Dokumentets metadata

Fogedforbud - justifikationssag - registreringspligtig virksomhed - moms

A, der tidligere igennem en længere periode havde været momsregistreret, fik i marts 2010 inddraget sin momsregistrering. SKAT inddrog momsregistreringen, idet A havde undladt at imødekomme et krav om sikkerhedsstillelse. På SKATs begæring nedlagde fogedretten efterfølgende i maj 2012 forbud mod, at A drev uregistreret registreringspligtig virksomhed.Under den efterfølgende justifikationssag gjorde A gældende, at hans momspligtige omsætning på tidspunktet for det nedlagte fogedforbud ikke oversteg grænsen i momslovens § 48, hvorfor han ikke skulle lade sig momsregistre, og at opkrævningslovens regler ydede SKAT et tilstrækkeligt værn.Byretten ophævede det nedlagte fogedforbud under henvisning til, at SKAT med ændringen af opkrævningslovens § 11, stk. 11, sml. lovens § 17, var tilstrækkeligt værnet, således at betingelsen i den dagældende retsplejelovens § 643, stk. 1, ikke var opfyldt. SKAT ankede herefter dommen til landsretten.Landsretten udtalte, at det ikke efter bevisførelsen kunne lægges til grund, at virksomhedens samlede afgiftspligtige leverancer efter 2010 oversteg kr. 50.000,- årligt. Landsretten fandt det således ikke sandsynliggjort, at A på tidspunktet for fogedforbuddet havde til hensigt at drive uregistreret registreringspligtig virksomhed, og landsretten fandt dermed at betingelsen i den daværende retsplejeloves § 642, stk. 1, nr. 2, ikke var opfyldt. Landsretten fandt heller ikke, at betingelsen i den daværende retsplejelovs § 642, stk. 1, nr. 3, var opfyldt, idet landsretten bl.a. lagde vægt på, at der var forløbet mere end et år fra SKAT blev opmærksom på, at A drev registreringspligtig virksomhed og til anmodningen om fogedforbud blev indgivet.Landsretten stadfæstede herefter byrettens ophævelse af fogedforbuddet med denne ændrede begrundelse.

Vestre Landsrets dom af 12. august 2014, 15. afdeling, B-0890-13

Parter

SKAT
(Kammeradvokaten ved advokatfuldmægtig Anders Roed)

mod

A
(advokat Peter Nordentoft)

Afsagt af landsdommerne

Kirsten Thorup, Hans-Jørgen Nymark Beck og Trine Riise (kst.)

.......................................................................

Byrettens dom af 25. marts 2013, BS 7-1212/2012

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er en justifikationssag i forhold til Fogedrettens kendelse af den 25. maj 2012, hvorved det blev forbudt sagsøgte, A, at drive uregistreret registreringspligtig ...virksomhed.

Sagsøgeren, SKAT, har nedlagt følgende påstande:

Sagsøgte, A, har nedlagt følgende påstande:

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Af fogedrettens kendelse af 25. maj 2012 i FS 4353/2012 fremgår følgende under sagens oplysninger:

"...

Den 2. januar 1997 blev A momsregistreret.

Den 10. marts 2010 traf SKAT følgende afgørelse:

"...

Virksomheden pålægges inden 8 dage at stille sikkerhed på 101.281,00 i henhold til § 11, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 289 af 28.04.2003 med senere ændringer (opkrævningsloven).

..."

I brevet gjorde SKAT opmærksom på, at virksomhedens registrering ville blive inddraget, hvis sikkerheden ikke blev stillet, samt at en fortsættelse af virksomheden herefter ville være strafbar efter opkrævningslovens § 17, stk. 3. Der blev givet klagevejledning. Afgørelsen blev ikke påklaget.

Den 24. marts 2010 inddrog SKAT registreringen vedrørende moms, idet virksomheden trods påkravet af 10. marts ikke havde stillet sikkerheden. SKAT gjorde på ny opmærksom på, at en fortsættelse af virksomheden herefter ville være strafbar efter opkrævningslovens § 17, stk. 3. Der blev givet klagevejledning. Afgørelsen blev ikke påklaget.

I januar 2011 havde SKAT og A en e-mailkorrespondance, idet A havde en række momsrelaterede spørgsmål. Ved e-mails af 11. januar og 24. januar besvarede SKAT ved MP spørgsmålene med henvisning til reglerne på området.

Den 10. marts 2011 kontaktede SKAT G1 med henblik på indhentning af kontroloplysninger. SKAT modtog kopi af diverse fakturaer.

Den 8. april 2011 foreslog SKAT at ændre As moms, således at A skulle betale 25.733 kr. mere i moms end angivet. Der blev ved beregningen foretaget fradrag efter momslovens § 37 og § 38. Der blev givet frist til indberetning af fradragsberettiget købsmoms. Det blev på ny meddelt, at virksomheden omgående skulle afvikles, og at fortsat drift ville være strafbar.

Den 6. juni 2011 ændrede SKAT momsen i overensstemmelse med forslaget. Bemærkningen om strafansvar for fortsat drift blev gentaget, og der blev givet klagevejledning. Afgørelsen blev ikke påklaget.

Den 23. december 2011 forsøgte A at lade sig momsregistrere med ... virksomhed på (daværende) Erhvervs- og selskabsstyrelsens hjemmeside.

Ved "Honorar Nota no. 97775-2" og "Faktura nr. 97784" af 31. december 2011 opkrævede A moms i henhold til tidligere i 2010 udsendt nota/faktura, der ikke indeholdt moms.

Ved fakturaerne nr. 97785-97789 udstedt den 31. oktober 2011 og den 4. januar 2012 opkrævede A i alt 50.000 kr. inklusive moms for forskelligt ...arbejde. Kun en af fakturaerne angiver nærmere periode for arbejdets udførelse, idet arbejde for G1 angives udført i perioden 1. september til 31. december 2011.

Den 6. januar 2012 meddelte SKAT, at man krævede 60.000 kr. inden 8 dage i sikkerhed, før registrering kunne ske. Der blev givet klagevejledning. Afgørelsen blev ikke påklaget.

Den 25. januar 2012 meddelte SKAT, at virksomheden ikke kunne registreres som følge af manglende sikkerhedsstillelse. Der blev givet klagevejledning. Afgørelsen blev ikke påklaget.

Et print af en del af indholdet på A´s hjemmeside viser, at A reklamerer på dansk med forskellige ...ydelser, herunder [resten af afsnittet udeladt.red.SKAT].

Der angives kontaktoplysninger, og potentielle kunder opfordres til at kontakte ham for priser mv.

Af et print fra samme hjemmeside fra den 24. maj 2012 fremgår følgende tekst til [resten af afsnittet udeladt.red.SKAT].

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han startede med at drive ...virksomhed i 1985. I 1995 udvidede han virksomheden med internettet, og han har siden 2000 skrevet og .... Det har været hans primære virksomhedsområde siden 2005, da han startede samarbejdede med G2, et stort amerikansk ...bureau.

I 1997 registreringen er angivet det samme CVR-nummer, som da han startede sin virksomhed i 1985, men i perioden 1995-97 var han del af et interessentskab, og hans oprindelige CVR var lukket ned for at starte op igen i 1997. Der har ikke førend i 2010 seriøst været stillet krav om afregistrering eller sikkerhedsstillelse. Tværtimod gik han fra kvartals- til halvårsafregning. Hans kundesammensætning indebar, at en større del af hans kunder var udenlandske. Han har undladt at gentegne med G2. Der har været en del rejseaktivitet. I 2012 var han i udlandet mere end 1/2 af tiden - og det bliver endnu mere i år - nok 200-250 dage. 1 2008 var han en stor del af tiden i Danmark.

Efter at have haft mødet med SKAT i januar 2010, rettede han henvendelse i til SKAT i februar 2010. Da havde han ikke indsendt momsopgørelsen for 2009, hvor han havde halvårlig afregning. Henvendelsen var også for at få afklaret, hvorledes han skulle forholde sig fremadrettet, for eksempel hvis han skrev en bog, der skulle kunne downloades både i Danmark og andetsteds.

Han var væk i 6 uger, da SKAT stillede krav om sikkerhedsstillelse og om afregistrering. Af en eller anden grund havde de haft ringet til hans mor, og havde fået at vide, at han var i USA. Desuagtet skrev SKAT et brev om sikkerhedsstillelse med 8 dages frist.

Han påklagede afgørelsen til Landsskatteretten. Den 7. juni 2010 afviste Landsskatteretten klagen, for så vidt angår sikkerhedsstillelsens størrelse. Han havde fået at vide, at der ikke er moms på kurser, så han kunne fortsætte med sin kursusvirksomhed uden at være momsregistreret, så han gjorde ikke videre ved det.

DA SKAT lavede forhøjelsen for 2010 på cirka 25.000 kr. skete der for så vidt ikke mere med ansvarsvurderingen. De opfordrede ham til at få et lønmodtagerjob. De kiggede hans bilag for 2009 igennem. Dermed var der gjort op med 2010, for så vidt angår hans momspligtige virksomhed.

Inden da havde der været nogen korrespondance med SKAT. Han sendte en e-post den 19. januar 2011 med nogle supplerende spørgsmål. I en tidligere mail har han fået at vide, at hans virksomhed var momsfri- og i et senere brev blev det angivet som momspligtig. Han kontaktede ham, der oprindelige havde haft sagen - men blev henvist til SKAT i ...1. Svaret var, at der var megen uklarhed om reglerne. Han valgte at ikke køre en sag på det. (afgørelse juni 2011).

Den 5. december 2011 havde han møde med KK fra SKAT vedrørende ansvarsvurderingen. SKAT anbefalede ham at lave indgående moms efter 1. kvartal 2011. Der var beregnet udgående for hele perioden. Det var en mærkelig situation, hvor SKAT ville have ham være registreret, men det ønskede han ikke at være, og han mente at det var berettiget ud fra omsætningens størrelse. Han valgte imidlertid at lade sig registrere på ny. I begyndelsen af 2012 fik han sit registreringsbevis, og han fik først siden at vide, at han skulle stille sikkerhed, men i den mellemliggende periode havde han nået at fakturere og anmelde sit restomsætning for 2010-11 med moms. I bagklogskabens lys, skulle han blot have faktureret det uden moms.

Går man ind på hans hjemmeside i dag, er 98% heraf udfærdiget på dansk. Den side, der er fremlagt, er fra 2009 og forefindes både på dansk og engelsk. Den er efter forbudssagen i maj 2012 ændret således, at han kun kan bookes gennem G2.

Den 28. januar 2010 havde han møde med SKAT på en fogedforretning. Forud for mødet blev han indkaldt til en gennemgang af restancerne. Der var en post på 250.000 kr., som han stillede sig uforstående overfor, blandt andet da han havde fået 700.000 kr. tilbage for 2003. Herudover skulle han indsende 2009-momsregnskabet - enten hele året eller 2. halvår, det kan han ikke huske i dag. De 250.000 kr. relaterede sig til år 2000 - men SKAT vendte aldrig tilbage herom. Den samlede moms for 2009 var på 20-21.000 kr. Der er indsendt momsregnskab, men han kan ikke med sikkerhed huske hvornår. Mødet var ikke indkaldt til en drøftelse af moms men vedrørende hans gæld til det offentlige mere generelt. SKAT vejledte om, hvilken del af gælden, der var mest rentetung.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren, SKAT, har gjort gældende, at betingelserne i retsplejelovens § 642 var opfyldt ved forbuddets nedlæggelse den 25. maj 2012, idet As handlinger stred mod SKATs ret, idet han da udøvede registreringspligtig virksomhed uden at have opfyldt betingelserne om sikkerhedsstillelse og dermed uden at være registreret for moms. SKAT har endvidere gjort gældende at SKAT har sandsynliggjort, at A ville fortsætte med de handlinger, det søgtes forbudt, idet han havde fortsat driften af virksomheden efter den 24. marts 2010, hvor SKAT havde truffet afgørelse om inddragelse af virksomhedens registrering for moms med øjeblikkelig virkning, hvorfor det havde formodningen for sig, at A ville fortsætte med denne virksomhed. Endvidere havde A pr. 1. december 2011 forsøgt at blive registreret for moms, ligesom han på sin hjemmeside reklamerede på dansk for forskellige ...ydelser. SKAT har herved gjort gældende, at A, der over en periode på 4 måneder havde en omsætning på 40.000 kr. uden moms, sandsynligvis ville overskride beløbsgrænsen på 50.000 kr. i momslovens § 48, ligesom han ved at tillægge de omhandlede fakturaer moms har tilkendegivet, at han ikke ønskede at anvende retten til ikke at lade sig registrere. SKAT har gjort gældende, at

"...

det er i den forbindelse en skærpende omstændighed, at A selv forsøgte at registrere sig for moms og til trods for manglende registrering ikke afstod fra at drive uregistreret registreringspligtig virksomhed og i strid med momslovens § 52a, stk. 6, har anført moms på fakturaerne.

..."

SKAT har endvidere gjort gældende, at lovgivningens, herunder opkrævningslovens, almindelige regler om straf og erstatning ikke ydede SKAT tilstrækkelig værn, da forbudsinstituttet indeholder hjemmel til beslaglæggelse af rørligt gods. SKAT har herved anført, at da A kort før forbuddets nedlæggelse afgav insolvenserklæring, havde SKAT ikke gennem bøder eller erstatning tilstrækkeligt værn mod, at A ikke fortsat drev uregistreret registreringspligtig virksomhed.

SKAT har herved bestridt, retsplejelovens bestemmelser ikke finder anvendelse på forholdet efter vedtagelsen af ændringerne i opkrævningsloven.

Sagsøgte, A, har gjort gældende, at lovens almindelige regler om straf og erstatning allerede yder SKAT tilstrækkeligt værn, jf. retsplejelovens § 643..

Sagsøgte har herved blandt andet anført, at

"...

Der gælder ... allerede efter opkrævningslovens § 11, stk. 11, 1. pkt., et generelt og utvetydigt forbud mod at fortsætte eller indlede driften af registreringspligtig virksomhed, hvis virksomhedens registrering er ophørt, inddraget eller nægtet.

Efter opkrævningslovens § 17 kan både en forsætligt og groft uagtsom overtrædelse af dette forbud sanktioneres med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, med mindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Efter opkrævningslovens § 11, stk. 11, kan SKAT desuden give ejeren eller den ansvarlige ledelse af virksomheden et særskilt påbud om at efterleve lovens forbud mod at drive uregistreret virksomhed, ligesom SKAT kan pålægge ejeren eller den ansvarlige ledelse af virksomheden daglige bøder efter lovens § 18a, indtil et sådant påbud efterleves.

...

Ved siden af disse regler har SKAT intet behov for at få værnet sine interesser med et ... fogedforbud efter retsplejeloven

..."

A har endvidere anført, at reglerne i opkrævningsloven må anses for "lex specialis" i forhold til forbudsinstituttet i retsplejeloven.

A har i anden række gjort gældende, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort eller sandsynliggjort, at han vil foretage handlinger stridende mod SKATs ret, idet han ikke driver virksomhed, som medfører eller som kan forventes at medføre en pligt til at lade sig momsregistrere i Danmark, idet det ikke er åbenbart, at hans samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 50.000 kr. årligt.

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøgte, A, har erkendt at være uberettiget til at drive uregistreret registreringspligtig virksomhed.

Med ikrafttrædelsen af lov nr. 277 af 27. marts 2012 pr. 1. april 2012, blev der i opkrævningsloven indsat § 11, stk. 11. I bestemmelsens 1. pkt. er indeholdt et forbud mod at fortsætte driften af virksomheden efter, at registreringen er inddraget, og det følger af den samtidig ændring af opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 1, jf. § 17, stk. 2-3, at virksomhedsejeren eller den ansvarlige daglige ledelse kan straffes med bøde eller fængsel i op til 1 år og 6 måneder, hvis det manglende virksomhedsophør er sket med forsæt til at unddrage statskassen skatter eller afgifter, eller hvis virksomheden forsætligt eller ved grov uagtsomhed drives videre efter, at registreringen er inddraget som følge af, at der ikke rettidig er stillet sikkerhed.

Efter § 11, stk. 11, 2. pkt. kan SKAT endvidere pålægge ejeren eller den ansvarlige daglige ledelse af en virksomhed ikke at fortsætte driften af virksomheden, hvis virksomhedens registrering er inddraget efter en skatte- eller afgiftslov. Efter den samtidig indførte ændring af opkrævningslovens § 18a, kan SKAT pålægge virksomhedsejeren eller den daglige ansvarlige ledelse dagbøder af mindst 1.000 kr. pr. dag for manglende efterlevelse af et påbud.

Med de muligheder, SKAT er tillagt med vedtagelsen af lov nr. 277 af 27. marts 2012, skønner retten, at SKAT er tilstrækkeligt værnet af lovens almindelige regler om straf og erstatning. Det kan ikke herved tillægges nogen særlig betydning, at A forud for forbuddets nedlæggelse havde afgivet insolvenserklæring. Forbud kan derfor ikke nedlægges, jf. retsplejelovens § 643, stk. 1.

Der er ikke i kendelsen afsagt af fogedretten den 25. maj 2012 fastsat sagsomkostninger. Ud fra det oplyste om sagens genstand, sagens resultat og omfang, finder retten, at SKAT til A skal betale sagsomkostninger til dækning af rimelige udgifter til nødvendig advokatbistand, herunder udgift til kopiering af materialesamling, med i alt 32.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte er uberettiget til at drive uregistreret registreringspligtig virksomhed.

Sagsøgeren, SKAT, skal i sagsomkostninger til sagsøgte, A, betale 32.000 kr.

.......................................................................

Vestre Landsrets dom af 12. august 2014, 15. afdeling, B-0890-13

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 25. marts 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 7-1212/2012).

Påstande

For landsretten har appellanten, SKAT, gentaget sine påstande nr. 2 og nr. 3 for byretten om stadfæstelse af fogedforbuddet og om omkostninger.

Indstævnte, A, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af SKATs afgørelse af 10. marts 2010, at kravet om sikkerhedsstillelse som betingelse for fortsat momsregistrering var begrundet i, at A var i restance med 83.983 kr., hvoraf 25.271 kr. var momsrestancer fra 2008 og 2009.

SKATS ændring af As moms den 6. juni 2011 vedrørte moms af virksomheden i perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2010. Det fremgår af afgørelsen, at SKAT afviste, at der var tale om honorarindtægter og kursusaktiviteter fritaget for moms.

Der er fremlagt udskrifter af As hjemmeside fra den 21. september 2011, den 8. juni 2012 og den 13. juni 2014.

Fogedforbudsbegæringen er dateret den 20. april 2012.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af JA.

A har supplerende forklaret, at siden 2009 har 98 % af hans indlæg på hjemmesiden været affattet på engelsk, da han primært har haft udenlandske kunder. Det er muligt for ham at fjerne de dansksprogede dele af hjemmesiden, men det har han ikke ønsket at gøre. I 2013 fremgik det af hjemmesiden, at han slet ikke udførte opgaver i Danmark. Nu fremgår det, at han har base i udlandet. Der er ikke blevet lagt nye danske tekster på hjemmesiden eller sket opdatering af danske tekster siden 2009. Han udsender 1 eller 2 nyhedsbreve om ugen. Siden 2009 har nyhedsbrevene været på engelsk.

Forinden SKAT inddrog hans momsregistrering, havde han været momsregistreret i mange år. I 2011 søgte han om at blive momsregistreret på ny efter ønske fra SKAT. Det var hans opfattelse, at han ikke var forpligtet til at lade sig momsregistrere, da de samlede afgiftspligtige leverancer ikke oversteg eller forventedes at ville overstige 50.000 kr. årligt. Han udstedte de 5 fakturaer på sammenlagt 50.000 kr. inklusive moms den 31. december 2011 og den 4. januar 2012 i tillid til, at han på ny var momsregistreret. Han kunne i overensstemmelse med momsreglerne have udstedt fakturaerne uden moms. Da SKAT efterfølgende krævede sikkerhedsstillelse som betingelse for momsregistrering, valgte han at undlade at lade sig registrere. Han var overrasket over, at SKAT stillede krav om sikkerhed. Han har afregnet momsen af de 5 fakturaer til SKAT med fradrag af købsmoms.

Han opholder sig i udlandet ca. 9 måneder om året. I 2012 og 2013 arbejdede han ikke for danske kunder, bortset fra en lille opgave for en børnehave. Hans samlede afgiftspligtige leverancer har ikke oversteget 50.000 kr. årligt siden 2010.

I februar 2010 oplyste SKATs kunderådgivning, at hans kursusvirksomhed ikke var momspligtig. Senere meddelte SKAT imidlertid, at kursusvirksomheden var momspligtig. Det har vist sig, at momspligt for så vidt angår kursusvirksomhed er en gråzone. Han forsøgte at få klarhed over reglerne ved at kontakte den medarbejder, som han oprindeligt havde talt med i SKATs kunderådgivning. Den pågældende medarbejder måtte dog ikke længere tale med ham, og han blev nu henvist til SKAT i ...1. Han henvendte sig til et advokatkontor med speciale i skatteret, der vejledte ham om udsigterne til at få medhold i en eventuel retssag og omkostningerne herved. Da han ikke længere udførte kursusvirksomhed i Danmark, anså han det ikke for relevant at få spørgsmålet om momspligt af kursusvirksomhed prøvet ved domstolene.

Han blev i december 2011 indkaldt til møde hos SKAT for at afgive forklaring. Han har senere modtaget et bødeforelæg på vistnok 25.000 kr. fra SKAT for at have drevet uregistreret registreringspligtig virksomhed, og han har vedtaget bøden. Han har afgivet insolvenserklæring i forbindelse med en fogedsag med en privat kreditor. Han skylder et større beløb til SKAT.

JA har forklaret, at hun er ansat hos SKAT, og at hun har været sagsbehandler på sagen, siden den blev indledt. Hun var på kontrolbesøg hos A den 5. juni 2010 og den 18. november 2010. Ved kontrolbesøget den 5. juni 2010 oplyste A, at de kurser, som var planlagt ifølge hjemmesiden den pågældende og følgende dag, ikke var blevet til noget på grund af manglende tilmelding. A blev vejledt om, at han skulle stoppe med at drive momspligtig virksomhed. I forbindelse med kontrolbesøgene fandt de fakturaer, som angik perioden efter inddragelsen af momsregistreringen. På baggrund af fakturaerne traf SKAT den 6. juni 2011 afgørelse om, at A skulle betale yderligere 25.733 kr. i moms. I den efterfølgende periode blev der indhentet en faktura fra G1. Et fogedforbud blev overvejet, da A tilsyneladende fortsatte driften af momspligtig virksomhed. Sagen blev sendt til ansvarsvurdering. Hun er bekendt med, at A var til møde herom, og at han efterfølgende vedtog en bøde på 15.000 kr., efter at sagen var sendt til politiet.

A henvendte sig på et tidspunkt til SKATs kunderådgivning vedrørende momspligt af kursusvirksomhed. Indtil da havde A ikke været i tvivl om, at hans kursusvirksomhed var momspligtig, da han tidligere havde opkrævet moms heraf. Da de blev opmærksomme på, at A var i kontakt med MP i kunderådgivningen, meddelte de MP, at A ved fremtidige henvendelser skulle henvises til ...1-afdelingen.

Hun tror, at A har drevet momspligtig virksomhed efter 2010, men det er ikke blevet undersøgt nærmere. SKAT har ikke kendskab til, at A efter 2010 har udstedt fakturaer bortset fra de 5 fakturaer, som han udstedte den 31. december 2011 og den 4. januar 2012. A må gerne drive uregistreret virksomhed, så længe de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt, men så må han ikke opkræve moms. Hun er enig i, at kurser i udlandet ikke er momspligtige i Danmark.

SKAT overvejede at pålægge A dagbøder, men vurderede, at det ikke ville være effektivt, da han havde en stor gæld i forvejen. Et fogedforbud forhindrer A i at drive momspligtig virksomhed i Danmark. Hun ved ikke, om SKAT har forsøgt at få nedlagt fogedforbud i andre tilsvarende sager.

Procedure

SKAT har gjort gældende, at betingelserne for nedlæggelse af fogedforbud i den dagældende bestemmelse i retsplejelovens § 642, nr. 1-3, var opfyldt, da fogedforbuddet blev nedlagt.

Det er således i strid med SKATs ret at drive uregistreret registreringspligtig virksomhed, og det er uden betydning for sagens afgørelse, at A under justifikationssagen i byretten tog bekræftende til genmæle over for SKATs påstand nr. 1 om, at han skulle anerkende at være uberettiget til at drive uregistreret registreringspligtig virksomhed.

A har både før og efter fogedforbuddet reklameret med momspligtig virksomhed på sin hjemmeside. Det fremgår af SKATs upåankede afgørelse af 6. juni 2011 om ændring af As moms, at han i 2010 havde en omsætning på mere end 100.000 kr. Det er ikke dokumenteret, at omsætningen har ændret sig. A har den 23. december 2011 forsøgt at momsregistrere sig på ny pr. den 1. december 2011. A udstedte den 31. december 2011 og den 4. januar 2012 5 fakturaer med moms. Fakturaerne vedrørte en periode på 4 måneder, og det samlede fakturabeløb eksklusive moms udgjorde 40.000 kr. De samlede afgiftspligtige leverancer i As virksomhed har således åbenbart oversteget 50.000 kr. årligt, hvorfor virksomheden ikke var fritaget for registrering i medfør af momslovens § 48. A har under alle omstændigheder ved at pålægge moms på de 5 fakturaer tilkendegivet, at han ikke ønskede at benytte sig af retten til ikke at lade sig registrere. SKAT har på denne baggrund godtgjort, at A fortsatte med at drive registreringspligtig virksomhed efter den 24. marts 2010, hvor SKAT inddrog virksomhedens momsregistrering. Det skete på trods af, at SKAT ved flere lejligheder havde indskærpet, at virksomhedens drift skulle indstilles. Der er herved skabt en klar bevismæssig formodning for, at A på tidspunktet for fogedforbuddets nedlæggelse ville fortsætte med at drive uregistreret registreringspligtig virksomhed.

Formålet ville have været forspildt, hvis SKAT var blevet henvist til at gøre sin ret gældende ved almindelig rettergang. SKAT havde ikke andre muligheder for effektivt at standse As fortsatte drift af uregistreret registreringspligtig virksomhed end at begære fogedforbud.

Opkrævningslovens sanktionsmuligheder udgjorde ikke et tilstrækkeligt værn for SKAT, således at et fogedforbud var udelukket efter den dagældende bestemmelse i retsplejelovens § 643, stk. 1.

SKAT har i første række nærmere gjort gældende, at hjemlen i opkrævningsloven til at udstede påbud og i tilfælde af manglende overholdelse at pålægge dagbøder samt til at idømme bøde- og fængselsstraf ikke generelt indebærer, at der ikke kan nedlægges fogedforbud. Immaterialretslovgivningen indeholder tilsvarende sanktionsmuligheder, og rettighedshaverne i disse sager er ikke er afskåret fra at få nedlagt fogedforbud. Der er ikke i forarbejderne til opkrævningsloven, herunder til den lovændring, der trådte i kraft den 1. april 2012, nogen støtte for, at SKAT ikke kan anvende forbudsinstituttet til at stoppe drift af uregistreret registreringspligtig virksomhed. SKAT har forud for den nævnte lovændring i andre tilfælde fået nedlagt fogedforbud mod sådan virksomhed.

SKAT har i anden række nærmere gjort gældende, at sanktionsmulighederne i opkrævningsloven ikke konkret var tilstrækkelige til at forhindre A i at fortsætte driften af uregistreret registreringspligtig virksomhed. Opkrævningslovens sanktionsmuligheder er hovedsagelig af økonomisk karakter, og de ville derfor ikke have haft nogen betydning, idet A allerede forud for fogedforbuddet havde afgivet insolvenserklæring. Det er usikkert, om sanktionsmulighederne i form af forvandlings- og fængselsstraf overhovedet kunne gennemføres. Processen i forbindelse hermed er i øvrigt tidkrævende og er dermed ikke egnet til at erstatte fogedforbud, som er et effektivt og umiddelbart retsmiddel. Beslaglæggelse i forbindelse med et fogedforbud udgør et effektivt retsmiddel.

En stadfæstelse af det nedlagte fogedforbud er langt mere proportionalt og mindre indgribende end flere af opkrævningslovens sanktionsmuligheder.

SKAT skal tilkendes sagsomkostninger for fogedforbudssagen, da fogedretten ikke har truffet afgørelse om sagsomkostninger.

A har gjort gældende, at betingelserne for nedlæggelse af fogedforbud i den dagældende bestemmelse i retsplejelovens § 642, nr. 1-3, ikke var opfyldt, da fogedforbuddet blev nedlagt.

A er selvsagt enig i, at han ikke må drive uregistreret registreringspligtig virksomhed. SKAT har imidlertid ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at han på tidspunktet for fogedforbuddets nedlæggelse havde til hensigt at begå noget sådant. Han har, siden SKAT inddrog momsregistreringen, tilstræbt ikke at drive registreringspligtig virksomhed. Momsreglerne er imidlertid komplicerede, hvorfor han løbende har forsøgt at få afklaret sin stilling ved henvendelse til SKAT. Da han drev uregistreret registreringspligtig virksomhed i 2010, var det fordi, han var berettiget i tvivl om momsreglerne. Han har ikke siden 2010 drevet virksomhed, som medfører eller kan forventes at medføre pligt til at lade sig momsregistrere i Danmark, idet de samlede afgiftspligtige leverancer ikke har oversteget 50.000 kr. årligt. Da han den 23. december 2011 forsøgte at lade sig momsregistrere, var det for at få fradrag for købsmoms, og ikke fordi han var forpligtet til at gøre det. Han opkrævede moms på de 5 fakturaer, som han udstedte den 31. december 2011 og den 4. januar 2012, i tillid til, at han var blevet momsregistreret, og momsen er senere afregnet til SKAT. Hans hjemmeside har de seneste år primært været rettet mod udenlandske kunder.

Opkrævningslovens sanktionsmuligheder udgjorde et tilstrækkeligt værn for SKAT, således at et fogedforbud var udelukket efter den dagældende bestemmelse i retsplejelovens 643, stk. 1.

Fogedforbud er et subsidiært retsmiddel, der kan anvendes, hvor lovens almindelige regler ikke slår til. Et fogedforbud er helt meningsløst i denne sag, idet et forbud mod at drive uregistreret registreringspligtig virksomhed allerede følger af lovgivningen. Såvel momsloven som opkrævningsloven indeholder retsmidler, der specifikt skal værne SKATS interesser i netop en situation som den foreliggende. SKAT har ikke kunnet redegøre for, hvorfor SKAT ved siden af de omfattende, strenge og detaljerede regler i opkrævningsloven skulle have behov for et fogedforbud. Det gør i denne sammenhæng ingen forskel, om A er insolvent eller ej. Adgangen til beslaglæggelse i forbindelse med et fogedforbud skal ikke tages i betragtning ved vurderingen af, om SKAT er tilstrækkelig værnet ved opkrævningslovens regler, bl.a. fordi beslaglæggelse ikke vil være proportionalt i sagen.

Et fogedforbud er under alle omstændigheder uproportionalt i denne sag, jf. den dagældende bestemmelse i retsplejelovens § 643, stk. 2.

Uanset om fogedforbuddet ophæves eller ej, bør A ikke pålægges at betale sagsomkostninger til SKAT, da et fogedforbud har været et unødvendigt retsmiddel.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at A i 2010, efter at SKAT den 24. marts 2010 havde inddraget hans momsregistrering, fortsatte med at drive registreringspligtig virksomhed, og at han i den forbindelse har vedtaget en bøde. A har forklaret, at han i 2010 var i tvivl om, hvilke leverancer der efter momsloven var momspligtige, og at han bl.a. søgte tvivlen afklaret ved henvendelse til SKAT, herunder ved e-mailkorrespondance med en skattemedarbejder i begyndelsen af 2011.

Det kan ikke efter bevisførelsen lægges til grund, at A efter 2010 har drevet uregistreret registreringspligtig virksomhed. Det er således ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at de samlede afgiftspligtige leverancer efter 2010 har oversteget 50.000 kr. årligt, og at virksomheden dermed ikke har været undtaget fra registreringspligt i medfør af momslovens § 48. Hverken indholdet af As hjemmeside eller den omstændighed, at A den 23. december 2011 forsøgte at lade sig momsregistrere og i forlængelse heraf udstedte 5 fakturaer på i alt 50.000 kr. inklusive moms, kan føre til et andet resultat.

Da det således alene kan lægges til grund, at A drev uregistreret registreringspligtig virksomhed i en periode i 2010, og uanset om det var begrundet i berettiget tvivl om momsreglerne, finder landsretten det ikke sandsynliggjort, at A på tidspunktet for fogedforbuddet den 25. maj 2012 havde til hensigt at drive uregistreret registreringspligtig virksomhed. Betingelserne i dagældende retsplejelovs § 642, nr. 2, for nedlæggelse af fogedforbud var derfor ikke opfyldt.

Henset til karakteren af det forbud, som SKAT ønskede nedlagt, samt til at der forløb mere end 1 år, fra SKAT blev opmærksom på, at A i 2010 havde drevet uregistreret registreringspligtig virksomhed, til foged forbudsbegæring blev indgivet, finder landsretten, at SKAT ikke har godtgjort eller sandsynliggjort, at formålet med forbudsbegæringen ville have været forspildt, såfremt man havde gjorde sin ret gældende ved almindelig rettergang. Betingelserne for nedlæggelse af fogedforbud i dagældende retsplejelovs § 642, nr. 3, var derfor heller ikke opfyldt.

Allerede af denne grund stadfæster landsretten byrettens dom om ophævelse af fogedforbuddet.

Som konsekvens heraf tager landsretten heller ikke SKATs påstand om at tilkende SKAT sagsomkostninger for foged forbudssagens behandling til følge.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal SKAT betale sagsomkostninger for landsretten til A med i alt 40.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand og er inklusive moms, da A ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens karakter og dens omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens afgørelse om ophævelse af fogedforbuddet og om sagsomkostninger stadfæstes.

SKAT skal inden 14 dage betale sagens omkostninger for landsretten til A med 40.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.