Dokumentets metadata

Afgørelse om acontoudbetaling af omkostningsgodtgørelse

Der var adgang til omkostningsgodtgørelse for udgift til sagkyndig bistand for bistand ydet i en periode, hvor klagesagen var berostillet.

Sagens emne
Klagen drejer sig om acontoudbetaling af omkostningsgodtgørelse.

Skatteankestyrelsens afgørelse
SKAT har delvis afslået anmodning om omkostningsgodtgørelse, idet der alene er godkendt godtgørelse med 50 % af 38.200 kr. kr. ud af ansøgt godtgørelse på 50 % af 235.455,63 kr.

Skatteankestyrelsen ændrer afgørelsen og fastsætter godtgørelsen til 50 % af 235.455,63 kr. i overensstemmelse med det ansøgte.

Sagens oplysninger
Klageren drev i 2002 - 2008 virksomhed med køb og salg samt udlejning af fast ejendom.

Klageren blev den 24. september 2008 erklæret personlig konkurs.

SKAT forhøjede ved afgørelse af 22. juni 2009 klagerens aktieindkomst for 2004 - 2006 med 2.786.417 kr. henholdsvis 2.500.000 kr. og 88.850.000 kr. og klagerens skattepligtige indkomster for 2005 - 2007 med 94.037 kr. henholdsvis 3.896.606 kr. og 72.616.516 kr. Derudover afkrævede SKAT klageren registreringsafgift med i alt 13.313.005 kr.

SKATs afgørelse blev påklaget til Skatteankenævnet den 9. november 2009.

Klageren blev ved anklageskrift af 8. september 2010 sigtet for skatte- og afgiftssvig af særlig grov karakter.

Klageren rettede den 29. december 2010 henvendelse til R1 med henblik på at indgå aftale om assistance. Han skrev i den forbindelse bl.a. således til R1:

"Som vi talte pr. telefon vil min advokat have udarbejdet kapital- og pengestrømsanalyser som dokumentation for, at jeg ikke har udtaget de penge, som SKAT påstår.

...

For at udarbejde de ønskede kapitalanalyser m.v. vil du være nødsaget til følgende:

Gennemgang af hele mit bogholderi på EDB for 2 - 3 år
Gennemgang og kopiering af bilagsmateriale for 2 - 3 år for de berørte selskaber
Gennemgang og kopiering af materiale beslaglagt af politiet
Gennemgang og kopiering af advokatarkiv
Gennemgang og kopiering af regnskaber og regnskabsgrundlag hos G1 A/S

Du skal regne med at skulle bruge mellem 1.000 og 2.000 timer på opgaven, så det er vigtigt, at du har ledig kapacitet til udførelsen.

Jeg skal foreslå, at vi afholder et møde, hvor sagen gennemgås mere i detaljer, samt tager et møde med advokat M.R., når du har gennemgået bogholderiet for de relevante selskaber."

Skatteankenævnet besluttede den 11. februar 2011 at stille behandlingen af klagesagen vedrørende klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2004 - 2007 i bero. Nævnet anførte som begrundelse herfor:

"Nævnet kan konstatere, at der er tale om en meget omfangsrig klagesag, hvor der er rejst tiltale mod dig på en række af de påklagede punkter.

Nævnet kan endvidere konstatere, at straffesagen mod dig er berammet til foretagelse over 24 dage fra foråret 2011 til efteråret 2011.

Nævnet finder på baggrund af sagens omfang, at klagesagen overvejende vedrører bevismæssige spørgsmål, der tillige vil indgå i straffesagen mod klageren.

Uanset at nogle af klagepunkterne ikke er direkte omfattet af straffesagen, finder nævnet, at disse punkter kan blive belyst under straffesagen, da der til dels er tale om forhold vedrørende samme indkomstår og selskaber. For indkomståret 2007 bemærker nævnet, at takseringen af din indkomst for dette indkomstår vedrører flere forhold, der er omfattet af straffesagen, bl.a. nedsættelse af værdi af fri bil (pkt. 1), og ejendommene Y1 og Y2 (pkt. 5 og 6).

På baggrund heraf finder nævnet, at hele klagesagen skal berostilles indtil straffesagen mod dig er endeligt afsluttet."

I oktober 2011 udarbejdede Advokat R2 en arbejdsbeskrivelse til R1, i hvilken det bl.a. var anført:

"Det er ikke alle forhold i SKATs afgørelse af 22. juni 2011, der er medtaget i den mod A rejste skattestraffesag. Nedenfor gives et overblik over, hvilke forhold straffesagen vedrører.

Som det fremgår af ovenstående er det kun 4 ud af 10 forhold i skattesagen, der er omfattet af straffesagen.

...

Behandlingen af straffesagen og dens udfald burde således ingen betydning have for skatteankenævnets behandling og afgørelse af de forhold, som ikke er omfattet af straffesagen.

Til brug for skatteankenævnets behandling af skattesagen, er det hensigtsmæssigt, at R1 bistår med arbejde til belysning af følgende:

Generelt
Afstemning af mellemregningssaldiene i A's ejendomskoncern i særdeleshed selskaberne under H6 ApS. Denne afstemning er nødvendig for at imødegå SKATs postulater om, at A har tømt selskaberne for ca. 90 mio. kr. i likvider og ikke har betalt dem tilbage, samt at SKAT i flere forbindelser anfører, at der er uoverensstemmelser mellem selskabernes mellemregningskonti.

...
SKATs forhold 2 - Maskeret udlodning fra H1 ApS

...
R1 bidrager med

Verifikation af de respektive selskabers bogføring i relation til transaktionen samt afstemning af relevante mellemregningskonti.

H1 ApS ejes af H6 ApS. Der kan derfor argumenteres for, at udbyttet (hvis det skal anses som sådan) må følge ejerforholdene - altså må de penge, som SKAT påstår er tilgået A fra H1 ApS skulle gå gennem H6 ApS og derefter videre til A.

Der laves en opgørelse og afstemning af A's mellemregningskonto med H6 ApS på dette tidspunkt. Såfremt A har tilgodehavende i H6 ApS kan der argumenteres for, at der er tale om nedbringelse af gæld.

SKATs forhold 3 - Maskeret udlodning fra H2 A/S

...
R1 bidrager med

Pengestrømsanalyse af de forskellige posteringer som beskrevet i SKATs afgørelse samt afstemning af relevante mellemregningskonti.

SKATs forhold 5 og 6 - Maskeret udlodning fra H3 ApS og H4 ApS.

...
R1 bidrager med

Afstemning af mellemregninger mellem de overdragende selskaber og H7 K/S, idet SKAT anfører, at der er betydelige afvigelser i mellemregningssaldiene selskaberne imellem.

Redegørelse for den bogføringsmæssige behandling af overdragelserne og tilbageførslerne."

Retten i Y3 bestemte ved kendelse af 15. november 2011 at udsætte straffesagen mod klageren, indtil registreringsafgiftspligt og skattepligt og størrelsen heraf blev endeligt fastslået ved afgørelser i det administrative og civilretlige system.

Byrettens kendelse var begrundet således:

"I sagen er de underliggende skattekrav bestridt. Dette gælder både skattekravenes eksistens og deres størrelse. Forholdene vedrørende registreringsafgift er allerede indbragt for retten med henblik på civilretlig behandling af sagen. De øvrige forhold er indbragt for skatteankenævnet, der dog har berosat behandlingen af klagesagen. På denne baggrund og under hensyntagen til kravenes karakter findes stillingtagen til skattekravenes eksistens og, såfremt det antages, at kravene består, disses størrelse, at burde ske i klagesystemet med adgang til indbringelse for domstolene under en civil sag. Særlig for så vidt angår forholdene vedrørende registreringsafgift bemærkes, at der af Østre Landsret er afsagt en kendelse (U2011 2192) om, at en civil sag ikke skulle berostilles på en straffesag, som politiet havde tilkendegivet, at man ville rejse mod den pågældende. Det fremgik, at det var oplyst af den stedlige anklagemyndighed, at afgiftsstraffesager først fremmes, når den civile del er afsluttet, og at denne praksis bygger på, at der ikke vil være noget grundlag for straffesagen, hvis afgiftskravet viser sig ikke at bestå. Det blev endvidere betonet, at der ikke var pligt til at udtale sig under den civile sag, og at fremme af denne derfor ikke udgjorde en krænkelse af EMRK art. 6. Særligt for så vidt angår forholdene vedrørende ejendomsoverdragelserne og stillingtagen til spørgsmålet om maskeret udlodning bemærkes, at dette må antages at nødvendiggøre en ikke ubetydelig skønsudøvelse. På denne baggrund finder retten, at der gives medhold i forsvarerens påstand om udsættelse af straffesagen."

Advokat R2 anmodede på baggrund af rettens kendelse den 13. december 2011 skatteankenævnet om at bekræfte, at sagen i skatteankenævnet blev genoptaget.

Ved brev af 16. juli 2012 ansøgte R1 om omkostningsgodtgørelse af 50 % af klagerens udgifter til R1 for det resterende honorar på kr. 235.455,63 kr. i forbindelse med R1 assistance i klagesagen ved skatteankenævnet.

R1 indsendte i den forbindelse kopi af faktura nr. 6020 af 16. juli 2012. Det fremgår heraf, at beløbet vedrører honorar for fremskaffelse af materiale til brug for afstemninger og kapitalanalyser, herunder møder med klient, advokater, ekstern skattekonsulent og revisorer, kopiering af advokatarkiv, kopiering af sagsakter og kilometergodtgørelse for befordring til møder.

Der fremgår af fakturagrundlaget følgende:

SKAT meddelte den 6. august 2012, at SKAT agtede at give afslag på omkostningsgodtgørelse.

R1 sendte den 22. august 2012 bemærkninger til forslaget. R1 fastholdt i den forbindelse, at bistanden var udført med henblik på at assistere klageren med supplerende indlæg i klagesagen ved skatteankenævnet. R1 anførte i den forbindelse bl.a.:

"De begrunder Deres forslag med, at bistandsudgifterne ikke skulle være bistandsberettiget, da Skatteankenævnssagn efter Deres opfattelse er stillet i bero til vor klients strafferetssag er afsluttet og, at vort arbejde derfor må være til brug for strafferetssagen.

Dette er ikke korrekt.

Uanset hvornår strafferetssagen skulle afvikles, ville skatteankenævnssagen før eller siden blive genoptaget.

For at forberede os på denne genoptagelse, og under hensyntagen til kompleksiteten i sagen, herunder det store antal selskaber og bilagsmateriale der indgår, er det naturligt at arbejde med forberedelse af sagsmateriale til det tidspunkt, hvor den ikke længere er berostillet.

Det var da også en stor del af dette forberedende arbejde i 2011, der gjorde det muligt for os at assistere med de supplerende klageindlæg som vor klients advokat indgav til skatteankenævnet her i foråret 2012.

Alt vort arbejde har derfor været udført med henblik på, at assistere vor klient og dennes advokat med det supplerende indlæg i Skatteankenævnssagen."

Der er i forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten fremlagt kopi af notat af 27. februar 2012 fra R1 til Advokat R2 vedrørende klagerens sag ved skatteankenævnet. Der er igen den 27. marts 2012 fremsendt rapporter fra R1 til advokatfirmaet, og der er den 3. maj 2012 afgivet yderligere et notat fra R1 til advokat R2 vedrørende forhold 2 i skatteankenævnssagen.

SKATs afgørelse
SKAT har ved den påklagede afgørelse alene imødekommet anmodning om acontoudbetaling af omkostningsgodtgørelse for så vidt angår 50 % af et godtgørelsesberettiget beløb på 38.200 kr. inkl. moms.

Udgifter til bistand, der er ydet efter berostillelsen i skatteankenævnet den 14. februar 2011 og indtil Retten i Y3 kendelse af 15. november 2011, er ikke godtgørelsesberettigede, idet der i denne periode ikke eksisterede en sag, der er godtgørelsesberettiget efter skatteforvaltningslovens § 55. Bistanden må anses som ydet i straffesagen.

Klagerens påstand og argumenter
Klagerens advokat har nedlagt påstand om, at anmodningen om omkostningsgodtgørelse også skal imødekommes for så vidt angår den ikke godkendte godtgørelse på 50 % af 197.255,63 kr.

Overordnet gøres gældende, at de afholdte udgifter er godtgørelsesberettigede i medfør af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1, og § 54, stk. 1, nr. 1.

Der er ikke grundlag for at nægte omkostningsgodtgørelse under henvisning til, at sagen har været berostillet i skatteankenævnet i perioden fra den 11. februar 2011 - til den 15. november 2011.

Bistanden er ikke ydet i straffesagen.

Af "Omkostningsgodtgørelse i Skattesager", 3. udgave, 1. oplag 2010 af Kristian Nørskov Stidsen m.fl. fremgår følgende på side 52 vedrørende indledende arbejder:

"Et særligt spørgsmål i forbindelse med afgrænsning af godtgørelsesberettigede udgifter er, hvornår den godtgørelsesberettigede sag kan siges at være påbegyndt eller afsluttet eller med andre ord hvilke konkrete arbejder udført af den sagkyndige, der er godtgørelsesberettigede.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, at der ydes godtgørelse ved klage til eksempelvis skatteankenævnet eller Landsskatteretten, jf. bestemmelsens nr. 1.

Det er således utvivlsomt, at udgifterne til udarbejdelse af klageskrivelse, anmodning om henstand, jf. skatteforvaltningslovens § 51, samt udgifterne til eksempelvis afgivelse af bemærkninger under klagebehandlingen, deltagelse i kontorforhandling, forberedende retsmøder og hovedforhandling m.v. vil være godtgørelsesberettigede.

Inden klageskrivelsen kan udarbejdes, må den sagkyndige naturligvis gennem et forarbejde med indhentelse af oplysninger, undersøgelse af retskilder m.v., møder med klient og dennes revisor m.v. Da dette forarbejde er en nødvendig forudsætning for udøvelse af partsrepræsentationen på et forsvarligt grundlag, er det oplagt, at omkostningerne ved dette forarbejde er omfattet af godtgørelsen."

Af s. 52 - 53 fremgår desuden vedrørende klagebehandlingens afslutning:

"I den anden ende af klageforløbet er det lige så væsentligt at afklare hvilke afsluttende arbejder og dermed udgifter, der er godtgørelsesberettigede som en integreret del af en klagesag.

Efter der er truffet afgørelse fra klageinstansen eller domstolen vil der i praksis ofte være arbejder, der direkte relaterer sig til udfaldet af klagesagen. Der vil for det første være tale om udgifter forbundet med drøftelser mellem skatteyder og den sagkyndige om udfaldet af klagesagen, herunder hvorvidt afgørelsen eller dele af denne skal påklages eller domstolsprøves, og den sagkyndiges udarbejdelse af procesvurdering. Udgifter forbundet hermed vil være omfattet af de godtgørelsesberettigede udgifter, jf. ovenfor under afsnit 8."

Af Den juridiske vejledning 2012-2, afsnit A.A.13.4 Godtgørelsesberettigede udgifter, fremgår følgende vedrørende afsluttende arbejder:

"Udgifter til afsluttende arbejder

Udgifter til gennemførelse af en afgørelse, dvs. afsluttende arbejder, der er udført af en sagkyndig, og som direkte relaterer sig til klage- eller domstolssagen er godtgørelsesberettiget. Det er kun de udgifter, der vedrører de påklagede indkomstår, der er godtgørelsesberettigede."

Af betænkning nr. 1382/2000 fra Udvalget om behandling af borgernes udgifter ved klage på skatte- og afgiftsområdet, fremgår bl.a. følgende nederst på side 59:

"Hvis der i en straffesag indgår spørgsmål om skatteansættelse, gives der tilskud til de udgifter til sagkyndig bistand, der forholdsmæssigt kan henføres til domstolsbehandlingen af ansættelsesspørgsmålet. Normalt vil arbejdets omfang, tidsforbruget og eventuelt partens økonomiske interesse vedrørende sagens forskellige spørgsmål kunne danne udgangspunkt for fordelingen af de tilskudsberettigede udgifter."

Det gøres gældende, at en sag, der påklages til skatteankenævnet, er godtgørelsesberettiget fra det tidspunkt, hvor SKAT har truffet afgørelse i sagen. Udgifter til udarbejdelse af klageskrivelse til skatteankenævnet er godtgørelsesberettiget, ligesom der ydes omkostningsgodtgørelse til den sagkyndiges forarbejde.

SKATs afgørelse i skattesagen blev påklaget til skatteankenævnet den 9. november 2009. Det må derfor lægges til grund, at bistanden fra Advokat R2 fra dette tidspunkt er godtgørelsesberettiget. Dette er i øvrigt ubestridt i sagen.

Det er anerkendt i praksis og fast antaget i den juridiske litteratur, at bistand ydet efter, at der er truffet afgørelse i sagen, er godtgørelsesberettiget, jf. eksempelvis Den juridiske vejledning 2012-2, afsnit A.A.13.4 Godtgørelsesberettigede udgifter.

Den tidsmæssige udstrækning for godtgørelsesberettiget bistand strækker sig således fra det tidspunkt, hvor SKAT har truffet afgørelse i sagen til og med afsluttende arbejder forbundet med klageinstansens eller domstolens afgørelse.

I nærværende sag berostillede skatteankenævnet klagerens sag den 11. februar 2011. Klageren rettede imidlertid allerede forud herfor, den 29. december 2010, henvendelse til R1 med henblik på at indgå en aftale om assistance i forbindelse med klagesagen ved skatteankenævnet. Aftalen mellem klageren og R1 var således indgået, før skatteankenævnet traf afgørelse om at berostille klagesagen.

Under sagens behandling i skatteankenævnet blev det flere gange overvejet at benytte overspringsreglen i skatteforvaltningslovens § 5, stk. 3, hvorefter der er mulighed for at påklage en afgørelse til Landsskatteretten, hvis skatteankenævnet ikke har truffet afgørelse i sagen senest tre måneder efter, at klagen blev modtaget. SKATs afgørelse blev påklaget til skatteankenævnet den 9. november 2009. Der var således mulighed for at benytte overspringsreglen, forinden skatteankenævnet traf beslutning om at berostille klagesagen. Såfremt denne mulighed reelt var blevet benyttet, havde den af R1 udførte bistand ubestrideligt været omkostningsgodtgørelsesberettiget, da denne mulighed for at påklage afgørelsen til Landsskatteretten må være uafhængig af, om sagen bliver berostillet i skatteankenævnet eller ej. Klageren havde således den fulde rådighed over sagen - både før, under og efter, at sagen var blevet berostillet i skatteankenævnet.

Materialet fra R1 blev anvendt af klagerens advokat i forbindelse med udarbejdelsen af supplerende klageindlæg til skatteankenævnet i foråret 2012. Dette gjorde R1 SKAT opmærksom på i forbindelse med indsendelsen af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse.

Derudover fremgår det af diverse notater fra R1 til advokatfirmaet, at det af R1 udførte arbejde har udgjort en ikke ubetydelig rolle i forbindelse med udarbejdelsen af det supplerende klageindlæg til skatteankenævnet.

Dette fremgår bl.a. af notat af 27. februar 2012 fra R1 til advokatfirmaet, der er fremlagt over for Landsskatteretten. Det fremgår ligeledes, at der er afholdt møde vedrørende klagesagen den 24. februar 2012.

Dette fremgår tillige af notat af 3. maj 2012 fra R1 til advokatfirmaet, der også er fremlagt for Landsskatteretten.

Det fremgår med al tydelighed af notaterne, at R1 bistand i forbindelse med indlæg til skatteankenævnet har været udførlig og konkret, og at denne har relateret sig direkte til SKATs påstande i skattesagen. Det er således utvivlsomt, at den udførte bistand har vedrørt skattesagen, og at bistanden desuden har været af afgørende betydning og ligeledes har været en nødvendig forudsætning for, at Advokat R2 kunne udarbejde indlæg til skatteankenævnet på forsvarligt og oplyst grundlag. Det af R1 udførte arbejde i sagen skulle således udføres uanset hvad. Der er alene tale om en tidsmæssig forskydning af arbejdet.

Uanset, hvornår straffesagen ville blive afviklet, ville behandlingen af sagen i ankenævnet før eller siden blive genoptaget. Der er således væsentlig forskel på at føre en straffesag ved domstolene og en skattesag i det administrative klagesystem, herunder store forskelle i bevisbedømmelse m.v. Henset hertil forekommer det urimeligt, at SKAT foretager en tidsmæssig opdeling af, hvilke udgifter der er godtgørelsesberettigede, og hvilke udgifter der ikke er det. En sådan udlægning af reglerne om omkostningsgodtgørelses ses der heller ikke støtte for i skatteforvaltningslovens kapitel 19 om omkostningsgodtgørelse, forarbejderne hertil eller i den juridiske litteratur vedrørende omkostningsgodtgørelse. Der er i øvrigt heller ikke støtte for denne udlægning i SKATs egen juridiske vejledning.

Det har hele tiden været et bærende princip for omkostningsgodtgørelsesordningen, at jo tidligere sagkyndig bistand anvendes, jo større er sandsynligheden for, at sagen kan afklares hurtigere. Se f.eks. s. 113 i Betænkning nr. 1382 om Omkostningsdækningsordningen.

Det fremgår i øvrigt også af pkt. 1 i SKATs retssagsvejledning, der er offentliggjort som SKM2011.722.SKAT , at retssager skal afsluttes med den rigtige afgørelse på det tidligst mulige tidspunkt. Dette sikres bedst ved deltagelse af sagkyndig bistand.

Det overordnede formål med at gøre sager ved skatteankenævnet godtgørelsesberettigede, var at styrke borgernes retsstilling på skatteområdet. Dette formål kan ikke anses for opfyldt, hvis skattemyndighederne helt vilkårligt undtager bistand fra ordningen uden positiv hjemmel dertil.

I betænkning nr. 1382/2000 fra Udvalget om behandling af borgernes udgifter ved klage på skatte- og afgiftsområdet, blev det drøftet, om agterskrivelsen skulle anvendes som kriterium for adgangen til tilskud til sagkyndig bistand således, at det kun er udgifter afholdt som følge af agterskrivelsen, der godtgøres. Dette fremgår af betænkningens side 178. Af betænkningens side 182 fremgår:

"I relation til en omkostningsdækningsordning, der giver mulighed for at yde tilskud til udgifter, der er afholdt som følge af en agterskrivelse, forekommer det således noget arbitrært, at den skatteyder, hvis sag og forhold tilsiger, at der skal sendes en agterskrivelse tidligt i sagsforløbet, får bedre dækning for sine udgifter, end den skatteyder, hvis sag og forhold tilsiger, at der skal sendes en agterskrivelse meget sent i sagsforløbet.

I komplicerede sager kan der som beskrevet være forhandlinger mellem skattemyndighederne og skatteyderens repræsentant, og derfor sendes agterskrivelsen typisk sent i sagsforløbet. Den pågældende skatteyder får imidlertid en ringere dækning for sine udgifter, end den skatteyder, der har en simpel sag, og hvor der derfor sendes en agterskrivelse meget tidligt i sagsforløbet.

...

Med en ordning som den beskrevne vil man kunne forestille sig klager over afslag på omkostningsdækning, der bygger på, at agterskrivelsen burde være sendt / modtaget / udarbejdet på det tidspunkt, hvor skatteyderen havde afholdt udgifter til sagkyndig bistand. Det vil være vanskeligt og administrativt krævende at skulle tage stilling til sådanne klagepunkter, og en afgørelse må nødvendigvis basere sig på en konkret vurdering.

Hvis kriteriet for hvornår, der skal ydes omkostningsdækning til udgifter afholdt i forbindelse med førsteinstansbehandlingen af en skatteansættelse, skal være operationelt, er anvendelsen af kriteriet "udgifter afholdt som følge af en agterskrivelse" næppe hensigtsmæssigt. Dette skyldes, at retssikkerhedsmæssige hensyn til borgere / virksomheder tilsiger, at de skal behandles lige i relation til deres muligheder for at få dækket udgifter til sagkyndig bistand, ligesom de skal have mulighed for at forudse, hvilke udgifter de kan forvente at få dækket. Herudover taler hensynet til de myndigheder, der skal administrere omkostningsdækningsordningen, for, at kriteriet for hvornår, der skal ydes omkostningsdækning, skal være operationelt."

Ovenstående betragtninger relaterer sig til spørgsmålet om, hvorvidt tidspunktet for agterskrivelsens udsendelse egner sig som et tidsmæssigt kriterium for adgangen til at tilkende omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand. Uanset dette ikke vedrører nærværende sag, fremgår det af ovenstående betragtninger, at en skarp tidsmæssig opdeling af, hvornår der kan tilkendes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand, ikke forekommer at være hensigtsmæssig, da skattemyndighederne har forskellig praksis for, hvornår en agterskrivelse udsendes. Desuden kan sagerne være af forskellig karakter og omfang, hvorfor det vil være urimeligt i de mere komplekse sager at foretage en tidsmæssig opdeling af hvilke udgifter, der anses for omfattet af omkostningsgodtgørelsesordningen.

Betragtningerne lægger således op til, at der skal tilkendes omkostningsgodtgørelse for de udgifter, der faktisk afholdes i forbindelse med sagen, da det forekommer uhensigtsmæssigt at foretage en skarp tidsmæssig opdeling af, hvilke udgifter, der anses for omfattet af ordningen. Dette bør således også gøre sig gældende i forhold til berostillelse af en sag, da denne berostillelse blot er udtryk for en tidsmæssig periode, hvor SKAT ikke foretager sig videre i sagen. I overensstemmelse med udvalgets betragtninger, der er beskrevet, bør det forhold, at en sag stilles i bero, ikke automatisk udelukke, at der i denne periode kan udføres bistand i sagen, som er omkostningsgodtgørelsesberettiget.

Tidspunktet for, hvornår bistanden er ydet, er således ikke i sig selv afgørende for, om en udgift kan anses for at være godtgørelsesberettiget eller ej, når SKAT i øvrigt har truffet en afgørelse, og sagen ikke er endeligt afgjort. Det afgørende må være, om udgifterne relaterer sig til den pågældende sag, og om udgifterne anses for ydet i forbindelse med denne.

Det gøres herudover gældende, at den ydede bistand ikke vedrørte straffesagen.

Der er i arbejdsbeskrivelsen for R1 tydeligt foretaget en adskillelse mellem skattesagen og straffesagen, og det fremgår, at R1 bistand alene vedrører forhold omfattet af skattesagen.

Bistanden bestod fortrinsvis i gennemgang af bogførings- og regnskabsmateriale med henblik på udarbejdelse af pengestrømsanalyser, redegørelser for bogføring og afstemning af mellemregningssaldi samt udarbejdelse af pengestrømsanalyser, redegørelser for bogføring, afstemning af mellemregningssaldi.

Det fremgår endvidere af brev af 22. august 2012 fra R1, at bistanden blev udført med henblik på at assistere klageren med supplerende indlæg i skatteankenævnssagen. Af hensyn til kompleksiteten i sagen, herunder det store antal selskaber og bilagsmateriale, var det naturligt for R1 at forberede sagsmaterialet i den periode, hvor skatteankenævnssagen var stillet i bero, for at være sikker på, at materialet kunne nå at blive klar til det tidspunkt, hvor sagen ville blive genoptaget af skatteankenævnet, eller at sagen ville blive påklaget til Landsskatteretten i medfør af overspringsreglen i skatteforvaltningslovens § 5, stk. 3.

Det fremgår af faktura nr. 6020 af 16. juli 2012 fra R1 og det tilhørende fakturagrundlag, at det udførte arbejde bl.a. vedrørte fornyet gennemgang af skattesagen med nye udtalelser fra SKAT og klagerens advokat, herunder møder med klageren, advokaten samt eksterne skattekonsulenter og revisorer. Herudover har R1 foretaget gennemgang og kopiering af advokatarkiv med samtlige bilag vedrørende ejendomshandler berigtiget af selskabernes daværende advokat. Der var tale om en gennemgang af et særdeles omfattende advokatmateriale og kopiering af halvdelen af dette til brug for klagesagen ved ankenævnet.

Det udførte arbejde relaterer sig således til skattesagen og har været af afgørende betydning for førelsen af denne sag ved ankenævnet. Det fremgår af fakturaerne og af de fremlagte notater.

Det er væsentligt at holde sig for øje, at klagerens skattesag er meget kompleks, og at der er tale om ganske betydelige forhøjelser. Dette fremgår også af skatteankenævnets brev af 11. februar 2011.

Såfremt en del af R1 arbejde var udført i straffesagen, burde SKAT have foretaget en nærmere fordeling heraf, jf. Betænkning nr. 1382/2000 s. 59. SKAT har imidlertid uden nærmere begrundelse herfor sat lighedstegn mellem det forhold, at sagen blev berostillet i ankenævnet, og at arbejdet som følge heraf måtte være ydet i straffesagen. En sådan udlægning er der ikke grundlag for.

Det forekommer i øvrigt paradoksalt, at SKAT har imødekommet anmodning om omkostningsgodtgørelse af 25. november 2011, når sagen i ankenævnet først blev genoptaget efter anmodning fra advokatfirmaet den 13. december 2011, der blev modtaget i ankenævnet den 16. december 2011.

Herved anerkender SKAT, at en del af bistanden er omkostningsgodtgørelsesberettiget, selvom den er udført, mens sagen de facto har været berostillet i ankenævnet. En sådan tidsmæssig opdeling forekommer ulogisk og direkte i strid med SKATs egen argumentation.

Den ydede bistand vedrører ikke straffesagen.

Repræsentanterne har i forbindelse med den mundtlige drøftelse af sagen ved Landsskatteretten understreget, at der mens skattesagen var stillet i bero blev brugt rigtigt, rigtigt mange timer på at indhente materiale og sætte sig ind i sagen, så man var klar, når behandlingen af skattesagen gik i gang igen. Det materiale, der blev fremskaffet i denne periode, var i det hele relevant for skattesagen, og det blev brugt i forbindelse med udarbejdelsen af supplerende indlæg til ankenævnet. Den tid, der medgik hertil, er således i allerhøjeste grad knyttet til skattesagen og kun til den. Ankenævnet nød også godt af det arbejde, der blev udført af rådgiverne, mens skattesagen var berostillet. Der blev sat meget korte frister, da skattesagen gik i gang igen, og en sådan sammenpresset behandling af skattesagen havde under ingen omstændigheder været mulig, hvis forarbejdet ikke var gjort af rådgiverne, mens skattesagen var stillet i bero.

Skatteankestyrelsens afgørelse
Der ydes efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, omkostningsgodtgørelse på følgende grundlag:

"Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad."

Følgende udgifter er godtgørelsesberettigede efter skatteforvaltningslovens § 54:

1) Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos den godtgørelsesberettigede.
2) Retsafgifter bortset fra beløbet til Landsskatteretten som nævnt i § 42 a.
3) Udgifter til syn og skøn.
4) Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale, idet omfang der ikke er tale om dokumentation for kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens § 3 B.
5) Pålagte sagsomkostninger.
6) Udgifter til den sagkyndiges udtalelse om, hvorvidt en afgørelse i en klage- eller retssag bør påklages eller prøves ved domstolene.

De godtgørelsesberettigede udgifter reduceres ifølge bestemmelsens stk. 2 med:

1) Tilkendte sagsomkostninger.
2) Offentlig retshjælp.
3) Afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående moms efter lov om merværdiafgift (momsloven).

Godtgørelse ydes ifølge skatteforvaltningslovens § 55 bl.a. ved klage til skatteankenævnet.

Det forhold, at en væsentlig del af den bistand, der er udfaktureret ved faktura nr. 6020 af 16. juli 2012 fra R1, er ydet i den periode, hvor skatteankenævnssagen var stillet i bero, giver ikke i sig selv grundlag for at nægte omkostningsgodtgørelse for bistand, der er nævnt i skatteforvaltningslovens § 54 i skatteankenævnssagen.

Det afgørende for vurderingen af, om givne omkostninger til bistand er omkostningsberettigede, er alene karakteren af den givne bistand og rimeligheden af det herfor udfakturerede honorar.

Der er ikke over for Skatteankestyrelsen fremført oplysninger, der giver grundlag for at bestride, at de ved fakturaen udfakturerede honorarer ikke i det hele har vedrørt bistand, der er omfattet af skatteforvaltningslovens § 54 i skatteankenævnssagen, omfattet af skatteforvaltningslovens § 55.

Der er derfor ikke på det foreliggende grundlag for at opretholde afgørelsen om, at det omkostningsgodtgørelsesberettigede honorar nedsættes fra 235.455,63 kr. til 38.200 kr.

Afgørelsen ændres derfor, således at anmodningen om omkostningsgodtgørelse med 50 % af 235.455,63 kr. imødekommes.

Der er herved ikke taget stilling til rimeligheden af honoraret.