Dokumentets metadata

Momsfritagelse af ledsagerydelser

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers levering af ledsagerydelser i form af de første 15 timer, jf. servicelovens § 45 og § 97 er momsfritagne, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Ligeledes kunne rådet bekræfte, at Spørger ikke skal opkræve moms af betaling for ydelser i form af tillægstimer i henhold til ledsageordningen, idet disse ydelser er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at Spørger ikke skal opkræve moms af betaling for ledsageordningen (tillægstimer) beskrevet i anmodningen, da aktiviteten er omfattet af momslovens bestemmelse om "social forsorg og bistand", når betaling opkræves hos den enkelte borger?
2. Kan det bekræftes, at Spørger ikke skal opkræve moms af betaling for ledsageordningen (tillægstimer) beskrevet i anmodningen, da aktiviteten er omfattet af momslovens bestemmelse om "social forsorg og bistand", når betaling opkræves hos det bosted/den kommune, hvor den private borger opholder sig?

Svar:

1. Ja, se begrundelse og indstilling
2. Ja, se begrundelse og indstilling

Det bindende svar offentliggøres i redigeret form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Mennesker med handicap (funktionsnedsættelse) er berettiget til at modtage forskellige former for kompenserende ydelser - herunder bl.a. praktisk hjælp og personlig pleje til private, uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige aktiviteter.

Med udgangspunkt i Danmarks tiltrædelse af FN's handicapkonventioner er lovgivningen på de forskellige assistanceområder udformet således, at de forsyningsansvarlige offentlige myndigheder skal sikre, at de handicappede borgere får adgang til den fornødne kompenserende støtte således, at de handicappede borgere i videst mulige omfang sidestilles med andre borgere.

For så vidt angår de pleje- og hjælpeydelser, som Spørger leverer, er der grundlæggende tale om, at en eller flere handicaphjælpere fungerer som den handicappedes "arme og ben" og dermed løser de opgaver, som den handicappede selv ville have udført, hvis handicappet ikke havde forhindret dette.

Pleje- og hjælpeydelser suppleres i mange tilfælde af relaterede opgaver som f.eks. ledsagelse til aktiviteter uden for hjemmet, overvågning af hjemmerespirator og sekretærbistand eller specialpædagogisk støtte i forbindelse med et uddannelsesforløb.

De medarbejdere, der ansættes til at udføre de forskellige former for hjælpeordninger, er i nogle tilfælde uden sundheds- eller plejefaglig uddannelse og har i andre tilfælde enten en socialpædagogisk, sundhedsfaglig eller plejefaglig baggrund. Anvendelse af ufaglært personale sker på grundlag af myndighedernes visitation, som igen sker ud fra de handicappedes behov.

Som følge af visitationen af den handicappedes behov, kan der i visse tilfælde være krævet, at medarbejdere med relevant faglig uddannelse knyttes til de enkelte opgaver/hjælpeordninger.

I disse tilfælde er det typisk andre virksomheder, der har speciale i netop disse ydelser, som driver hjælpeordningerne.

Ledsageordning omfattet af anmodning om det bindende svar

Anmodningen om bindende svar drejer sig konkret om, hvorvidt det er muligt at udbyde tilkøbsydelser til ledsageordninger omfattet af Servicelovens § 97 eller Servicelovens § 45 (unge under 18) uden, at der skal pålægges moms på tilkøbsydelsen.

SKAT har i et bindende svar til Spørger udtalt, at Spørger ikke skal opkræve moms af betaling for ledsageordninger omfattet af Servicelovens § 45 og § 97, da disse ledsageordninger anses som social forsorg og bistand.

Såfremt ledsageordningen (tillægstimerne) belægges med moms, vil det dels være en forretningsmæssig barriere, da ydelsen herved vil blive for dyr for målgruppen, som primært i forvejen lever af andre sociale ydelser og dels medføre en forvridning af konkurrencen i forhold andre aktører, der forventes at byde på tilsvarende ledsageordninger ud fra en betragtning om, at ydelserne ikke er momsbelagte.

Spørger leverer i dag hjælp i form af ledsagelse af borgere som af deres hjemkommune er visiteret til at modtage ledsagelse jf. reglerne i § 97 og § 45 i Serviceloven.

I dag leveres ledsageordningen (grundtimerne omfattet af Serviceloven) uden moms og faktureres og betales af de kommuner, som Spørger samarbejder med.

Servicelovens § 97 og § 45 beskriver rammerne, som Spørger i dag arbejder indenfor. De beskriver bl.a., at borgerene hver måned som udgangspunkt får tildelt 15 timers ledsagelse til aktiviteter ud af huset, da borgeren er vurderet til ikke at kunne færdes alene pga. betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Borgeren har mulighed for at opspare de ikke forbrugte ledsagertimer i maksimalt 6 måneder og derved bruge op til 90 timer i en måned.

Spørger modtager i dag en anmodning fra en kommune om at levere ledsagelse til en borger. Spørger tager herefter kontakt og besøger evt. borgeren med henblik på at vurdere borgeren og ikke mindst få et billede af hvilken ledsager, der vil passe godt til borgeren. Efter borger og ledsager er matchet, aftaler de selv nærmere om de kommende "ledsagelser".

Efter endt ledsagelse er det muligt for ledsageren via login på Spørgers hjemmeside at indberette det antal timer, som er benyttet. Spørgers IT-system holder løbende øje med forbruget af ledsagertimer og sørger for, at der ikke kan indberettes mere, end der er bevilliget og evt. er opsparet fra tidligere måneder.

På baggrund af disse indberetninger udbetales der månedligt løn til ledsageren og efterfølgende udarbejdes fakturering til kommunerne, og samtidigt udsendes forbrugsopgørelser til borgeren, så de løbende kan følge med i deres forbrug af ledsagertimer.

De nævnte regler giver i dag borgerne en stor serviceforringelse og en lang række begrænsninger i deres aktiviteter, da de har et aktivitetsbehov, som i mange tilfælde overstiger det antal timer, de får stillet til rådighed via reglerne i § 97 og § 45 i Serviceloven.

I et meget begrænset antal sager vælger/vurderer kommuner, at de kan levere yderligere timer efter andre paragraffer i Serviceloven. Typisk via § 85 i Serviceloven som omhandler socialpædagogisk støtte, som kan tolkes meget bredt eller meget snævret alt efter kommunes serviceniveau.

Er borgerens aktivitetsbehov større end det, der kan bevilliges efter § 97/§ 45 og evt. § 85, vil Spørger fremadrettet gerne kunne tilbyde, at disse borgere kan tilkøbe yderligere ledsagertimer via Spørger.

Ny ledsageordning (der ligger til grund for anmodningen om bindende svar)

Spørger ønsker fremadrettet at kunne tilbyde tilkøb af ekstra ledsagertimer til en endnu ikke nærmere defineret pris, hvor der ikke tillægges moms.

Ydelsen skal ses i sammenhæng med den eksisterende ydelse via servicelovens § 97 og § 45, da det primært er de borgere, som i forvejen har en ledsageordning, som også skal tilbydes tilkøb af ekstra ledsagertimer (tillægstimer) til en rimelig pris (uden moms).

De ekstra ledsagertimer vedrører derfor primært samme målgruppe som omfattet af Servicelovens § 97 og § 45, men de ekstra ledsagertimer, som primært forventes betalt af den enkelte borger, vil ikke ske med udgangspunkt i Servicelovens § 97 eller § 45.

Den ekstra ledsagerydelse skal som udgangspunkt leveres af den samme ledsager, der leverer de "almindelige" ledsagertimer omfattet af Servicelovens § 97 og § 45. Herved er den nye ledsageordning også afgrænset i forhold til Spørgers almindelige vikarydelser, som Spørger i dag opkræver moms af, da der er tale om helt andre leverancer.

Af en redegørelse fra Social- og Sundhedsudvalget i en kommune fremgår, at kommuner/kommunale institutioner frem til primo 2014 har opkrævet betaling fra den enkelte borger/beboer for ekstra ledsagertimer. Denne opkrævning har været uden moms.

Det fremgår ligeledes af notatet fra kommunen, at kommunerne ikke længere må opkræve betaling for ekstra ledsagerydelser (tillægstimer). Til gengæld må borgere gerne selv købe disse ekstra ydelser fra private firmaer, idet flere kommuner dog forventer at indgå centrale "rammeaftaler" med private aktører. De centrale "rammeaftaler" skal sikre, at borgerne kan købe ledsagerydelser (tillægstimer) på ordentlige, ensartede og rimelige vilkår.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Formålet med anmodningen er dels at få sikkerhed for den momsfrie behandling af indtægterne fra ledsageordningen (tillægstimer) og dels via en eventuel offentliggørelse af det bindende svar så vidt muligt sikre, at andre leverandører af tilsvarende typer af ledsageordning behandler indtægterne ensartet i forhold til moms.

Momspligten i relation til de adspurgte ledsageordninger (tillægstimer) skal vurderes ud fra formålet med de pågældende ledsagerydelser og ikke alene ud fra, om de ekstra ledsagertimer finansieres efter Servicelovens bestemmelser.

De pågældende ledsagerydelser leveres til og betales primært af private borgere.

Disse borgere er handicappede/har en varig funktionsnedsættelse i en sådan grad, at de ikke, uden ledsagerhjælp fra personer inden for det socialpædagogiske område, vil være i stand til at komme på ferie, i biografen, fastholde en social omgangskreds, gå i svømmehal eller få lignende oplevelser, som normalt fungerende borgere har muligheder for uden ledsager.

De pågældende borgere risikerer derfor at blive socialt isoleret og miste selvbestemmelsesretten, hvis de ikke har mulighed for at tilkøbe ledsagertid udover den tid, der er afsat og finansieret direkte i Servicelovens § 97 og § 45.

Da de ekstra ledsagertimer betales af den enkelte borger, der i forvejen er på offentlige sociale ydelser, vil moms udgøre en klart fordyrende udgift og måske endda afholde socialt udsatte borgere fra at købe ledsagerydelserne.

Det er Spørgers opfattelse, at tilkøb af ledsageordning (køb af ekstra timer udover, hvad der fremgår af Serviceloven) er momsfritaget som social forsorg og bistand, omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Momsfriheden bør gælde uanset, om Spørger opkræver betaling for de ekstra ledsagertimer hos den enkelte borger, jf. spørgsmål 1 og hos borgerens bosted eller hos borgerens kommune, jf. spørgsmål 2 ligesom, at momsfriheden principielt set bør gælde uanset, om tillægsydelserne (tillægstimerne) leveres til en borger, hvor Spørger samtidig leverer grundtimer omfattet af Servicelovens bestemmelser eller til en borger, hvor Spørger ikke samtidig leverer grundtimer omfattet af Servicelovens bestemmelser.

Spørger har herved henvist til, at:

• Spørger som virksomhed er anerkendt som en virksomhed af almennyttig karakter og
• Den tilkøbte ledsageordning i sig selv anses som social forsorg og bistand

Spørger er som virksomhed anerkendt som en virksomhed af almennyttig karakter i og med, at Spørger i andre sammenhænge har ret til at kunne levere "grundtimer" i ledsageordninger efter Servicelovens bestemmelser.

Spørger leverer i dag momsfrie ledsageordninger (grundtimer) efter Servicelovens § 45 og § 97, ligesom Spørger leverer øvrige momsfrie ydelser efter Servicelovens § 45, § 84, § 85, § 95 og § 96. Spørger er derfor som organisation anerkendt som en virksomhed af almennyttig karakter.

Derudover forventer Spørger i flere tilfælde, at der vil blive indgået "rammeaftaler" med kommuner og/eller bosteder, hvor vilkår, kvalitet og indhold af tillægs-ledsageordninger fastsættes. "Rammeaftalerne" indgås med og via kommuner/bosteder, men aftalen om levering af de konkrete tillægsledsageordninger indgås med den enkelte borger på sammen måde som evt. "grundledsageordninger", der er omfattet af Servicelovens bestemmelser.

Selve ledsageordningens formål opfylder til fulde formålet med begrebet social forsorg og bistand, jf. ovennævnte beskrivelser af Socialministeriets definition på social forsorg og bistand, formålsparagraffen i Serviceloven samt SKATs udtalelse om formålet med momsfritagelsesbestemmelsen for social forsorg og bistand.

De ekstra ledsagertimer vedrører derudover primært samme borgere som omfattet af Servicelovens § 97 og § 45, og de ekstra ledsagertimer skal som udgangspunkt leveres af den samme ledsager, der leverer de "almindelige" ledsagertimer omfattet af Servicelovens § 97 og § 45, hvorfor de ekstra ledsagertimer på samme vis skal anses som ydelser i nær tilknytning til bestemmelsen om social forsorg og bistand.

Disse borgere er handicappede/har en varig funktionsnedsættelse i en sådan grad, at de ikke, uden ledsagerhjælp fra personer inden for det socialpædagogiske område, vil være i stand til at komme på ferie, i biografen, fastholde en social omgangskreds, gå i svømmehal eller få lignende oplevelser, som normalt fungerende borgere har muligheder for.

De pågældende borgere risikerer derfor at blive socialt isoleret og miste deres selvbestemmelsesret, hvis de selv ikke har mulighed for at tilkøbe ledsagertid udover den tid, der er finansieret direkte i Servicelovens § 97 og § 45.

Da de ekstra ledsagertimer betales af den enkelte borger, der i forvejen er på offentlige sociale ydelser, vil moms udgøre en klart fordyrende udgift og måske endda afholde socialt udsatte borgere fra at købe ledsagerydelserne (tillægstimer), hvilket strider imod hensigten om momsfritagelse af særligt udvalgte ydelser.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke skal opkræve moms af betaling for ledsageordningen (tillægstimer) beskrevet i anmodningen, da aktiviteten er omfattet af momslovens bestemmelse om "social forsorg og bistand", når betaling opkræves hos den enkelte borger.

Lovgrundlag

Momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 2 har følgende ordlyd:

"Social forsorg og bistand, herunder sådan, som præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner og institutioner inden for ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter ikke ydelser, der er visiteret i henhold til § 83 i lov om social service, og som leveres af andre end kommuner efter reglerne for frit leverandørvalg i hjemmeplejen, hvor betalingen for ydelsen afregnes mellem leverandøren og kommunen."

Bestemmelsen implementerer Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra g) og h) i dansk ret:

"1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

.....

g) levering af ydelser og varer med nær tilknytning til socialbistand og social sikring, herunder sådanne, som præsteres af alderdomshjem, af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter

h) levering af ydelser og varer med nær tilknytning til beskyttelse af børn og unge, som præsteres af offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttigkarakter"

Praksis

C-141/00, Ambulanter Pflegedienst Kügler GmbH

Ydelser vedrørende almindelig hjælp og hjælp i husholdningen, der udføres af en tjenesteyder, der yder ambulant pleje af personer, der er fysisk eller økonomisk afhængige, udgør tjenesteydelser, der er snævert forbundet med social bistand og social sikring.

SKM2001.213.LSR

En virksomhed, der ydede rådgivningsvirksomhed m.v. til unge i henhold til lov om social service, og som var udpeget hertil af kommunen, blev anset berettiget til momsfritagelse.

SKM2008.489.SR

Skatterådet har truffet afgørelse om, at de ydelser en virksomhed leverer i forbindelse med mentorordninger overfor unge, der har særlige behov for støtte og som udføres for kommuner i form af tilbud efter lov om social service, må anses for momsfritaget social forsorg og bistand.

SKM2009.701.SR

Skatterådet bekræftede, at et behandlings- og videnscenter for for tidligt fødte børn og deres familier ikke skal afregne moms og lønsumsafgift af de enkelte behandlingstilbud, og heller ikke af indledende og koordinerende konsultationer, da centrets ydelser falder ind under momsfritagelsesbestemmelsen om social forsorg og bistand, og dermed ligeledes er fritaget for lønsumsafgift.

SKM2011.205.SR

Skatterådet bekræfter at det ikke er af betydning for momsfritagelsen af ridefysioterapi om den leveres med delvis egenbetaling.

Begrundelse

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning, afsnit D.A.5.2.2.1 , at momsfritagelsen af social forsorg og bistand skal fortolkes indskrænkende, idet der er tale om en undtagelse fra hovedreglen om momspligt.

For at en ydelse er omfattet af momsfritagelsen af social forsorg og bistand i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, skal følgende betingelser være opfyldt:

• ydelsen skal leveres af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter og
• selve ydelsen skal kunne karakteriseres som social forsorg og bistand eller med nær tilknytning hertil

Det er udgangspunktet, at når man leverer ydelser, der er reguleret i lov om social service, så må den/dem, der udfører ydelserne anses for offentligretlige organer i momsfritagelsens forstand. Se SKM2001.235.TSS .

Spørgeren har oplyst, at Spørger leverer ydelser i form af ledsagelse til børn og unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. § 45 i lov om social service, samt ydelser i form af ledsagelse til personer under folkepensionsalderen, jf. § 97 i lov om social service. I henhold til disse lovbestemmelser er kommunens pligt til at leverer ydelserne begrænset til 15 timer om måneden.

Det er SKATs opfattelse, at idet ydelserne leveres i henhold til lov om social service, så er ydelserne efter deres karakter omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, og dermed momsfritagne. Der henvises herved til § 1 i lov om social service, hvoraf det bl.a. fremgår, at formålet med loven er at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk funktionsevne samt at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Denne praksis er bl.a. kommet til udtryk ved Landsskatterettens kendelse SKM2001.213.LSR og Skatterådets afgørelse SKM2009.701.SR . Se endvidere Den Juridiske Vejledning, afsnit D.A.5.2.2.3 .

SKAT bemærker endvidere, at det er et grundprincip i momssystemet, at det er ydelsens karakter, som er afgørende for, om den kan omfattes af en momsfritagelse. Momsfritagelserne definerer således både i momssystemdirektivet og momsloven de fritagne transaktioner ved hjælp af de udførte tjenesteydelsers art uden at nævne hvorledes der betales for ydelsen.

Det er SKATs opfattelse, at Spørgers levering af ledsagerydelser i form af de første 15 timer, jf. servicelovens § 45 og § 97 er momsfritagne, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Det lægges til grund for besvarelsen, at de ydelser i form af tillægstimer, som Spørger agter at levere og som anmodningen om bindende svar vedrører, efter deres art er identiske med de første 15 timer om måneden, som er omfattet af § 45 og § 97 i lov om social service, og at tillægstimerne udelukkende leveres til personer, der er berettiget til ydelser i henhold til § 45 og § 97 i lov om social service.

Det er herefter SKATs opfattelse, at Spørger ikke skal opkræve moms af betaling for ydelser i form af tillægstimer i henhold til ledsageordningen, idet disse ydelser er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se begrundelse og indstilling".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke skal opkræve moms af betaling for ledsageordningen (tillægstimer), da aktiviteten er omfattet af momslovens bestemmelse om "social forsorg og bistand", når betaling opkræves hos det bosted/den kommune, hvor den private borger opholder sig.

Begrundelse

Der henvises i det hele til besvarelsen af spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se begrundelse og indstilling".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.