Dokumentets metadata

Skat - ekstraordinær genoptagelse - særlige omstændigheder - reaktionsfrist - skattepligt til Danmark

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren havde krav på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2005, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2. Skattemyndighederne havde forhøjet sagsøgerens kapitalindkomst med ca. 3 mio. kr. for 2005. Størrelsen af kapitalindkomsten var ubestridt, men det var sagsøgerens opfattelse, at hans fulde skattepligt til Danmark var ophørt i 2005. Han anmodede om ekstraordinær genoptagelse med henvisning til, at hans skattepligt til Danmark var ophørt, og at han ikke havde modtaget SKATs breve (herunder agterskrivelse og afgørelse), hvorfor han ikke vidste, at SKAT anså ham for fuldt skattepligtig.Retten fandt ikke, at det var tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at SKATs breve ikke var kommet frem til sagsøgeren.Det var desuden ubestridt, at ét af SKATs breve var kommet frem til sagsøgeren. Brevet var dateret 13. maj 2008, og det fremgik heraf, at SKAT anså sagsøgeren for fuldt skattepligtig til Danmark. Retten fandt derfor, at sagsøgerens genoptagelsesanmodning af 30. april 2010 var fremsat for sent, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og Skatteministeriet blev frifundet. Retten tog ikke stilling til, om sagsøgerens skattepligt til Danmark rent faktisk var ophørt i 2005, eller til om der forelå særlige omstændigheder", der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Parter

A
(Advokat Jan Børjesson)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ advokat Mikkel Isager-Sally)

Afsagt af byretsdommer

Karsten Henriksen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 1. marts 2013, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt A har krav på, at hans skatteansættelse for indkomståret 2005 ekstraordinært genoptages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2, vedrørende skattepligtsspørgsmålet.

Påstande

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hans skatteansættelse for indkomståret 2005 genoptages.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten traf den 29. november 2012 følgende afgørelse:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har ikke pålagt SKAT at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2005 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2, vedrørende skattepligtsspørgsmålet.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Repræsentanten har endvidere anmodet om retsmøde i sagen. I henhold til skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, har Landsskatteretten ikke imødekommet anmodningen om retsmøde, idet sagen er anset for tilstrækkeligt oplyst på det foreliggende grundlag.

Sagens oplysninger

Det fremgår af udskrift fra Det Centrale Person Register, at klageren pr. 24. april 2005 meldte flytning fra Danmark til England fra adressen ...1.

Klageren købte ejendommen ...1, den 1. maj 2001. Han har været tilmeldt folkeregisteret på adressen fra 1. juni 1999 til 24. april 2005. Det er oplyst, at ejendommen har været udlejet fra den 1. juni 2005 for en månedlig leje på 6.000 kr. Klageren solgte ejendommen den 15. oktober 2006.

Ifølge udskrift fra det Det Centrale Person Register har ingen personer været tilmeldt folkeregisteret på adressen ...1, i perioden fra 24. april 2005 til 1. november 2006.

Ved købsaftale af 29. september 2005 og med overtagelsesdato 15. januar 2006 købte klageren ejendommen ...2. Det er oplyst, at ejendommen i 2006 har været udlejet til sælgeren for en leje på 20.000 kr. pr. måned.

SKAT har oplyst, at der den 11. oktober 2005 blev sendt en "fraflytterpakke" til klageren med henblik på en vurdering af ophør af fuld skattepligt til Danmark.

Det er oplyst, at klageren har været i Danmark i perioden fra december 2006 til april 2007.

Ved mail af 10. april 2007 henvendte klageren sig til SKAT med oplysning om bl.a. køb og udlejning af ejendommen ...2.

Den 5. november 2007 informerede SKAT klageren om, hvilket materiale der skulle indsendes, for at SKAT kunne afgøre omfanget af klagerens skattepligt.

Ved mail af 18. januar 2008 anmodede SKAT klageren om dokumentation i form af bl.a. lejekontrakt vedrørende ejendommen ...1, eventuel lejekontrakt vedrørende ejendommen ...2 og dokumentation for fuld skattepligt til England f.eks. i form af SKATs blanket 02.034 udfyldt af de britiske skattemyndigheder.

Ved mail af 12. marts 2008 forespurgte klageren til sagen og oplyste, at han formentlig ville komme til Danmark i maj måned.

Ved mail af 13. maj 2008 rykkede SKAT klageren for materiale.

SKAT har oplyst, at klageren ikke har indsendt dokumentation for ophør af fuld skattepligt til SKAT, og at de breve, som SKAT har sendt til klageren, ikke er kommet retur.

Årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2005 som fuldt skattepligtig blev lagt i klagerens skattemappe den 15. november 2006 og udskrevet den 27. november 2006.

Ved forslag af 29. april 2009 og afgørelse af 8. juli 2009 forhøjede SKAT klagerens kapitalindkomst for indkomståret 2005 med 3.008.923 kr. vedrørende fortjeneste ved salg af aktier i G1 Invest A/S ejet i mindre end 3 år. Det er i afgørelsen bl.a. anført, at klageren overfor det centrale personregister havde meddelt, at han var fraflyttet Danmark den 24. april 2005, men at han uanset dette stadig var fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, da han fortsat havde bopæl til rådighed her i landet. Klageren kom ikke med indsigelser til SKATs forslag.

Årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2005 som fuldt skattepligtig blev herefter lagt i klagerens skattemappe den 9. juli 2009 og udskrevet den 7. september 2009.

SKATs afgørelse af 8. juli 2009 blev ikke påklaget hverken til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten.

Ved forslag af 22. september 2009 fastholdt SKAT klagerens fulde skattepligt til Danmark for indkomståret 2005. Klageren fremkom ikke med indsigelser til SKATs forslag. Sagen blev herefter afsluttet i SKAT.

Klagerens revisor anmodede den 30. april 2010 SKAT om at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2005.

Ved forslag af 31. maj 2010 og afgørelse af 14. oktober 2010 afslog SKAT at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2005 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2.

Denne afgørelse blev påklaget til skatteankenævnet.

Klagerens revisor anmodede den 20. december 2011 SKAT om at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 med henvisning til, at de engelske skattemyndigheder i mail af 9. august 2011 havde bekræftet, at klageren var skattepligtig til England med virkning fra den 15. april 2005.

Ifølge agterskrivelse af 20. december 2011 godkendte SKAT, at klageren ikke var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2007, 2008 og 2009.

Klagerens revisor har oplyst, at der ikke blev anmodet om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2006, da indkomsten for dette år svarede til den begrænset skattepligtige indkomst, og da der derfor ikke var nogen talmæssige ændringer.

Skatteankenævnets afgørelse

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

For indkomståret 2005 er sidste frist for genoptagelse efter de almindelige regler i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, den 1. maj 2009.

Klageren har sendt genoptagelsesanmodningen den 30. april 2010. Genoptagelse efter reglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan derfor ikke finde sted, da fristen er overskredet.

Efter dette tidspunkt kan en skatteansættelse kun genoptages, hvis der foreligger særlige ekstraordinære forhold. Reglerne om ekstraordinær genoptagelse fremgår af skatteforvaltningslovens § 27.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan en skatteansættelse genoptages, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. punktum, går ud på, at når en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt, er det en yderligere betingelse for tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, er overholdt.

Fristen på senest 6 måneder regnes efter, at SKAT henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Reglerne gælder således både SKAT og den skattepligtige.

Som udgangspunkt sker fastlæggelsen af begyndelsestidspunktet for 6-måneders fristen, dvs. kundskabstidspunktet, på grundlag af en konkret vurdering. Udgangspunktet er, at 6-måneders fristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT eller den skattepligtige er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger.

Klageren fremsendte først den 30. april 2010 en genoptagelsesanmodning, og han havde ikke tidligere reageret på SKATs forslag af 22. september 2009 om at fastholde klagerens fulde skattepligt. Denne periode er på over 6 måneder.

Hertil kommer, at klageren på dette tidspunkt, men også på et langt tidligere tidspunkt, burde være bekendt med den dokumentation, han skulle have sendt, for at SKAT kunne fastslå den fulde skattepligts eventuelle ophør. Der er i den forbindelse henvist til SKATs fremsendelse af fraflytterpakken i 2005, SKATs mail af 18. januar 2008 og SKATs rykkerskrivelse af 13. maj 2008, som alle ikke er besvarede af klageren, inden SKAT sendte forslaget den 22. september 2009. 6-måneders fristen er derfor ikke overholdt.

Som følge heraf opfylder klageren ikke betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. punktum, og der kan derfor ikke godkendes ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2005 vedrørende skattepligtsforholdet.

SKAT har i øvrigt sendt forslaget om ændringen om aktieindkomsten rettidigt den 29. april 2009 og således inden den 1. maj 2009. Afgørelsen er sendt den 8. juli 2009 og således inden 1. august 2009. Reglerne fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

I forhold til reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, om tilladelse til genoptagelse ud fra særlige omstændigheder, foreligger der vedrørende sagen om klagerens skattepligtsforhold for 2005 hverken en myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt andre særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom.

Der er imidlertid fejlagtigt pålignet klageren ejendomsværdiskat for ejendommen ...2, i 2005, idet klageren først er registreret som ejer af ejendommen fra den 15. januar 2006. Dette er bekræftet af en tinglysningsudskrift.

På den baggrund er der i henhold til reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, godkendt ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2005 vedrørende den pålignede ejendomsværdiskat for ejendommen ...2.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT pålægges at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2005 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført, at klageren i april 2005 flyttede fra Danmark til England. Han meddelte derfor SKAT, at han ikke længere skulle være fuldt skattepligtig til Danmark. SKAT sendte, efter deres eget udsagn, en "fraflytterpakke" til klageren med henblik på vurderingen af hans skattepligtsforhold. Det er formentlig tanken med "fraflytterpakken", at den skal returneres til SKAT. Det foreligger ikke oplyst fra SKAT´s side, hvad denne "fraflytterpakke" indeholder.

Klageren henvendte sig til SKAT ved mail af 5. november 2007. Mailen vedrørte hans skattepligtsforhold for indkomståret 2005. På baggrund af denne mail orienterede SKAT klageren om, hvilket materiale der skulle sendes for at kunne fastslå ophør af fuld skattepligt. Som opfølgning kontaktede sagsbehandleren i SKAT klageren ved mail af 18. januar 2008, hvor sagsbehandleren bl.a. anmodede klageren om dokumentation for, at han var fuldt skattepligtig i England.

SKAT hævder, at det materiale, som man i henhold til e-mail af 18. januar 2008 anmodede om, ikke er modtaget i SKAT, hvorimod klageren hævder, at det er fremsendt.

Der har bl.a. været følgende mailkorrespondance:

Den 12. marts 2008 skrev klageren følgende mail til SKAT:

"...

Hej

Bare lige nysgerrig om du fik "styr" på sagerne?

Er i Spain nu solen skinner fra en blå himmel:-) Håber ikke det er for surt hjem i Danmark.

Kommer nok til DK en gang i Maj, så kan vi lige stikke hovederne sammen.

..."

Den 18/01/2008 skrev SKAT følgende mail til klageren:

"...

Hej ...

Tak for telefonsamtale i går. Jeg har ud fra den samtale brug for nogle oplysninger, så SKAT kan blive færdig med din sag.

SKAT har ud fra vores materiale se, at du er rejst fra Danmark den 24.4.2005. SKAT kan desuden se af vores materiale at du står som hovedaktionær på grund af H1 A/S under konkurs, den 21.11.2002.

Desuden har du ejet ejendommen ...1 til den 15.10.2006 og ...2 fra den 15.1.2006.

På grundlag af disse oplysninger bedes du venligst fremsende dokumentation for lejekontrakt med ejendommen ...1 og eventuelt lejekontrakt med ...2. Du bedes tillige dokumentere at du er blevet fuld skattepligtig til Storbritannien, dette kan gøres med SKATs blanket 02.034 udfyldt fra de britiske skattemyndigheder.

På grundlag af hovedaktionær sagen bedes du venligst dokumentere fra erhverv og selskabsstyrelsen at din sag er afsluttet.

Med disse oplysninger kan SKAT konstatere om din fulde skattepligt er ophørt på dagen for fraflytning og SKAT kan desuden se ud fra disse oplysninger om du stadig må anses for skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien.

..."

Den 22. september 2009 fremsendte SKAT forslag om fastholdelse af fuld skattepligt for 2005, idet man bl.a. lagde vægt på, at klageren ikke havde dokumenteret sin skattepligt til England, hvorfor han stadigvæk måtte anses for at være hjemmehørende i Danmark.

Repræsentanten har herefter bl.a. gjort gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2, er opfyldt, da SKAT har begået fejl i forbindelse med behandlingen af skattepligtsspørgsmålet, og da klageren har rettet henvendelse til SKAT inden 6 måneder fra det tidspunkt, hvor han blev opmærksom på myndighedsfejlen.

Klageren har ved flere mails anmodet om ophævelse af den fulde skattepligt, da han har opgivet sin bopæl i Danmark. SKAT har behandlet hans henvendelse, men har stillet krav om dokumentation for, at klageren er skattepligtig til England. Dette fremgår både af skatteankenævnets sagsfremstilling og af SKATs brev af 14. oktober 2010.

Fra maj 2005 og indtil 22. september 2009 har SKAT reelt behandlet klagerens skattepligtsforhold. I forslag af 22. september 2009 fastholdt SKAT fuld skattepligt. Dette forslag blev sendt mere end 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26. I den mellemliggende periode har SKAT ændret skatteansættelsen for 2005 vedrørende aktieavance, uden dog samtidig at tage stilling til skattepligtsforholdet. Ændringen af aktieindkomsten er udsendt 29. april 2009 - 2 dage før ligningsfristens udløb.

Klageren har ikke reageret på SKATs agterskrivelse af 29. april 2009, SKATs afgørelse af 8. juli 2009 eller årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2005, fordi disse skrivelser ikke er kommet til hans kundskab. Hvis de var været kommet til hans kundskab, havde han naturligvis reageret.

Da SKAT fastholder, at dokumenterne er sendt, har klageren undersøgt, om der har været uregelmæssigheder i den engelske postgang. I den forbindelse har han haft en forespørgsel til udlejeren af den engelske ejendom. Fra udlejeren har klageren den 5. november 2012 modtaget følgende svar:

"...

To whom it may concern

I hereby declare that I have removed letters and post in general at several occasions during 2008 and 2009 from ...3. This was due to over filled post box.

..."

Der er altså noget der tyder på, at der kunne være tale om manglende post. Som følge af den manglende post har klageren ikke kunnet reagere på skrivelserne.

Det er en myndighedsfejl, når SKAT stiller krav om dokumentation for skattepligt til et andet land, som betingelse for ophævelse af den fulde danske skattepligt. Opgivelse af bopæl i Danmark er tilstrækkeligt til at anse den danske skattepligt for ophævet. Betingelsen om dokumentation for skattepligt til et andet land som dokumentation for ophør af dansk skattepligt blev ophævet for mange år siden. SKAT har derfor ikke ved sin behandling af sagen haft hjemmel til at stille dette krav, og SKATs afgørelse om klagerens skattepligtsforhold er derfor ugyldig.

SKAT har i øvrigt ved brev af 20. december 2011 ændret skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2009, idet man ikke længere anser klageren for at være fuldt skattepligtig i Danmark, men anser ham for skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien pr. 15. april 2005. Denne ændring er gennemført uden krav om indsendelse af den såkaldte "fraflytterpakke".

Det er bemærkelsesværdigt, at udtræden af skattepligten kan ske så enkelt ved sagsbehandlingen i 2011, når det tidligere er besværliggjort. Dette forhold bør i høj grad indgå ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder.

Der er på baggrund af sagsforløbet og omstændighederne vedrørende vurderingen af skattepligtsforholdet således grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2005.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at der kan foretages en ekstraordinær skatteansættelse, hvis Told- og Skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Af bemærkningerne til bestemmelsen (tidligere skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8) følger, at bestemmelsens anvendelsesområde er de tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Efter denne bestemmelse har en skatteyder bl.a. fået ekstraordinær genoptagelse som følge at, at skatteyderen havde betalt kirkeskat hele sit liv trods det faktum, at han ikke var døbt og ej heller var medlem af folkekirken. Dette kan sammenlignes med, at klageren, som er udtrådt af fuld dansk skattepligt som følge af fraflytning, fortsat står registreret som fuldt skattepligtig til Danmark. Klagerens situation kan endvidere sammenlignes med den situation, der forelå i Landsskatterettens kendelse af 31. august 2011 i sagen 11-00389.

Klageren opfylder derfor betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet den skete fejlregistrering må kvalificeres som særlige omstændigheder, ligesom klageren må anses for at have rettet henvendelse til SKAT inden 6 måneder fra det tidspunkt, hvor han blev opmærksom på myndighedsfejlen.

En fastholdelse af skattepligten vil føre til et helt urimeligt resultat, idet SKAT har forhøjet den skattepligtige indkomst med 3.008.923 kr. vedrørende aktieavance, selv om denne avance reelt ikke er skattepligtig i Danmark. Aktierne blev anskaffet den 1. april 2005, og klagerens skattepligt ophørte den 15. april 2005. Det er dermed alene værdistigningen på aktierne i disse 14 dage, der kunne blive skattepligtig i Danmark. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at SKAT ved skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2009 har angivet, at skattepligtsforholdet - den fulde skattepligt - er anset for ophørt med virkning fra den 15. april 2005.

Klageren har i øvrigt jævnligt kontaktet SKAT, men uden at dette har medført en løsning. Det er som almindelig borger vanskeligt at følge med i reglerne om skattepligtsforhold. Det bliver endnu mere vanskeliggjort af, at man ikke længere har bopæl her landet. Klageren har gjort, hvad han kunne, for at få ophævet skattepligten for 2005. SKAT har stillet komplicerede krav til ophøret af skattepligten for 2005, som har medført, at skattepligten ikke er blevet ophævet. Der er ikke i samme grad stillet disse komplicerede krav for indkomstårene 2007-2009, hvor skattepligten er blevet ophævet uden større besvær.

Klageren opfylder således betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, om ekstraordinær genoptagelse.

Klageren opfylder endvidere betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet han i forbindelse med, at han kontaktede en revisor med kendskab til skatteret, anmodede om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2005, og idet han siden fraflytningen den 24. april 2005 har forsøgt at få ophævet den fulde skattepligt til Danmark.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin indkomstansættelse, skal senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

For klagerens vedkommende skulle anmodningen om genoptagelse således være indgivet senest den 1. maj 2009 for indkomståret 2005. Anmodningen er imidlertid først indgivet den 30. april 2010 og dermed efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse.

En anmodning om genoptagelse, der er indgivet efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, kan imødekommes i tilfælde, der opfylder en af de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, udtømmende opregnede 8 betingelser.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 - 7, indeholder en række objektive grunde til genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse bestemmelser.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der efter anmodning fra den skattepligtige gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Ifølge bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, er bestemmelsens anvendelsesområde tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen. Det fremgår af bemærkningerne, at bestemmelsen bl.a. kan finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom, eller hvor der er begået en fejl af den skatteansættende myndighed. Bestemmelsen er således tiltænkt et snævert anvendelsesområde.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan en ansættelse kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af Told- og Skatteforvaltningen, eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige, inden 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i § 26. Told- og Skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

SKAT ændrede ved agterskrivelse af 29. april 2009 og afgørelse af 8. juli 2009 klagerens skatteansættelse for indkomståret 2005, idet kapitalindkomsten blev forhøjet med 3.008.923 kr. vedrørende fortjeneste ved salg af aktier ejet i mindre end 3 år. SKAT fandt i afgørelsen, at klageren efter udrejsen til England den 24. april 2005 stadig var fuld skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, da han fortsat havde bopæl til rådighed her i landet. Årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2005 blev herefter lagt i klagerens skattemappe den 9. juli 2009 og udskrevet den 7. september 2009. Såvel agterskrivelsen som afgørelsen er afsendt inden for de tidsfrister, der er angivet i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og sendt til klagerens adresse i England.

Klageren kom ikke med indsigelser til SKATs forslag af 29. april 2009, og klageren påklagede ikke SKATs afgørelse af 8. juli 2009 hverken til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten.

På baggrund af det om sagsforløbet i øvrigt oplyste, finder retten herefter, at genoptagelsesanmodningen af 30. april 2010 ikke er fremsat inden for 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Der er enighed om, at Årsopgørelse nr. 2 kunne udskrives den 7. september 2009, men at det ikke med sikkerhed kan siges, om den rent faktisk er udskrevet.

Forklaringer

A har forklaret, at han flyttede til England i april 2005 sammen med sin samlever, BA, og deres fælles datter. Han havde på daværende tidspunkt ingen erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark. Han flyttede til England for at komme tættere på sin søn, som han har fra et tidligere ægteskab. Sønnen var på daværende tidspunkt 10-11 år. Sønnen har boet i England side 1997, idet hans daværende kone havde giftet sig med en englænder. Sønnen fløj frem og tilbage, når han var på samvær, men på grund af sønnens skolegang var det til sidst kun i ferierne, at han kunne komme på samvær i Danmark. Da sønnen havde brug for ham, valgte han at flytte til England. Før flytningen henvendte han sig hos SKAT og spurgte, hvad han skulle gøre i forbindelse med flytningen. Han fik udleveret nogle blanketter, der skulle udfyldes og afleveres sammen med hans sygesikringsbevis, hvilket han gjorde. De flyttede herefter til England, hvor de havde lejet et rækkehus. Myndighederne fik hans nye adresse. Han bor stadig det samme sted. Han fik ikke nogen rådgivning fra en revisor i forbindelse med flytningen, da det var nemmere at gå til SKAT.

Huset på ...1 var hans bopæl indtil april 2005. Det er en landvilla beliggende på en meget stor grund. Huset er på ca. 160 m². Det består i stueetagen af et køkkenalrum, en tv-stue og et gæstetoilet og på 1. salen af 2 soveværelser og et badeværelse. Huset, der har liebhaverværdi, skulle sælges i forbindelse med flytningen. Han talte med nogle ejendomsmæglere, der vurderede husets værdi til mellem 4,5 og 5,2 mio. kr. Han mente selv, at huset var mindst 9 mio. kr. værd. Huset endte med at blive solgt for ca. 10 mio. kr. Han besluttede derfor at leje huset ud og at forsøge at sælge huset via sit netværk. Han fortalte sine venner og bekendte bl.a. i ... og logen, at huset var til salg. Huset blev løbende fremvist, men det var et problem, at der kun var 2 soveværelser.

Huset blev lejet ud til LC, som han på et tidspunkt tilbage i 1988 har arbejdet sammen med på et forlag. Han husker ikke, hvem der kontaktede hvem, men LC, der var ved at blive skilt, havde hørt, at huset kunne lejes. Han havde ikke haft kontakt med LC siden 1988, men han stolede på ham, da han kendte ham som en meget pertentlig mand. LC havde ingen penge, men var indstillet på at passe huset og den store grund. Det var hans primære ønske at få huset solgt, men det var en god ordning, at LC indtil da kunne passe huset m.v. LC betalte ikke løbende huslejen på 6.000 kr., da han ikke havde nogle penge. LC´s andelslejlighed på ...4 var til salg, og han ville få pengene, når lejligheden var solgt. Lejligheden blev først solgt i 2010 eller 2011. Han har eftergivet pengene, da han tjente godt på huset, og da LC holdt ejendommen i fin stand. LC har boet på ejendommen.

Da han var på ejendommen i forbindelse med salget den 15. oktober 2006, var huset mildest talt i en forfærdelig stand, selv om han havde bedt LC om at få huset gjort rent af professionelle. Han måtte selv bede et rengøringsfirma om at gøre huset rent, og selv derefter var huset i en miserabel stand. Han gjorde ikke mere ved det over for LC. Huset er blevet fremvist til potentielle købere, mens LC boede der. Han har ikke selv boet på ejendommen eller været der efter april 2005. Ejendommen blev solgt til UH for 10,5 mio. kr. pr. 15. oktober 2006. Han fik kontakt med hende via .... UH havde købt en gård i nærheden, og hun skulle bruge huset til portnerbolig. UH købte udelukkende ejendommen på grund af dens beliggenhed, og hun så ikke ejendommen forud for købet.

Ejendommen ...2 købte han som ren investering for 16,5 mio. kr. Ejendomspriserne tordnede op, og det var billigt at låne penge. Sælger var ved at bygge et nyt hus. Da huset først ville være færdigt i løbet af 2-3 år, skulle sælgerne blive boende i huset som lejere. Da sælgerne allerede flyttede efter 9 måneder, kontaktede han en ejendomsmægler, der fandt en kunde, der ville købe huset for 21 mio. kr. Han har ikke selv boet i huset.

Han har ikke modtaget SKATs brev af 11. oktober 2005.

Den 10. april 2006 sendte han en mail til SKAT, fordi han havde modtaget en årsopgørelse, hvorefter han skulle betale ejendomsværdiskat for ejendommen ...2. Der var tale om en klar fejl. Han husker ikke, om han har talt i telefon med MM i perioden fra den 10. april 2006, og indtil MM´s mail af 5. november 2007 til NS, men han må have genfremsendt sin mail af 10. april 2006. Han husker ikke, om han havde fået årsopgørelsen for 2005, men han formoder, at han har fået den tilsendt af lejerne. Han vil tro, at han telefonisk er blevet vejledt om, hvilket materiale, han skulle sende.

Foreholdt mail af 18. januar 2008 fra RT har han forklaret, at han må have talt med RT i telefonen den 17. januar 2008, men han husker ikke baggrunden. I perioden fra den 18. januar 2008 og til den 12. marts 2008, hvor han sendte en mail til RT, har han sendt de dokumenter, RT skulle bruge. Det er han helt sikker på. Han har bl.a. fremsendt den originale lejekontrakt vedrørende ...2. Han sendte originalen, da han ikke havde en kopimaskine. Han har nok skrevet et følgebrev i hånden. Han skrev ikke følgebrevet på PC. Han sendte papirerne i en specialkuvert med bobler.

Han har modtaget SKATs rykkerskrivelse af 13. maj 2008. Han reagerede ikke på brevet, da han tænkte, at brevet måtte være sendt ved en fejl. Han havde jo sendt papirerne til SKAT med posten. SKATs agterbrev af 29. april 2009 har han ikke modtaget. Hvis han havde modtaget brevet, ville han helt sikkert have reageret på det. Det samme gælder SKATs afgørelse af 8. juli 2009. SKATs brev af 22. september 2009 har han heller ikke modtaget. De har en helt almindelig postkasse, der kun hører til deres hus. De tømmer postkassen løbende, når de er i huset. I perioden fra april 2009 til september 2009 forventede han ikke at modtage nogen post, idet de var bortrejst på et længere ophold til Spanien. Hans søn havde ikke brug for, at han var i England i den periode. De tager stadig på længere ophold i Spanien, idet han kan arbejde hvor som helst via internettet. Han havde ikke nogen aftale med administrator om at tømme postkassen, og administrator må have smidt posten ud. Han havde ikke oplyst SKAT om, at han opholdt sig i Spanien. Han så først årsopgørelsen fra 2005 i sin skattemappe, da han i forbindelse med salget af ...2 i april 2010 helt tilfældigt kom ind i skattemappen, da han skulle oprette en digital signatur for at kunne underskrive skødet. Når man opretter en digital signatur, far man at vide, at man skal kigge i skattemappen. Før da vidste han ikke, at skattemappen fandtes. Han kontaktede straks sin revisor, der kontaktede SKAT. Han blev først i april 2010 klar over, at han skulle betale ca. 3 mio. kr. i skat vedrørende 2005. Han fik et chok, da han vidste, at det var forkert.

LC har forklaret, at han og hans daværende kone havde en ægteskabelig krise i 2005. De boede sammen i en andelslejlighed på ...4, som de ejede i fællesskab. Vidnet havde via sin og A´s fælles omgangskreds hørt, at A´s hus muligvis kunne lejes, da A var i udlandet. Han indgik herefter en lejekontrakt med A med virkning fra den 1. juni 2005. Da han og hans daværende kone prøvede at redde ægteskabet, flyttede han lidt frem og tilbage mellem huset på ...1 og lejligheden på ...4. I weekenderne var han oftest i huset, hvor han havde samvær med sine to drenge. Lejemålet var uopsigeligt i 3 år, men A forsøgte løbende at sælge ejendommen. Der var ofte fremvisninger af ejendommen, og vidnet skulle i den forbindelse sørge for, at alt så pænt ud. Hvis ejendommen blev solgt, skulle han fraflytte ejendommen. Vidnet har løbende fremvist ejendommen.

Foreholdt udskrift af Det Centrale Person Register, hvoraf fremgår at hans adresse den 10. juni 2006 er flyttet fra ...4 til ...5 har vidnet forklaret, at han og hans kone blev separeret den 10. juni i 2006. Hans kone flyttede uden hans vidende hans adresse til ...5, hvor nogle venner boede, for at kunne få boligsikring. Det fandt han først ud af efter 1/2 år. Han har aldrig boet på ...5 eller haft et værelse til rådighed der.

Foreholdt, at han den 10. oktober 2006 har flyttet sin adresse til ...6 har vidnet forklaret, at han flyttede fra ...1 til ...6 i efteråret 2006, da A havde solgt huset. Han havde lejet et hus i Sverige fra den 1. januar 2007 og fik lov til at bo hos en ven i ...6 i nogle måneder, indtil han kunne overtage huset i Sverige. I perioden fra den 1. juni 2005 og til efteråret 2006 havde han adresse på ...1. Han ændrede ikke sin adresse i Folkeregisteret, da han forsøgte at redde sit ægteskab, og da de havde skolesøgende børn.

Lejligheden på ...4 blev først solgt i september 2011. Han er aldrig blevet opkrævet leje for den tid, han har boet i huset. Huset var efter hans opfattelse i pæn stand, da han flyttede.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokument af 24. februar 2014 anført:

"...

3. supplerende bemærkninger

Sagsøger fraflyttede Danmark i april 2005 i forbindelse med udrejse til England.

Fraflytningen skete sammen med sagsøgers samlever og mindreårige barn, og fraflytning skete til ... i England, hvor familien siden har boet.

Baggrunden for fraflytningen til England var primært, at sagsøgers søn fra tidligere ægteskab var bosat i England hos sagsøgers tidligere ægtefælle.

Sagsøgers fulde skattepligt til Danmark ophørte ved fraflytningen, og sagsøger blev samtidig skattepligtig til England.

Sagsøgers hidtidige ejerbolig i Danmark, ejendommen ...1, blev i forbindelse med fraflytningen udlejet, og samtidig søgt solgt.

Udlejning skete til en af sagsøgers bekendte/kolleger LC, der som følge af en skilsmisse, havde brug for en anden boligmulighed.

Dette førte til den særlige aftale om betaling af husleje, gående ud på, at lejen var lav som følge af lejerens personlige forhold, og de særlige lejevilkår der var om pasning af huset, og om at lejeren skulle fraflytte, hvis huset blev solgt. Endvidere skulle huslejen først betales, når lejeren havde fået solgt sin andelsbolig, hvilket ikke var sket på det tidspunkt, hvor ejendommen blev solgt, hvilket skete ved skøde af 30. august 2006 med overtagelse den 5. oktober 2006 (Bilag Q).

Det relativt hurtige salg af ejendommen førte således også til, at der aldrig blev betalt husleje.

-o0o-

Sagsøger havde en mindre aktiepost i selskabet G1 Invest A/S, der mere end seks måneder efter fraflytningen, nemlig pr. 31. oktober 2005, blev solgt med en skattepligtig fortjeneste til følge.

Som følge af, at sagsøger var fraflyttet Danmark og ikke længere var fuldt skattepligtig til Danmark, skulle sagsøger ikke i Danmark beskattes af den skattepligtige avance, der blev konstateret i forbindelse med salg af denne aktiepost.

-o0o-

Sagsøger har hverken modtaget SKATs forslag til beskatning af den pågældende aktieavance fremlagt i form af forslag af 29. april 2009 (bilag G), SKATs afgørelse af 8. juli 2009 (bilag 8), årsopgørelse herom af 7. september 2009 (bilag H) eller forslag til afgørelse vedrørende den fulde skattepligt til Danmark af 22. september 2009 (bilag 9), hvilket forslag i øvrigt aldrig førte til nogen afgørelse.

Det er SKATs bevisbyrde, at disse forslag, afgørelser og årsopgørelser er modtaget af sagsøger og kommet til sagsøgers kundskab, hvilket er afgørende i relation til spørgsmålet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2005.

-o0o-

Sagsøger har ikke forud for medio april 2010 haft adgang til sin skattemappe, og fik alene dette i forbindelse med, at sagsøger bestilte digital signatur til brug for underskrivelse af skøde vedrørende salg af ejendommen ...2, som var erhvervet pr. 15. januar 2006 som en investeringsejendom.

I forbindelse hermed blev sagsøger opmærksom på forhøjelsen i skatteansættelsen for indkomståret 2005, og reagerede straks herpå ved henvendelse af 30. april 2010 til SKAT (bilag 3).

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, giver mulighed for ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse, når der foreligger særlige omstændigheder.

Det følger videre af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en sådan genoptagelsesanmodning skal fremsættes af den skattepligtige senest seks måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26 (fristen for den ordinære genoptagelse udløb pr. 1. maj 2009).

Da sagsøger først i april måned 2010 blev bekendt med skatteansættelsen, og i samme måned reagerede her på, er seks måneders fristen opfyldt.

Der foreligger endvidere "særlige omstændigheder", som anført i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8, primært som følge af mangler ved SKATs afgørelse, idet SKAT ikke har forholdt sig til skattepligten ud fra de faktuelle oplysninger der forelå og givet fornøden begrundelse samt endvidere som følge af, at SKAT omkring skattepligtsspørgsmålet selv har taget initiativ til at få truffet afgørelse herom, uden at dette på noget tidspunkt er fulgt op med en afgørelse, jf. hertil det forslag til afgørelse, der er fremlagt i sagen som bilag 9.

De særlige omstændigheder underbygges af, at en manglende genoptagelse vil føre til en materielt urigtig afgørelse, og derved en betydelig beskatning af sagsøger, der selvsagt ville have reageret overfor en sådan skatteansættelse, hvis sagsøger havde været bekendt med denne, hvilket underbygges af, at sagsøger rent faktisk reagerede på skatteansættelsen straks efter, at han blev bekendt med denne i april 2010.

Den af sagsøgte påberåbte subsidiære beskatningsret efter den med England indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst fører ikke til et andet resultat, idet den subsidiære beskatningsret forudsætter, at sagsøger (også) var fuldt ud skattepligtig til Danmark, hvilket ikke var tilfældet efter fraflytningen.

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 26. februar 2014 anført følgende:

"...

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har været berettiget til ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2005.

Dels opfylder sagsøgeren ikke betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og dels er genoptagelsesanmodningen under alle omstændigheder fremsat for sent, jf. lovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Det er en forudsætning for (både ordinær og ekstraordinær) genoptagelse, at sagsøgeren kan dokumentere eller sandsynliggøre, at skatteansættelsen er materielt forkert, fordi den hviler på forkerte eller ændrede faktiske eller retlige oplysninger.

Det gøres gældende, at sagsøgeren end ikke har godtgjort, at hans skatteansættelse for indkomståret 2005 (bilag 8) er materielt forkert, hvorfor sagsøgeren allerede af denne grund ikke er berettiget til ekstraordinær genoptagelse. Den påberåbte lejekontrakt vedrørende ...1 (bilag P) udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for, at der skulle være grundlag for en ændring af skatteansættelsen for 2005.

Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer med bopæl i Danmark er fuldt skattepligtige til Danmark. Heraf følger også, at personer, der efter flytning fra Danmark ikke længere har bopæl her i landet, ikke længere er fuldt skattepligtige til Danmark. Ved fraflytning ophører den fulde skattepligt til Danmark dog ikke, hvis skatteyderen efter fraflytningen fortsat har rådighed over en helårsbolig her i landet. I tilfælde af udleje af en ejerbolig anses skatteyderens rådighed over boligen for at være afskåret - og den fulde skattepligt til Danmark dermed ophørt - hvis boligen er udlejet uopsigeligt i mindst 3 år, jf. TfS 1992.316 H og Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.F.1.2.3 .

Det bestrides, at lejekontrakten (bilag P) er udtryk for at ejendommen reelt har været udlejet uopsigeligt af sagsøgeren i 3 år. Det gøres gældende, at der tværtimod er tale om en proforma lejekontrakt, som ikke dækker over et reelt lejeforhold mellem sagsøgeren og LC. Det fremgår således af lejekontrakten, at der er tale om en 4 værelses villa ...2 på 159 m² (som havde en værdi på kr. 10.500.000, jf. bilag 13), at den månedlige leje kun udgør kr. 6.000,- inkl. forbrug, at der ikke er aftalt betalingsvilkår, herunder angivelse af udlejers/sagsøgeres kontooplysninger, at den påståede lejer hverken skulle betale depositum eller forudbetalt leje, at der hverken ved lejeforholdets indgåelse eller ophør er sket fælles besigtigelse af lejemålet og udarbejdelse af en rapport om lejemålets stand ved lejers indflytning henholdsvis fraflytning, og at huslejen først er forfalden ved lejers salg af hans andelslejlighed på ...4.

Det oplyses da også i replikken, side 3, at huset på salgstidspunktet stod tomt, og at huslejen aldrig er blevet betalt. Ejendommen på ...1 blev solgt ved skøde af 30. august 2006, jf. bilag Q.

Vilkårene ifølge den fremlagte lejekontrakt er således meget usædvanlige, og det bestrides, at sagsøgeren ved den påberåbte lejekontrakt (bilag P) reelt har udlejet ejendommen på ...1 uopsigeligt i 3 år. Sagsøgeren har dermed ikke afstået sin ret til at disponere over boligen, og han var derfor fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, i hvert fald indtil salget af ejendommen i august 2006.

Sagsøgeren har trods opfordret hertil ikke dokumenteret salgsbestræbelserne vedrørende ...1 fra fraflytningen i april 2005.

Art. 28, stk. 1 i den konsoliderede udgave af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien har følgende ordlyd:

"...

I tilfælde hvor indkomst i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst er fritaget for dansk skat, og hvor en fysisk person i henhold til gældende lovgivning i Det Forenede Kongerige er skattepligtig af den nævnte indkomst for så vidt angår det beløb, som er overført til eller modtaget i Det Forenede Kongerige, og ikke for så vidt angår hele beløbet, skal den fritagelse, der gives i Danmark efter denne overenskomst, kun omfatte den del af indkomsten, som er beskattet i Det Forenede Kongerige.

..."

Art. 28 i den citerede form blev vedtaget ved protokol af 15. oktober 1996 og inkorporeret ved lov nr. 438 af 10. juni 1997. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (LFF1996.1997.1.192), at

"...

Der sker en opstramning af overenskomstens regler om såkaldt subsidiær beskatningsret for Danmark. Reglerne omfatter indkomst her fra landet, som betales til en person i UK, der kun er skattepligtig i UK af indkomsten, i det omfang den overføres til UK. I fremtiden kan Danmark beskatte indkomsten fuldt ud, hvis den ikke beskattes i UK

..."

I lovforslagets specielle bemærkninger er det anført, at

"...

Artikel 28, stk. 1, angår tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i UK, oppebærer indkomst fra Danmark, og hvor Danmark efter overenskomstens andre artikler skal nedsætte eller fritage for beskatning af denne overenskomst. Stk 1 medfører, at Danmark har en såkaldt subsidiær beskatningsret i visse tilfælde. Baggrunden for den subsidiære beskatningsret var, at UK alene beskatter tilflyttede personer af udenlandsk indkomst, i det omfang denne indkomst bliver overført til UK (...) Imidlertid er der tilfælde, hvor UK ikke beskatter udenlandsk indkomst, selvom den er overført til UK. Reglen om subsidiær beskatningsret er derfor opstrammet således, at nedsættelse af eller fritagelse for beskatning af indkomst her fra landet, som Danmark skal indrømme efter overenskomstens andre regler, kun gælder for den del af indkomsten, som er beskattet i UK

..."

Sagsøgeren har trods opfordret hertil ikke dokumenteret, at hans avance på kr. 3.008.923,- ved salg af aktier i G1 Invest A/S er blevet beskattet i Storbritannien.

På det foreliggende grundlag gøres det derfor gældende, at sagsøgeren ikke har hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at skatteansættelsen for indkomståret 2005 (bilag 8) er materielt forkert.

Selv hvis skatteansættelsen for indkomståret 2005 (bilag 8) er materielt forkert, er sagsøgeren ikke berettiget til ekstraordinær genoptagelse.

Ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan kun ske, hvis "Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af at der foreligger særlige omstændigheder."

Bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde, idet ekstraordinær genoptagelse er betinget af, at en urigtig ansættelse skyldes f.eks. myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom. Det er den skattepligtige, der har bevisbyrden for at betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 8 er opfyldt, jf. Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.3.10 .

Det gøres gældende, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at sagsøgeren er berettiget til ekstraordinær genoptagelse.

Det bestrides, at skattemyndighederne skulle have begået fejl ved sagsbehandlingen vedrørende indkomståret 2005.

SKAT har adskillige gange anmodet sagsøgeren om, at indsende oplysninger til vurdering af, om hans fulde skattepligt til Danmark var ophørt. Sagsøgeren besvarede dog aldrig skattemyndighedernes henvendelser, og da han ikke medvirkede til sagens oplysning, var SKAT derfor berettiget - og nødsaget - til at træffe afgørelse om skatteansættelsen for indkomståret 2005 på det foreliggende grundlag, herunder særligt oplysningen om, at sagsøgeren efter fraflytningen fra Danmark havde bevaret rådigheden over ejendommen på ...1.

SKAT anførte i mail af 18. januar 2008 (bilag 6) til sagsøgeren følgende:

"...

Du bedes tillige dokumentere at du er blevet fuld skattepligtig til Storbritannien, dette kan gøres med SKATs blanket 02.034 udfyldt fra de britiske skattemyndigheder.

..."

Først ved mail af 20. december 2011 tilsendte sagsøgeren SKAT dokumentation for, at han var skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien pr. 15. april 2005, jf. bilag 11. Denne dokumentation indgik derfor selvsagt ikke i grundlaget for SKATs afgørelse af 8. juli 2009 (bilag 8).

Sagsøgeren anfører i replikken, at skattemyndighederne ikke har forholdt sig til, om sagsøgeren måtte være fuldt skattepligtig til Storbritannien efter fra flytningen fra Danmark. Som det fremgår af bl.a. det ovenfor citerede bilag 6, har SKAT dog flere gange anmodet sagsøgeren om dokumentation for, at han var fuldt skattepligtig til Storbritannien. Sagsøgeren har dog aldrig tilsendt SKAT den udbedte dokumentation. I sin mail fra november 2007 til SKAT (bilag 6, side 4) oplyser sagsøgeren, at han er skattepligtig i England uden at tilsende SKAT nogen form for dokumentation (herunder bekræftelse fra de britiske skattemyndigheder) herfor.

Da sagsøgeren - trods opfordret hertil af SKAT adskillige gange - ikke har fremsendt dokumentation for hans fulde skattepligt til Storbritannien, er det ikke en myndighedsfejl fra SKATs side, at det ved afgørelsen af 8. juli 2009 (bilag 8) blev lagt grund, at sagsøgeren (alene) var fuldt skattepligtig til Danmark.

Det bestrides endvidere, at SKATs afgørelse (bilag 8) skulle lide af en begrundelsesmangel. SKAT havde på tidspunktet for afgørelsen ikke modtaget oplysninger om, at sagsøgeren (tillige) skulle være fuldt skattepligtig til Storbritannien.

Under alle omstændigheder har en eventuel begrundelsesmangel været konkret uvæsentlig. Sagsøgeren påstår jo, at han anmodede om genoptagelse med det samme, da han opdagede den ændrede årsopgørelse for 2005 (bilag H). Selv hvis begrundelsen i SKATs afgørelse (bilag 8) var mangelfuld, har sagsøgeren altså konkret ikke været hindret i at gøre sine synspunkter gældende.

Det bestrides således, at der foreligger myndighedsfejl, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Allerede den 5. november 2007 blev sagsøgeren telefonisk orienteret af SKAT om, hvilket materiale SKAT ønskede indsendt med henblik på at vurdere, om hans fulde skattepligt til Danmark var ophørt, jf. bilag 6 og bilag C. Igen ved mail af 18. januar 2008 (bilag 6) blev sagsøgeren oplyst herom, idet SKAT udtrykkeligt bemærker, at materialet skal bruges til at vurdere, om hans fulde skattepligt var ophørt på dagen for fraflytning. Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgeren herefter sendte det ønskede materiale til SKAT. Ved brev af 13. maj 2008 til sagsøgerens engelske adresse (bilag 7) rykkede SKAT således igen for indsendelse af materialet med en bemærkning om, at sagsøgeren ville blive anset for fuldt skattepligtig i Danmark, hvis materialet ikke blev indsendt. Da sagsøgeren fortsat ikke indsendte det udbedte materiale til SKAT, udsendte SKAT den 29. april 2009 agterskrivelsen vedrørende forhøjelsen af sagsøgerens kapitalindkomst for 2005 (bilag G). Afgørelsen om forhøjelse af kapitalindkomsten blev truffet den 8. juli 2009 (bilag 8), og såvel agterskrivelsen som afgørelsen opfylder dermed - ubestridt - de tidsmæssige betingelser i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at såvel SKATs rykker af 13. maj 2008 (bilag 7), som agterskrivelsen af 29. april 2009 (bilag G) og afgørelsen af 8. juli 2009 (bilag 8) er sendt til sagsøgerens adresse i England, og at SKAT ikke har modtaget brevene retur. Derudover blev Årsopgørelse nr. 2 (bilag H) lagt i sagsøgerens skattemappe allerede den 9. juli 2009.

Også SKATs agterskrivelse af 22. september 2009 (bilag 9) blev sendt til sagsøgerens adresse i England, og heller ikke denne skrivelse er modtaget retur hos SKAT.

Det gøres gældende, at de nævnte skrivelser må anses for fremkommet til sagsøgerens engelske adresse, medmindre sagsøgeren kan dokumentere eller sandsynliggøre, at skrivelserne som følge af helt særlige omstændigheder ved postgangen ikke er kommet frem, jf. bl.a. SKM2011.54.BR . Sagsøgeren har hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at der var uregelmæssigheder i den engelske postgang, som medførte, at de nævnte skrivelser fra SKAT ikke kom frem til sagsøgerens adresse, jf. UfR 2000.1771 H. Derimod har sagsøgeren med bilag 10 dokumenteret, at administrator af den engelske adresse flere gange har fjernet post i 2008-2009, hvilket naturligvis er sagsøgerens risiko.

Det er da også ubestridt, at sagsøgeren har modtaget SKATs rykker af 13. maj 2008 (bilag 7) på adressen i England. Heri anmoder SKAT - endnu en gang - sagsøgeren om at sende bl.a. dokumentation for fuld skattepligt til Storbritannien fra den 24. april 2005. SKAT anfører i den forbindelse, at hvis sagsøgeren ikke sender materialet, vil han blive anset for fuldt skattepligtig til Danmark og hjemmehørende til Danmark. Det er endvidere ubestridt, at sagsøgeren ikke besvarede SKATs henvendelse.

Skatteministeriet har noteret sig, at sagsøgeren ikke kan fremlægge dokumentation for, at det udbedte materiale rent faktisk er blevet sendt til SKAT, jf. replikken, side 11. Det må derfor lægges til grund, at sagsøgeren aldrig har indsendt det udbedte materiale til SKAT - eller i øvrigt besvaret SKATs henvendelser - hvorfor SKAT nødvendigvis måtte træffe afgørelse vedrørende indkomståret 2005 på grundlag af de foreliggende oplysninger.

Det er i øvrigt ikke en forudsætning for en skatteansættelses gyldighed, at agterskrivelse og afgørelse er kommet frem til den skattepligtiges adresse, jf. SKM2004.470.HR . Det forhold at skrivelserne fra SKAT i denne sag (bilag 8-9 og bilag G) ikke skulle være modtaget på sagsøgerens adresse i England, vil derfor ikke berettige sagsøgeren til ekstraordinær genoptagelse, efter § 27, stk. 1, nr. 8, jf. SKM2010.363.ØLR . I nærværende sag må det endda - som anført - lægges til grund, at SKATs skrivelser er kommet frem til sagsøgeren, idet de er sendt til sagsøgerens adresse uden at være modtaget retur af SKAT.

Det bestrides således, at der foreligger myndighedsfejl ved sagsbehandlingen eller undskyldende omstændigheder, der kan berettige sagsøgeren til ekstraordinær genoptagelse. Der foreligger heller ikke andre særlige omstændigheder, der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan medføre ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2005.

Sagens økonomiske betydning for sagsøgeren og det forhold, at SKAT ved brev af 20. december 2011 (bilag 11) udtaler, at sagsøgeren var skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien pr. 15. april 2005 kan ikke i sig selv føre til, at indkomståret 2005 skal genoptages ekstraordinært, jf. § 27, stk. 1, nr. 8. Det følger således af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 (FT 2002/03, Tillæg A, s. 4609), at bestemmelsen f.eks. ikke kan medføre tilladelse til genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, jf. også Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.3.10 . Sagsøgeren har haft mange muligheder for at reagere på SKATs forhøjelse af kapitalindkomsten, og han kan altså ikke få tilladelse til genoptagelse, blot fordi han - på grund af sine egne forhold - ikke har været opmærksom på SKATs skrivelser, herunder afgørelsen af 8. juli 2009 (bilag 8).

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, har følgende ordlyd:

"...

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af at der foreligger særlige omstændigheder.

..."

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, udspringer af den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 4, stk. 2. Efter bestemmelsen kunne skatteministeren tillade anmodning om ekstraordinær genoptagelse, "når forholdene i særlig grad taler herfor".

I bemærkningerne til lovforslaget (FT 1995/96, Tillæg A, side 2585) hedder det:

"...

Den foreslåede regel vil kunne anvendes til genoptagelse på den skattepligtiges anmodning, når forholdene i særlig grad taler derfor. Herved opnås en mere individuel bedømt adgang til genoptagelse end en fast ansættelsesfrist giver mulighed for. Det tillægges betydning, at der ikke er tale om en bevilling til genoptagelse, således at domstolene i givet fald kan bedømme, om forholdene i særlig grad taler for genoptagelse, f eks. med henblik på at undgå materielt helt utilfredsstillende ansættelser.

Denne bemyndigelse omfatter som udgangspunkt tilfælde, hvor den skattepligtige er blevet beskattet af en indtægt, der efterfølgende reguleres, således at den skattepligtige indkomst bliver mindre end forudsat ved skatteansættelsen. Tilsvarende hvis en udgift er fratrukket ved skatteansættelsen, og det efterfølgende viser sig, at den fradragsberettigede udgift bliver større.

...

Bemyndigelsen omfatter endvidere tilfælde, hvor der er begået fejl ved ligningen, der må anses for ansvarspådragende for myndighederne, eller hvor den urigtige ansættelse skyldes svig fra tredjemand.

..."

Bortset fra de måske nævnte tilfælde af ansvarspådragende fejl fra myndighederne fremgår det af det citerede og bemærkningerne til lovforslaget i øvrigt, at det, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse, er forhold, skatteyderen ikke tidligere har været opmærksom på, jf. herved også FT 1995/96, Tillæg A, side 2585, højre spalte:

"...

I alle tilfælde er det en forudsætning for ekstraordinær genoptagelse, at den skattepligtige uden unødigt ophold overfor skattemyndighederne fremsætter anmodning om genoptagelse, når den skattepligtige er blevet opmærksom på det forhold, der kan begrunde genoptagelsen

..."

Dette fremgår også af SKM2003.288.HR og SKM2011.140.VLR , hvor Højesteret henholdsvis Vestre Landsret afviste ekstraordinær genoptagelse, bl.a. med henvisning til, at skatteyderen hele tiden havde været bekendt med de forhold, hvorpå genoptagelsesanmodningen var støttet.

Efter anbefaling fra Fristudvalget (Betænkning nr. 1426/2003) blev en tilsvarende bestemmelse om ekstraordinær genoptagelse ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 genindført som en "sikkerhedsventil" i den dagældende skattestyrelseslov, stk. 35, stk. 1, nr. 8:

"...

Skatteministeren giver efter anmodning fra den skattepligtige tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af at der foreligger særlige omstændigheder.

..."

Bemærkningerne til lovforslaget minder meget om bemærkningerne til den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 4, stk. 2. Fra FT 2002/03, Tillæg A, side 4609, er der særlig anledning yderligere til at fremhæve:

"...

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.

..."

Den tidligere skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, er videreført i den nugældende skatteforvaltningslovs § 27, stk. 1, nr. 8.

Det fremgår af fraflytterpakken af 11. oktober 2005 (bilag D), at SKAT skulle bruge nærmere angivne oplysninger til brug for at bedømme, om sagsøgerens fulde skattepligt til Danmark ophørte ved hans fraflytning til udlandet i 2005. Det fremgår endvidere af sagsøgerens mail af 10. april 2006 (bilag 6), at skattepligten - efter sagsøgerens egen opfattelse - ophørte den 24. april 2005. Og det fremgår af SKATs rykker af 13. maj 2008 (bilag 7) - som sagsøgeren ubestridt har modtaget - at sagsøgeren blev anset for fuldt skattepligtig til Danmark, hvis han ikke indsendte det ønskede materiale.

Sagsøgeren har altså - i hvert fald - siden 10. april 2006 været bekendt med, at SKAT anså ham for fuldt skattepligtig til Danmark. Og hans anmodning af 30. april 2010 (bilag 43) om ekstraordinær genoptagelse er netop begrundet med, at hans skattepligt til Danmark - efter hans egen opfattelse - var ophørt den 1. juni 2005, jf. bilag 2, side 3 og bilag M, side 8.

Sagsøgeren har altså hele tiden været bekendt med de forhold, hvorpå han støtter sin genoptagelsesanmodning (nemlig at hans fulde skattepligt til Danmark - efter hans egen opfattelse - var ophørt), og han er derfor ikke berettiget til ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. SKM2003.288.HR og SKM2011.140.VLR .

Selv hvis retten finder, at sagsøgeren har godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, er sagsøgeren dog ikke berettiget til genoptagelse af indkomståret 2005.

Det følger således af § 27, stk. 2, 1. pkt., at genoptagelsesanmodning skulle være fremsat af sagsøgeren senest 6 måneder efter, at han var kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af genoptagelsesfristen i § 26, stk. 2.

Det fremgår af SKATs afgørelse af 8. juli 2009 (bilag 8), at sagsøgerens fortjeneste på kr. 3.008.923,- ved salg af aktier i G1 Invest A/S i 2005 beskattes som kapitalindkomst. Sagsøgeren selvangav ikke selv nogen aktieavance. Det fremgår endvidere af afgørelsen, at SKAT anså sagsøgeren for fuldt skattepligtig til Danmark, da han fortsat havde bolig til rådighed her i landet, jf. kildeskattelovens § 1.

Sagsøgeren anfører i stævningen, side 4-5, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. først løber fra den 15. april 2010, idet han først på dette tidspunkt fik kendskab til forhøjelsen af sin kapitalindkomst.

Selve opgørelsen af sagsøgerens aktieavance er imidlertid ubestridt, og sagsøgerens genoptagelsesanmodning er således ikke begrundet med indsigelser mod opgørelsen af aktieavancen. Det fremgår tværtimod af SKATs referat af møde afholdt mellem SKAT og sagsøgerens revisor den 20. september 2010 (bilag 2, side 3), at genoptagelsesanmodningen er begrundet med, at sagsøgerens skattepligt - efter hans egen opfattelse - var ophørt den 1. juni 2005. Tilsvarende oplyste sagsøgerens repræsentanter på et møde med Skatteankenævnet den 6. oktober 2011 (bilag M, side 8), at sagsøgerens fulde skattepligt burde have været ophævet på et tidligere tidspunkt, da han opgav sin bolig ved udrejsen til England i 2005.

Sagsøgeren bestrider således ikke opgørelsen af aktieavancen, men derimod skattepligten til Danmark. Sagsøgeren har dermed heller ikke anmodet om genoptagelse med henblik på at tilsidesætte/ændre opgørelsen af aktieavancen i 2005, men derimod med henblik på at ophæve hans fulde skattepligt til Danmark i 2005. Baggrunden for sagsøgerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse er således, at han ikke mener sig skattepligtig til Danmark, enten fordi hans fulde skattepligt er ophørt, eller fordi det som følge af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien er sidstnævnte, der har beskatningsretten.

Den reelle baggrund for sagsøgerens genoptagelsesanmodning er altså en opfattelse af, at hans aktieavance ikke kan beskattes i Danmark.

Da sagsøgerens indsigelse vedrører hans skattepligt til Danmark, er det afgørende kundskabstidspunkt i relation til 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. ikke sagsøgerens kendskab til SKATs afgørelse om forhøjelse af kapitalindkomsten (bilag 8). Det afgørende kundskabstidspunkt er derimod sagsøgerens kendskab til, at SKAT anså ham som fuldt skattepligtig til Danmark, hvilket allerede var i april 2006, jf. bilag 6, og 6-måneders fristen løber derfor fra dette tidspunkt.

Det fremgår således allerede af fraflytterpakken af 11. oktober 2005 (bilag D), at SKAT skulle bruge nærmere angivne oplysninger til brug for at bedømme, om sagsøgerens fulde skattepligt til Danmark ophørte ved hans fraflytning til udlandet i 2005. Det fremgår endvidere af sagsøgerens mail af 10. april 2006 (bilag 6), at skattepligten - efter sagsøgerens egen opfattelse - ophørte den 24. april 2005. Sagsøgeren må derfor allerede på dette tidspunkt have været bekendt med, at SKAT anså ham for fuldt skattepligtig. Endelig fremgår det af SKATs rykker af 13. maj 2008 (bilag 7), at sagsøgeren blev anset for fuldt skattepligtig til Danmark, hvis han ikke indsendte det ønskede materiale. Som nævnt har sagsøgeren ubestridt modtaget rykkerskrivelsen (bilag 7).

Det gøres på den baggrund gældende, at genoptagelsesanmodningen af 30. april 2010 (bilag 3) er fremsat efter udløbet af 6-måneders fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., og dermed for sent. Også af denne grund er sagsøgeren således ikke berettiget til ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2005.

Selv hvis det antages, at 6-måneders fristen løber fra sagsøgerens kendskab til kapitalforhøjelse - og ikke allerede fra hans kendskab til, at han af SKAT blev anset som fuldt skattepligtig - er genoptagelsesanmodningen af 30. april 2010 (bilag 3) fremsat for sent.

SKAT ændrede ved agterskrivelse af 29. april 2009 (bilag G) og afgørelse af 8. juli 2009 (bilag 8) sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2005, idet hans kapitalindkomst blev forhøjet med kr. 3.008.923,-. Det var SKATs opfattelse, at sagsøgeren efter udrejsen til England i april 2005 stadig var fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, da han fortsat havde bopæl til rådighed her i landet.

Sagsøgerens Årsopgørelse nr. 2 (bilag H) - hvoraf forhøjelsen af sagsøgerens kapitalindkomst fremgik - blev herefter lagt i skattemappen den 9. juli 2009 og udskrevet den 7. september 2009.

Derudover foreslog SKAT den 22. september 2009 (bilag 9), at fastholde sagsøgerens fulde skattepligt til Danmark.

Både agterskrivelsen af 29. april 2009 (bilag G), afgørelsen af 8. juli 2009 (bilag 8) og SKATs brev af 22. september 2009 (bilag 9) blev sendt til sagsøgerens adresse i England, og som anført ovenfor har sagsøgeren ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at han som følge af uregelmæssigheder i den engelske postgang ikke skulle have modtaget SKATs skrivelser.

Det forhold at sagsøgeren først den 15. april 2010 oprettede en digital signatur indebærer ikke, at 6-måneders fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt. først løber fra dette tidspunkt. Dels må det som nævnt lægges til grund, at SKATs skrivelser (bilag G og 8-9) er kommet frem til hans adresse i England, og dels kunne sagsøgeren få adgang til sin skattemappe, herunder Årsopgørelse nr. 2, via sin TastSelv-kode. Det bestrides under alle omstændigheder, at 6-måneders fristen først løber fra tidspunktet, hvor sagsøgeren blev bekendt med SKATs afgørelse (bilag 8). Hvis fristen først løb fra dette tidspunkt, kunne sagsøgeren nemt omgå fristen ved bevidst ikke at gøre sig bekendt med afgørelsen, f.eks. ved at få andre til at tømme sin postkasse, jf. bilag 10.

Det gøres på den baggrund gældende, at genoptagelsesanmodningen af 30. april 2010 (bilag 3) under alle omstændigheder er fremsat efter udløbet af 6-måneders fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., og dermed for sent.

Sagsøgeren har endvidere ikke godtgjort, at særlige omstændigheder taler for, at SKAT bør dispensere fra 6-måneders fristen og behandle genoptagelsesanmodningen, selvom denne er modtaget for sent, jf. § 27, stk. 2 in fine.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der efter anmodning fra den skattepligtige gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26 for ordinær genoptagelse. Told- og Skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

A´s anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2005 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, støttes på, at hans aktieavance ikke skal beskattes i Danmark, da hans fulde skattepligt til Danmark er ophørt den 1. juni 2005.

Det fremgår af sagen, at SKAT senest ved mail af 18. januar 2008 bad A om nærmere dokumentation for at kunne fastslå, om hans fulde skattepligt til Danmark var ophørt. Ved brev af 13. maj 2008 rykkede SKAT for indsendelsen af materiale for indkomståret 2005. Det fremgår af rykkeren, at: "Hvis du ikke sender materialet, vil vi antage dig for fuldt skattepligtig i Danmark".

A undlod at besvare SKATs henvendelse, og han har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at han har sendt materiale til SKAT efter den 18. januar 2008.

SKAT ændrede ved agterskrivelse af 29. april 2009 og afgørelse af 8. juli 2009 A´s skatteansættelse for indkomståret 2005, idet kapitalindkomsten blev forhøjet med 3.008.923 kr. vedrørende fortjeneste ved salg af aktier ejet i mindre end 3 år.

SKAT fandt i afgørelsen, at A efter udrejsen til England den 24. april 2005 stadig var fuld skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, da han fortsat havde bopæl til rådighed her i landet.

Som anført i Landsskatterettens kendelse blev Årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2005 lagt i A´s skattemappe den 9. juli 2009, hvor den i hvert fald var tilgængelig den 7. september 2009. Såvel agterskrivelsen som afgørelsen er afsendt inden for de tidsfrister, der er angivet i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og sendt til A´s adresse i England. Ifølge SKAT er ingen af brevene modtaget retur. Af referat af møde den 20. september 2010 mellem SKAT og A´s revisor fremgår, at "der ikke er noget entydigt svar fra skatteyder, om han har modtaget diverse breve fra SKAT".

A har forklaret, at han i perioden fra april til september 2009 var bortrejst til Spanien, og at han ikke havde truffet nogen aftaler vedrørende sin post i den pågældende periode, hvilket er A´s egen risiko. På den anførte baggrund finder retten ikke, at det er tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at SKATs breve ikke er kommet frem til A.

A var som anført ovenfor senest ved SKATs rykkerbrev af 13. marts 2008 bekendt med, at SKAT anså ham for fuld skattepligtig til Danmark for indkomståret 2005. De forhold, som A støtter sin genoptagelsesbegæring på forelå derfor - og var A bekendt - allerede da han modtog SKATs agterskrivelse af 29. april 2009 og afgørelse af 8. juli 2009, og han kunne derfor på samme grundlag have gjort indsigelse mod SKATs forslag af 29. april 2009, og have påklaget SKATs afgørelse af 8. juli 2009 til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten, hvilket han undlod.

På denne baggrund, finder retten, at genoptagelsesanmodningen af 30. april 2010 ikke er fremsat inden for 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge

Da Skatteministeriet har fået medhold, skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne fastsættes til 200.000 kr. inkl. moms, der udgør Skatteministeriets udgift til advokatbistand. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 200.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.