har enhver begrænsning af fradragsretten for moms betydning for afgiftsbyrdens størrelse og må finde ensartet anvendelse i samtlige medlemsstater.

En begrænsning af fradragsretten for udgifter til overarbejdsbespisning for selskabets ansatte i forbindelse med disses overarbejde, der ikke er uvarslet, men derimod varslet senest dagen i forvejen, afspejler ikke en ensartet anvendelse af reglerne i samtlige medlemslande. SKAT anfører som begrundelse for afslag, at den ansatte kunne have indrettet sig på at skulle arbejde over, ved fx at medbringe en madpakke. SKAT giver ikke andre eksempler på, hvordan den ansatte kunne indrette sig på at skulle arbejde over.

Danmark har som et af de eneste lande i EU en kultur, om end den formentlig ikke længere er særlig udbredt, med at have en madpakke med på arbejde. I mange andre lande, især i Mellem- og Sydeuropa, er det normalt at have en længerevarende pause i arbejdet midt på dagen, for at kunne gå ud at spise på café, restaurant, cafeteria eller lignende. I disse lande har de ansatte således ikke dagligt medbragt mad til at indtage i løbet af arbejdsdagen. At forestille sig, at lovgivningen i disse lande skulle nægte momsfradrag for udgifter til bespisning af de ansatte med den begrundelse, at de selv kan medbringe en madpakke, hvis de bliver beordret på overarbejde, synes umiddelbart ikke nærliggende.

Endvidere fremgår det af præmis 53, at mødet kan strække sig over flere dage. Imidlertid taler dommen ingen steder om, at der som betingelse for fradrag i sådanne situationer kan/skal rejses krav om, at bespisningen foregår samme dag, som mødet går i gang, således at der ikke indrømmes fradrag for bespisning på dag 2, 3, m.m., idet deltagerne blot kunne indrette sig på dette ved selv at medbringe mad.

I SKM2012.63.SR har Skatterådet afgjort, at en virksomhed, der bespiser sine ansatte i forbindelse med disses overarbejde, ikke er berettiget til momsfradrag. Sagen vedrørte et landbrug, hvor de ansatte havde overarbejde i høsttiden. Overarbejdet blev anset for at være en almindelig forekommende hændelse, som er en del af det normale arbejdsmønster i en landbrugsvirksomhed, som såvel virksomheden som dens ansatte kan forudse vil komme. Måltiderne blev af den enkelte ansat ikke nødvendigvis indtaget samtidig med de øvrige ansatte.

Skatterådet har således erklæret sig enig i SKATs opfattelse af, at overarbejde skal være beordret konkret (uvarslet) for at kunne berettige til momsfradrag.

Landsskatteretten anmodes om at vurdere retningslinjerne i styresignalet SKM2011.829.SKAT , vedrørende konkret uvarslet beordret overarbejde, sammenholdt med EU-domstolens dom i sag C-371/07, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S. Det fremgår af EU-dommen, at møderne kan vare over flere dage. Det samme må gøre sig gældende vedrørende overarbejde, således at der også er fradrag for bespisningen i nærværende situation på dag 2 og 3.

Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet selskabets anmodning om tilbagebetaling af indgående afgift, i alt 952.085 kr., vedrørende udgifter til bespisning af ansatte i egne lokaler i forbindelse med overarbejde, idet betingelserne for fradrag ikke er anset for opfyldt.

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår:

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6."

Af momslovens § 42, stk. 1, nr. 1, fremgår:

"Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører

1) kost til virksomhedens indehaver og personale

(...)."

Af dagældende skatteforvaltningslov § 31, stk. 2, fremgår:

"Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. (...)."

Af dagældende skatteforvaltningslov § 32, stk. 1, nr. 1, fremgår:

"Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

1) Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 3 år forud for underkendelsen af praksis."

Ifølge dagældende skatteforvaltningslov § 32, stk. 1, nr. 1, kan et afgiftstilsvar ændres uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 31, såfremt hidtidig praksis er endelig underkendt ved dom, en Landsskatteretskendelse eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet.

EU-domstolen har i sag C-371/07, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S, udtalt sig om dels medlemsstaternes mulighed for opretholdelse af undtagelser fra retten til fradrag af indgående afgift i henhold til standstill-klausulen, jf. 6. direktivs artikel 17, stk. 6, 2. afsnit, dels om virksomhedernes mulighed for vederlagsfri bespisning af forretningsforbindelser og/eller personale i egen kantine i forbindelse med møder i virksomheden, uden at leverancen udløser udtagningsmoms, jf. 6. direktivs artikel 6, stk. 2, litra a) og b). Selskaberne havde i henhold til national praksis fradraget den fulde indgående afgift og beregnet udtagningsmoms.

Domstolen udtalte, jf. præmis 44, at det vil være i strid med standstill-klausulen i 6. direktivs artikel 17, stk. 6, 2. afsnit, såfremt en medlemsstat efter direktivets ikrafttrædelsestidspunkt anvender en undtagelse fra retten til fradrag for indgående afgift, efter at medlemsstaten gennem administrativ praksis har anerkendt fuld fradragsret. Som følge heraf kan momslovens § 42, stk. 1, nr. 1 og nr. 5, ikke anvendes til at begrænse retten til fradrag af den indgående afgift i forbindelse med vederlagsfri bespisning af forretningsforbindelser og/eller personale i egen kantine i forbindelse med møder i virksomheden.

Videre udtalte domstolen, at 6. direktivs artikel 6, stk. 2, som udgangspunkt omfatter vederlagsfri bespisning af personale i virksomhedens lokaler, medmindre virksomhedens behov - såsom behovet for at sikre, at møder i arbejdet forløber sammenhængende og godt - gør det nødvendigt, at arbejdsgiveren sørger for bespisningen, jf. præmis 65. I de særlige tilfælde, hvor virksomhedens behov gør det nødvendigt at sørge for vederlagsfri bespisning af personalet i forbindelse med afholdelse af møder i virksomheden, er leverancen ikke omfattet af begrebet "virksomheden uvedkommende formål", jf. 6. direktivs artikel 6, stk. 2. En sådan vederlagsfri bespisning skal således ikke sidestilles med levering af en tjenesteydelse uden vederlag, hvorfor der ikke skal beregnes udtagningsmoms.

Som følge af EU-domstolens dom i sag C-371/07, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S, har SKAT offentliggjort styresignalet SKM2010.622.SKAT , den 4. oktober 2010, hvorefter praksis, ifølge hvilken der ikke var fradragsret for moms af udgifter til bespisning m.m. af forretningsforbindelser og ansatte i forbindelse med møder i virksomheden, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 1 og nr. 5, er ændret. For så vidt angår praksisændringens omfang er anført:

"Genoptagelse
Virksomheder der efter den hidtidige praksis ikke har taget fradragsret, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 5, eller som har beregnet udtagningsmoms, jf. momslovens § 5, stk. 2, ved bespisning m.m. af forretningsforbindelser og ansatte under møder i virksomheden, kan anmode om genoptagelse af afgiftstilsvaret."

Videre har Skatteministeriet offentliggjort styresignalet SKM2011.829.SKAT , den 19. december 2011, hvori der for så vidt angår bespisning af medarbejdere i forbindelse med overarbejde er anført:

"Skatteministeriet er af den opfattelse, at betingelserne for fradragsret for moms ved bespisning af medarbejdere i forbindelse med overarbejde er opfyldt, når der er tale om konkret (uvarslet) beordret overarbejde."

Spørgsmålet er herefter, om det i selskabet udførte omhandlede overarbejde kan karakteriseres som konkret uvarslet beordret overarbejde, idet udgifter til bespisning afholdt i forbindelse hermed ikke anses for omfattet af momslovens § 42, stk. 1, nr. 1, jf. SKM2011.829.SKAT .

Landsskatteretten bemærker, at betingelsen om, at overarbejdet skal være uvarslet, som udgangspunkt må anses for opfyldt, når varslet gives samme dag, som overarbejdet skal finde sted.

Ifølge det oplyste blev de ansatte for så vidt angår det omhandlede overarbejde i weekenderne typisk varslet om fredagen, hvorfor de senest dagen i forvejen var klar over, at de skulle udføre overarbejde, hvilket tillige var tilfældet vedrørende det udførte omhandlede overarbejde i hverdagen. Landsskatteretten finder herefter, at det omhandlede overarbejde ikke kan anses for uvarslet.

Landsskatteretten finder derfor ikke, at der forelå konkret uvarslet beordret overarbejde, i perioden 1. marts 2003 til 30. november 2011, i videre omfang end det af SKAT ved afgørelsen af 6. september 2012 anerkendte.

Spørgsmålet er herefter videre, hvorvidt SKATs afgørelse/fortolkning, herunder jf. Skatteministeriets styresignal SKM2011.829.SKAT , vedrørende konkret uvarslet beordret overarbejde, er i overensstemmelse med EU-domstolens præmisser i sag C-371/07, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S, herunder at overarbejdet skal være uvarslet - den ansatte skal have besked om overarbejdet samme dag.

Landsskatteretten bemærker, at det normalt tilkommer den ansatte at vælge sine måltiders art, samt præcist hvornår og også hvor de indtages. Arbejdsgiveren er ikke inddraget i disse valg, idet den ansatte blot er forpligtet til igen at indfinde sig på arbejdsstedet til de aftalte tidspunkter og dér at udføre sit sædvanlige arbejde. Leveringen af måltider til de ansatte har som udgangspunkt til formål at tilfredsstille et privat behov og henhører under de ansattes personlige valg, som arbejdsgiveren ikke er indblandet i. Det følger heraf at under normale forhold er tjenesteydelser, som består i gratis bespisning af de ansatte, bestemt til de ansattes private brug, jf. også præmis 57 i EU-domstolens sag C-371/07, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S.

Henset til det oplyste om det udførte overarbejde, tilrettelæggelsen heraf, samt henset til de præmisser som EU-domstolen har opstillet for fradrag i sag C-371/07, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S, finder Landsskatteretten, at bespisningen af selskabets ansatte i forbindelse med det omhandlede overarbejde må karakteriseres for at være daglig bespisning af de ansatte. Der er herefter ikke fradrag for den indgående afgift af udgifterne til bespisningen, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 1.

Det forhold, at der er tale om bespisningssituationer, der er affødt af selskabets behov for at få udført et stykke arbejde, der ikke har kunnet afvikles inden for den normale arbejdstid, anses således ikke for at være "særlige omstændigheder" som defineret af EU-domstolen og som bevirker, at udgiften bliver en virksomhedsudgift, og at det private formål/den private fordel af helt underordnet karakter.

SKATs afgørelse stadfæstes dermed.