Dokumentets metadata

Afgiftslempelse for fjernvarme - el-patronordningen

Skatterådet bekræfter, at et kraftvarmeværk kan anses som forbruger af naturgas til fremstilling af varme på spids- og reservelastkedler, fordi værket indkøber gassen, og værket har fuld rådighed over kedlerne. Kraftvarmeværket kan herved opnå afgiftslempelse efter el-patronordningen for den varme, der produceres på kedlerne, selv om de ikke ejes af værket.

Spørgsmål

1. Det ønskes bekræftet, at spørger kan anses som forbruger af brændselsforbruget på de omhandlede kedler med deraf følgende afgiftsreduktion for brændslet til varmeproduktion i henhold til gasafgiftslovens § 8, stk. 4 og 5 og CO₂-afgiftslovens § 7, stk. 6 og 7.

Svar

1. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et kraftvarmeværk (aktieselskab), som ejes af 2 lokale fjernvarmeselskaber (A og B).

Spørger forsyner begge fjernvarmeselskabers varmedistributionsnet med varme fra bl.a. et naturgasbaseret kraftvarmeværk. Spørger har derudover en akkumulatortank ved værket. Varmeforsyningen fra spørger er grundlast i nettet.

A og B ejer spids- og reservelastkedlerne i deres distributionsnet.

Der er i forbindelse med dannelsen af spørger lavet en aftale om levering af fjernvarme mellem parterne. Aftalen regulerer i detaljer beregningen og fordelingen af varmeproduktionen hos spørger mellem parterne.

Parterne har endvidere udarbejdet en varmedriftsaftale, der indebærer, at spørger varetager styringsansvaret for så vidt angår A´s og B´s spids- og reservelastkedler beliggende i forsyningsområdet, sådan at styringen og omkostningerne til driften af nettets spids- og reservelastkedler varetages af spørger.

I henhold til varmedriftsaftalen er det A og B, der sikrer driften og vedligeholdelsen af anlæggene. Dette betyder, at A og B har ansvaret for at foretage den nødvendige vedligeholdelse og sikre, at spids- og reservelastkedler under drift får det nødvendige driftstilsyn.

I henhold til varmedriftsaftalen varetages ansvaret for varmeproduktionen på spids- og reservelastkedlerne entydigt af spørger. Dette indebærer, at det er spørger, der ensidigt bestemmer, hvornår kedlerne starter og stopper. Spørger bliver samtidig samlet leverandør af al varmeproduktion til forsyningsnettet og afholder alle brændselsomkostningerne hermed. På grundlag af den samlede varmeproduktion og det konkrete varmemiks mellem de enkelte varmeproduktionsanlæg i nettet, fakturerer spørger herefter de til varmeproduktionen forbundne omkostninger til A og B i overensstemmelse med de to selskabers varmeaftag.

Baggrunden for varmedriftsaftalens ansvarsfordeling i relation til drifts- og vedligeholdelse af anlæggene mellem spørger og A/B er, at spørger har uddannet personale til at drifte og vedligeholde anlæggene på kraftvarmeværket, mens A og B tilsvarende har eget personale, der er uddannet til at drifte og vedligeholde spids- og reservelastkedlerne. De tre selskaber har derfor ikke fundet anledning til at ændre herpå i forbindelse med opkøbet af spørger.

Omvendt har parterne fundet det relevant at samle styringen af varmeproduktionen og fordelingen af omkostninger hos ét selskab. Baggrunden herfor er nærmere, at der derved sikres en optimal tilrettelæggelse af varmeproduktionen i nettet, der tager hensyn til både den aktuelle elpris og brændselsomkostninger. Som følge af store udsving i elprisen vil det således i visse situationer være optimalt at drosle kraftvarmeproduktionen ned hos spørger mod at øge varmeproduktionen på andre varmeproduktionsanlæg og omvendt. En sådan styring er ganske kompleks og kræver, at spørger har fuld kontrol over alle de varmeproducerende anlæg og brændselsforbruget hertil. Der er således også ved at blive udviklet en varmeprisfordelingsmodel, som regulerer varmeprisen.

Relevante afsnit fra varmedriftsaftalen i forhold til anmodningen om bindende svar er gengivet nedenfor:

Af hensyn til tavshedspligten er der foretaget enkelte redaktionelle ændringer af afsnittet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger opfylder kraftvarmekapacitetskravet, og det er spørgers opfattelse, at spørger er berettiget til at opnå afgiftslempelsen efter elpatronordningen, uanset om spørger ikke er ejer af anlægget, jf. nedenfor, idet spørger har ansvaret for varmeproduktionen på spids- og reservelastkedlerne og må derudover anses som forbruger af brændslet.

Spørger har henvist til, at følgende fremgår af den juridiske vejledning, punkt E.A.4.3.9.1 :

Varmeproduktionsanlæg - afgrænsning af adgangen til afgiftslempelse

Som nævnt ovenfor har momsregistrerede varmeproducenter med kraftvarmekapacitet og centrale kraftvarmeværker ret til afgiftslempelse.

Kraftvarmeproducenterne ejer dog ikke altid de varmeproduktionsanlæg, hvor varmen produceres, og som leverer varme til det kollektive fjernvarmenet eller til lignende fjernvarmenet.

Der er eksempler på, at et fjernvarmeselskab, der køber hovedparten af varmen af en kraftvarmeproducent, samtidigt ejer et eller flere varmeproduktionsanlæg, der anvendes som reserve- og spidslastkedler, eller som bruges til mere kontinuerlig produktion af varme. Disse varmeproduktionsanlæg er som udgangspunkt ikke omfattet af afgiftslempelsen.

Det afgørende er dog ikke, om varmeproduktionsanlægget er ejet af kraftvarmeproducenten, men at det drives af kraftvarmeproducenten.

Med det sigte at opnå en forenklet og i praksis entydig og håndterbar definition opereres der med flere kriterier, hvor

• indkøb af brændslet og
• anvendelse af brændslet

er to af de afgørende kriterier for at få afgiftslempelse. Det har været sigtet at skabe et vist sammenfald mellem retten til afgiftslempelse for fjernvarme og retten til godtgørelse af energiafgifter på energiforbrug til procesformål, der gælder for momsregistrerede virksomheder. Samtidig er det en betingelse at kraftvarmeproducenten har den fulde dispositionsret over varmeproduktionsanlægget.

Dette kan defineres som:

"Den virksomhed, der har kraftvarmekapacitet, har mulighed for at få reduceret afgiften på det brændsel eller den elektricitet, som virksomheden indkøber og anvender til produktion af varme på varmeproduktionsanlæg, der leverer varme til det samme kollektive fjernvarmenet eller et lignende fjernvarmenet".

Udtrykt på en anden måde bliver afgiftslempelsen givet til den momsregistrerede kraftvarmeprocent, som indkøber brændslet. Det er også den momsregistrerede kraftvarmeproducent, som har de økonomiske omkostninger ved drift af varmeproduktionsanlægget, og som fakturerer varmeleverancen produceret på kraftvarmeenheden og på varmeproduktionsanlægget til fjernvarmeselskabet.

Det er den momsregistrerede kraftvarmeproducent, som

• skal dokumentere og føre regnskab med indkøb og forbrug af brændsel til drift af varmeproduktionsanlægget
• har ansvaret for måling af den producerede mængde varme ab værk.

Eksempler på tilhørskonstellationer
Til illustration af, hvornår varme fra et varmeproduktionsanlæg er omfattet eller ikke er omfattet af afgiftslempelsen, kan der opstilles en række tilhørskonstellationer mv. mellem kraftvarmeenheden/kraftvarmeproducenten og varmeproduktionsanlæggene.

Eksemplerne nedenfor handler alle om den situation, hvor den producerede varme på varmeproduktionsanlægget leveres direkte til det kollektive fjernvarmenet eller til lignende fjernvarmenet, og hvor definitionen for kraftvarmekapacitet er opfyldt.

Følgende tilhørskonstellationer er som udgangspunkt omfattet af adgangen til afgiftslempelse:

• Kraftvarmeværket har fælles ejerskab med reserve- og spidslastkedlerne, og der er fælles driftspersonale og brændselsindkøb for både kraftvarmeværket og kedlerne
• Kraftvarmeværket og varmeproduktionsanlægget er to selvstændige juridiske enheder, men det er den juridiske enhed med kraftvarmekapacitet, der har det fulde ansvar for varmeproduktionen. Kraftvarmeproducenten står for brændselsindkøb til drift af varmeproduktionsanlægget
• Kraftvarmeværket og varmeproduktionsanlægget er to selvstændige juridiske enheder, men det er kraftvarmeproducenten, der har det fulde ansvar for varmeproduktionen. Kraftvarmeproducenten står for brændselsindkøb til både kraftvarmeenheden og varmeproduktionsanlægget. Kraftvarmeproducenten giver ordre til den anden juridiske enhed (fjernvarmeselskabet) om start og stop af varmeproduktionsanlægget, og det er fjernvarmeselskabets driftspersonale, der står for driften af kedlerne.

Det er spørgers opfattelse, at varmedriftsaftalen er omfattet af tredje tilhørskonstellation ovenfor, hvorfor vejledningen entydigt anerkender, at det er spørger, der skal anses som forbruger af brændslet til spids- og reservelastkedlerne. Spørger har således efter varmedriftsaftalen omkostningen til indkøb af brændslet, driftsansvaret og leverer varmen til A og B. Spørger har derudover ansvaret for korrekt måling af varmeproduktionen fra anlæggene.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål

Det ønskes bekræftet, at spørger kan anses som forbruger af brændselsforbruget på de omhandlede kedler, med deraf følgende afgiftsreduktion for brændslet til varmeproduktion i henhold til gasafgiftslovens § 8, stk. 4 og 5 og CO₂-afgiftslovens § 7, stk. 6 og 7.

Lovgrundlag

Gasafgiftslovens § 8, stk. 4

Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 60,9 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 60,9 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3. I perioden 2010 - 2014 er satserne, som er nævnt i 2. og 3. pkt., som anført i bilag 4. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk. 7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Bilag 4. Sats for 2014

Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter: 59,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk.

Gasafgiftslovens § 8, stk. 5

Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen.

CO₂-afgiftslovens § 7, stk. 6

Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 8 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 8 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 13,5 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 4,8 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 13,5 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller 4,8 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 8, stk. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas, § 7, stk. 3, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 9, stk. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Bilag 3. Satser for 2014

Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter i kr./GJ: 13,2 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk.

Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter i øre/kWh: 4,8 øre pr. kWh fjernvarme ab værk.

CO₂-afgiftslovens § 7, stk. 7

Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen.

Forarbejder (Lovforslag nr. L 81 mv.)

Sigtet med ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme (elpatronordningen) er, at afgifterne i energiafgiftslovene og CO₂-afgiftsloven på el og brændsler til fjernvarmeproduktion uden samtidig elproduktion bliver reduceret ned mod niveauet for varme, der produceres på et kraftvarmeværk på basis af afgiftspligtige brændsler.

Bestemmelserne om afgiftslempelse for fjernvarme (elpatronordningen) er indeholdt i lovforslag nr. L 81. Lovforslaget blev fremsat den 16. november 2005.

I forbindelse med den eksterne høring af lovforslaget fremkom Brancheforeningen Dansk Fjernvarme bl.a. med et ønske om at udvide ordningen til også at omfatte de fjernvarmeselskaber, der modtager varme fra kraftvarmeværkerne, og som selv varetager spids- og reservelast-forsyningen af fjernvarme på rene varmeproduktionsanlæg.

Skatteministeren fremkom i høringsnotat af 24. november 2005 bl.a. med følgende kommentar til høringssvaret fra Dansk Fjernvarme:

"Det er korrekt, at forslaget om nedsatte afgifter på fjernvarme alene vedrører virksomheder, der har eller havde kraftvarmekapacitet. En del fjernvarmeselskaber køber hovedparten af varmen fra andre, men ejer også i visse tilfælde en fjernvarmekedel, der bruges som reserve samt til produktion, når det er særligt koldt. Disse kedler vil ikke få nedsat afgiften. Det er dog ikke afgørende, at de ejes af andre end dem med kraftvarmekapacitet, men at de drives af andre end dem med kraftvarmekapacitet. Dansk Fjernvarme har ret i, at forslaget i de fleste tilfælde ville give endnu bedre virkninger, hvis sådanne spids- og reservelastkedler også blev omfattet og oftest uden at det isoleret set har større negative provenumæssige konsekvenser. I visse tilfælde vil der dog være tale om en vis provenuvirkning.

Det er dog blevet påpeget, at omkostningsforholdene på sådanne reserve- og spidslastkedler kan indgå ved beregningen af prisen på varme fra andre leverandører, og at en udvidelse af ordningen derfor vil kunne få utilsigtede virkninger for de andre varmeleverandører. Ligeledes er det fordelingsmæssigt vanskeligere at forklare det rimelige i at nedsætte afgiften for varme specielt for fjernvarmeværker. Derfor er det gjort til en betingelse, at værket har eller har haft kraftvarmekapacitet."

L 81 blev udmøntet ved lov nr. 1417 af 21. december 2005.

Ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme trådte i kraft den 1. januar 2008.

Ved lov nr. 722 af 25. juni 2010 skete der følgende udvidelser af ordningen:

1. Ordningen blev udvidet til at omfatte andre fjernvarmenet end kollektive fjernvarmenet. Det er en betingelse for afgiftslempelse, at de pågældende kraftvarmeproducenter opfylder kriteriet for kraftvarmekapacitet, eller havde kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005.

2. Ordningen blev udvidet til også at omfatte momsregistrerede varmeproducenter, der opfylder kraftvarmekriteriet, og som bruger varme direkte i deres interne varmesystemer.

Disse ændringer trådte i kraft den 1. november 2011, jf. bekendtgørelse nr. 988 af 25. oktober 2011.

Ved lov nr. 722 blev ordningen derudover udvidet til at omfatte fjernvarme, som almindelige fjernvarmeværker uden kraftvarmekapacitet leverer til fjernvarmenettet. Det er en betingelse, at hovedparten af varmen i det pågældende fjernvarmenet kan forsynes med varme fra momsregistrerede varmeproducenter med kraftvarmekapacitet og centrale værker. Udvidelsen af ordningen med fjernvarmeværker afventer fortsat EU-Kommissionens stillingtagen og er derfor ikke trådt i kraft.

Begrundelse

Denne anmodning om bindende svar vedrører spørgsmålet om, hvorvidt spørger kan få afgiftslempelse for fjernvarme (elpatronordningen), uanset at spørger ikke ejer de spids- og reservelastkedler hvorpå varmeproduktionen sker.

Det fremgår af den i sagen foreliggende varmedriftsaftale, at spids- og reservelastkedlerne ejes af A og B.

Spørger har ansvaret for varmeproduktionen på spids- og reservelastkedlerne, det vil sige, at det er spørger, der bestemmer hvornår kedlerne starter og stopper. Spørger afholder endvidere alle brændselsomkostninger til varmeproduktionen og fakturerer de til varmeproduktionen forbundne omkostninger til de andre to selskaber i overensstemmelse med disse selskabers varmeaftag.

Det er fjernvarmeselskaberne A og B, der skal sikre driften og vedligeholdelsen af spids- og reservelastkedlerne.

Som det fremgår af afsnit E.A.4.3.9.1 i den juridiske vejledning, og af skatteministerens høringssvar af 24. november 2005, er det ikke afgørende for adgangen til afgiftslempelse, at varmeproduktionsanlægget, i sagen spids- og reservelastkedlerne, er ejet af kraftvarmeproducenten, her spørger, men at det drives af kraftvarmeproducenten.

Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvorvidt varmeproducenten med kraftvarmekapacitet (spørger) i tilstrækkelig grad har det driftsmæssige, herunder økonomiske ansvar for produktion og levering af varme i forhold til de varmeproduktionsanlæg, som ikke ejes af spørger.

Ud fra en samlet vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger er det SKATs opfattelse, at spørger kan opnå afgiftslempelse efter bestemmelserne i gasafgiftslovens § 8, stk. 4 og 5 og CO₂-afgiftslovens § 7, stk. 6 og 7 for varme, der produceres på de pågældende spids- og reservelastkedler, der ejes af A og B.

SKAT har lagt vægt på, at det er spørger, der efter varmedriftsaftalen pkt. 2.5 og 5.2, foretager brændselsindkøb og afholder alle omkostninger i forbindelse med indkøb og forbrug af brændsel til varmeproduktion.

SKAT har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af varmedriftsaftalen pkt. 2.3, at spørger har den fulde rådighed i varmeproduktionsmæssig henseende over spids- og reservelastkedlerne.

SKAT har lagt til grund som en forudsætning, at spørger opfylder bestemmelsen om kraftvarmekapacitet i gasafgiftslovens § 8, stk. 5.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.