Dokumentets metadata

Dokumentets dato:29-04-2014
Offentliggjort:26-06-2014
SKM-nr:SKM2014.461.SR
Journalnr.:13-6429840
Referencer.:Momsloven
Dokumenttype:Bindende svar

Momsfritaget porteføljeforvaltning

Skatterådet bekræfter, at kurtage, som opkræves ved salg af en kundes eksisterende aktiebeholdning i forbindelse med aftale om/indtræden i en konkret beskrevet pensionsordning, under de givne omstændigheder er momsfri.Skatterådet bekræfter endvidere, at det årlige gebyr, som opkræves i forbindelse med den konkret beskrevne pensionsordning er momsfri under de givne omstændigheder.Endeligt bekræfter Skatterådet, at det årlige gebyr, som opkræves i forbindelse med en på flere punkter identisk pensionsordning er momsfri under de givne omstændigheder.

Spørgsmål

  1. Er kurtage, som opkræves ved salg af kundens eksisterende aktiebeholdning, momsfri?
  2. Er det årlige gebyr, som opkræves ved Pensionsordning I, momsfri?
  3. Hvis spørgsmål 1 besvares med et nej, omfatter momspligten da også vederlag for aftaler, som er indgået før 1. juli 2013, når arbejdet med salg af denne aktiebeholdning er påbegyndt og afsluttet inden denne dato?
  4. Hvis spørgsmål 2 besvares med et nej, omfatter momspligten da også vederlag for aftaler, som er indgået før 1. juli 2013, når leveringen af den momspligtige ydelse er påbegyndt inden denne dato.
  5. Et det årlige gebyr, som vil blive opkrævet ved Pensionsordning II, momsfri?

Svar

  1. Ja
  2. Ja
  3. Bortfalder
  4. Bortfalder
  5. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Som kunde i AA Bank kan man gøre brug af bankens ekspertise inden for investeringsrådgivning på flere forskellige måder.

Blandt de udbudte produkter findes produktet "Pensionsordning I", som er en enkel metode til investering af pensionsmidler.

"Pensionsordning I" fungerer ved, at kunden investerer i ét bestemt værdipapir.

Når en kunde indgår en aftale om "Pensionsordning I", skriver kunden under på en juridisk bindende aftale. I aftalen giver kunden AA Bank fuldmagt til at disponere på såvel kundens kapital-/ratepension som over kundens værdipapirdepot i tilknytning til disse konti.

I aftalen skriver kunden endvidere under på, at eventuelle investeringer, som kunden har i forvejen, sælges bedst muligt. Salget sker på kundens vegne. Eventuelle aktier i AA Bank sælges ikke. Det samme gælder visse obligationer. Dette vil i givet fald fremgå direkte af bemærkningsfeltet, og er således et direkte aftalevilkår, som ikke er undergivet bankens skøn.

Banken kan desuden efter aftale med kunden undlade at sælge enkelte værdipapirer, hvis banken skønner det uhensigtsmæssigt for kunden. Dette vil i praksis kun være tilfældet, hvor depotet indeholder en aktie, hvor der verserer en sag eller lignende mod selskabet eller formidleren, og hvor banken følgelig vurderer, at investor ved at afhænde værdipapiret kan fortabe sine rettigheder i en eventuel retssag eller et massesøgsmål. Det vil sige situationer, der kun forekommer meget sjældent. I andre situationer vil banken ikke undlade salg af eksisterende aktier.

Efter salg af eksisterende værdipapirer, købes der værdipapirer i kundens navn og for kundens regning i "Pensionsordning I", hvilket i praksis vil sige, at der hidtil er investeret i værdipapir CC eller DD. Hvis kunden har haft et ønske om en minimums kontantsaldo i sit pensionsdepot, investeres denne del ikke.

I efterfølgende år investerer banken på kundens vegne indestående med fradrag af den ønskede minimums kontantsaldo.

Med henblik på, at reducere investeringshorisonten og den tilhørende risiko sælger banken ZZ år før dispositionsdatoen/udløbsdatoen værdipapir CC og køber værdipapir DD.

Kunden anfører således i aftalen, hvornår denne ønsker sin investering til disposition. Herefter holder banken styr på, at kundens risiko reduceres ZZ år før dispositionsdatoen. Hvis kunden på et tidspunkt ændrer mening om udbetalingstidspunktet, skal kunden indgå en ny aftale.

Fremadrettet vil der udover værdipapir CC og DD også være et mellemrisiko alternativ i form af værdipapir FF. Afhængig af kundens profilrisiko anvendes dette produkt i en periode. Der er herudover ingen ændring i aftalegrundlaget med kunden.

Kunden kan skriftligt opsige aftalen med syv dages varsel. En opsigelse indebærer, at AA BANK sælger kundens beholdning af værdipapirer i Pensionsordning I og indsætter salgsprovenuet på kundens kapital-/ratepension.

Vælger kunden at flytte sine pensionskonti til et fremmed pengeinstitut anses dette som opsigelse af aftalen og AA Bank behandler den som sådan.

Det koster årligt et porteføljegebyr på XX % af depotværdien på kundens pensionsopsparing at være med i Pensionsordning I. Dog min. ca. YY1 kr. og max. ca. YY2 kr. om året. Beløbet skal ses i forhold til de typiske handelsomkostninger på kundens pensionsopsparing, som let kan udgøre over ca. XY % p.a.

Ved indtrædelse i Pensionsordning I er salg af værdipapirer ekskl. YY pålagt bankens almindelige kurtagesatser. Alle YY- afdelinger sælges dermed uden kurtage. Der betales heller ikke kurtage ved køb og salg af det aktuelle værdipapir ligesom der ikke betales kurtage ved omlægning af risikoprofil ZZ år før dispositionsdato/udløbsdato.

Banken er i henhold til aftalen bemyndiget til - i overensstemmelse med de i aftalen fastlagte retningslinjer - at foretage investeringspleje af kundens pensionsmidler beroende i depotet og på kontoen. Banken har herunder bemyndigelse til for kundens regning;

SKAT har fået forelagt eksempler på aftaler.

AA BANK har planer om at introducere "Pensionsordning II". Dette produkt vil i det væsentlige ligne "Pensionsordning I". Produktet vil dog adskille sig derved, at der i dette produkt ikke indgår salg af de værdipapirer, som kunden ejer ved indgåelse af aftalen med AA BANK. "Pensionsordning II" vil således kun indeholde investeringsydelsen og den administrative håndtering. Der vil følgelig ikke blive opkrævet kurtage.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Køb af nye værdipapirer

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, fritager følgende ydelser fra momspligten

"Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andel og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom".

Bestemmelsen har baggrund i momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f, som fritager følgende ydelser fra momspligten:

"transaktioner, herunder formidling, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer og de i artikel 15, stk. 2, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser"

Skatteministeriet har i relation til bestemmelsen og på baggrund af EU-domstolens dom i C-44/11, Deutsche Bank, som omhandler den momsmæssige behandling af såkaldte porteføljeforvaltnings-ydelser til investorkunder i en konkret situation, udsendt et styresignal om praksisændring på området (SKM2012.751.SKAT ).

Det fremgår af styresignalet, at det fremover er dansk praksis, at nedennævnte ydelser momsmæssigt udgør en samlet ydelse, som er momspligtig:

Dansk praksis er således ændret med virkning fra 1. juli 2013. OBS - se bem. i styresignal.

Styresignalets indhold er baseret på den baggrund, der var til stede i den sag, der blev afprøvet ved EU-domstolen. Det er således specificeret i styresignalet, at styresignalet ikke i øvrigt ændrer på den praksis, som er beskrevet i Den Juridiske Vejledning afsnit D.A.5.11 , dvs. afsnittet om omfanget af momsfritagelserne for finansielle ydelser.

Det er i lyset heraf relevant at se på, hvad EU-domstolen præcist skulle vurdere i Deutsche-Bank sagen.

Deutsche Bank (herefter DB) leverede i den sag, der blev afprøvet ved EU-domstolen, selv og via datterselskaber ydelser i form af porteføljeforvaltning til investorkunder. Disse investorkunder gav DB til opgave selvstændigt at forvalte værdipapirer/investeringsbeviser under hensyn til investeringsstrategier valgt af kunderne uden forudgående at indhente instruktioner fra disse samt til at træffe alle relevante foranstaltninger med henblik på køb og salg af værdipapirer. DB var bemyndiget til at råde over værdipapirerne i kundens navn og for kundens regning.

Kunderne betalte et årligt vederlag på 1,8 pct. af værdien af den forvaltede formue. Dette vederlag bestod dels af 1,2 pct. af værdien af den forvaltede formue, og 0,6 pct. som vedrørte køb og salg af værdipapirerne.

Ved udgangen af hvert kvartal samt ved årets udgang modtog hver investorkunde en rapport om forløbet af formueforvaltningen. Kunden kunne til enhver tid opsige forvaltningsaftalen uden varsel.

Deutsche Bank og de tyske myndigheder var enige om, at der i aftalen i praksis var tre typer ydelser:

a)beslutninger på baggrund af sagkyndig viden og observation om markederne om, hvilke værdipapirer, der burde købes eller sælges og hvornår

b)gennemførelse af disse beslutninger ved faktisk køb og salg, og

c)en række mere administrative ydelser forbundet med besiddelse af værdipapirer.

På baggrund heraf blev EU-domstolen bedt om at tage stilling til om porteføljeforvaltning, hvor en virksomhed (her banken) mod vederlag efter eget skøn træffer beslutning om køb og salg af værdipapirer, og fuldbyrder denne beslutning ved køb og salg af værdipapirer er momsfri.

Der var i sagen meget entydigt tale om, at banken skulle analysere og overvåge investorkundens formue, samtidig med, at banken skulle stå for selve købet og salget af værdipapirerne. I forhold til dette noterede EU-domstolen, at analyse og overvågning ikke er omfattet af momsfritagelsen, idet denne del ikke nødvendigvis indebærer, at der gennemføres transaktioner, hvorved rettigheder og forpligtelser for parterne med hensyn til værdipapirer kan opstå, ændres eller ophøre. Derimod anerkendte EU-domstolen, at køb og salg af værdipapirer principielt er en momsfri ydelse.

Det var på baggrund heraf relevant for EU-domstolen at vurdere, om de to delydelser, skulle behandles som en samlet ydelse, eller to separate ydelser med hver sin momsmæssige behandling.

Deutsche Bank og EU-Kommissionen mente for deres del, at køb og salg af værdipapirer var det aktive i aftalen med kunden, mens de tyske, engelske og hollandske myndigheder mente, at det var rådgivningen, der var den væsentligste del af pakken. EU-domstolen valgte at sidestille ydelserne, dvs. den ene ydelse var ikke mere fremherskende end den anden. Domstolen tog herved ikke stilling til alle typer aftaler om porteføljeforvaltning, men kun den sammensætning, der konkret var tale om i den forelagte sag.

Det er vores vurdering, at "Pensionsordning I" adskiller sig væsentligt fra det produkt, der blev taget stilling til i førnævnte EU-dom. AA BANK yder således i modsætning til Deutsche Bank ikke en generel og løbende porteføljeforvaltning, når en kunde indgår aftale om produktet "Pensionsordning I".

AA BANK skal således i modsætning til Deutsche Bank ikke sikre, at en given portefølje investeres i forskellige værdipapirer efter en investeringsstrategi, der er udvalgt på forhånd, men efter konkret beslutning af banken.

Derimod skulle Deutsche Bank på baggrund af sagkyndig viden og observation om markederne udøve beslutninger, hvilke værdipapirer, der burde købes eller sælges og hvornår. AA BANK skal i modsætning hertil efter forud fastsat aftale løbende indkøbe et helt bestemt værdipapir.

Det er således kunden, der selv på forhånd har bestemt, hvilket værdipapir, der skal indkøbes, og hvornår købet skal foretages (hvert år og på baggrund af kontantsaldoen på kontoen). AA BANK skal således ikke vurdere, hvilke værdipapirer, der bør købes. Den udskiftning, der sker i porteføljen ZZ år inden exit, har på ingen måde karakter af en sådan analyse, der kan give anledning til at sidestille dette med en løbende analyse og overvågning som den i Deutsche Bank beskrevne analyse- og overvågningsydelse. Der kan følgelig for AA BANK´s vedkommende i relation til "Pensionsordning I" højst være tale om en sekundær ydelse til hovedydelsen. Ydelsen omkring investering i det aktuelle værdipapir må følgelig anses for momsfritaget i sin helhed.

I den sammenhæng er det relevant at bemærke, at Generaladvokaten i sit forslag til afgørelse i præmis 27, 28 og 29 særligt lægger vægt på, hvad der vil være den typiske kundes synsvinkel. Særligt er præmis 29 vigtig:

27. Den tyske regering har påpeget, at i retspraksis er bedømmelsen af, hvorvidt to eller flere elementer udgør en samlet økonomisk ydelse, blevet foretaget set fra den typiske eller gennemsnitlige forbrugers synsvinkel (14). Jeg er enig i denne tilgang. Domstolen har ganske vist i nogle af disse domme også anvendt ordet »objektivt« i denne sammenhæng, men en gennemsnitsforbrugers synsvinkel med hensyn til en bestemt form for tjenesteydelse er pr. definition et objektivt kriterium sammenlignet med en bestemt kundes subjektive synspunkt med hensyn til en bestemt transaktion. Jeg vil tilføje, at Domstolen i dommen i sagen Bog m.fl. bemærkede, at der skal tages hensyn til de »kvalitativt væsentligste elementer« under forbrugerens synsvinkel.

28. Fra en typisk kundes synsvinkel med hensyn til ydelser som de omhandlede - idet den typiske kunde i denne sammenhæng er en person, der har en betydelig kapital til rådighed til investeringer, men som samtidig mangler tid og/eller sagkundskab til selv at forvalte den hensigtsmæssigt - udgør de sammenhængende ydelser, som jeg har henvist til som a) og b), således som de er beskrevet i forelæggelsesafgørelsen, en enkelt udelelig ydelse.

29. Jeg hævder ikke, at a) og b) er ydelser, der er så uadskillelige, at ingen af dem kan leveres særskilt. Tværtimod kunne en investor, der ønsker at vide, hvordan denne bedst kan forvalte sin portefølje, men som er forberedt på at gennemføre transaktionerne selv, søge rådgivning og herefter træffe de konkrete beslutninger selv. Omvendt kunne en investor, der ved, hvilke køb og salg denne ønsker at foretage og hvornår, men som ønsker at undgå besværet med at gennemføre transaktionerne, engagere en mellemmand alene til det sidstnævnte formål. I modsætning til begge disse situationer er den porteføljeforvaltningskontrakt, som tilbydes af Deutsche Bank, som beskrevet i forelæggelsesafgørelsen, udformet med henblik på investorer, der søger en samlet ydelse.

AA BANKs ydelse henvender sig netop til en investor, der ved, hvilke køb denne ønsker at foretage og hvornår. Kunden har blot for at undgå besværet med selv at investere i det aktuelle værdipapir henvendt sig til en mellemmand (AA BANK) for at undgå besværet med at gennemføre transaktionerne. Derved adskiller situationen - som Generaladvokaten også anfører direkte - sig væsentligt fra Deutsche Bank sagen og må følgelig føre til en anden momsmæssig vurdering. De årlige gebyrer, der opkræves fra henholdsvis "Pensionsordning I" og "Pensionsordning II" falder således ind under momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, hvorved de udgør momsfrie gebyrer.

Domstolen fandt, at ydelserne momsmæssigt udgjorde en enkelt økonomisk ydelse bestående af to sideordnede elementer. Denne ydelse var bedømt i sin helhed hverken omfattet af fritagelsen i Momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f), eller g) (Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e) eller f)).

Salg af eksisterende værdipapirer (kun omfattet af Pensionsordning I)

I relation til salg af eksisterende værdipapirer, dvs. værdipapirer, som kunden ejer ved indgåelse af aftalen med AA BANK, har kunden bedt banken om at sælge disse. Vederlaget må derfor være momsfrit. Det forhold, at banken ifald det viser sig at være mindre velvalgt ud fra et finansielt synspunkt at sælge de eksisterende værdipapirer og derfor under helt særlige omstændigheder vil undlade at sælge disse ændrer efter vores opfattelse ikke herpå.

Hertil kommer, at en kurtage fra salg af værdipapirer allerede nu anerkendes som en særskilt momsfri ydelse, når et pengeinstitut som mellemmand opkræver kurtage af sælger i forbindelse med en værdipapirhandel, hvor pengeinstituttet handler i eget navn, men for en andens regning. Den person, som har indgået en aftale med AA BANK, vil således alene have indgået en aftale med AA BANK og vil ikke kende købers identitet.

Efter gældende praksis skal et pengeinstitut i en sådan sammenhæng momsmæssigt anses for at have købt henholdsvis solgt værdipapiret til kunden. Det betyder, at selv om et pengeinstitut har indgået en aftale om porteføljeforvaltning, som en handel for kundens regning, men i pengeinstituttets navn, kan kurtagen anses som betaling for en momsfri ydelse, uanset det i aftalen fremgår over for kunden, at handler sker i kundens navn og for kundens regning. Der henvises til SKM2013.563.SR og SKM2013.564.SR .

Det må følgelig konkluderes, at kurtage opkrævet i tilknytning til "Pensionsordning I" ikke er momspligtig.

Overgangsregler

I forbindelse med udsendelse af styresignalet har SKAT alene tilkendegivet, at den danske praksis-ændring har virkning fra 1. juli 2013. Der er ikke i aftalen taget stilling til allerede indgåede aftaler.

Hvis SKAT anser ydelserne leveret af AA BANK for omfattet af den nye praksis, må der nødvendigvis skelnes mellem ydelser, som er påbegyndt leveret før og efter denne dato. Det er vores klare opfattelse, at aftaler, som er indgået inden 1. juli 2013, er omfattet af den hidtidige momsfritagelse ifald de er påbegyndt leveret inden 1. juli 2013. Eventuel momspligt kan således højst påvirke aftaler, der hverken helt eller delvist er effektueret inden denne dato.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at kurtage, som opkræves ved salg af kundens eksisterende aktiebeholdning er momsfri.

Lovgrundlag

Momsloven

§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.(...)

§13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

(...)

11) Følgende finansielle aktiviteter:

(...)

e)Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.

Bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 11, litra e implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f i dansk ret.

Rådets direktiv 2006/112/EF

Artikel 135

1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

(...)

f) transaktioner, herunder formidling, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer og de

i artikel 15, stk. 2, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser.

(...)

Praksis

EU-Domstolens sag C-235/00, CSC Financial Services Ltd.

Sagen omhandler leverancer af såkaldte call-centerydelser overfor finansielle institutioner. Domstolen har blandt andet anført følgende i sagen:

38. Det følger af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, at udtrykket »herunder forhandlinger« ikke skal definere hovedindholdet af den i bestemmelsen fastsatte fritagelse, men har til formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til formidlingsvirksomhed.

39. Uden at det er nødvendigt at tage stilling til den nøjagtige rækkevidde af udtrykket »forhandlinger« - som i øvrigt også er benyttet i andre af sjette direktivs bestemmelser, herunder artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1-4 - må det dog konstateres, at det i den sammenhæng, hvori det indgår i nr. 5, tager sigte på en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke optræder som part i en kontrakt om et finansielt produkt, og som adskiller sig fra de kontraktmæssige ydelser, der typisk udføres af parterne i sådanne kontrakter. Mellemmandsvirksomhed er en tjenesteydelse, som udføres over for en kontraktpart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om en særskilt formidlingsvirksomhed. Virksomheden kan bl.a. bestå i at give den pågældende oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt, at optage kontakt med den anden part og i mandantens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser. Virksomheden har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold.

EU-Domstolens sag C-453/05, Volker Ludwig

Sagen omhandler formidling af lån og levering af rådgivningsydelser i forbindelse hermed. I sagen har EU-Domstolen blandt andet udtalt følgende:

19. I hovedsagen må den omstændighed, at de ydelser, som DVAG og dettes underagent leverer, kun honoreres af de långivende finansielle institutioner, hvis de kunder, som den finansielle rådgiver har opsøgt og rådgivet, indgår en låneaftale, på den ene side indebære, at formidlingsydelsen anses for hovedydelsen, idet rådgivningsydelsen blot er en sekundær ydelse. Formidlingen af lån forekommer på den anden side at være den afgørende ydelse for låntagerne såvel som for de långivende finansielle institutioner, for så vidt som virksomhed som finansiel rådgiver blot udøves i den indledende fase og er begrænset til at bistå kunden i valget af de produkter, der er bedst tilpasset kundens situation og behov, blandt de forskellige finansielle produkter.

20. Det første spørgsmål skal derfor besvares med, at den omstændighed, at en afgiftspligtig person analyserer den finansielle situation for kunder, som han har taget kontakt til, med henblik på at finde lån, ikke er til hinder for anerkendelse af en låneformidlingsydelse, som er fritaget i medfør af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, hvis den låneformidlingsydelse, som den afgiftspligtige tilbyder, i lyset af de ovennævnte fortolkningselementer må anses for hovedydelsen, i forhold til hvilken den finansielle rådgivningsydelse er sekundær, hvorfor sidstnævnte ydelse afgiftsmæssigt er stillet som den første ydelse. Det tilkommer den forelæggende ret at afgøre, om dette er tilfældet i den sag, den skal træffe afgørelse i.

EU-Domstolens sag C-44/11, Deutsche Bank

Sagen omhandler den momsmæssige behandling af såkaldte porteføljeforvaltningsydelser til investorkunder. Investorkunderne var typisk fysiske personer (privatkunder).

Ydelserne bestod i:

I forbindelse med forvaltningen foretog Deutsche Bank ligeledes konto- og depotføring.

Banken var med andre ord - inden for rammerne af den valgte investeringsstrategi - bemyndiget til selvstændigt til at træffe beslutning om at købe eller sælge værdipapirer i kundens navn og for dennes regning (eller undlade sådanne køb eller salg) uden at indhente instruks fra kunderne. Ligesom banken gennemførte handlerne. EU-Domstolen har i sagen blandt andet udtalt følgende:

23. Når der i overensstemmelse med den i denne doms præmis 18 nævnte retspraksis tages hensyn til alle de omstændigheder, som vedrører forløbet af denne ydelse i form af porteføljeforvaltning, fremgår det, at ydelsen i det væsentlige udgør en kombination af dels en ydelse bestående af analyse og overvågning af investorkundens formue, dels en ydelse bestående i selve købet og salget af værdipapirerne.

24. Det er korrekt, at disse to elementer i porteføljeforvaltningsydelsen kan leveres særskilt. En investorkunde kan således ønske kun at modtage rådgivning og foretrække selv at træffe afgørelse om og gennemføre investeringstransaktionerne. Modsat kan en investorkunde, som foretrækker selv at træffe afgørelserne om værdipapirinvesteringerne og mere generelt at strukturere og overvåge sin formue uden at foretage salg eller køb, benytte sig af en mellemmand til denne type transaktioner.

25. Den gennemsnitlige investorkunde i forbindelse med porteføljeforvaltning som den af Deutsche Bank i hovedsagen udførte søger imidlertid netop kombinationen af disse to elementer.

26. Som generaladvokaten har anført i punkt 30 i sit forslag til afgørelse, ville en beslutning om den bedste strategi for køb, salg og besiddelse af værdipapirer, ikke tjene noget formål for investorerne i forbindelse med ydelsen porteføljeforvaltning, hvis strategien ikke blev iværksat. Det ville heller ikke give mening at foretage eller ikke foretage salg og køb, alt efter omstændighederne, uden ekspertise og uden forudgående markedsanalyse.

27. Ved den i hovedsagen omhandlede porteføljeforvaltning er disse to elementer således ikke blot uadskillelige, men de må derudover sidestilles. De er således begge nødvendige for leveringen af den samlede ydelse, således at det ikke er muligt at anse det ene for at være hovedydelsen og det andet for at være en sekundær ydelse.

28. Som følge deraf må disse elementer anses for at være så nært forbundne, at de objektivt set udgør en enkelt, økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele.

39. Mens køb og salg af værdipapirer kan høre under anvendelsesområdet for artikel 135, stk. 1, litra f), i direktiv 2006/112, gælder dette derimod ikke for ydelserne bestående i analyse og overvågning af investorkundens formue, da sidstnævnte ydelser ikke nødvendigvis indebærer, at der gennemføres transaktioner, hvorved rettigheder og forpligtelser for parterne med hensyn til værdipapirer kan opstå, ændres eller ophøre.

43. På grund af den omstændighed, at denne ydelse kun kan bedømmes momsmæssigt i sin helhed, kan den således ikke være omfattet af artikel 135, stk. 1, litra f), i direktiv 2006/112.

SKM2014.152.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers rådgivning om investeringsmuligheder samt den eventuelle efterfølgende gennemførelse af handler på baggrund af investors beslutning var omfattet af momsfritagelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. Herved var der ikke tale om momspligtig porteføljeforvaltning, jf. EU-domstolens dom i sag C-44/11, Deutsche Bank.

Momsfritagelsen omfattede ligeledes de tilfælde, hvor investor afgav limiterede ordrer.

Skatterådet kunne imidlertid ikke bekræfte, at momsfritagelsen kunne udstrækkes til den situation, hvor der udstedes en tidsbegrænset handelsfuldmagt til Spørger. Her ville der være tale om momspligtig porteføljeforvaltning.

SKM2013.564.SR

Skatterådet bekræftede, at modsat individuel porteføljeforvaltning så er individuel porteføljerådgivning fortsat momsfri i sin helhed. Individuel porteføljerådgivning adskiller sig fra individuel porteføljeforvaltning ved, at den finansielle virksomhed ved individuel porteføljeforvaltning er bemyndiget til selvstændigt til at træffe beslutning om at købe eller sælge værdipapirer i kundens navn og for dennes regning (eller undlade sådanne køb eller salg) uden at indhente instruks fra kunderne. Individuel porteføljerådgivning er derimod en sammensat ydelse, hvor gennemførelsen af handlerne udgør hovedydelsen, og hvor rådgivning om valg af investeringsstrategi ligesom den efterfølgende overvågning af markedet og de dermed forbundne konkrete anbefalinger om køb eller salg udgør biydelser.

SKM2013.563.SR

Skatterådet bekræfter, at spørgers ydelser i forbindelse med formidling af handel med værdipapirer, sådan som de er beskrevet af spørger, må anses for en sammensat ydelse, hvor gennemførelsen af handlerne udgør hovedydelsen, og hvor rådgivning om valg af investeringsstrategi ligesom den efterfølgende overvågning af markedet og de dermed forbundne konkrete anbefalinger om køb eller salg udgør biydelser. Ydelserne er derfor momsfrie som forhandling/formidling i forbindelse med værdipapirer. De handelsomkostninger, som spørger opkræver sine investorkunder i forbindelse med disses handler med værdipapirer, er derfor ligeledes momsfrie.

SKM2013.547.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at individuel porteføljeforvaltning er momsfri. Det kan ikke medføre et andet resultat, at ydelserne opdeles sådan, at der indgås en kontrakt om indledende rådgivning om investeringsstrategi med et særskilt vederlag, og at der indgås en anden kontrakt - med et særskilt vederlag - om efterfølgende løbende overvågning af investeringerne, optimering af investeringerne gennem kvartalsvise beslutninger om at købe/sælger værdipapirer og gennemførelse af handlerne gennem instrukser til et pengeinstitut eller en anden værdipapirhandler i kundens navn og for dennes regning. Ydelserne kan ikke anses for momsfri forvaltning af investeringsforeninger allerede fordi, at ydelserne leveres til de enkelte investorer.

SKM2012.751.SKAT

På baggrund af EU-Domstolens sag C-44/11, Deutche Bank har Skatteministeriet udsendt styresignal SKM2012.751.SKAT . Heraf fremgår det, at individuel porteføljeforvaltning nu er momspligtig. Momspligten omfatter fremover også den del af vederlaget, som er knyttet til handel med værdipapirer. Praksisændring har virkning fra 1. juli 2013.

Den juridiske vejledning 2014-1 afsnit D.A.4.1.6.1 to typer sammensatte leverancer

(...)

Når en transaktion består af en flerhed af elementer og handlinger, skal der i henhold til EU-Domstolens praksis tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion ved afgørelsen af, om der foreligger to eller flere særskilte ydelser eller én enkelt ydelse. Se dom i sag C-41/04, Levob Verzekeringen og OV Bank, præmis 19, dom i de forenede sager C-497/09, C-499/09, C-501/09 og C-502/09, Bog m.fl., præmis 52, og dom i sag C-44/11, Deutsche Bank AG, præmis 18.

Domstolen har i den henseende fastslået, at der foreligger én enkelt ydelse, når et element skal anses for at udgøre hovedydelsen, mens et andet element skal anses for en sekundær ydelse, der er momsmæssig stillet som hovedydelsen. Se dommen i sag C-34/99, Primback, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis, samt dommen i sag C-44/11, Deutsche Bank AG, præmis 19.

Der kan imidlertid også være tale om én enkelt ydelse i momsmæssig henseende under andre omstændigheder. Domstolen har således fastslået, at dette ligeledes er tilfældet, når to eller flere elementer eller handlinger, som en afgiftspligtig person leverer til forbrugeren, forstået som en gennemsnitsforbruger, er så nært forbundet, at de objektivt set udgør én enkelt, udelelig økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. Se sag C-41/04, Levob Verzekeringen og OV Bank, præmis 22, og dom i sag C-44/11, Deutsche Bank AG, præmisserne 20-21.

(...)

Den juridiske vejledning 2014-1 afsnit D.A.4.1.6.2 Hovedydelse og en eller flere biydelser

(...)

Momsmæssigt skal en biydelse behandles på samme måde som den hovedydelse, som biydelsen er en del af. Uafhængige hovedydelser skal derimod behandles selvstændigt.

Ved afgørelsen af, om en ydelse skal anses for en biydelse eller en uafhængig hovedydelse, skal der lægges vægt på, om ydelsen for den gennemsnitlige forbruger udgør et mål i sig selv eller et middel til at udnytte leverandørens hovedydelse. Ved den gennemsnitlige forbruger forstås i denne sammenhæng den gennemsnitlige aftager, uanset om aftagerne af ydelsen er private, virksomheder mv. eller begge dele.

(...)

Begrundelse

Det lægges til grund, at Spørger ved eventuel undladelse af salg af enkelte af kundens værdipapirer ved aftalens indgåelse, har indhentet individuel instruks/aftale herom fra kunden i forhold til det enkelte værdipapir.

I henhold til momslovens § 13, stk.1, nr. 11, litra e, er transaktioner, herunder forhandlinger i forbindelse med værdipapirer fritaget for moms.

Som det fremgår af EU-domstolens sag C-453/05, Volker Ludwig, præmis 19, SKM2014.152.SR , SKM2013.564.SR og SKM2013.563.SR , kan en ydelse der består i levering af rådgivningsydelser og samtidig levering af momsfrie finansielle ydelser i visse tilfælde skulle anses for, at være en sammensat ydelse, hvor den finansielle ydelse udgør hovedydelsen mens rådgivningen alene skal anses for, at være en biydelse. I den sammenhæng skal biydelsen momsmæssigt behandles lig den momsfrie hovedydelse.

Diskretionær porteføljeforvaltning, som den beskrives i EU-Domsstolens sag C-44/11, Deutche Bank, er derimod ikke omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk.1, nr. 11, litra e. Deutche Bank var inden for rammerne af en valgt investeringsstrategi bemyndiget til selvstændigt, at træffe beslutning om at købe eller sælge værdipapirer i kundens navn og for dennes regning (eller undlade sådanne køb eller salg), og gennemføre handlerne uden, at indhente instruks fra kunderne.

I sagen fandt EU-domstolen, at der momsmæssigt var tale om én enkelt økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. Netop fordi, at den gennemsnitlige investorkunde i forbindelse med den udførte porteføljeforvaltning søgte kombinationen af disse to ydelser, fandt Domstolen, at disse to delelementer ikke tjente noget formål hver for sig uden hinanden. Begge elementer var nødvendige for leveringen af den samlede ydelse. Det var derfor ikke muligt at anse det ene element for hovedydelsen og det andet for en biydelse.

Den pågældende ydelse var bedømt i sin helhed hverken omfattet af fritagelsen i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f, eller g.

Spørger har oplyst, at kunder i forbindelse med aftale om "pensionsordning I", bemyndiger Spørger til ved fuldmagt, at disponere over såvel kundens kapital/ratepension og kundens værdipapirdepot i tilknytning hertil, og på kundens vegne:

Herudover er Spørger bemyndiget til, at foretage den administrative håndtering.

Rådgivning om pension- og investeringsstrategi og i forlængelse heraf salg og køb af værdipapirer samt levering af visse administrative ydelser, i den form og under de faktiske forhold, som er beskrevet af Spørger, må efter SKAT's opfattelse som udgangspunkt anses for, at omhandle en sammensat ydelse, hvor gennemførelsen af salgs- og købstransaktionerne udgør hovedydelsen, mens rådgivningen om valg af pensionsstrategi og administrativ håndtering udgør biydelser.

Rådgivningen og administrationen udgør ikke for kunderne et mål i sig selv, men midlet til at udnytte hovedydelsen (gennemførelse af handlerne) på de bedst mulige betingelser.

I modsætning til, hvad der gør sig gældende i sag C-44/11, Deutsche Bank, finder SKAT ikke, at den sammensatte ydelse momsmæssigt udgør én enkelt ydelse, fordi elementerne og handlingerne i ydelsen er så nært forbundne, at de set under et udgør én enkelt ydelse, som det vil være kunstigt at opdele. Ydelsen skal derfor ikke momsmæssigt bedømmes i sin helhed.

I nærværende sag træffer Spørger endvidere ikke uden kundens forudgående instruks, beslutning om på dennes vegne, at købe eller sælge værdipapirer. Om end beslutningen om investering til dels eksekveres løbende og uden, at kunden i de enkelte tilfælde løbende godkender de pågældende transaktioner, ændre det ikke ved, at kunden under de beskrevne omstændigheder har foretaget den endelige konkrete beslutning om, at foretage de konkrete investeringer, når visse objektive forudsætninger om kontantbeholdning og modværdi er opfyldt.

SKAT er således af den opfattelse at kurtage, som opkræves ved salg af kundens eksisterende beholdning af værdipapirer i den sammenhæng og under de faktiske forhold, som er beskrevet af Spørger, må anses for at være momsfri jf. momslovens § 13, stk.1. nr. 11, litra e, som vederlag for forhandlinger i forbindelse med værdipapirer.

For så vidt angår kvalifikationen af kurtagen som vederlag på baggrund af forhandling i forbindelse med værdipapirer, skal det bemærkes, at spørger har oplyst at køb og salg af værdipapirer sker i kundens navn og for kundens regning. Handler Spørger derimod i eget navn, men for kundens regning er kurtagen omfattet af fritagelsen jf. momslovens§ 13, stk.1. nr. 11, litra e, som vederlag for transaktioner i forbindelse med værdipapirer.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at det årlige gebyr, som opkræves ved "Pensionsordning I", er momsfrit.

Lovgrundlag

Se punktet SKATs indstilling og begrundelse, spørgsmål 1.

Praksis

Se punktet SKATs indstilling og begrundelse, spørgsmål 1.

Begrundelse

Der henvises til det anførte under punktet SKATs begrundelse, spørgsmål 1.

SKAT er på baggrund heraf af den opfattelse at det årlige gebyr, som opkræves ved "Pensionsordning I", i den sammenhæng og under de faktiske forhold, som er beskrevet af Spørger, må anses for at være momsfrit jf. momslovens § 13, stk.1. nr. 11, litra e, som vederlag for forhandlinger i forbindelse med værdipapirer.

For så vidt angår kvalifikationen af gebyret som vederlag på baggrund af forhandling i forbindelse med værdipapirer, skal det bemærkes, at Spørger har oplyst at køb og salg af værdipapirer sker i kundens navn og for kundens regning. Handler Spørger derimod i eget navn, men for kundens regning er gebyret omfattet af fritagelsen jf. momslovens§ 13, stk.1, nr. 11. litra e, som vederlag for transaktioner i forbindelse med værdipapirer.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Under forudsætning af, at spørgsmål 1 besvares med et nej, ønskes det oplyst om momspligten da også omfatter vederlag for aftaler, som er indgået før 1. juli 2013, når arbejdet med salg af denne aktiebeholdning er påbegyndt og afsluttet inden denne dato.

Begrundelse

Se punktet SKATs indstilling og begrundelse, spørgsmål 1. SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Ja.

Indstilling

SKAT indstiller derfor, at besvarelse af spørgsmål 3 bortfalder.

Spørgsmål 4

Under forudsætning af, at spørgsmål 2 besvares med et nej, ønskes det oplyst om momspligten da også omfatter vederlag for aftaler, som er indgået før 1. juli 2013, når leveringen af den momspligtige ydelse er påbegyndt inden denne dato.

Begrundelse

Se punktet SKATs indstilling og begrundelse, spørgsmål 2. SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med Ja.

Indstilling

SKAT indstiller derfor, at besvarelse af spørgsmål 4 bortfalder.

Spørgsmål 5

Det ønskes oplyst, om det årlige gebyr, som vil blive opkrævet ved Pensionsordning II, er momsfrit.

Lovgrundlag

Se punktet SKATs indstilling og begrundelse, spørgsmål 1.

Praksis

Se punktet SKATs indstilling og begrundelse, spørgsmål 1.

Begrundelse

For så vidt angår "Pensionsordning I" og "Pensionsordning II", lægges det til grund, at investerings- og administrationsydelsen er identisk.

Spørger har oplyst, at pensionsproduktet "Pensionsordning II" er sammenligneligt med produktet "Pensionsordning I". Dog adskiller "Pensionsordning II" sig ved ikke, at indeholde en aftale om salg af en eksisterende værdipapirportefølje.

Der henvises til det anførte under punktet SKATs begrundelse, spørgsmål 1, forså vidt angår investerings- og administrationsydelsen.

SKAT er på baggrund heraf af den opfattelse at det årlige gebyr, som opkræves ved "Pensionsordning II", i den sammenhæng og under de faktiske forhold, som er beskrevet af Spørger under de faktiske forhold, må anses for at være momsfrit jf. momslovens § 13, stk.1. nr. 11, litra e, som vederlag for forhandlinger i forbindelse med værdipapirer.

For så vidt angår kvalifikationen af gebyret som vederlag på baggrund af forhandling i forbindelse med værdipapirer, skal det bemærkes, at Spørger har oplyst at køb og salg af værdipapirer sker i kundens navn og for kundens regning. Handler Spørger derimod i eget navn, men for kundens regning er gebyret om-fattet af fritagelsen jf. momslovens§ 13, stk.1. nr. 11, litra e, som vederlag for transaktioner i forbindelse med værdipapirer.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med Ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.