Dette afsnit handler om beregningen af lempelse for udenlandsk skat for sambeskattede pengeinstitutordninger af samme type.
Afsnittet indeholder:
I PAL § 20, anføres det, at skat betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne kan fradrages i skat efter denne lov efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Hele den i Danmark beskattede indkomst, jf. ligningslovens § 33, stk 1, 2. pkt., opgøres som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter denne lov efter fradrag af eventuel negativ skat, jf. § 17, og eventuel skat efter stk. 3.
Det betyder, at lempelsesberegningen først foretages efter, at der er foretaget fradrag for eventuel negativ skat.
I afsnit C.G.2.2 er sambeskatningsreglerne, jf. §§ 8 og 10 i bekendtgørelse nr. 1138 af 22. oktober 2014, nærmere beskrevet. Det er her beskrevet, at lempelsen for udenlandsk skat foretages efter modregning af det aktuelle indkomstårs beskatningsgrundlag og efter eventuel modregning af egne og sambeskattede ordningers negative PAL-skat for tidligere indkomstår. Se afsnit C.G.2.2.
Det er SKATs opfattelse, at lempelsesberegningen bør foretages samlet for alle ordninger af samme slags.
Den samlede lempelse, der er resultatet af lempelsesberegningen, skal fordeles forholdsmæssigt på de ordninger, der har positiv skat og hvis der ikke er "plads til lempelsen" og den skal fremføres, jf. PAL § 20, stk. 3, så henføres den til ordningen, der havde lempelsen (ordningen der havde den udenlandske udbytteskat). Såfremt der er flere sambeskattede ordninger, der har bidraget til den overskydende lempelse for udenlandsk skat, fordeles den overskydende lempelse til fremførsel forholdsmæssigt ud fra, hvor meget lempelse for udenlandsk skat den enkelte ordning bidrog med. Se eksempel 2 nederst i dette afsnit.
Eksempel 1:
Det bemærkes, at eksemplerne regner med en fiktiv PAL-skattesats på 15,0 pct. og ikke den korrekte PAL-skattesats på 15,3 pct.
År 1
Ordning 1 | Ordning 2 | Samlet | |
Afkast | 10.000 | -2.000 | 8.000 |
Samlet PAL-skat før fordeling | 1.200 | ||
PAL-skat efter fordeling | 1.200 | 0 | |
Lempelse | 100 | ||
PAL-skat efter lempelse | 1.100 | 0 | 1.100 |
År 2
Ordning 1 | Ordning 2 | Samlet | |
Afkast | -1.000 | 2.000 | 1.000 |
Samlet PAL-skat før fordeling | 150 | ||
PAL-skat efter fordeling | 0 | 150 | |
Lempelse | 400 | ||
PAL-skat efter lempelse | 0 | 250 (lempelse til fremførsel, jf. § 20, stk. 3 ) | 0 (i betalt skat) |
År 3
Ordning 1 | Ordning 2 | Samlet | |
Afkast | -9.000 | 1.000 | -8.000 |
Samlet PAL-skat før fordeling | -1.200 (negativ skat til fremførsel) | ||
PAL-skat efter fordeling | -1.200 | -250 (fra år 2) | |
Lempelse | 200 (lempelse til fremførsel, jf. PAL § 20, stk. 3) | ||
PAL-skat efter lempelse | -1.200(negativ skat til fremførsel) | -450 (lempelse til fremførsel, jf. PAL § 20, stk.3) | 0 (I betalt skat) |
År 4
Ordning 1 | Ordning 2 | Samlet | |
Afkast | 1.000 | 2.000 | 3.000 |
Samlet PAL-skat før fordeling | 450 | ||
PAL-skat efter fordeling | 150 | 300 | |
Fradrag for tidligere års negative skatter m.v. (ældste først) | -150 | -300 | |
Årets skat før lempelse | 0 | 0 | |
Lempelse | 510 (lempelse til fremførsel, jf. PAL § 20, stk. 3) | ||
PAL-skat efter lempelse | 1.050 (negativ skat til fremførsel) * | 660 (lempelse til fremførsel) ** | 0 (I betalt skat) |
*Negativ skat på ordning 1 ultimo år 4 = 1.200 (fra år 3) -150 = 1.050 (alle 1.050 kan henføres til år 3)
**Lempelse til fremførsel på ordning 2 ultimo år 4 = 250 (lempelse fra år 2) + 200 (lempelse fra år 3) -300 (anvendes i år 3) + 510 (lempelse fra år 4) = 660 (af de 660 kan de 510 henføres til år 4 og de 150 til år 3
Fremførsel af lempelse til senere indkomstår
Eksempel 2:
Ordning A, B og C er sambeskattede.
Ordning A = lempelse er 200
Ordning B = lempelse er 50
ordning C = lempelse er 0
Der kan i den samlede skatteberegning for sambeskatningen kun modregnes 150, hvorefter der er overskydende lempelse til fremførsel på 100, jf. PAL § 20, stk. 3.
Den overskydende lempelse til fremførsel fordeles til ordning A med = 100 * 200/250 = 80
Den overskydende lempelse til fremførsel fordeles til ordning B med = 50 * 50/250 = 20