Dokumentets metadata

Ikke godkendt anvendelse af virksomhedsordningen

Klager ansås i 2009 ikke længere at opfylde betingelserne for at anvende virksomhedsskatteordningen. Ultimo 2008 henstod der 950.000 kr. på konto for opsparet overskud inkl. foreløbig virksomhedsskat. Det var herefter berettiget at henregne indeståendet, med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat, til klagerens personlige indkomst, for indkomståret 2009.

Klagen angår ikke godkendt anvendelse af virksomhedsordningen.

Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2009
Ej godkendt anvendelse af virksomhedsordningen, samt diverse ansættelsesmæssige konsekvensændringer, herunder beskatning af opsparet overskud på 950.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger
Klageren har i selvangivelserne for indkomstårene 2007 - 2011 valgt beskatning i henhold til virksomhedsskattelovens regler vedrørende virksomhedsordningen.

Klageren drev indtil den 1. juli. 2007 selvstændig virksomhed vedrørende udlejning af en ejendom beliggende Y1. Pr. 1. juli 2007 solgte klageren sin halvpart i ejendommen, og hun modtog som led i salget et gældsbrev. I indkomståret 2007 opsparede klageren 950.000 kr. i virksomhedsordningen inklusiv virksomhedsskat.

Ifølge klagerens skatteregnskaber for 2009, 2010 og 2011 har hun ikke nogen erhvervsmæssige aktiviteter. Hun ejer alene det ovennævnte gældsbrev, hvorfra der modtages renteindtægter. Ifølge klagerens regnskab for indkomståret 2009 udgjorde gældsbrevet 2.100.000 kr. den 31. december 2009. Klageren har selvangivet følgende resultater af virksomhed før renter:

Indkomståret 2009: Overskud før renter 0 kr.

Indkomståret 2010: Underskud før renter 150 kr.

Indkomståret 2011: Overskud før renter 0 kr.

SKATs afgørelse
SKAT har ikke godkendt klagerens anvendelse af virksomhedsordningen for indkomstårene 2009, 2010 og 2011. SKAT har derfor for indkomståret 2009 forhøjet klagerens personlige indkomst med 950.000 kr., jf. virksomhedsskattelovens § 15b, stk. 1. Indkomst overført fra konto for opsparet overskud tillagt virksomhedsskat er således ansat til 950.000 kr. SKAT har endvidere foretaget diverse ansættelsesmæssige konsekvensændringer.

SKAT er af den opfattelse, at klageren ikke opfylder betingelsen i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, om at drive selvstændig erhvervsvirksomhed. SKAT har herved lagt vægt på, at et gældsbrev modtaget som delvis vederlag for salg af en udlejningsejendom ikke alene kan anses for selvstændig erhvervsvirksomhed i skattemæssig forstand. Bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 15b, stk. 1, omfatter den situation, hvor en skattepligtig ophører med at anvende virksomhedsordningen, hvad enten dette sker som følge af, at den skattepligtige fravælger beskatning efter virksomhedsordningen, eller at den skattepligtige ikke opfylder betingelserne for at anvende virksomhedsordningen. Eksempelvis fordi den skattepligtige ikke driver selvstændig virksomhed, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

Beskatningen af opsparet overskud i indkomståret 2009 sker derfor som en konsekvens af, at klageren ikke driver selvstændig virksomhed i indkomståret 2009 og dermed ikke kan anvende virksomhedsordningen i indkomståret 2009, hvilket efter virksomhedsskattelovens § 15b, stk. 1, medfører beskatning af konto for opsparet overskud.

SKAT er ikke enig med klagerens revisor i, at beskatning af opsparet overskud efter virksomhedsskattelovens § 15b, stk. 1, er forældet. Der er henvist til Vestre Landsrets dom af 22. november 2002, SKM2002.640.VLR , hvoraf følgende resumé fremgår:

"En skatteyder havde anvendt virksomhedsskatteordningen i indkomstårene 1990-1996. I indkomståret 1997 fandt skattemyndighederne, at skatteyderen ikke var berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen, idet han var lønmodtager. Herefter foretog skattemyndighederne ophørsbeskatning i henhold til virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. 1. Skatteyderen gjorde gældende, at han heller ikke i indkomstårene 1990-1996 havde været berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen, hvilket Skatteministeriet var enig i, hvorfor der ikke kunne foretages ophørsbeskatning efter § 15 b, stk. 1. Landsretten fandt, at ophørsbeskatning efter § 15 b, stk. 1, ikke forudsætter, at anvendelsen af virksomhedsskatteordningen i de tidligere indkomstår har været berettiget og stadfæstede derfor ansættelsen."

Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at afgørelsen for indkomståret 2009 er ugyldig, idet klagerens virksomhed ikke er ophørt i indkomståret 2009. Klageren solgte sin ejerandel i ejendommen Y1 til sønnen allerede den 1. juli 2007, hvorfor virksomheden er ophørt i 2007. Det opsparede overskud på 950.000 kr. skulle således være medregnet i indkomsten for 2007. En ændring af indkomståret 2007 skal gennemføres inden 1. maj 2011, hvorfor ansættelsen ikke kan fortages på grund af forældelse. SKAT fremfører i begrundelsen, at der ikke efter 1. maj 2012 kan gennemføres ændringer af indkomståret 2008 og tidligere og alligevel gennemfører de en ændring af indkomståret 2007.

Efter repræsentantens opfattelse kan beskatningen af det opsparede overskud ikke flyttes frem til indkomståret 2009. Såfremt dette er tilfældet, vil alle ændringer kunne indregnes i et senere indkomstår og derved undgå at blive omfattet af reglen omkring forældelsesreglerne på 3 år. Desuden har SKAT haft mulighed for at gennemføre ændringen inden for 3 års perioden, idet alle oplysninger har foreligget i selvangivelserne. Repræsentanten henviste til en Landsskatteretskendelse af 9. april 2001, hvor en forkert anført særlig indkomst ikke kunne ændres efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist. Skattemyndighederne havde i selvangivelsen alle nødvendige oplysninger, hvilket SKAT også har haft i nærværende sag.

Repræsentanten har subsidiært fremsat påstand om, at beskatning af opsparet overskud først finder sted i 2012, hvor klageren er ophørt med at anvende ordningen. I sagen refereret i TfS 2002 nr. 1084 (SKM2002.640.VLR ) fremfører Landsretten netop, at årene forud for 1997 ingen betydning har, når skatteyder selv har valgt at anvende virksomhedsordning. I klagerens tilfælde har hun valgt at anvende virksomhedsordningen frem til 2012.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Virksomhedsskattelovens regler kan anvendes af fuldt eller begrænset skattepligtige personer, som driver selvstændig virksomhed. Visse virksomhedsformer er dog undtaget, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1., 2. og 3. pkt. I modsat fald gælder personskattelovens regler. Valg af virksomhedsskattelovens regler eller personskattelovens regler træffes for hvert enkelt indkomstår ved indgivelse af selvangivelsen. Virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Ophører den skattepligtige med at anvende virksomhedsordningen, skal indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3, i indkomståret efter det indkomstår, hvor den skattepligtige senest har anvendt virksomhedsordningen."

Efter ordlyden af virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. 1, er det ikke en forudsætning for anvendelsen af denne bestemmelse, at den skattepligtige har været berettiget til at anvende virksomhedsordningen forud for sit ophør hermed.

Heller ikke i bestemmelsens forarbejder eller i de til bestemmelsen knyttede administrative forskrifter ses der at være givet udtryk for, at anvendelsen af virksomhedsskattelovens 15 b, stk. 1, forudsætter, at den skattepligtige har været berettiget til at anvende virksomhedsordningen forud for det indkomstår, hvor den skattepligtige ophører med at anvende ordningen, når blot ordningen faktisk har været anvendt, jf. Højesterets dom af 24. september 2003, SKM2003.413.HR , hvor Vestre Landsrets dom af 22. november 2002, SKM2002.640.VLR blev stadfæstet. Der er således ikke grundlag for at forstå udtrykket "ophører" i virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. 1, således, at bestemmelsen kun skulle være gældende for klageren, hvis anvendelsen af virksomhedsordningen i tidligere år var berettiget.

Der er i selvangivelsen for indkomståret 2007 opgjort skattepligtige avancer vedrørende salget af ejendommen Y1. Da SKAT ikke har foretaget nogen ændring af avancen vedrørende salget af ejendommen, har ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, ikke nogen betydning vedrørende den påklagede afgørelse.

Klageren har valgt at benytte virksomhedsskattelovens skatteberegningsregler for indkomståret 2007, herunder valgt en foreløbig beskatning af virksomhedens overskud i virksomhedsordningen. Der henstod således i virksomhedsordningen ultimo 2008 et opsparet overskud inkl. foreløbig virksomhedsskat på 950.000 kr. Der er enighed om, at klageren ikke opfylder betingelserne for at anvende virksomhedsordningen for 2009. Da klageren ophører med at anvende virksomhedsordningen for indkomståret 2009 har SKAT været berettiget til at henregne indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til klagerens personlige indkomst for indkomståret 2009. Der kan således hverken gives klageren medhold i den principale eller den subsidiære påstand.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.