Dokumentets dato: | 27-05-2014 |
Offentliggjort: | 03-06-2014 |
SKM-nr: | SKM2014.396.SR |
Journalnr.: | 12-071719 |
Referencer.: | Skatteforvaltningsloven Vurderingsloven |
Dokumenttype: | Afgørelse |
Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingerne pr.1. oktober 2005, 1. oktober 2007 og 1. oktober 2009 med henblik på at få ansat et fradrag for forbedring.
Ejendommen A har et matrikulært areal på 783 m² og er bebygget med et sommerhus. Ejendommen er opstået ved approbation den 17. oktober 2003.
Samtlige øvrige ejendomme i udstykningen har forbindelse med vurderingen pr. 1. oktober 2005 fået ansat et fradrag for forbedring på 50.000 kr.
På grund af en indberetningsfejl har ejendommen A ikke fået ansat et fradrag.
På baggrund heraf genoptages ejendomsvurderingen ekstraordinært, og vurderingen ændres således:
Ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2005:
Fradrag for forbedringer | ikke ansat ændres til 50.000 kr. med start år 2005. |
Ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2007:
Fradrag for forbedringer | ikke ansat ændres til 50.000 kr. med start år 2005. |
Ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2009:
Fradrag for forbedringer | ikke ansat ændres til 50.000 kr. med start år 2005. |
Der er tale om en fejl, som kan tilskrives vurderingsmyndigheden.
Ændringen vil få skattemæssig virkning fra og med 1. januar 2007 for beregningen af de kommunale ejendomsskatter.