Dokumentets metadata

Momspligt - forening - ydelser - leveringssted

Skatterådet kan bekræfte, at foreningen skal opkræve moms af sine kontingentindtægter. Foreningen leverer ydelser mod vederlag, som er momspligtige efter momslovens § 4, stk. 1. Ydelserne leveres til afgiftspligtige personer her i landet og har leveringssted her, jf. momslovens § 16, stk. 1. Foreningen har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed her i landet og er betalingspligtig for momsen efter momslovens § 46, stk. 1.

Spørgsmål

1. Skal foreningen opkræve moms af sine kontingentindtægter?

Svar

1. Ja

Det bindende svar offentliggøres i redigeret og forkortet form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Foreningen har til formål at danne ramme for et fælles EU-kontor i Bruxelles, som understøtter implementeringen af kommunale, regionale og B's strategier, jf. erhvervsfremmelovens § 9, stk. 1, og § 13 stk. 1, inden for:

1. innovation, videndeling og videnopbygning,
2. anvendelse af ny teknologi,
3. etablering og udvikling af nye virksomheder,
4. udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer,
5. vækst og udvikling i turismeerhvervet og
6. udviklingsaktiviteter i yderområderne.

Kontoret udfører opgaver for medlemmerne i henhold til en resultatkontrakt, der præciserer arten og omfanget af opgaverne og må ikke være i konkurrence med private virksomheder.

Foreningens medlemmer kan være enhver kommune i Region C. Ved foreningens stiftelse taltes x medlemmer.

En kommunes kontingent beregnes ud fra en fordeling på baggrund af det aktuelle indbyggertal i kommunen. C betaler samme kontingent som kommunerne (beregnet pr. indbygger). B betaler y kr. pr. år svarende til en medarbejder.

Foreningen har et kontor i Bruxelles, hvor viden og erfaring om europæiske støtteprogrammer og deltagelse i projekter er samlet. Herfra ydes hjælp med udarbejdelsen af projekter og der hjælpes til med at finde internationale partnere til danske virksomheder, institutioner og myndigheder. Der skabes således en adgang til EU-finansiering og adgang til international viden og netværk, hvilket har til formål at bidrage til at sikre vækst, velfærd og arbejdspladser i regionen.

Kontoret er ledet af en bestyrelse bestående af x kommunalvalgte politikere, y medlemmer fra A, z medlemmer fra D og å medlemmer fra B.

Foreningen bistår medlemmerne med at "finde vej" i hele EU-projektudviklingsfasen enten ved støtte i hele udviklingsforløbet eller ved at træde til i enkelte faser, hvor der er behov for sparring. Der ydes således en sagsbehandlingsproces i flere sekvenser, som indeholder en eller flere af følgende fire elementer:

1. Formidling af information og muligheder. Her gives der information om nyeste EU-politiske tiltag og tendenser samt information om relevante europæiske netværk for C's aktører, for at udvide deres kontaktflade til europæiske partnere.
2. Projekt- og idéudvikling. Her sker der en identifikation af støtterammer og der sker udarbejdelse af mulighedsanalyser for EU's programmer og andre støtteordninger med udgangspunkt i konkrete projektidéer. Der foregår en videreudvikling og en vurdering af om projektideerne er relevante. Endvidere sker der en udarbejdelse af konkrete projektbeskrivelser og forslag.
3. Partnersøgning og netværksaktiviteter. Herved bidrager foreningen med en identificering af partnere til projekter via etablering af netværk i Bruxelles, og et eventuelt match af aktører fra forskellige dele af regionen, der måtte efterspørge eller have interesse i samme type aktivitet. Foreningen arrangerer tema- og netværksdage i regionen eller i Bruxelles om, hvordan man skaber idéer, etablerer kontakter samt regionale og europæiske partnerskaber samt udarbejder partnerprofiler til partneransøgningsdatabaser.
4. Projektansøgning. Her assisterer foreningen ved udarbejdelse af projektansøgninger og - budgetter og ved opfølgning ved relevante myndigheder.

Det fremgår af resultatkontrakten for foreningen at (uddrag):

(...)

Følgende er endvidere blevet oplyst:

Foreningen er overfor medlemmerne forpligtede til at skaffe midler til at etablere forskning eller til at tiltrække internationale projekter til Danmark. Alene med det formål at skabe vækst og aktivitet i medlemmernes område.

Det styres via resultatkontraktens opsætning af helt klare og målbare mål. Direktøren er således forpligtet til igennem hele året at afrapportere aktiviteter i forhold til de opsatte mål overfor foreningens bestyrelse. Samt i forbindelse med generalforsamling og ved aflæggelse af årsregnskab at afrapportere hvilke konkrete mål der er opfyldte og i hvilket omfang de er opfyldte.

Se uddrag fra direktørens ledelsesberetning til årsregnskabet:

(...)Der er fra medlemmerne en klar forventning om, at de penge der betales i kontingent resulterer i målbare og konkrete aktiviteter, jf. resultatkontrakten.

Det fremgår af resultatkontrakten, at der udarbejdes et arbejdsprogram som sikrer, at de opstillede mål konkret udmøntes i aktiviteter der skal sikre opfyldelse af resultatkontraktens mål. Dette arbejdsprogram er således et aktivt værktøj for både bestyrelse og sekretariat i målopfyldelsen.

Alt sammen samles i x årsrapporter.

Foreningen har ved siden af sine kontingentindtægter væsentlige indtægter fra sin sekretariatsbistand i forbindelse med gennemførelse af projekter (i 20xx: x kr., huslejeindtægter og øvrige konsulentindtægter).

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med ja.

Ved vurderingen af, om foreningen skal opkræve moms af sine kontingentindtægter, indgår for det første en vurdering af, om foreningen er en afgiftspligtig person med hjemsted i Danmark. Det skal således også vurderes, om ydelserne leveres fra Danmark eller om kontoret i Bruxelles skal anses for at være et fast forretningssted, hvorfra ydelserne leveres.

Efter vedtægterne er foreningens hjemsted her i landet. Foreningen er registreret i det danske centrale virksomhedsregister med adresse i Y kommune.

Der er således tale om en dansk forening med danske medlemmer, der er hjemmehørende i Danmark. Dette gælder efter vores opfattelse uanset, at det ansatte personale fysisk arbejder på et kontor i Belgien.

Når en virksomhed har flere etableringssteder, som det gør sig gældende her, skal det afgøres, hvilket etableringssted der leverer ydelserne, idet det er afgørende for i hvilket land, virksomheden eventuelt skal være momsregistreret.

Ved fastlæggelsen af en virksomheds etableringssted i relation til fastlæggelsen af leveringsstedet for ydelser, sondres der mellem flere etableringssteder. Udgangspunktet er, hvor virksomheden har etableret stedet for den økonomiske virksomhed - dette har altså forrang som tilknytningsmoment.

Med baggrund i den danske momspraksis (afsnit D.A.6.2.3.) skal man ved fastlæggelse af leveringsstedet tage hensyn til, hvor de vigtigste beslutninger om virksomhedens drift træffes, hvor virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted og hvor virksomhedens ledelse mødes. SKAT skriver om dette i juridisk vejledning:

"Hvis etableringsstedet for den økonomiske virksomhed ikke kan fastlægges entydigt ud fra disse kriterier, har det sted, hvor væsentlige beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden træffes, forrang som tilknytningsmoment. Se momsforordningens artikel 10, stk. 1 og 2 samt artikel 21.

Ved det sted, hvor væsentlige beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden træffes" forstås det sted, hvor de overordnede beslutninger om den løbende drift træffes. Det sted, hvor den daglige administration foretages, er ikke nødvendigvis sammenfaldende med dette sted."

Efter vores opfattelse træffes de væsentlige beslutninger alene i forening mellem direktøren, der arbejder på kontoret i Bruxelles, og bestyrelsen med formanden i spidsen. Dette er efter vores opfattelse i overensstemmelse med vedtægterne, hvoraf det fremgår at foreningens hjemsted følger valget af formand og placeres i formandens hjemkommune. Det er således i denne sammenhæng strategi, projekter mv. fastlægges. Det er således udmøntningen af disse beslutninger, der foregår i Belgien.

Dernæst indgår der en vurdering af, om foreningens aktiviteter er omfattet af momslovens anvendelsesområde, altså om der er tale om leverancer mod vederlag.

Det er korrekt, at det af resultatkontrakten fremgår, at de fastsatte medlemskontingenter, jf. lov om erhvervsfremme vil kunne betragtes som offentlige tilskud.

Det skal her bemærkes, at denne bemærkning/oplysning alene skal ses som led i afklaringen af om aktiviteten i foreningen er i overensstemmelse med de formål og aktiviteter, som kommuner/regioner må deltage i.

Som nævnt leverer foreningen en bred vifte af ydelser i forbindelse med udarbejdelse af projekter, herunder ansøgning af projektmidler. Foreningens medlemmer, herunder virksomheder/institutioner i medlemmernes kommuner opnår netop adgang til disse ydelser i kraft af medlemmernes medlemskab af foreningen. Således er det vores opfattelse, at foreningen leverer ydelser mod vederlag og dermed er omfattet af momslovens § 4, stk. 1, om leverancer mod vederlag.

Sekretariatets opgaver kan sidestilles med hvilken som helt konsulentvirksomhed, hvor der på baggrund af en kontrakt opsættes måltal til opfyldelse, udarbejdes et handlingsprogram, hvorfra der udmøntes aktiviteter til målopfyldelse.

Her er det bare en organisering i en forening af andre hensyn end de momsmæssige, men aktiviteterne er fuldt ud sammenlignelige.

Vi skal her gøre opmærksom på, at kontingentet ikke er et reelt tilskud, men er en betaling for udførelse af de aftalte arbejdsopgaver.

I denne sag budgetteres der ikke direkte ned på enkelt opgaver, men det betyder ikke, at der ikke er en meget konkret og stram styring af hvilke midler der sættes af til opgaveløsningen og hvilke forventninger der er til sekretariatets styring heraf. Det er præcis det som arbejdsprogrammet samt opfølgningen herpå fra bestyrelsens side drejer sig om.

Der er således ikke blot tale om en rammebevilling og så en holdning om: "så må vi se hvad vi kan nå". Økonomien styres præcist lige så stramt som i enhver anden konsulentvirksomhed.

Med baggrund i foreningens oplysninger, resultatkontraktens udformning samt revisionens gennemgang af de økonomiske forhold, er der for os ingen tvivl om, at der leveres konkrete modydelser mod vederlag, uagtet, at der ikke budgetteres ned på enkeltelementer.

Det er således vores opfattelse, at eftersom det nøje i de indgåede kontrakter mellem parterne er aftalt, hvad spørger skal levere som betingelse for opnåelse af de aftalte vederlag, er der den nødvendige korrelation mellem leverancer og vederlag, der fører til, at de opnåede vederlag er omfattet af momslovens anvendelsesområde.

Det er samtidig vores opfattelse, at det igen må være afgørende om, der imellem parterne aftales mål, der aftales de økonomiske forudsætninger og der følges konkret op i forhold til begge dele. Det er således ikke tale om at medlemmerne blot dækker sekretariatets samlede driftsudgifter. Foreningen er en forretningsmæssig begrundet konstruktion som medlemmerne forventer sig faktiske og konkrete målbare resultater af. Præcis som man ville, hvis arbejdet blev leveret af en konsulentvirksomhed.

Desuden følges økonomien og forbruget på de enkelte opgaver op af den valgte revisor både i forbindelse med den løbende revision samt ved årsafslutningen.

(...)

Der er således den fornødne kontrol og opmærksomhed på, at foreningen leverer de aftalte ydelser til den forventede pris.

Samtidig er det ikke vores opfattelse, at ydelserne er omfattet af nogen af fritagelsesbestemmelserne i § 13, stk. 1. Her er det især nr. 4, der bør tages stilling til. Efter denne bestemmelse, kan kontingentindtægter være momsfrie, såfremt foreningens formål er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter, eller såfremt det vedrører borgerlige rettigheder.

Efter vores vurdering opfylder foreningens formål ingen af disse kriterier.

Da der samlet set er tale om en dansk forening, der driver økonomisk virksomhed i og fra Danmark, og som opkræver momspligtigt kontingent hos andre danske virksomheder (herunder kommuner og institutioner), skal foreningen efter vores opfattelse og jf. momslovens § 46, stk. 1, opkræve moms af kontingentet.

SKATs indstilling og begrundelse

Det ønskes bekræftet, at foreningens kontingentindtægter er momspligtige.

Lovgrundlag

Momslovens § 3, stk. 1

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momslovens § 4, stk. 1

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 4

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

Foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent. Det er en forudsætning, at foreningen mv. ikke arbejder med gevinst for øje, og at formålet er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder. Det er desuden en forudsætning, at afgiftsfritagelsen ikke kan fremkalde konkurrencefordrejning.

Momslovens § 16, stk. 1

Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil, jf. dog stk. 2 og 3 og § 18, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 21 a og § 21 b.

Momslovens § 46, stk. 1, nr. 3

Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

(...)

3) aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, § 18 og § 21, bortset fra adgang til arrangementer og ydelser i tilknytning hertil, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet,

(...)

Momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1

Følgende transaktioner er momspligtige:

(...)

c) levering af ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person der handler i denne egenskab

(...)

Momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1

Ved "afgiftspligtig person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed. Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed, som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomheden inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1

Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

l) organisationers levering af ydelser og varer med nær tilknytning hertil til fordel for deres medlemmer i disses fælles interesse mod et kontingent, der er fastsat i overensstemmelse med vedtægterne, såfremt de pågældende organisationer ikke arbejder med gevinst for øje, og deres formål enten er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder, under forudsætning af at denne fritagelse ikke vil kunne skabe konkurrenceforvridning

Momssystemdirektivets artikel 44

Ved leveringsstedet for tjenesteydelser til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, forstås det sted, hvor denne person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed. Hvis de pågældende tjenesteydelser imidlertid leveres til et fast forretningssted, der tilhører den afgiftspligtige person og er beliggende et andet sted end det sted, hvor han har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, forstås ved leveringsstedet for de pågældende tjenesteydelser det sted, hvor det faste forretningssted er beliggende. I mangel af et sådant hjemsted eller et sådant fast forretningssted er leveringsstedet for tjenesteydelserne det sted, hvor den afgiftspligtige person, der modtager sådanne ydelser, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.

Momssystemdirektivets artikel 193

Momsen påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer eller ydelser, bortset fra de tilfælde, hvor afgiften påhviler en anden person i medfør af artikel 194-199b og artikel 202.

Momssystemdirektivets artikel 196

Momsen påhviler den afgiftspligtige person eller den ikke-afgiftspligtige momsregistrerede juridiske person, til hvem der leveres tjenesteydelser som omhandlet i artikel 44, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i denne medlemsstat.

Rådets Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 282/2011 artikel 10

1. Med henblik på anvendelsen af artikel 44 og 45 i direktiv 2006/112/EF forstås ved det sted, hvor den afgiftspligtige person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, det sted, hvor virksomheden har sit hovedkontor.

2. Når det sted, der er omhandlet i stk. 1, skal fastlægges, tages der hensyn til, hvor væsentlige beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden træffes, hvor virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted, og hvor virksom- hedens ledelse mødes.

Hvis disse kriterier ikke gør det muligt at fastlægge hjemstedet for den økonomiske virksomhed med sikkerhed, er det sted, hvor vigtige beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden træffes, det afgørende kriterium.

3. En postadresse alene kan ikke betragtes som hjemstedet for en afgiftspligtig persons økonomiske virksomhed.

Praksis

Sag C-174/00 Kennemer Golf & Country Club

EF-domstolen udtalte i præmis 39, at beskatningsgrundlaget for en tjenesteydelse udgøres af alt, hvad der modtages som modydelse for tjenesteydelsen, og at der, for at en tjenesteydelse kan beskattes, skal være en direkte sammenhæng mellem den udførte tjenesteydelse og den modtagne. En tjenesteydelse kan derfor kun beskattes, såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren.

EF-domstolen fandt i præmis 40, at der eksistererede en direkte sammenhæng mellem de årlige bidrag, som medlemmerne betaler til en golfklub og de ydelser, som golfklubben leverede til medlemmerne. De ydelser som golfklubben leverede til medlemmerne bestod i at stille sportskomplekset såvel som de fordele, der var forbundet hermed til permanent rådighed for medlemmerne og ikke i lejlighedsvis at leverer ydelser på medlemmernes anmodning.

SKM2010.390.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger ikke skulle afregne moms af de tilskud, der modtages fra Vækstfonden og EU's strukturfonde m.v. Skatterådet lagde vægt på, at det ikke fremgik af de faktiske oplysninger, at spørger skulle levere nogen konkrete modydelser til tilskudsgiverne som modydelse for tilskuddet. Det forhold, at tilskuddet er givet mod varetagelsen af et særligt formål, eksempelvis at "styrke fremvæksten af vækstiværksættere med internationalt potentiale" er ikke tilstrækkeligt konkretiseret til, at tilskuddet kan betragtes som vederlag for de ydelser, som spørger leverede overfor iværksættervirksomhederne.

SKM2007.899.LSR

Landsskatteretten fandt, at et administrationsfællesskab, der hvilede på en samarbejdsaftale mellem en række faglige organisationer, udgjorde en afgiftspligtig person i momslovens forstand. Fællesskabet blev anset for at have en så fast struktur og selvstændighed, at det måtte anses for at have leveret ydelser, til de organisationer, der deltog i fællesskabet.

SKM2011.706.SR

Skatterådet fandt, at en forening ud fra de beskrevne forhold, driver selvstændig økonomisk virksomhed. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at foreningen mod kontingentbetaling i henhold vedtægterne leverer ydelser til medlemmerne i form af varetagelse af medlemmernes interesser.

SKM2007.515.SR

Skatterådet fandt, at en forening, der afholdt netværksarrangementer med det formål at være et professionelt samlingssted for Business developere, var momspligtig af sine kontingenter. Afholdelsen af arrangementerne måtte anses for vederlag for adgangen til arrangementerne. Foreningens formål kunne ikke anses for at være af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter.

Begrundelse

Det ønskes bekræftet, at foreningens kontingenter er momspligtige.

Foreninger er ligesom andre juridiske eller fysiske personer momspligtige, hvis de foretager leveringer af varer eller ydelser mod vederlag, og hvis de i forbindelse med leveringen handler i egenskab af afgiftspligtig person.

Der skal foretages en konkret vurdering af hvorvidt en forening udøver selvstændig økonomisk virksomhed og er en afgiftspligtig person.

Det er SKAT's opfattelse, at foreningen er en afgiftspligtig person, som driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

SKAT lægger vægt på, at foreningen efter det oplyste leverer varer og ydelser til medlemmerne af foreningen mod betaling af et kontingent.

Foreningen udfører efter det oplyste opgaver for medlemmerne i henhold til en resultatkontrakt, herunder bistår medlemmerne med at finde vej i hele EU-projektudviklingsfasen enten ved at støtte i hele projektudviklingsforløbet eller ved at træde til i de enkelte faser, hvor der er behov for sparring.

SKAT finder efter en konkret vurdering af de omhandlede aktivitetsmål, at de ydelser, som foreningen leverer til sine medlemmer, herunder virksomheder/institutioner i medlemmernes kommuner, mod betaling af kontingenter sker i egenskab af afgiftspligtig person og er tiltrækkeligt konkretiserede til, at ydelserne anses for leveret mod vederlag.

Der lægges endvidere vægt på, at foreningen efter det oplyste understøtter implementeringen af kommunale og regionale strategier (...).

Der henvises til EF-domstolens afgørelse i Sag C-174/00 Kennemer Golf & Country Club, hvor ydelser som stilles permanent til rådighed for medlemmerne mod et kontingent, anses for leveret mod vederlag, uanset det enkelte medlems brug af tjenesteydelsen.

Da foreningens formål ikke er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder, kan foreningens kontingentindtægter, alene af denne grund, ikke momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Kontingentindtægterne er derfor momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Det skal herefter vurderes om, det er foreningen som skal opkræve momsen af kontingenterne. Det lægges i den forbindelse til grund for besvarelsen, at medlemmerne af foreningen er afgiftspligtige personer her i landet.

Når foreningen leverer ydelser mod vederlag til afgiftspligtige personer her i landet, har ydelserne momsmæssigt leveringssted her i landet, da medlemmerne har etableret hjemstedet for deres økonomiske virksomhed her i landet, jf. momslovens § 16, stk. 1.

Foreningen må anses for at have etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet, jf. artikel 10 i Rådets Gennemførelsesforordning (EU) 282/2011.

Der lægges vægt på, at foreningen har hjemsted og sekretariat i formandens hjemkommune her i landet, jf. vedtægterne og at bestyrelsens medlemmer består af x kommunalvalgte politikere, y medlemmer fra A, z medlemmer fra D og å medlemmer fra B.

Da foreningen leverer ydelser mod vederlag og har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed her i landet, påhviler betalingen af momsen foreningen, jf. momslovens § 46, stk. 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.